Hjemmeside Hjemmeside

Idarubicinhydrochlorid Accord
idarubicin

Indlægsseddel: Information til patienten


Idarubicinhydrochlorid Accord 5mg/5ml injektionsvæske, opløsning Idarubicinhydrochlorid Accord 10 mg/10 ml injektionsvæske, opløsning Idarubicinhydrochlorid Accord 20 mg/20 ml injektionsvæske, opløsning idarubicinhydrochlorid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


.


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Idarubicinhydrochlorid Accord

  3. Sådan skal du bruge Idarubicinhydrochlorid Accord

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Idarubicinhydrochlorid Accord tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes for cytotoksiske og antimitotiske midler, der slutter sig sammen med DNA og indvirker på topoisomerase II, der giver en hæmmende virkning på nukleinsyresyntesen.

    Idarubicinhydrochlorid Accord er et lægemiddel, der anvendes til behandling af:


    Voksne

    • Akut non-lymfocytær leukæmi, for at opnå bedring hos ubehandlede patienter, for at opnå bedring hos patienter med tilbagefald eller resistens.

    • Akut lymfocytisk leukæmi som andetvalgsbehandling


      Børn.

    • Akut non-lymfocytær leukæmi i kombination med cytarabin for at opnå bedring hos ubehandlede patienter.

    • Akut lymfocytisk leukæmi som andetvalgsbehandling


      Idarubicinhydrochlorid Accord kan også anvendes i kombination med andre kræftmidler.


  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Idarubicinhydrochlorid Accord


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tag ikke Idarubicinhydrochlorid Accord

    • hvis du er allergisk over for idarubicin eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (se punkt 6)

    • hvis du er allergisk over for andre antracycliner eller antracenedioner (kræftmedicin).

    • hvis du lider af meget dårlig lever

    • hvis du lider af meget dårlige nyrer

    • hvis du lider af hjerteproblemer

    • hvis du har lav produktion af blodceller og blodplader (f.eks. blodmangel og tendens til blødning)

    • hvis du tidligere er blevet behandlet med idarubicin og/eller andre midler mod kræft (antracykliner eller antracenedioner)

    • hvis du ammer


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Tal med din læge, før du tager Idarubicinhydrochlorid Accord:

    • hvis du har dårligt hjerte. Hjertefunktionen skal vurderes inden behandlingsstart med Idarubicinhydrochlorid og skal overvåges nøje under behandlingen for at minimere risikoen for alvorligt hjertesvigt.

    • hvis du har nedsat blodprocent og lavt antal blodplader (tendens til blødning) i knoglemarven.

    • hvis du har en markant og permanent stigning af unormale hvide blodlegemer i blodet. Du kan være ved at udvikle leukæmi.

    • hvis du har fordøjelsesproblemer

    • hvis du har leverproblemer

    • hvis du har nyreproblemer

    • denne medicin kan forårsage opkastning, kan udvikle betændelse i mundslimhinden eller betændelse i fordøjelseskanalens slimhinde

    • du kan få reaktioner på injektionsstedet

    • hvis der opstår blodudtrædning under injektionen, kan det være smertefuldt og blodudtrædningen kan forårsage alvorlige vævsskader. Hvis der opstår blodudtrædning, så skal indgivelse af medicinen straks afbrydes.

    • som det sker med andre kræftmidler (cytotoksiske midler), så kan der forekomme betændelse i en venevæg med dannelse af blodpropper.

    • hvis du har fået en vaccine for nyligt eller overvejer at blive vaccineret.

    • hvis du er en mand, så kan Idarubicinhydrochlorid forårsage uoprettelig sterilitet.


      Idarubicinhydrochlorid Accord kun anvendes, når behandlingen forestås af en læge med særligt kendskab til cytoksisk kemoterapi.


      Denne medicin kan forårsage rødfarvning af urinen i en til to dage efter indgivelse.


      Før og under behandlingen med Idarubicinhydrochlorid Accord bør blod, lever, nyrer og hjerte undersøges regelmæssigt. Babyer og børn synes at have en større følsomhed over for kardiotoksicitet (forgiftning af hjertet) forårsaget af antracykliner (kræftmedicin). Hos disse patienter er det således nødvendigt med regelmæssig undersøgelse af hjertet i en længere periode.


      Brug af anden medicin sammen med Idarubicinhydrochlorid Accord

      Fortæl det til lægen, hvis du tager anden medicin, har gjort det for nylig eller overvejer det.


      Idarubicin anvendes hovedsageligt i forbindelse med andre lægemidler til behandling af kræft (cytostatika), og der kan forekomme en stigning i forgiftning, især med hensyn til knoglemarv, blod og mave/tarm. Risikoen for forgiftning af hjertet kan øges hos patienter, der samtidigt har fået andre lægemidler, der kan forgifte hjertet.


      Da idarubicin i udstrakt grad omsættes i leveren, så kan nedsat leverfunktion forårsaget af andre lægemidler påvirke idarubicins omsætning, virkning på kroppen og dets behandlings- og/eller giftvirkning.


      Antracykliner, herunder idarubicin, må ikke indgives i kombination med andre lægemidler, der kan forgifte hjertet, medmindre hjertefunktionen overvåges omhyggeligt.


      Hvis orale blodfortyndende midler og kemoterapi gives samtidigt, så anbefales det, at INR-tallet overvåges hyppigere.


      Graviditet, amning og frugtbarhed

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge lægen eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


      Mænd, der skal behandles med idarubicin, skal anvende sikker prævention i op til 3 måneder efter behandlingen.


      Der er ikke foretaget velkontrollerede forsøg med gravide kvinder. Idarubicin bør kun anvendes under graviditet, hvis den potentielle fordel for moderen opvejer den potentielle risiko for fostret.

      Amning

      Det vides ikke, om idarubicin udskilles i modermælken. Da mange lægemidler udskilles, så skal mødre ophøre med at amme, før behandlingen påbegyndes.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Virkningen af idarubicin på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner er ikke blevet systematisk undersøgt.


  3. Sådan skal du bruge Idarubicinhydrochlorid Accord


    Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Doseringen er normalt beregnet på baggrund af kroppens overfladeareal (mg/m2). Indgivelse er normalt intravenøst.


    Akut non-lymfatisk leukæmi

    Voksne: Ved akut non-lymfatisk leukæmi er den anbefalede dosis 12 mg/m2 intravenøst daglig i 3 dage i kombination med cytarabin. Et andet dosismønster, der kan anvendes ved akut non-lymfatisk leukæmi, som et enkeltstof eller i kombination, er 8 mg/m2 intravenøst dagligt i 5 dage.


    Børn: Den anbefalede dosis 10-12 mg/m2 intravenøst daglig i 3 dage i kombination med cytarabin.


    Akut lymfatisk leukæmi

    Voksne: Som enkeltstof til akut lymfatisk leukæmi er den anbefalede dosis 12 mg/m2 intravenøst daglig i 3 dage.


    Børn: Som enkeltstof til akut lymfatisk leukæmi er den anbefalede dosis 10 mg/m2 intravenøst daglig i 3 dage.


    Alle disse doseringsforskrifter bør imidlertid tage højde for patientens hæmatologiske status (blodprøvesvar) og doseringen af andre cytotoksiske lægemidler, når anvendt i kombination hermed.


    Hvis du har fået for meget Idarubicinhydrochlorid Accord

    Meget høje doser idarubicin kan forårsage akut forgiftning af hjertemusklen det første døgn og alvorlig nedsættelse af blodlegemeproduktionen i knoglemarven (myelosuppression) inden for en til to uger.

    Der er observeret forekomst af forsinket hjertesvigt med antracykliner op til flere måneder efter en overdosis.


    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Idarubicin Accord, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).


    Hvis du har glemt at bruge Idarubicinhydrochlorid Accord

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du har yderligere spørgsmål om brugen af dette lægemiddel, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Følgende bivirkninger kan forekomme som meget almindelige: infektioner; fald i blodprocent, fald i antallet af hvide blodlegemer, fald i antallet af blodplader. Markant reduktion eller tab af appetit; kvalme, opkastning, diarré, mavesmerter, brændende fornemmelse, betændelse i slimhinder i munden; hårtab; rødlig farvning af urin 1-2 dage efter indtagelse af medicin: feber, hovedpine og kulderystelser.

    Følgende bivirkninger kan forekomme som almindelige: stigning eller fald i hjertefrekvens, hurtig og uregelmæssig hjerterytme, nedsættelse af hjertefunktion; betændelse i venen, betændelse i venen er forbundet med blodprop, blødning; blødning i mavetarmkanalen, mavepine; stigning i leverenzymer og bilirubin; hududslæt, kløe, overfølsomhed af bestrålet hud.


    Følgende bivirkninger kan forekomme som ikke almindelige: generel betændelse; sekundær leukæmi; stigning i blodurinsyrekoncentration; uregelmæssigheder i EKG (måling af hjertets elektriske aktivitet); chok; betændelse i spiserøret, betændelse i tyktarmen, hyperpigmentering af hud og negle, cellulitis, vævsdød.


    Følgende bivirkninger kan forekomme som sjældent: hjerneblødning.


    Følgende bivirkninger kan forekomme som meget sjældne: generel alvorlig allergisk reaktion; hjerte- infektion og andre lidelser, blodprop, rødme, mavesår, hudrødmen især på lemmerne.


    Tilfælde af pancytopeni (særlig form for blodmangel), tumorlysesyndrom (en potentielt alvorlig komplikation af kemoterapi og lokal reaktion er også rapporteret.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til:


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S.

    Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på etiketten eller pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Opbevares i køleskab (2 °C - 8 °C). Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod lys.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Disse foranstaltninger vil bidrage til at beskytte miljøet.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


Idarubicinhydrochlorid Accord indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser Injektionsvæske, opløsning

Klar orangerødlig opløsning uden synlige suspenderede partikler.

Hvert hætteglas af type I farveløst glas til injektion indeholder klargjort opløsning af 5 mg, 10 mg eller 20 mg Idarubicinhydrochloridhydrochlorid til injektion, opløsning.

Hætteglas med 5 ml, 10 ml eller 20 ml opløsning. Karton med 1 hætteglas. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller: Indehaver af markedsføringstilladelsen

Accord Healthcare B.V. Winthontlaan 200

3526 KV Utrecht Holland


Fremstiller:


Accord Healthcare Limited Sage House

319 Pinner Road North Harrow Middlesex, HA1 4HF Storbritannien


Accord Healthcare Polska Sp.z o.o.,

ul. Lutomierska 50,95-200 Pabianice, Polen


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:


Land

Særnavn

Portugal

Idarrubicina Accord

Østrig

Idarubicin Accord 5mg/5ml, 10mg/10ml, 20mg/20ml Injektionslösung


Belgien

Idarubicin Accord 5mg/5ml, 10mg/10ml, 20mg/20ml Oplossing voor injectie/ Solution injectable/Injektionslösung

Cypern

Idarubicin Accord 5mg/5ml, 10mg/10ml, 20mg/20ml, solution for injection

Den tjekkiske republik


Idarubicin Accord 5mg/5ml, 10mg/10ml, 20mg/20ml injekční roztok

Tyskland

Idarubicin Accord 5mg/5ml, 10mg/10ml, 20mg/20ml Injektionslösung

Danmark

Idarubicinhydrochlorid Accord

Estland

Idarubicin Accord

Spanien

IDARUBICINA ACCORD 5mg/5ml, 10mg/10ml, 20mg/20ml solución inyectable

Finland

Idarubicin Accord 5mg/5ml, 10mg/10ml, 20mg/20ml injektioneste, liuos


France

IDARUBICINE ACCORD 5mg/5ml, 10mg/10ml, 20mg/20ml, solution pour perfusion

Italien

Idarubicina Accord

Malta

Idarubicin 5mg/5ml, 10mg/10ml, 20mg/20ml solution for injection

Holland

Idarubicin Accord 5mg/5ml, 10mg/10ml, 20mg/20ml, oplossing voor injectie

Norge

Idarubicin Accord

Polen

Idarubicin Accord

Rumænien

Idarubicina Accord 5mg/5ml, 10mg/10ml, 20mg/20ml soluție injectabilă

Slovenien

Idarubicin Accord 5mg/5ml, 10mg/10ml, 20mg/20ml raztopino za injiciranje

Sverige

Idarubicin Accord 5mg/5ml, 10mg/10ml, 20mg/20ml, injektionsvätska, lösning

Storbritannien

Idarubicin 5mg/5ml, 10mg/10ml, 20mg/20ml solution for injection


Denne indlægsseddel blev senest revideret i 06/2020

NEDENSTÅENDE OPLYSNINGER ER KUN TIL LÆGER OG SUNDHEDSPERSONALE:


Dette lægemiddel er beregnet til at blive administreret intravenøst.


Uforligeligheder:

Idarubicinhydrochlorid må ikke have længere tids kontakt med en alkalisk opløsning, da dette kan medføre nedbrydning af lægemidlet. Idarubicinhydrochlorid må ikke blandes med heparin, da dette kan medføre udfældning. Det bør ikke blandes med andre lægemidler. Idarubicinhydrochlorid Accord er kun beregnet til at blive brugt én gang og eventuelt resterende lægemiddel skal kasseres.


Den brugsklare opløsning af Idarubicinhydrochlorid Accord må kun gives intravenøst og givet igennem en slange, hvor en intravenøs perfusion af 0,9 % natriumchlorid kan flyde frit i en periode på 5 til 10 minutter. Denne fremgangsmåde mindsker risikoen for tromboflebitis og perivenøs ekstravasation, som kan føre til alvorlig lokal cellulitis og nekrose. Venøs sklerose kan skyldes injektion i små vener eller gentagne injektioner i samme vene.


De følgende forsigtighedsregler er fastlagt pga. det aktive stofs toksicitet.


Spild eller lækage behandles med 1 % natriumhypoklorit og derefter med vand. Alle artikler brugt til rengøring skal bortskaffes som angivet ovenfor.


Utilsigtet kontakt med øjne og hud skal behandles straks med skylning med rigeligt vand, vand og sæbe, eller natriumbikarbonatopløsning, og der bør straks søges lægehjælp. Bortskaf ubrugt opløsning.