Hjemmeside Hjemmeside

Nimotop
nimodipine


INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


NIMOTOP

filmovertrukne tabletter 30 mg


Nimodipin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Den senest opdaterede indlægsseddel findes på Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Nimotop

  3. Sådan skal du tage Nimotop

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE

    Nimotop virker ved at udvide blodkarrene, så blodet lettere kan passere. Nimotop virker især på blodkarrene i hjernen.


    Du kan bruge Nimotop til forebyggelse og behandling af sammentrækninger (spasmer) i hjernens blodkar, som skyldes blødninger i hjernen.


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.


  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE NIMOTOP Tag ikke Nimotop:

    • hvis du er allergisk over for nimodipin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Nimotop (angivet i punkt 6).

    • hvis du samtidig tager rifampicin (antibiotika).

    • hvis du samtidig tager phenobarbital, phenytoin eller carbamazepin (medicin mod epilepsi).


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Nimotop:

    • hvis du har nedsat leverfunktion.

    • hvis du har væskeansamlinger eller forhøjet tryk i hjernen.

    • hvis du har lavt blodtryk.


    • hvis du har en bestemt form for hjertekrampe (ustabil angina pectoris) eller har haft et hjerteanfald inden for de sidste 4 uger

    • hvis du tager visse andre lægemidler, se ”Brug af anden medicin”


      Brug af anden medicin sammen med Nimotop

      Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.


      Nimotop kan påvirke virkningen af andre lægemidler ligesom andre lægemidler kan påvirke virkningen af Nimotop.


      Tal med din læge først, hvis du samtidig tager:

      • medicin mod epilepsi (carbamazepin, phenytoin, phenobarbital, valproat).

      • antibiotika (rifampicin, quinupristin/dalfopristin eller makrolidantibiotika såsom erythromycin).

      • medicin mod for meget mavesyre og mavesår (cimetidin).

      • medicin mod svamp (f.eks. ketoconazol).

      • medicin mod HIV (f.eks. ritonavir, zidovudin).

      • medicin mod depression (f.eks. fluoxetin, nortriptylin, nefazodon).

      • medicin mod forhøjet blodtryk.


      Brug af Nimotop sammen med mad og drikke

      Du kan tage Nimotop sammen med mad og drikke. Du bør dog undgå at spise grapefrugt eller drikke grapefrugtjuice, da dette kan forstærke virkningen af Nimotop.


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


      Graviditet

      Du må kun tage Nimotop efter lægens anvisning.


      Amning

      Hvis du ammer, må du ikke tage Nimotop, da Nimotop bliver udskilt i modermælken.


      Fertilitet

      I enkelte tilfælde kan brug af Nimotop muligvis medføre nedsat sædfunktion, imens behandlingen gives.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Brug af Nimotop kan måske give svimmelhed, der kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes i trafikken.


  3. SÅDAN SKAL DU TAGE NIMOTOP

    Tag altid Nimotop nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

    Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen.


    Dosering

    Den sædvanlige dosis er 2 tabletter (60 mg) 6 gange dagligt.


    Du skal synke tabletterne hele med et glas vand. Du bør undgå, at spise grapefrugt eller drikke grapejuice i forbindelse med tabletterne. Tag tabletterne med mindst 4 timers mellemrum.


    Som regel vil din behandling med Nimotop begynde på sygehuset med drop af Nimotop i en blodåre i op til 14 dage. Derefter tager du tabletterne i ca. 7 dage efter nærmere besked fra lægen.


    Nedsat levefunktion:

    - Det er her nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger.


    Brug til børn og unge

    Sikkerhed og virkning af Nimotop hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt.


    Hvis du har taget for mange Nimotop-tabletter

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Nimotop end der står i denne indlægsseddel, eller mere end lægen har foreskrevet.


    Symptomer på overdosering er lavt blodtryk med svimmelhed og besvimelse, langsom puls, hjertebanken, mavegener og kvalme. Din læge vil overveje at behandle dig med maveskylning med medicinsk kul.


    Hvis du har glemt at tage Nimotop

    Glemmer du at tage medicinen, så tag den straks, når du husker det, eller spring den over, hvis det er tid til den næste dosis. Du må ikke tage en dobbeltdosis, som erstatning for tabletter, som du har glemt at tage.


  4. BIVIRKNINGER

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Kontakte straks læge eller skadestue, hvis du får nogle af følgende potentielt alvorlige bivirkninger:

    • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader) (trombocytopeni, ikke almindelig bivirkning).

    • Tarmslyng (voldsomme anfald af smerter i maven, opkastninger, stop for luftafgang og afføring) (sjælden bivirkning).


      Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede)

    • Allergisk reaktion, udslæt.

    • Hovedpine.

    • Hurtig puls.

    • Lavt blodtryk, udvidelse af blodkar.

    • Kvalme.


      Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede)

    • Lav puls.

    • Forbigående stigning i leverenzymer.


      Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen


      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. OPBEVARING

    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER Nimotop indeholder:

    Nimotop, filmovertrukne tabletter, 30 mg.

    • Aktivt stof: Nimodipin.

    • Øvrige indholdsstoffer: Cellulose, mikrokrystallinsk; majsstivelse; povidon; crospovidon; magnesiumstearat; hypromellose; macrogol 4000.

Tilsat farve: Titandioxid (E171) og gul jernoxid (E 172).


Udseende og pakningsstørrelser

Nimotop er gule og runde tabletter mærket med SK og Bayerkors. Tabletternes diameter er 10 mm.


Blister med 100 tabletter.


Indehaveren af markedsføringstilladelsen

Bayer AB, Box 606, SE-169 26 Solna


Fremstiller

Bayer AG, 51368 Leverkusen, Tyskland


Denne indlægsseddel er senest revideret i maj 2017.