Hjemmeside Hjemmeside

Capiven
diosmin, combinations

Indlægsseddel: Information til brugeren


Capiven 500 mg filmovertrukne tabletter

Oprenset og mikroniseret fraktion flavonoider


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal De vide, før De begynder at tage Capiven

  3. Sådan skal De tage Capiven

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse

    Capiven får udspilede blodårer til at trække sig sammen.


    De kan bruge Capiven mod:

    • tunge eller hævede ben, smerter, natlige kramper og uro i benene.

    • hæmorroider.


      Kontakt lægen, hvis De får det værre, eller hvis De ikke får det bedre.


  2. Det skal De vide, før De begynder at tage Capiven

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tag ikke Capiven

    Hvis De er allergisk over for de aktive stoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer i Capiven (angivet i punkt 6).


    Advarsler og forsigtighedsregler

    Hvis De får et akut anfald af hæmorroider, bør De kun tage Capiven i kort tid. Hvis symptomerne bliver ved, skal De tale med lægen.


    Børn og unge

    Capiven er ikke beregnet til børn og unge under 18 år.


    Brug af andre lægemidler sammen med Capiven

    Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.

    De kan tage Capiven samtidig med andre lægemidler.


    Brug af Capiven sammen med mad og drikke

    De skal tage Capiven i forbindelse med et måltid.


    Graviditet og amning

    Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De tager dette lægemiddel.


    Graviditet

    For en sikkerheds skyld bør Capiven undgås under graviditeten.


    Amning

    På grund af manglende sikkerhedsdata under amning, bør De undgå at tage Capiven under amning.


    Trafik- og arbejdssikkerhed

    Capiven påvirker ikke evnen til at betjene maskiner eller føre motorkøretøj.


    Capiven indeholder natrium

    Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


  3. Sådan skal De tage Capiven

    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

    Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen.


    Dosering

    Den sædvanlige dosis for voksne er: 1 tablet morgen og aften i forbindelse med måltidet.


    Hvis De har taget for meget Capiven

    Kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet, hvis De har taget mere af Capiven, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og De føler Dem utilpas).


    Der er begrænset erfaring med overdosering med Capiven, men indberettede symptomer omfatter diarré, kvalme, mavesmerter, kløe og udslæt.


    Hvis De har glemt at tage Capiven

    De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis, men De skal fortsætte med deres sædvanlige dosering.


    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.


  4. Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Følgende bivirkninger, angivet med faldende hyppighed, kan forekomme: Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

    Kvalme, opkastning, diaré, ubehag fra øvre del af mave-tarm-kanalen (dyspepsi).

    Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer): Tyktarmsbetændelse (colitis).

    Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer): Hovedpine, utilpashed, svimmelhed, udslæt, kløe, nældefeber.

    Ikke kendt (kan ikke bestemmes ud fra foreliggende data): Mavesmerter, hævelser isoleret til ansigt, læber og øjenlåg. Undtagelsesvis Quincke's ødem (hastig svulmen af væv som ansigt, læber, mund, tunge eller hals, der kan føre til åndedrætsbesvær).


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via Lægemiddelstyrelsen

    Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring

    Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. Opbevar Capiven utilgængeligt for børn.

    Tag ikke Capiven efter den udløbsdato, der står på pakningen efter ”udløbsdato”. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    Spørg apotekspersonalet, hvordan De skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Capiven 500 mg filmovertrukne tabletter indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

Capiven er ovale, laksefarvede, filmovertrukne tabletter.

Tabletterne fås i blisterpakninger á 30, 60 og 120 filmovertrukne tabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen

Les Laboratoires Servier

50, rue Carnot - 92284 Suresnes cedex Frankrig


Fremstiller

Les Laboratoires Servier Industrie 905, route de Saran – 45520 Gidy

Frankrig


Servier (Ireland) Industries Ltd Gorey Road

Arklow – Co. Wicklow – Irland


Repræsentant Servier Danmark A/S Pederstrupvej 93

2750 Ballerup Danmark


Denne indlægsseddel blev senest ændret 11/2021