Hjemmeside Hjemmeside

Lovacodan




Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



I denne information er der oplysninger om:

  1. Virkning og anvendelse.

  2. Det skal De vide, før De begynder at tage Lovacodan.

  3. Sådan skal De tage Lovacodan.

  4. Bivirkninger.

  5. Opbevaring.

  6. Pakningsstørrelser og yderligere information.


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE

    Lovacodan 20 mg tabletterne er runde, buede, svagt blå med skrå kant og delekærv på den ene side.

    Lovacodan 40 mg tabletterne er runde, buede, svagt grønne med skrå kant og delekærv på den ene side.

    • Lovacodan anvendes til behandling af forhøjede kolesterolværdier, når kostændring ikke er tilstrækkeligt. Det virker ved at hæmme dannelsen af kolesterol, hvilket medfører et fald i blodets indhold af kolesterol. Herved modvirkes åreforkalkning, og risikoen for blodprop i hjertet og andre organer mindskes.

    • Lovacodan tilhører lægemiddelgruppen kaldet statinderivater, der er kolesterolnedsætten- de.


      Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


  2. DET SKAL DE VIDE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE LOVACODAN Tag ikke Lovacodan hvis:

    • De har en aktiv leversygdom eller uforklarlige, vedvarende forhøjet niveau af et bestemt le- verenzym.

    • De har ophobning af galde i galdegange.

    • De lider af muskel lidelsen myopati.

    • De samtidig behandles med visse lægemidler, der hæmmer et bestemt enzym (CYP3A4- hæmmere) f.eks. itraconazol og ketoconazol (svampe midler); HIV proteasehæmmere; erythromycin, clarithromycin og telithromycin (antibiotika) samt nefazodon (for depression).

    • De er gravid eller ammer.

    • De er overfølsom over for lovastatin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Lovacodan.


      Særlige forholdsregler

      De bør være særlig forsigtig med Lovocodan i følgende tilfælde:

      • Hvis De får muskelsmerter eller muskelsvaghed, bør De kontakte Deres læge for kontrol af muskelsygdommen myopati. Symptomerne forsvinder normalt ved stop med af behandlin- gen.

      • Hvis De anvender anden medicin se under afsnittet ”Brug af anden Medicin”.

      • Det er vigtigt, at De i forbindelse med større operationer eller ved hospitalsindlæggelse in- formerer sundhedspersonalet om, at De anvender Lovacodan. Medicinen skal muligvis stoppes et par dage før operation.

      • Det anbefales, at De får målt Deres kreatinkinase (CK) niveau før behandlingen med Lova- codan påbegyndes, hvis De har:

        • Nedsat lever funktion.

        • Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen.

        • Personligt eller familiære tilfælde af arvelige muskelsygdomme.

        • Tidligere muskelforgiftning forbundet med et statin eller kolesterolsænkende midddel.

        • Alkoholmisbrug.

      • Det anbefales, at der udføres kontrol af Deres levertal, før behandlingen påbegyndes, og derefter med periodiske mellemrum efter aftale med lægen.

      • Lovacodan er mindre effektiv, hvis De lider af den sjældne lidelse homozygot familiær hy- perkolesterolæmi (arvelig betinget).

      • Lovacodan er ikke beregnet, hvis De kun har for meget triglycerid i blodet (som er en del af kolesterolet).

      • Hvis De er i samtidig behandling med vitamin K antagonister, der påvirker blodets evne til at størkne, kan disse have øget virkning.

      • Hvis De har nedsat nyrefunktion.

      • Hvis De har nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen.

      • Hvis De lider af alvorlige vejrtrækningsproblemer.


        Så længe De tager dette lægemiddel vil Deres læge overvåge Deres helbred nøje, hvis De har sukkersyge (diabetes) eller er i risiko for at udvikle sukkersyge. De vil muligvis være i risiko for at udvikle sukkersyge, hvis De har et højt indhold af sukker og fedtstoffer i blodet, er overvægtig og har forhøjet blodtryk.


        Brug af Lovacodan sammen med mad og drikkevarer

        De bør ikke indtage grapefrugtjuice om aftenen sammen med Lovacodan. Desuden skal De undgå at drikke større mængder grapefrugtjuice (over 1 liter daglig), når De anvender Lovacodan.


        Vigtig information om nogle af hjælpestofferne i Lovacodan

        Kontakt lægen, før De tager denne medicin, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke tåler visse suk- kerarter.


        Graviditet og amning

        Få vejledning hos lægen eller på apoteket før De tager nogen form for medicin.


        Graviditet:

        De må ikke tage Lovacodan, hvis De er gravid.


        Amning:

        Hvis De ammer, må De ikke tage Lovacodan.


        Trafik- og arbejdssikkerhed

        Lovacodan påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


        Brug af anden medicin

        Fortæl altid lægen eller apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Det gælder også for medicin, som ikke er på recept, naturlægemidler samt stærke vitaminer og minera- ler. Forskellig medicin kan påvirke hinandens virkning, således at dosis af lægemidlerne muligvis

        skal ændres. For Lovacodan skal De specielt være opmærksom ved samtidig anvendelse af føl- gende medicin:


      • Det er særlig vigtigt, at lægen får kendskab til, om De anvender visse andre kolesterolsæn- kende midler (f.eks. fibrater som gemfibrozil eller store doser nikotinsyre) på grund af øget risiko for muskelsygdommen myopati.

      • Følgende midler kan øge risikoen for muskelsygdommen myopati:

        • Midler mod svamp (itraconazol og ketoconazol)

        • Visse antibiotika (erythromycin, clarithromycin og telithromycin)

        • Midler til HIV-patienter (HIV-proteasehæmmere)

        • Visse midler mod depression (nefazodon)

        • Midler, der virker hæmmende på immunforsvaret (ciclosporin)

        • Visse midler for hjertesygdomme eller forhøjet blodtryk (amiodaron og verapamil)

        • Danazol bruges bl.a. ved smerter og hævelser.

      • Blodfortyndende medicin som coumarin.

      • Grapefrugtjuice bør ikke indtages om aftenen sammen med Lovacodan. Desuden skal De undgå at drikke større mængder grapefrugtjuice (over 1 liter daglig), når De anvender Lo- vacodan.

      • Imatinib der anvendes til behandling af leukæmi, kan hæmme nedbrydningen af lovastatin i kroppen.

      • Rifampicin der anvendes til behandling af bakterie infektioner, kan hæmme nedbrydningen af lovastatin i kroppen.

      • Carbamazepin der anvendes til behandling af epilepsi, kan hæmme nedbrydningen af lo- vastatin i kroppen.

      • Ved samtidig brug af colestyramin eller colestipol (binder galdesyre i tyndtarmene) bør lo- vastatin tages mindst 2 timer før eller 4 timer efter indtagelse af colestipol/colestyramin for at undgå at absorptionen af lovastatin nedsættes.


  3. SÅDAN SKAL DE TAGE LOVACODAN Dosering

    De bør altid inden behandling med Lovacodan sættes på en standard kolesterolnedsættende diæt, der bør fortsættes under behandlingen med Lovacodan.


    Ved forhøjet kolesterol

    Voksne: Startdosis er sædvanligvis 20 mg dagligt sammen med aftenmåltidet. Ved mild til moderat forhøjet kolesterol kan behandlingen startes med 10 mg daglig. En eventuel dosisjustering bør foretages med mindst 4 ugers mellemrum. Den maksimale dosis er 80 mg dagligt.


    Ved samtidig anden behandling

    Voksne: Lovacodan virker alene eller sammen med anden medicin.

    • Ved samtidig brug af colestyramin eller colestipol (binder galdesyre i tyndtarmene) bør lo- vastatin tages mindst 2 timer før eller 4 timer efter indtagelse af colestipol/colestyramin for at undgå at absorptionen af lovastatin nedsættes.

    • Ved anvendelse sammen med midler, der virker hæmmende på immunforsvaret (ciclospo- rin) eller visse andre kolesterolsænkende midler (fibrater som gemfibrozil eller store doser nikotinsyre) eller danazol, er den anbefalede maksimale dosis 20 mg daglig.

    • Ved samtidig brug af amiodaron eller verapamil (for hjertesygdomme eller forhøjet blodtryk), bør dosis af lovastatin ikke overstige 40 mg/dag .


      Nedsat nyrefunktion: Kun hvis De har alvorlig nedsat nyrefunktion, skal doser over 20 mg daglig overvejes omhyggeligt, og om nødvendigt startes forsigtigt. Lægens anvisninger skal følges.


      Børn: Lovastatin bør ikke anvendes til børn, da der ikke er dokumentation for sikkerhed og effekt hos børn.

      Ældre: Der er ingen forskel i brugen af lovastatin til ældre. Følg lægens anvisninger.


      Lægen kan have anvist en anden dosering, De skal altid følge lægens anvisning. Der er forskel på, hvad den enkelte har brug for. Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen.


      Har De taget for mange Lovacodan?

      Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De har taget mere af Lovacodan, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og De føler Dem utilpas).


      Har De glemt at tage Lovacodan?

      Har De glemt at tage Deres Lovacodan, skal De blot fortsætte med Deres sædvanlige dosis - tag ikke dobbelt dosis.


  4. BIVIRKNINGER

    Lovacodan kan som al anden medicin give bivirkninger. Bivirkninger er fortrinsvis lette og forbigå- ende. Følgende er registreret.


    Alvorlige bivirkninger:

    • Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede). Lever- betændelse.


    • Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede). Ændringer i blodbillede og blodmangel. Meget sjældent kan et hypersensitivitetssyndrom optræde; dette har inkluderet et eller flere af følgende elementer: alvorlig allergisk reaktion, hævelser i ansigt, hud sygdom, bindevævssygdom med muskelsmerter, betændelse i væggen af et blodkar, ændringer i blodbillede, blodmangel, betændelse i af et el. flere led, ledsmerter, nældefeber, træthed, lys følsom, feber, rødme, kuldegysninger, åndenød og utilpashed.


      Hvis De oplever nogle former for alvorlige bivirkninger, skal De straks kontakte læge.


      Ikke alvorlige bivirkninger:

    • Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede). Svim- melhed, hovedpine, unormale følefornemmelser fra huden, f.eks. i form af myrekryben, brænden, kløen, soven og prikken, sygdom i nervesystemet (perifer polyneuropati) symp- tomerne kan være ændret følesans, kraftnedsættelse og muskelsvind. Synsforstyrrelser. Luft i tarmene, diaré, forstoppelse, kvalme, opkastning, fordøjelsesbesvær og mavesmer- ter. Hududslæt. Muskelkramper og muskelsmerter.


    • Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede). Søvnløshed og søvnbesvær. Mundtørhed, smagsforstyrrelser. Kløe.


    • Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede). Appe- titmangel. Psykiske forstyrrelser inkl. angst. Gulsot. Erythema multiforme; akut, symmetrisk hudlidelse karakteriseret ved møntstore røde elementer især i ansigt, på arme og ben og i mundens slimhinde; ofte ledsaget af feber og smerter. Stevens-Johnsons syndrom; svær form af erythema multiforme med feber, blæreformet udslæt, særlig på hænder og fødder, samt betændelse ved én eller flere af legemets åbninger: mund, næse, øjne, urinrør, ske- de- og endetarmsåbning. Afskalning af de øverste hudlag og hårmangel / hårtab. Muskel- svaghed og pludselig nedbrydning af muskulatur. Impotens. Stigning i koncentrationen af transaminaser i blodet, forhøjet alkalisk fosfatase og bilirubin, stigninger i koncentration af kreatin kinase (CK) i blodet.


    • Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede). Ån- denød. Betændelse af et el. flere led og ledsmerter. Kraftesløshed, feber, kuldegysninger og utilpashed.


      Derudover kan følgende bivirkninger opstå (hyppighed ikke kendt):

      Søvnforstyrrelser herunder mareridt Hukommelsestab

      Seksuelle problemer Depression

      Vejrtrækningsproblemer herunder vedvarende hoste og/eller åndenød eller feber.


      Mulig bivirkning rapporteret ved nogle statiner (lægemidler af den samme type som Lovacodan): Sukkersyge (diabetes). Det er mere sandsynligt hvis De har et højt indhold af sukker og fedtstoffer i blodet, er overvægtig og har forhøjet blodtryk. Deres læge vil overvåge Deres helbred imens De tager dette lægemiddel.


      Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at De er i behandling med Lovacodan.


      Fortæl læge eller apotek, hvis De får bivirkninger, der bliver ved og er generende. Nogle bivirknin- ger kan kræve behandling.


      Fortæl læge eller apotek, hvis De får andre bivirkninger end dem, der står her, så bivirkningerne kan blive indberettet til Lægemiddelstyrelsen, og viden om bivirkninger kan blive bedre.


      Patienter eller pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen. De finder skema og vejledning under Bivirkninger på Lægemiddelstyrelsens netsted.


  5. OPBEVARING

    Opbevar Lovacodan utilgængeligt for børn.

    Anvend ikke Lovacodan efter den udløbsdato, der er anført på pakningen.


  6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE INFORMATION

Aflever altid eventuelle medicinrester på apoteket.


Lovacodan indeholder:

Lovacodan tablet indeholder henholdsvis 20 mg eller 40 mg af det aktive stof lovastatin.

De øvrige indholdsstoffer er butylhydroxyanisol, lactosemonohydrat, magnesiumstearat, majssti- velse, mikrokrystallinisk cellulose og prægelatineret stivelse.

Lovacodan 20 mg indeholder også patentblå (E 131).

Lovacodan 40 mg indeholder også quinolingult (E 104) og patentblå (E 131).


Markedsføring i Danmark: STADA Arzneimittel AG Stadastraße 2-18

D-61118 Bad Vilbel Tyskland


Dansk repræsentant: PharmaCoDane ApS Marielundvej 46 A

2730 Herlev

Fremstiller:

KRKA, d.d., Novo mesto

Šmarješka c. 6

8501 Novo mesto Slovenien


Revideret marts 2012


PCD- LOGO

PharmaCoDane ApS, Marielundvej 46 A, 2730 Herlev.