Hjemmeside Hjemmeside

Pergoveris
follitropin alfa, lutropin alfa

Indlægsseddel: Information til brugeren


Pergoveris 150 IE/75 IE, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

follitropin alfa/lutropin alfa


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.


Oversigt over indlægssedlen


  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Pergoveris

  3. Sådan skal du bruge Pergoveris

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse Virkning

    Pergoveris injektionsvæske, opløsning, indeholder to forskellige aktive stoffer kaldet “follitropin alfa” og “lutropin alfa”. Begge tilhører familien af hormoner kaldet “gonadotropiner”, som er involveret i forplantning og fertilitet.


    Anvendelse

    Dette lægemiddel anvendes til at stimulere udviklingen af follikler (der hver indeholder et æg) i dine æggestokke. Dette er for at hjælpe dig med at blive gravid. Det anvendes til voksne kvinder (18 år

    eller over), der har lave niveauer (alvorlig mangel) af “follikelstimulerende hormon” (FSH) og “luteiniserende hormon” (LH). Disse kvinder er sædvanligvis ufrugtbare.


    Sådan virker Pergoveris

    De aktive stoffer i Pergoveris er kopier af de naturlige hormoner FSH og LH. I din krop:

    • stimulerer FSH produktionen af æg.

    • stimulerer LH frigivelsen af æggene.


      Gennem erstatning af de manglende hormoner gør Pergoveris det muligt for kvinder med lave FSH- og LH-niveauer at udvikle en follikel. Denne vil dernæst frigive et æg, efter en injektion af hormonet “humant choriongonadotropin (hCG)”. Det hjælper kvinder med at blive gravid.


  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Pergoveris


    Du og din partners fertilitet skal vurderes af en læge med erfaring i behandling af fertilitetsforstyrrelser, før behandlingen starter.

    Brug ikke Pergoveris:

    • hvis du er allergisk over for follikelstimulerende hormon (FSH), luteiniserende hormon (LH) eller et af de øvrige indholdstoffer i Pergoveris (angivet i punkt 6).

    • hvis du har en hjernetumor (i hypothalamus eller hypofysen)

    • hvis du har store æggestokke eller væskefyldte sække i æggestokkene (ovariecyster) af ukendt oprindelse

    • hvis du har uforklaret vaginalblødning

    • hvis du har kræft i æggestok, livmoder eller bryst

    • hvis du har en tilstand, der umuliggør en normal graviditet, f.eks. tidlig overgangsalder eller misdannede kønsorganer eller godartede tumorer i livmoderen.


      Brug ikke Pergoveris, hvis noget af ovenstående gælder for dig. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, inden du bruger denne medicin.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, før du bruger Pergoveris.


      Porfyri

      Kontakt lægen, inden du starter behandlingen. Hvis du har porfyri, eller nogen i din familie har porfyri (en manglende evne til at nedbryde porfyriner, hvilket kan nedarves fra forældre til børn), skal du fortælle det til lægen.


      Fortæl det straks til lægen hvis:

    • din hud bliver skrøbelig og let får blærer, specielt på steder, som ofte udsættes for sollys

    • du har smerter i maven, arme eller ben.

      I sådanne tilfælde kan din læge anbefale, at du stopper behandlingen. Ovarielt hyperstimulationssyndrom (OHSS)

      Denne medicin stimulerer dine ovarier. Dette forøger din risiko for at udvikle ovarielt

      hyperstimulationssyndrom (OHSS). Dette forekommer, når dine follikler udvikler sig for meget og bliver store cyster. Hvis du får smerter i den nederste del af underlivet, tager meget hurtigt på i

      vægt, føler dig utilpas eller kaster op, eller hvis du har åndedrætsbesvær, skal du straks tale med lægen, som kan bede dig om at holde op med at tage medicinen (se pkt. 4 under “Bivirkninger”).


      Hvis du ikke har ægløsning, og hvis den anbefalede dosis og behandlingsplan bliver overholdt, er forekomsten af alvorlig OHSS mindre sandsynlig. Pergoveris-behandling fører sjældent til alvorlig OHSS. Dette bliver mere sandsynligt, hvis medicinen, man anvender for at inducere afsluttende follikelmodning (indeholdende humant choriongonadotropin, hCG), er indgivet (se pkt 3 under ”Hvor meget skal der anvendes” for detaljer). Hvis du udvikler OHSS, vil din læge måske ikke give hCG i denne behandlingscyklus, og du vil muligvis blive bedt om ikke at have samleje eller at bruge barriereprævention i mindst 4 døgn.


      Din læge vil sikre omhyggelig overvågning af æggestokkenes reaktion ved hjælp af ultralydsscanning og blodprøver (østradiolmålinger) før og under behandlingsforløbet.


      Flerfoldsgraviditet

      Når du tager Pergoveris, har du en højere risiko for at blive gravid med flere end et foster ad gangen (“flerfoldsgraviditet“, i de fleste tilfælde tvillinger), end hvis du bliver gravid ad naturlig vej. Flerfoldsgraviditet kan medføre medicinske komplikationer for dig selv og dine spædbørn. Du kan nedsætte risikoen for flerfoldsgraviditet ved at tage den rette dosis Pergoveris på de rette tidspunkter.


      For at minimere risikoen for flerfoldsgraviditet anbefales ultralydsscanning samt blodprøver.

      Spontan abort

      Når du gennemgår stimulation af æggestokkene for at producere æg, er risikoen for en abort større hos dig end hos den gennemsnitlige kvinde.


      Ektopisk graviditet

      Kvinder, der har haft blokerede eller beskadigede æggeledere (sygdom i æggelederne) har risiko for graviditet uden for livmoderen (ektopisk graviditet). Dette er uanset om graviditeten er opnået ved spontan undfangelse eller ved fertilitetsbehandling.


      Problemer med blodpropper (tromboemboliske hændelser)

      Fortæl det til din læge, inden du bruger Pergoveris, hvis du (eller et familiemedlem) tidligere eller for nylig har haft blodpropper i benene eller i lungerne, eller et hjerteanfald eller et slagtilfælde. Du kan have en højere risiko for alvorlige blodpropper, eller eksisterende blodpropper kan forværres med Pergoveris-behandlingen.


      Tumorer i kønsorganerne

      Der har været rapporteret om tumorer i ovarierne og de øvrige kønsorganer, både godartede og ondartede, hos kvinder der har gennemgået flere behandlinger mod barnløshed.


      Allergiske reaktioner

      Der har været isolerede rapporter om ikke alvorlige allergiske reaktioner over for Pergoveris. Hvis du har haft sådanne reaktioner over for tilsvarende medicin, skal du fortælle det til din læge, inden du bruger Pergoveris.


      Børn og unge

      Pergoveris er ikke beregnet til anvendelse hos børn og unge under 18 år.


      Brug af anden medicin sammen med Pergoveris

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin.


      Brug ikke Pergoveris sammen med anden medicin i samme injektion, bortset fra follitropin alfa, hvis din læge har ordineret det.


      Graviditet og amning

      Brug ikke Pergoveris, hvis du er gravid eller ammer.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Det forventes ikke, at denne medicin vil påvirke din evne til at føre motorkøretøj.


      Pergoveris indeholder natrium

      Pergoveris indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


  3. Sådan skal du bruge Pergoveris


Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisnng. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


Brug af denne medicin


Indehaver af markedsføringstilladelsen

Merck Europe B.V., Gustav Mahlerplein 102, 1082 MA Amsterdam, Holland


Fremstiller

Merck Serono S.p.A, Via delle Magnolie 15 (Zona industriale), 70026 Modugno (Bari), Italien


Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}.

.