Hjemmeside Hjemmeside

Paliperidon 2care4
paliperidone

Indlægsseddel: Information til brugeren

06-2020

P187741-1

Paliperidon 2care4 9 mg depottabletter

Paliperidon


image image



Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Paliperidon 2care4

  3. Sådan skal du tage Paliperidon 2care4

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse

    image

    Paliperidon 2care4 indeholder det aktive stof paliperidon, der tilhører klassen af antipsykotika.


    Paliperidon 2care4 anvendes til behandling af skizofreni hos voksne og unge i alderen 15 år og derover. Skizofreni er en lidelse, hvis symptomer bl.a. er, at man hører, ser eller mærker ting, som ikke er der, opfatter ting forkert, er usædvanligt mistroisk, bliver indadvendt, taler usammenhængende og får en afstumpet opførsel og følelsesmæssig opfattelse. Mennesker med denne lidelse kan også føle sig deprimerede, angste, have skyldfølelse eller være anspændte.


    Paliperidon 2care4 anvendes også til behandling af skizo-affektiv psykose hos voksne. Skizo-affektiv psykose er en psykisk tilstand, hvor man oplever en kombination af symptomer på skizofreni (som angivet ovenfor) samtidigt med forstyrrelser i stemningslejet (føler sig meget opstemt, bedrøvet, oprevet eller distraheret, lider af søvnløshed, snakkesalighed, mister interessen for dagligdags aktiviteter, sover for meget eller for lidt, spiser for meget eller for lidt og har tilbagevendende selvmordstanker).


    Paliperidon 2care4 kan lindre symptomerne på din sygdom og forhindre, at symptomerne kommer igen. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Paliperidon 2care4

    image

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tag ikke Paliperidon 2care4

    • hvis du er allergisk over for paliperidon, risperidon eller et af de øvrige indholdsstoffer i Paliperidon 2care4 (angivet i afsnit 6).


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Paliperidon 2care4.

    • patienter med skizo-affektiv psykose, der behandles med dette lægemiddel, skal overvåges omhyggeligt for et muligt skift fra maniske til depressive symptomer.

    • dette lægemiddel er ikke undersøgt til ældre patienter med demens. Ældre patienter med demens, der behandles med andre tilsvarende typer lægemidler, kan imidlertid have en øget risiko for slagtilfælde eller dødsfald (se afsnit 4, bivirkninger).

    • hvis du har Parkinsons sygdom eller lider af demens.

    • hvis du tidligere har fået stillet diagnosen malignt neuroleptikumsyndrom, symptomerne omfatter høj temperatur og muskelstivhed.

    • hvis du nogensinde har oplevet unormale bevægelser af tungen eller ansigtet (tardiv dyskinesi). Du skal være klar over, at begge disse tilstande kan forårsages af denne type medicin.

    • hvis du ved, at du tidligere har haft et lavt niveau af hvide blodlegemer (som måske eller måske ikke var forårsaget af andre lægemidler).

    • hvis du har sukkersyge (diabetes) eller har øget risiko for at få sukkersyge.

    • hvis du lider af en hjertesygdom eller er i behandling for en hjertesygdom, som giver dig tendens til lavt blodtryk.

    • hvis du har epilepsi.

    • hvis du har en forstyrrelse i svælget, maven eller tarmene, som betyder, at du har vanskeligt ved at synke eller fordøje føde.

    • hvis du har sygdomme ledsaget af diarré.

    • hvis du har nyreproblemer.

    • hvis du har leverproblemer.

    • hvis du har forlænget og/eller smertefuld rejsning.

    • hvis du har vanskeligheder ved at kontrollere din krops kernetemperatur eller bliver overophedet.

    • hvis du har et unormalt højt niveau af hormonet prolaktin i blodet, eller hvis du muligvis har en prolaktinafhængig svulst.

    • hvis du eller en anden i din familie har haft blodpropper, da brug af antipsykotika har været forbundet med dannelsen af blodpropper. Hvis du har nogle af disse lidelser, bør du tale med lægen, som muligvis vil justere din dosis eller kontrollere dig i en periode.

      Da et faretruende lavt antal af en bestemt type hvide blodlegemer, som er nødvendige for at bekæmpe infektioner i blodet, er observeret i meget sjældne tilfælde hos patienter, som tog paliperidon, vil din læge muligvis kontrollere antallet af hvide blodlegemer i dit blod.


      Paliperidon 2care4 kan medføre vægtstigning. Betydelig vægtstigning kan påvirke dit helbred negativt. Din læge bør veje dig regelmæssigt.


      Da der er observeret sukkersyge (diabetes mellitus) eller forværring af allerede eksisterende diabetes mellitus hos patienter, som tager paliperidon, bør din læge tjekke, om der er tegn på højt blodsukker. Hos patienter med allerede eksisterende diabetes mellitus, skal blodsukkeret måles regelmæssigt.


      Under operation i øjet for uklarhed af linsen (grå stær) er det muligt, at pupillen (den sorte prik i midten af øjet) ikke forstørres som nødvendigt. Endvidere kan muskelspændingen i iris (den farvede del af øjet) blive nedsat under operation, og dette kan føre til øjenskade. Hvis du planlægger at blive opereret i øjet, skal du sørge for at informere øjenlægen om, at du tager dette lægemiddel.


      Børn og unge

      Paliperidon 2care4 er ikke beregnet til behandling af skizofreni hos børn og unge under 15 år.

      Paliperidon 2care4 er ikke beregnet til behandling af skizo-affektiv psykose hos børn og unge under 18 år. Dette skyldes, at det ikke vides, om paliperidon er sikkert eller effektivt i disse aldersgrupper.

      Brug af anden medicin sammen med Paliperidon 2care4

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.


      Der kan opstå problemer med hjertets elektriske funktion, når dette lægemiddel tages sammen med visse typer hjertemedicin til kontrol af hjerterytmen, eller visse andre typer medicin såsom antihistaminer, malariamidler og andre midler mod psykiske forstyrrelser.

      Eftersom dette lægemiddel primært virker på hjernen, kan der opstå forstyrrelser fra anden medicin (eller alkohol), som også virker på hjernen, som følge af den yderligere virkning på hjernens funktion.

      Da dette lægemiddel kan sænke blodtrykket, bør du være forsigtig, hvis du tager dette lægemiddel sammen med anden medicin, som også kan sænke blodtrykket.


      Dette lægemiddel kan mindske effekten af lægemidler mod Parkinsons sygdom og uro i benene (Restless Legs Syndrome, RLS) (f.eks. levodopa). Det kan påvirke virkningen af dette lægemiddel, hvis du tager medicin, der påvirker transporten af tarmindholdet (f.eks. metoclopramid).

      Dosis af dette lægemiddel skal muligvis sættes ned, hvis det tages samtidig med valproat.

      Risperidon til indtagelse gennem munden bør ikke tages sammen med dette lægemiddel, da kombinationen af de to lægemidler kan øge bivirkningerne. Paliperidon 2care4 bør anvendes med forsigtighed sammen med lægemidler, der sænker krampetærsklen.


      Paliperidon 2care4 bør anvendes med forsigtighed sammen med lægemidler, der øger aktiviteten i centralnervesystemet (psykostimulanser som f.eks. methylphenidat).


      Brug af Paliperidon 2care4 sammen med alkohol

      Du bør undgå alkohol, når du tager dette lægemiddel.


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


      Du må ikke tage dette lægemiddel under graviditet, medmindre du har drøftet det med lægen. Følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte af mødre, som har taget paliperidon i sidste trimester (de sidste tre måneder af graviditeten): rystelser, muskelstivhed og/eller -svaghed, søvnighed, ophidselse, vejrtrækningsbesvær og besvær med at indtage føde. Hvis dit barn får nogle af disse symptomer, bør du kontakte din læge.

      Du må ikke amme, når du tager dette lægemiddel.


      Trafi - og arbejdssikkerhed

      Der kan forekomme svimmelhed og synsproblemer under behandlingen med dette lægemiddel (se afsnit 4, bivirkninger). Dette skal tages i betragtning i tilfælde, hvor din fulde opmærksomhed er påkrævet, f.eks. når du fører motorkøretøj eller arbejder med maskiner.


      Paliperidon 2care4 indeholder natrium

      Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


  3. Sådan skal du tage Paliperidon 2care4

    image

    Tag altid Paliperidon 2care4 nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. Vær opmærksom på, at ikke alle anførte doseringsmuligheder kan følges med dette præparat.

    Den sædvanlige dosis er


    Brug til voksne

    Den anbefalede dosis til voksne er 6 mg én gang dagligt om morgenen. Lægen kan ændre din dosis inden for området 3 mg til 12 mg én gang dagligt ved skizofreni eller 6 mg til 12 mg ved skizo-affektiv psykose. Det afhænger af, hvor godt medicinen virker på dig.


    Brug til unge

    Den anbefalede startdosis til behandling af skizofreni hos unge på 15 år eller derover er 3 mg én gang dagligt om morgenen. Hos unge, der vejer 51 kg eller derover, kan dosis øges til mellem 6 mg til 12 mg én gang dagligt.


    Hos unge, der vejer under 51 kg, kan dosis øges til 6 mg én gang dagligt.


    Lægen vil beslutte, hvor meget du skal have. Dosis afhænger af, hvor godt medicinen virker på dig.


    Hvordan og hvornår skal du tage Paliperidon 2care4

    Lægemidlet (tabletterne) skal indtages gennem munden og sluges hele med vand eller anden væske. De må ikke tygges, deles eller knuses.

    Dette lægemiddel skal tages hver morgen med eller uden morgenmad, men på samme måde hver dag. Du må således ikke skifte mellem at tage dette

    lægemiddel sammen med morgenmaden den ene dag og uden morgenmad den næste dag.


    Det aktive stof, paliperidon, opløses, når tabletten kommer ned i maven, og tabletskallen udskilles fra kroppen som et affaldsstof.


    Patienter med nyreproblemer

    Din læge kan justere din dosis af dette lægemiddel ud fra din nyrefunktion.


    Ældre

    Din læge kan reducere din dosis af dette lægemiddel, hvis din nyrefunktion er nedsat.


    Hvis du har taget for mange Paliperidon 2care4

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Paliperidon 2care4, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

    Du kan få symptomer som søvnighed, træthed, unormale kropsbevægelser, problemer med at stå og gå, svimmelhed på grund af lavt blodtryk og unormalt hjerteslag.


    Hvis du har glemt at tage Paliperidon 2care4

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis du glemmer at tage en dosis, skal du blot tage den næste dosis som normalt den næste dag. Kontakt lægen, hvis du har glemt at tage to eller fl e doser.


    Hvis du holder op med at tage Paliperidon 2care4

    Du skal blive ved med at tage lægemidlet, da du ellers ikke får nogen effekt af det. Du må ikke holde op med at tage lægemidlet, medmindre det er aftalt med lægen, da dine symptomer ellers kan vende tilbage.


    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger

image

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


Fortæl det straks til din læge, hvis du:


Følgende bivirkninger er observeret i forbindelse med brug af et andet lægemiddel kaldet risperidon, som ligner paliperidon meget, og derfor kan disse bivirkninger også forventes med Paliperidon 2care4: søvnrelateret spiseforstyrrelse, andre typer af blodkarproblemer i hjernen og knitrende lungelyde. Der kan også opstå øjenproblemer under operation for grå stær. Under operation for grå stær kan der forekomme en tilstand kaldet intraoperativt fl y iris syndrom (IFIS), hvis du tager eller har taget paliperidon. Hvis du skal opereres for grå stær, skal du sørge for at fortælle det til din øjenlæge, hvis du tager eller har taget dette lægemiddel.

Hos unge kan endvidere ses følgende bivirkninger:

Unge oplever generelt bivirkninger magen til dem, der ses hos voksne, med undtagelse af følgende bivirkninger, der forekommer hyppigere:


Udseende og pakningsstørrelser

Svagt pink, runde, bikonvekse, fi vertrukne tabletter, som kan have en ujævn overfl og som er præget med P9 på den ene side af tabletten. Diameter: cirka 9 mm.


Paliperidon 2care4 fås i æsker indeholdende:

– 28 depottabletter i blistere.

Indehaver af markeds- føringstilladelsen: 2care4

Stenhuggervej 12

6710 Esbjerg V


Fremstiller:

2care4 Stenhuggervej 12-14

6710 Esbjerg V


Paliperidon 2care4 svarer til Paliperidon Krka.


Denne indlægsseddel blev senest ændret juni 2020.