Hjemmeside Hjemmeside

Carbomix
medicinal charcoal


Indlægsseddel: Information til brugeren

Carbomix er et registreret varemærke, der tilhører Norit International B.V.

Carbomix granulat til oral suspension

aktivt kul


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Carbomix

  3. Sådan skal du tage Carbomix

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE

    Carbomix indeholder aktivt kul og anvendes i tilfælde af akut forgiftning og overdosering af medicin indtaget gennem munden. Det aktive kul i Carbomix kan binde (absorbere) skadelige eller uønskede stoffer i mavetarmkanalen.

  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE CARBOMIX

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

    Tag ikke Carbomix, hvis:

    • du er allergisk over for aktivt kul eller et af de øvrige indholdsstoffer i Carbomix (angivet i punkt 6).

    • du ved, at forgiftningen helt sikkert skyldes ætsende stoffer (stærke syrer som f.eks. saltsyre eller baser som f.eks. afløbsrens). Carbomix må ikke

      anvendes til forgiftninger, som skyldes ætsende stoffer, da dette kan vanskeliggøre undersøgelse af spiserør og undersøgelse af maven.

      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt straks lægen eller giftcenter før du tager Carbomix, hvis du:

    • har en akut forgiftning og overdosering af medicin taget gennem munden. Du skal straks tage kontakt til læge eller giftcenter. Umiddelbart derefter indtages Carbomix i henhold til forskrifterne (se vejledning under punkt 3).

      Vær opmærksom på følgende

      Carbomix kan anvendes ved mange typer forgiftninger. Men nogle forbindelser og opløsninger, som f.eks. jernforbindelser, lithium-, thallium-, cyanid-, methanol-, ethanol-, ethylenglykol- og petroleumsholdige opløsninger absorberes i mindre grad af Carbomix. I tilfælde af forgiftning med sådanne stoffer skal anden form for afgiftning foretages (f.eks. maveskylning).

      De mest almindelige forgiftninger af denne type er angivet nedenfor med den for disse stoffers relevante behandling:


      Stof

      Særlig modgift

      Cyanid

      Natriumnitrit/4-dimethylaminfenol

      Jernforbindelser

      Deferoxamin

      Lithium

      Kalciumpolystyrensulfonat

      Methanol/denatureret alkohol

      Ethanol

      Ethylenglykol/frostvæske

      Ethanol


      Ved mange typer forgiftning anvendes både Carbomix og en særlig modgift. F.eks. ved paracetamol-forgiftning anvendes også modgiften acetylcystein.

      Indtagelse af aktivt kul frarådes for patienter, som tager medicin, der hæmmer tarmens bevægelighed eller har indtaget et giftstof med denne virkning, på grund af risiko for tarmslyng, der kan medføre hul på tarmen.

      Carbomix giver sort afføring.

      Brug af anden medicin sammen med Carbomix

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

      Tal med din læge, hvis du tager:

    • Medicin som indtages gennem munden. Carbomix vil normalt nedsætte virkningen af dette medicin.

    • P-piller. Carbomix kan nedsætte virkningen af P-piller. Det er derfor vigtigt at anvende alternativ og sikker prævention, så du ikke risikerer at blive gravid.

    • Vanddrivende medicin (f.eks. furosemid).

      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


      09/2022

      Kvinder med risiko for graviditet/Svangerskabsforebyggelse

      Aktivt kul kan nedsætte virkningen af p-piller. Derfor anbefales det at anvende alternativ, effektiv og sikker prævention under behandlingen.

      Graviditet

      Du kan tage Carbomix, hvis du er gravid.

      Amning

      Du kan tage Carbomix, hvis du ammer.

      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Carbomix påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


  3. SÅDAN SKAL DU TAGE CARBOMIX

    Tag altid Carbomix nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

    Den sædvanlige dosis

    Voksne og børn over 12 år: Ved akut forgiftning og overdosering indtages 1-2 flasker Carbomix så hurtigt som muligt (= 50-100 g aktivt kul).

    Ved alvorlig forgiftning fortsættes behandlingen i et par dage med en dosis på 20 g Carbomix hver 4-6 time (20 g aktivt kul svarer ca. til 160 ml af suspensionen). Hvis indholdet indtages ad flere gange, skal flasken rystes grundigt for hver gang. Suspensionen skal indtages gennem munden. Indtagelse gennem munden må ikke ske, hvis patienten ikke er i stand til (ved tilstrækkelig bevidsthed) at drikke produktet uden risiko. Ved bevidstløse patienter eller patienter, der ikke er helt ved bevidsthed, skal en læge, eller sygeplejerske under lægetilsyn, give suspensionen ved hjælp af en sonde.

    Carbomix kan også gives efter opkastning og maveskylning.

    Børn under 12 år: Anbefalet dosis er ca. 1 g kul pr. kg legemsvægt. I tilfælde af akut forgiftning hos børn under 12 år gives halv voksendosis

    (= ½ flaske). Til børn under 4 år startes med en dosis på en ¼ flaske, hvilket gentages flere gange i samråd med lægen.

    Børn under 2 år: Må ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning. Tal med lægen.

    BRUGSANVISNING

    Sådan tager du Carbomix korrekt

    Tilberedelse af suspensionen: Ryst flasken grundigt for at løsne granulatet. Tilsæt vand til flaskens røde streg og ryst igen flasken i 1 minut. Herved fås ca. 400 ml suspension. Flasken åbnes forsigtigt, og indholdet indtages omgående. Hvis indholdet indtages ad flere gange, skal flasken rystes for hver gang.

    Flasken er udstyret med en speciel top, der kan bruges ved hurtig og direkte sondetilslutning. Toppen løsnes forsigtigt for at frigøre evt. tryk i

    flasken og lukkes igen. Derefter skæres toppen af inden sondetilslutning.

    Suspensionen skal anvendes inden 3 dage.

    Hvis du har taget for meget Carbomix

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Carbomix, end der står i denne information eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Tag pakningen med.

    Symptomer på en overdosis kan være forstoppelse. Dette kan undgås ved at indtage et afføringsmiddel.

    Hvis du har glemt at tage Carbomix

    Hvis du glemte at tage en dosis Carbomix, tages dette snarest muligt. Men hvis det er lige ved at være tid til næste dosis, springes den manglende dosis over, og du fortsætter indtagning planmæssigt.

    Tag aldrig dobbeltdosis som kompensation for en glemt dosis. Søg læge eller kontakt apotekspersonalet, hvis du er i tvivl.

    Hvis du holder op med at tage Carbomix

    Kontakt straks lægen, hvis dine symptomer bliver værre efter behandlingen med Carbomix. Ændring eller stop med behandlingen bør kun ske i samråd med lægen.

    Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. BIVIRKNINGER

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

    De fleste bivirkninger i forbindelse med Carbomix er relateret til mavetarmsystemet.

    Bivirkningerne kan dog også skyldes selve forgiftningen.

    Alvorlige bivirkninger

    Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (kan ikke vurderes ud fra forhåndenværende data):

    • Som følge af gentagende høje doser af aktivt kul kan der opstå forstoppelse af tyndtarmen, som har krævet operation.

    • Hård afføring med hul på tyktarmen til følge.

      Ikke alvorlige bivirkninger

      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (kan ikke vurderes ud fra forhåndenværende data):

    • Opkastning.

    • Forstoppelse.

    • Mavesmerter.

    • Diarré.

    • Kvalme.

    • Pludselig afføringstrang.

    • Anal irritation.

      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk

      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. OPBEVARING

    • Opbevar Carbomix utilgængeligt for børn.

    • Inden opblanding skal Carbomix opbevares tørt.

    • Efter opblanding skal Carbomix opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).

    • Efter opblanding skal Carbomix anvendes inden for 3 dage.

    • Brug ikke Carbomix efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

    skraldespanden.


  6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Carbomix indeholder:

Udseende og pakningsstørrelser:

Plastflaske med skruelåg.

Carbomix findes i pakningsstørrelsen 10 x 50 g.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S Marielundvej 46D, 2730 Herlev

Frigivet af:

Paranova Pack A/S Marielundvej 46D, 2. tv DK-2730 Herlev

Denne indlægsseddel blevs senest ændret 07/2019.