Hjemmeside Hjemmeside

Ibutop
ibuprofen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Ibutop 5 % creme


ibuprofen


Læs denne indlægsseddel grundigt. Inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den in- deholder vigtige oplysninger.


Brug Ibutop nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, apoteksperso- nalet, har givet dig.


Ibutop kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med lægen, hvis du ønsker at blive gravid.


Brug af andre lægemidler sammen med Ibutop

Fortæl det altid til lægen eller på apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.


Du bør ikke bruge Ibutop, hvis du samtidig bruger andre lægemidler på huden.


Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.


Graviditet

Kontakt din læge, hvis du bliver gravid, mens du bruger Ibutop. Brug ikke Ibutop, hvis du er mere end 6 måneder henne i din graviditet, da det kan forårsage hjerte-, lunge- og nyresygdomme, hos det ufødte barn. Hvis det bruges i slutningen af graviditeten, kan det medføre blødningstendens hos både moder og barn og nedsætte styrken af veer og dermed forsinke fødslen.

Du må kun bruge Ibutop i de første 6 måneder af graviditeten i samråd med din læge.


Amning

Kun små mængder af Ibutop trænger over i modermælken, og det er normalt ikke nødvendigt at stoppe amning ved kortvarig behandling. Hvis du ammer, må du ikke bruge Ibutop på dine bryster. Ej heller på større hudområder i længere tid.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Ibutop påvirker ikke din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.


Ibutop indeholder propylenglycol (E1520)

Dette lægemiddel indeholder 50 mg propylenglycol pr 1 g og kan give irritation af huden.


Ibutop indeholder natriummethylparahydroxybenzoat (E219)

Natriummethylparahydroxybenzoat kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlin- gen).


Ibutop indeholder duftstoffer med allergener

Dette lægemiddel indeholder duftstoffer med allergener benzylalkohol, benzylbenzoat, citral, citro- nellol, coumarin, eugenol, farnesol, geraniol, limonen/d-limonen og linalool. Disse kan give allergi- ske reaktioner.


  1. Sådan skal du bruge Ibutop

    Brug altid Ibutop nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Må kun anvendes på huden. Må ikke sluges. Du skal smøre et tyndt lag creme på huden.


    Den sædvanlige dosis er: Voksne

    Anvend 4-10 cm creme svarende til 2-5 g (100-250 mg ibuprofen) creme. Cremen masseres godt ind i huden over det angrebne område 3-4 gange daglig.


    Den maksimale daglige dosis er 20 g creme, svarende til 1000 mg ibuprofen. Husk at vaske hænder bagefter, med mindre det er hænderne, der behandles.

    Kontakt lægen, hvis symptomerne er vedvarende eller forværres 3 dage efter behandlingens start.


    Børn og unge

    Du må kun bruge Ibutop til børn under 15 år efter aftale med lægen.


    Hvis du har brugt for meget Ibutop

    Kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet, hvis du har brugt mere creme, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.


    Hvis du har glemt at bruge Ibutop

    Du må ikke bruge dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvan- lige dosis.


    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger

    Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):

    • Vejrtrækningsbesvær, hvis du er overfølsom for acetylsalicylsyre. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue.


      Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):

    • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktiske reaktioner). Kan være livsfarligt. Ring 112.

    • Nyreskade evt. med akut nyresvigt med aftagende urinproduktion. Kontakt læge eller skade- stue.


      Ikke alvorlige bivirkninger

      Almindelige bivirkninger (kan forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter):

    • Rødmen af huden

    • Hududslæt

    • Kløe og eksem.


      Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):

    • Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben

    • Mavesmerter.


      Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):

    • Nældefeber og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.


      Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

    • Lokale hudreaktioner, der kan sprede sig ud over det smurte område.

    • Huden bliver følsom over for lys.


      Tal med lægen eller med apotekspersonalet, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerhe- den af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring

    Opbevar Ibutop utilgængeligt for børn.


    Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 C.

    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

    Disse forholdsregler vil hjælpe til at beskytte miljøet.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


Ibutop 5 %, creme indeholder

Aktivt stof: Ibuprofen.

Øvrige indholdsstoffer: Macrogolstearat (1500 og 5000), triglycerider (middelkædelængde), glyce- rolmonostearat (E471), propylenglycol (E1520), xanthangummi (E415), renset vand, lavendelolie*, orangeolie*, natriummethylparahydroxybenzoat (E219).

*Indeholder flere indholdsstoffer.


Udseende og pakningsstørrelser Udseende

Ibutop er en hvid creme.


Pakningsstørrelser

Ibutop fås i tuber af 50 g og 100 g.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Dolorgiet Arzneimittel Otto-von-Guericke Straße 1

D-53754 St. Augustin, Bonn Tyskland.


Repræsentant: Teva Denmark A/S Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg

Tlf.: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk


Denne indlægsseddel blev sidst revideret 09/2021