Hjemmeside Hjemmeside

Oxis Turbuhaler
formoterol

Indlægsseddel: Information til brugeren


Oxis Turbuhaler, 4,5 mikrogram/dosis og 9 mikrogram/dosis, inhalationspulver

formoterolfumaratdihydrat


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


.


Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Oxis Turbuhaler

  3. Sådan skal du tage Oxis Turbuhaler

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Oxis Turbuhaler er en inhalator. Den indeholder lægemidlet formoterol. Formoterol tilhører den gruppe lægemidler, som kaldes ”langtidsvirkende beta-agonister” eller ”bronkodilatatorer”.


    Det virker ved, at det får de små muskler i luftvejene til at slappe af. Derved får du lettere ved at trække vejret. Det virker indenfor 1-3 minutter, og virkningen varer i op til 12 timer.


    Din læge har ordineret denne medicin til behandling af astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).


    Astma

    Oxis Turbuhaler bruges til at behandle astma hos voksne, teenagere og børn på 6 år og derover. Lægen vil ordinere to inhalatorer til behandling af din astma: Oxis Turbuhaler og en anden inhalator med inhalationssteroid. Disse bør anvendes sideløbende.

    • Oxis Turbuhaler anvendes til at forebygge, at der opstår astmasymptomer.

    • Nogle personer tager også Oxis Turbuhaler, hvis de har behov for ekstra doser til lindring af astmasymptomer, så det bliver lettere at trække vejret igen.

    • Oxis Turbuhaler kan også anvendes før motion for at forebygge, at der opstår astmasymptomer, når du anstrenger dig.


      Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

      Oxis Turbuhaler kan også bruges til at behandle KOL-symptomer hos voksne. KOL er en langtidssygdom i lungerne, som oftest skyldes cigaretrygning.

  2. Det skal du vide før du begynder at tage Oxis Turbuhaler


    Brug ikke Oxis Turbuhaler

    • Hvis du er allergisk over for formoterol eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Oxis Turbuhaler hvis:

    • Du har sukkersyge. Du kan have behov for yderligere blodsukkermålinger, mens du anvender Oxis Turbuhaler.

    • Du har højt blodtryk, eller hvis du nogensinde har haft hjerteproblemer.

    • Du har problemer med skjoldbruskkirtlen.

    • Du har lavt indhold af kalium i dit blod. Din læge vil måske tage nogle blodprøver, for at måle kaliumindholdet i dit blod.

    • Du har alvorligt nedsat leverfunktion såsom levercirrhosis (skrumpelever).

      Tal med din læge eller apotekspersonalet, inden du tager Oxis Turbuhaler, hvis du er usikker på, om noget af ovenstående gælder dig.


      Brug af anden medicin sammen med Oxis Turbuhaler

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept og naturmedicin. Oxis Turbuhaler kan påvirke måden anden medicin virker på, og anden medicin kan påvirke Oxis Turbuhaler.


      Du bør specielt fortælle din læge eller apotekspersonalet, hvis du bruger nogle af følgende lægemidler:

    • Beta-blokkere (f.eks. atenolol eller propranolol mod for højt blodtryk) inklusiv øjendråber (f.eks. timolol mod grøn stær).

    • Lægemidler mod hurtig eller uregelmæssig hjerterytme (f.eks. quinidin).

    • Lægemidler som digoxin, der ofte anvendes til behandling af hjertesvigt.

    • Diuretika, også kendt som vanddrivende medicin (f.eks. furosemid). Bruges til at behandle højt blodtryk.

    • Steroider som indtages gennem munden (f.eks prednisolon).

    • Xanthin lægemidler (f.eks. theophyllin og aminophyllin). Bruges ofte til behandling af astma.

    • Erythromycin (anvendes til behandling af infektioner).

    • Antihistaminer (f.eks. terfenadin).

    • Andre lægemidler som udvider luftvejene (bronkodilatatorer som f.eks. salbutamol).

    • Efedrin (bruges ved behandling af astma eller ved tilstoppet næse).

    • Tricykliske antidepressiva (f.eks. amitriptylin).

      Tal med din læge eller apotekspersonalet inden du bruger Oxis Turbuhaler, hvis noget af ovenstående gælder for dig, eller hvis du er usikker.


      Fortæl også lægen eller apotekspersonalet, hvis du skal bedøves i forbindelse med operation eller tandbehandling.


      Tilføjelse af antikolinergika (som f.eks. tiotropium eller ipratropiumbromid) til behandlingen med Oxis Turbuhaler kan være med til at åbne dine luftveje endnu mere.


      Graviditet, amning og fertilitet

    • Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge til råds før du tager dette lægemiddel. Din læge vil afgøre, om du kan tage Oxis Turbuhaler under graviditet.

    • Hvis du bliver gravid, mens du tager Oxis Turbuhaler, må du ikke afbryde behandlingen med Oxis Turbuhaler. Du skal kontakte lægen med det samme.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Oxis Turbuhaler påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


      Oxis Turbuhaler indeholder laktose

      Oxis Turbuhaler indeholder lactose, som er en sukkerart. Kontakt lægen før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Mængden af lactose i Oxis Turbuhaler giver normalt ikke problemer hos personer med lactoseintolerance.


      Hjælpestoffet lactose indeholder små mængder af mælkeprotein, som kan forårsage allergiske reaktioner.


  3. Sådan skal du tage Oxis Turbuhaler



Børn og unge (6 til 17 år)


Børn og unge (6 til 17 år)


  1. Pakningsstørrelser og ydeligere oplysninger Oxis Turbuhaler indeholder:

Det aktive stof er formoterolfumaratdihydrat. I Turbuhaler med 4,5 mikrogram/dosis, indeholder hver dosis 6 mikrogram formoterolfumaratdihydrat, hvoraf du kan inhalere 4,5 mikrogram.

I Turbuhaler med 9 mikrogram/dosis indeholder hver dosis 12 mikrogram formoterolfumaratdihydrat, hvoraf du kan inhalere 9 mikrogram/dosis.

Det andet indholdsstof er lactosemonohydrat (som indeholder mælkeproteiner). Se afsnit 2 Oxis Turbuhaler indeholder laktose.


Udseende og pakningsstørrelser:

Oxis Turbuhaler er en inhalator, som indeholder din medicin. Inhalationspulveret er hvidt. Hver Turbuhaler indeholder 60 doser og har en hvid krop med et turkis bundstykke.


Oxis Turbuhaler er tilgængelig i følgende pakninger: 60 doser (1 inhalator), 3x60 doser (3 inhalatorer), 10x60 doser (10 inhalatorer), 18x60 doser (18 inhalatorer) eller 20x60 doser (20 inhalatorer).

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

AstraZeneca A/S, World Trade Center Ballerup, Borupvang 3, DK-2750 Ballerup


Fremstiller:

AstraZeneca AB, SE-151 85 Södertälje, Sverige


Land

4,5 mikrog/dosis

9 mikrog/dosis

Belgien

Oxis Turbohaler 4,5 μg/dose

Oxis Turbohaler 9 μg/dose

Danmark

Oxis Turbuhaler

Oxis Turbuhaler

Finland

Oxis Turbuhaler

Oxis Turbuhaler

Grækenland

Oxez Turbuhaler

Oxez Turbuhaler

Holland

Oxis 6 Turbuhaler

Oxis 12 Turbuhaler

Irland

Oxis Turbohaler 6, inhalation powder

Oxis Turbohaler 12, inhalation powder

Italien

Oxis Turbohaler 4.5

Oxis Turbohaler 9

Luxembourg

Oxis Turbohaler 4.5 μg/dose

Oxis Turbohaler 9 μg/dose

Portugal

Oxis Turbohaler

Oxis Turbohaler

Spanien

Oxis Turbuhaler 4.5 microgramos polvo para inhalación

Oxis Turbuhaler 9 microgramos polvo para inhalación

Storbritannien

Oxis Turbohaler 6, inhalation powder

Oxis Turbohaler 12, inhalation powder

Sverige

Oxis Turbuhaler

Oxis Turbuhaler

Tyskland

Oxis Turbohaler 6 Mikrogramm Pulver zur Inhalation

Oxis Turbohaler 12 Mikrogramm Pulver zur Inhalation

Østrig

Oxis Turbohaler 6µg – Dosier - Pulverinhalator

Oxis Turbohaler 12µg – Dosier - Pulverinhalator

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:


Denne indlægsseddel blev senest ændret juni 2020

https://www.dkma.dk.

AstraZeneca 2020