Hjemmeside Hjemmeside

Dorzolamid STADA
dorzolamide


INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Dorzolamid Stada

øjendråber, opløsning 20 mg/ml


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Dorzolamid Stada

  3. Sådan skal du tage Dorzolamid Stada

  4. Bivirkninger.

  5. Opbevaring.

  6. Yderligere oplysninger.


  1. Virkning og anvendelse

    Dorzolamid Stada er et sterilt øjendråbe produkt. Dorzolamid Stada indeholder dorzolamid, et sulfonamid relateret stof, som aktiv ingrediens.


    Dorzolamid Stada er en carboanhydrasehæmmer til øjnene, der reducerer forhøjet tryk i øjet.


    Det kan bruges til behandling af forhøjet tryk i øjet ved okulær hypertension og grøn stær (åbenkammervinkel glaukom, pseudo-exfoliativ glaukom). Dorzolamid Stada kan bruges alene eller sammen med andre midler, som mindsker trykket i øjet, de såkaldte beta-blokkere.


  2. DET SKAL DU VIDE; FØR DU BEGYNDER AT BRUGE DORZOLAMID STADA

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne indlægsseddel. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Brug ikke Dorzolamid Stada hvis:

    • Du er allergisk over for dorzolamid eller et af de øvrige indholdsstoffer (anført i pkt. 6).

    • Du har alvorlige nyreproblemer.


      Advarsler og forsigtighedsregler:

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Dorzolamid STADA.


    • Du har dårlig lever eller har haft det tidligere.

    • Du har en hornhindeskade.

    • Du har allergi over for nogen form for medicin.

    • Du skal opereres eller tidligere er blevet opereret i øjet.

    • Du har haft en øjenskade eller har en øjeninfektion.

    • Du har haft nyresten.

    • Du tager andre carboanhydrasehæmmere som tabletter.

    • Du har kontaktlinser (se afsnittet ”Dorzolamid STADA indeholder konserveringsmidlet benzalkoniumchlorid”).


      Du bør straks kontakte lægen hvis du oplever nogen form for øjenirritation eller andre nye øjenproblemer såsom røde øjne eller hævede øjenlåg.


      Stop med at bruge Dorzolamid Stada og kontakt straks lægen hvis du mistænker Dorzolamid Stada for at give en allergisk reaktion (f.eks. hududslæt eller kløe, øjenbetændelse).


      Børn

      Dorzolamid Stada er undersøgt hos spædbørn og børn under 6 år, som havde forhøjet tryk i øjet/øjnene eller som har fået diagnosen grøn stær (glaukom). Kontakt din læge for yderligere information.


      Brug af anden medicin sammen med Dorzolamid STADA

      Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.


      Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Især hvis du anvender andre carboanhydrasehæmmere såsom acetazolamider.


      Graviditet og amning


      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.


      Dorzolamid STADA bør kun bruges under graviditet hvis din læge anbefaler det. Dorzolamide STADA bør ikke anvendes under amning.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Dorzolamid Stada kan give svimmelhed og synsforstyrrelser hos nogle patienter. Undlad at føre motorkøretøj eller betjene maskiner, indtil du føler dig tilpas eller dit syn er klart igen.


      Dorzolamid Stada indeholder konserveringsmidlet benzalkoniumchlorid

      Dette lægemiddel indeholder 0,075 mg benzalkoniumchlorid per ml øjendråbe. Benzalkoniumchlorid kan absorberes af bløde kontaktlinser og kan ændre farven af kontaktlinserne. Du skal tage kontaktlinserne ud, inden lægemidlet bruges, og vente mindst 15 minutter, før du sætter kontaktlinserne i igen.


      Benzalkoniumchlorid kan også give øjenirritation, især hvis du har tørre øjne eller hornhinde problemer (det klare lag forrest i øjet). Hvis du har unormale fornemmelser i øjet såsom svie eller smerte, når du bruger dette lægemiddel, skal du tale med din læge.


  3. SÅDAN SKAL DU BRUGE DORZOLAMID STADA


Brug altid dette lægemiddel nøjagtig efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


Din læge vil fastsætte passende dosis og varighed af behandlingen.


Når du bruger Dorzolamid Stada alene er den normale dosis 1 dråbe i det (de) angrebne øje (øjne) 3 gange dagligt f.eks. morgen, middag og aften.


Hvis lægen har anbefalet at du skal bruge Dorzolamid Stada sammen med beta-blokker øjendråber (til at sænke trykket i øjet) er den normale dosis 1 dråbe Dorzolamid Stada i det (de) angrebne øje (øjne) 2 gange dagligt, f.eks. morgen og aften.


Hvis du anvender Dorzolamid Stada sammen med andre øjendråber, bør der gå mindst 10 minutter imellem drypning med dorzolamid og andre øjendråber. Alternativt, hvis du skal bruge Dorzolamid Stada i stedet for andre øjendråber til at sænke trykket i øjne, bør du stoppe med at bruge de andre øjendråber efter at have taget korrekt dosis en dag, og starte med Dorzolamid Stada den næste dag.


Du må ikke ændre doseringen af medicinen uden først at tale med lægen. Hvis du har behov for at stoppe behandlingen, kontakt straks lægen.


Lad ikke beholderens spids røre dit øje eller øjenomgivelserne. Den kan blive forurenet af bakterier, der kan give dig øjeninfektioner, der kan føre til alvorlig øjenskade, endda synstab. For at undgå eventuel forurening af beholderen skal du holde beholderens spids ude af kontakt med nogen som helst overflader.


Brugsvejledning

Det anbefales at du vasker hænder, inden du anvender øjendråberne. Det kan være nemmere at bruge øjendråberne foran et spejl.


image

  1. Før du bruger medicinen første gang, skal du sikre dig at forseglingen på flasken er ubrudt. Et mellemrum mellem flasken og hætten er normalt for uåbnede flasker

  2. Tag låget af flasken.


  3. Bøj hovedet bagover, og træk forsigtigt ned i det nederste øjenlåg for at danne en lomme mellem øjenlåg og øje.

  4. Vend flasken om, og tryk indtil en enkelt dråbe er dryppet i øjet, som anvist af lægen. Rør ikke øjet eller øjenlåg med spidsen af flasken.

  5. Gentag pkt. 3 og 4 med det andet øje, hvis lægen har anvist dette.

  6. Sæt låget på igen og luk flasken, straks efter du har brugt den.


Hvis du har brugt for meget Dorzolamid Stada

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har puttet for mange dråber i dit øje eller slugt noget af beholderens indhold.


Har du glemt at bruge Dorzolamid Stada

Det er vigtigt at bruge Dorzolamid Stada efter lægens anvisning.


Hvis du glemmer en dosis, skal du tage den snarest muligt. Hvis det næsten er tid til næste dosis, springes den glemte dosis over, hvorefter du skal fortsætte med den sædvanlige behandling.


Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for en glemt dosis.


Hvis du holder op med at bruge Dorzolamid Stada

Dorzolamid STADA skal bruges hver dag for at give optimal effekt. Kontakt lægen, hvis du ønsker at stoppe behandlingen.


Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  1. BIVIRKNINGER

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger


    Stop med at bruge dette lægemiddel og søg straks læge, hvis du udvikler allergiske reaktioner. Symptomer på allergiske reaktioner omfatter følgende:


    • Hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller svælg, som kan forårsage besvær med at trække vejret eller synke

    • Nældefeber

    • Alvorlige hudreaktioner med blærer på huden, som kan påvirke munden, øjnene og kønsorganerne.

    • Betændelse i øjet


      Andre bivirkninger

      Meget almindelige: Forekommer hos flere end 1 ud af 10 personer

    • Brænden eller svien i øjet



      Almindelige: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 personer

    • Sygdom i øjets hornhinde med ømhed og uskarpt syn (overfladisk punktformet keratitis)

    • Betændelse eller hævelse af øjets overflade og mulig betændelse af øjenlåget og eller øjenomgivelserne

    • Tåreflåd eller kløe af øjnene

    • Sløret syn

    • Påvirkning af øjets overflade

    • Kvalme

    • Bitter smag

    • Træthed

    • Hovedpine


      Ikke almindelige: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1000 personer

    • Betændelse i øjets mellemlag.


      Sjældne: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 personer

    • Hævelse af øjets overfladelag

    • Løsning af øjets årehinde som kan være ledsaget af synsforstyrrelser (efter øjenoperation)

    • Lavt tryk i øjet

    • Røde øjne

    • Øjensmerter

    • Skorpedannelse ved øjenlåget

    • Midlertidig nærsynethed (som går over, når behandlingen afbrydes)

    • Halsirritation

    • Mundtørhed.

    • Svimmelhed og prikkende/snurrende fornemmelse

    • Dannelse af nyresten

    • Næseblod

    • Alvorlige hudreaktioner, betændelse i huden, lokaliseret udslæt (kontakteksem)


      Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data)

    • Stakåndet

    • Fornemmelse af fremmedlegeme i øjet (følelse af at der er noget i øjet)

    • Kraftige hjerteslag, som kan være hurtige og irregulære (hjertebanken)


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:


      Lægemiddelstyrelsen


      Axel Heides Gade 1 2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  2. OPBEVARING


    Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.


    Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Opbevar Dorzolamid Stada i original emballage beskyttet mod lys. Opbevares ved temperaturer under 30°C.


    Dorzolamid Stada skal bruges inden for 28 dage efter åbning af flasken. Derfor skal du smide flasken ud 4 uger efter den er åbnet, også selvom der er opløsning tilbage i flasken. For at hjælpe med at huske det, skrives datoen for åbning på siden af kartonen.


    Spørg på apoteket, hvordan du kan bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toiletter eller skraldespanden.

  3. YDERLIGERE OPLYSNINGER Dorzolamid Stada indeholder


Udseende og pakningsstørrelser

Dorzolamid Stada er en steril, isotonisk, let viskøs, klar, farveløs, vandig opløsning med stødpude i en hvid uigennemsigtig medium-density polyethylen flaske med forseglet spids og 2 delt låg system.

Hver flaske indeholder 5 ml øjendråbe opløsning.


Dorzolamid Stada er tilgængelig i pakningsstørrelser af 1 flaske, 3 flasker eller 6 flasker.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Stada Arzneimittel AG


Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel Tyskland


Dansk repræsentant: PharmaCoDane ApS. Marielundvej 46A DK-2730 Herlev


Fremstiller:

Pharmathen S.A.

6 Dervenakion str. 153 51 Pallini Attikis, Grækenland


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:


Danmark

Dorzolamid Stada

Frankrig

Dorzolamide EG 2%, collyre en solution

Holland

Dorzolamide CF 20mg/ml, oogdruppels, oplossing

Polen

Dorzolamid Stada

Storbritannien

Otinan 20mg/ml eye drops, solution

Tyskland

Dorzolamid AL 20 mg/ml Augentropfen


Denne indlægsseddel blev senest revideret Februar 2020