Hjemmeside Hjemmeside

Movicol Chokolade
macrogol, combinations

Indlægsseddel: Information til brugeren


Movicol Chokolade, pulver til oral opløsning, enkeltdosisbeholder


macrogol 3350 natriumhydrogencarbonat natriumchlorid kaliumchlorid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Du kan få Movicol Chokolade uden recept. Tag altid Movicol Chokolade nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen eller apotekspersonalet har givet dig.


Advarsler og forsigtighedsregler


Når du tager Movicol Chokolade, skal du fortsætte med at drikke meget vand. Væskeindholdet i en Movicol Chokolade opløsning kan ikke erstatte dit sædvanlige væskeindtag.


Vær ekstra forsigtig med at bruge Movicol Chokolade

Hvis du har problemer med hjertet, skal du være ekstra forsigtig, hvis du bruger

Movicol Chokolade imod hård, indeklemt afføring. Følg de specifikke instrukser i afsnit 3.


Hvis du får symptomer, der tyder på ændringer af væske/elektrolytter (f.eks. væskeophobning, stakåndethed, øget træthed, væskeunderskud, hjertesvigt, øget behov for vanddrivende medicin), skal du stoppe med at tage Movicol Chokolade og kontakte din læge.


Årsagen til kronisk forstoppelse bør undersøges, hvis du har brug for afføringsmidler dagligt.


Brug af anden medicin sammen med Movicol Chokolade

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


Er du i behandling med andre lægemidler, skal du være opmærksom på, at virkningen af behandlingen kan påvirkes. Movicol Chokolade får den medicin, du indtager, til at passere hurtigere gennem tarmen, og virkningen kan derfor blive mindre. Rådfør dig med lægen.


Hvis du har behov for at fortykke væsker for at kunne synke dem sikkert, kan Movicol Chokolade modvirke effekten af fortykningsmidlet.


Brug af Movicol Chokolade sammen med mad og drikke

Medicinen kan tages når som helst med eller uden mad og drikke.


Graviditet, amning og fertilitet

Movicol Chokolade kan anvendes under graviditet og amning.

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Movicol Chokolade påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


Movicol Chokolade indeholder benzylalkohol

Movicol Chokolade indeholder 14,1 mg benzylalkohol pr. brev. Benzylalkohol kan forårsage allergiske reaktioner.


Spørg din læge eller apotek til råds, hvis du har en lever- eller nyresygdom. Dette skyldes, at store mængder benzylalkohol kan ophobes i din krop og kan medføre bivirkninger (kaldet "metabolisk acidose”).


Movicol Chokolade indeholder natrium.

Tal med din læge eller apotek, hvis du skal tage 3 eller flere breve dagligt i længere tid, især hvis du er blevet rådet til at følge en diæt med lavt salt (natrium) indhold.


  1. Sådan skal du bruge Movicol Chokolade


    Brug altid Movicol Chokolade nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

    Den anbefalede dosis er:


    Kronisk forstoppelse

    Voksne og børn over 12 år:

    1 brev, 1-3 gange dagligt afhængigt af, hvor alvorlig din forstoppelse er. 1 brev opløses i 125 ml vand (½ glas ).

    Behandling med Movicol Chokolade varer sædvanligvis ikke længere end 2 uger. Behandlingen kan gentages, eller din læge kan anbefale, at du tager Movicol Chokolade i længere tid end 2 uger.


    Opløsning af indeklemt hård afføring

    Voksne og børn over 12 år:

    8 breve dagligt, indtaget over et tidsrum på 6 timer.

    8 breve opløses i 1 liter vand. Opløsningen må ikke henstå længere end 6 timer. Behandlingen varer normalt ikke længere end 3 dage.


    Patienter med nedsat hjerte-/kredsløbsfunktion:

    Hvis du har nedsat hjerte-/kredsløbsfunktion, skal behandling af hård indeklemt afføring fordeles således, at du ikke tager mere end 2 breve inden for 1 time.


    Patienter med nedsat nyrefunktion: Regulering af dosis er ikke nødvendig.


    Børn: Bør ikke anvendes til børn under 12 år.


    Hvis du har brugt for meget Movicol Chokolade

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Movicol Chokolade, pulver til oral opløsning, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

    Tag pakningen med.

    Symptomerne på overdosering er svære mavesmerter og oppustethed, udtalt væsketab som følge af diarré eller opkastning.


    Hvis du har glemt at tage Movicol Chokolade

    Tag dosis så snart du kommer i tanker om det.

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


  2. Bivirkninger


    Movicol Chokolade kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter)

    Mavesmerter og mavekramper, diarré, opkastning, kvalme, rumlen i maven, luft i tarmene.


    Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter)

    Kløe, hovedpine, hævelser i arme og ben (perifert ødem).


    Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter)

    Udslæt, smerte eller ubehag i øvre del af maven (dyspepsi), udspilet mave.


    Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter)

    Allergiske reaktioner (inkluderet allergisk chok, angioødem (hævelse af ansigt, øjne, læber og svælg), åndedrætsbesvær, hudrødmen, nældefeber og rindende næse), elektrolytforstyrrelser (specielt forstyrrelse af kaliumbalancen), irritation i og omkring endetarmsåbningen.

    Anafylaktiske reaktioner kan være livsfarlige. Hvis der forekommer pludselig hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse skal man ringe til 112.

    Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel


  3. Opbevaring


    Opbevar Movicol Chokolade utilgængeligt for børn.


    • Brug ikke Movicol Chokolade efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    • Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

    • Når du har opløst Movicol Chokolade i vand og ikke kan drikke det med det samme, så opbevar det tildækket i køleskabet (2 °C – 8 °C). Hvis du ikke bruger det i løbet af 6 timer, så hæld det ud.


      Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester.

      Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Movicol Chokolade indeholder

Hvert pulver, enkeltdosisbeholder indeholder følgende:


Aktive indholdsstoffer:

Macrogol 3350 13,125 g

Natriumhydrogencarbonat 178,5 mg

Natriumchlorid 350,7 mg

Kaliumchlorid 31,7 mg


Dette lægemiddel indeholder 186,87 mg (8,125 mmol) natrium (hoved komponent af madlavnings-

/bordsalt) pr. brev. Dette svarer til 9,3 % af den anbefalede maksimale daglige indtagelse af natrium for en voksen. Se punkt 2 ”Movicol Chokolade indeholder natrium”.


Øvrige indholdsstoffer: Chokolade aroma og acesulfamkalium (E950) som sødemiddel. Chokolade aroma indeholder følgende ingredienser maltodextrin (kartoffel), akaciegummi E414, vegetabilsk olie og fedt (palme/kokos olie), propylenglykol E1520 og benzylalkohol E1519 (se punkt 2

”Movicol Chokolade indeholder benzylalkohol”).


Hvert brev med pulver opløst i 125 ml vand indeholder: Natrium 65 mmol/l

Kalium 5,4 mmol/l

Chlorid 51 mmol/l

Hydrogencarbonat 17 mmol/l

Udseende og pakningstørrelser

Movicol Chokolade 13,9 g brev findes i æsker med 6, 8, 10, 20, 30, 40, 50, 60 eller 100 enkeltdosisbeholdere.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen

Norgine Healthcare BV

Antonio Vivaldistraat 150

1083 HP Amsterdam Holland


Fremstiller

Norgine BV

Antonio Vivaldistraat 150

1083 HP Amsterdam Holland


og/eller


Recipharm Höganäs AB Sporthallsvägen 6

263 35 Höganäs Sverige


Repræsentant i Danmark Norgine Danmark A/S Kirsten Walthers Vej 8A 2500 Valby


Denne indlægsseddel blev sidst revideret 05/2022