Hjemmeside Hjemmeside

Prednisolon DAK
prednisolone

Indlægsseddel: Information til brugeren


Prednisolon DAK tabletter 2,5 mg, 5 mg og 25 mg


prednisolon


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Brug af Prednisolon sammen med mad og drikke

Du kan tage Prednisolon i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt. Tag tabletten med rigelig væske.


Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før tager dette lægemiddel.


Graviditet

Hvis du er gravid, skal du normalt ikke tage Prednisolon, Tal med lægen. Langtidsbehandling med prednisolon har medført let nedsat fødselsvægt. Sent i graviditeten er brug af prednisolon forbundet med risiko for bivirkninger som øget risiko for infektioner og nedsat binyrebarkfunktion hos fostre.


Amning

Du kan tage Prednisolon, selv om du ammer. Følg lægens anvisning.

Da Prednisolon udskilles i modermælken, er det ved længerevarende behandling vigtigt, at sundhedsplejersken/lægen nøje følger dit barns vækst og binyrebarkfunktion.

Du kan mindske mængden af prednisolon, der overføres til dit barn under amning ved at udsætte amningen til 3 - 4 timer efter, at du har taget din prednisolon-dosis.


Frugtbarhed

Nogle kvinder kan opleve uregelmæssig eller udeblivende menstruation. Enkelte mænd kan få nedsat fertilitet under behandlingen.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Prednisolon påvirker ikke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.


Prednisolon indeholder lactose

Kontakt lægen før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


  1. Sådan skal du tage Prednisolon DAK

    Tag altid Prednisolon nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Tag tabletten med rigelig væske. Tabletten kan deles eller knuses.


    Den sædvanlige dosis er

    Prednisolon er doseret specielt til dig, og er afhængig af din sygdom.


    Brug til børn

    Lægen bestemmer doseringen til dit barn ud fra barnets kropsvægt. Følg lægen anvisninger og oplysningerne på doseringsetiketten. Kontakt lægen, hvis du er i tvivl, om dit barn får den rette dosis.


    Hvis du har taget for mange Prednisolon

    Kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet, hvis du har taget flere Prednisolon, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.

    Akut overdosering med prednisolon medfører ingen kendte symptomer. Hyppig dosering over en længere periode kan fremkalde Cushings syndrom (måneansigt og øget fedtmængde på mave og nakke). Dette forsvinder efter afsluttet behandling.


    Hvis du har glemt at tage Prednisolon

    Har du glemt en dosis Prednisolon, så tag den så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over.

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du holder op med at tage Prednisolon

    Du må kun ændre dosis eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Skal du have en mindre dosis, skal nedtrapning ske langsomt. Hvis behandlingen pludseligt ophører eller din dosis bliver sat stærkt ned, kan du få en række ubehagelige symptomer som feber, led- og muskelsmerter og dårlig almentilstand. Den sygdom, du fik Prednisolon for, kan blusse voldsomt op.


    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Bivirkningerne afhænger af dosis og behandlingens varighed. De fleste bivirkninger forsvinder, når behandlingen ophører og bliver sædvanligvis mindre udtalte, hvis dosis bliver mindre.


    Ring 112 eller søg omgående læge ved tegn på alvorlige bivirkninger.


    Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede): Alvorlige: Forhøjet tryk i øjnene, som kan give hovedpine, kvalme og regnbuesyn, lungebyld hos personer med lungekræft, væksthæmning hos børn. Efter længerevarende behandling øges risikoen for knoglebrud pga. knogleskørhed med symptomer såsom rygsmerte, nedsat bevægelighed og akut smerte.

    Ikke alvorlige: Øget risiko for infektioner, sløring eller forværring af eksisterende infektionssygdomme, tegn på nedsat binyrebarkfunktion (hovedpine, kvalme, svimmelhed, anoreksi, svaghed, følelsesmæssige forandringer, apati, uhensigtsmæssige reaktioner på stress), knogleskørhed ved længerevarende behandling (kan blive alvorlig), muskelsvaghed (ved høje doser), grå stær (uklart syn) ved længerevarende behandling, sukkersyge, øget sukkerindhold i blodet (hos personer med sukkersyge), nedsat vækst hos børn.


    Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 - 10 ud af 100 behandlede): Alvorlige: Forværring af eksisterende nedsat hjertefunktion, psykose, øget risiko for tuberkulose.

    Ikke alvorlige: Påvirkninger i huden i form af røde streger, pletter, karsprængninger, sår, udslæt på kroppen og i ansigtet, Cushings syndrom (måneansigt og øget fedtmængde på kroppen), for lavt kalium i blodet, som viser sig ved svaghed, nedsat muskelkraft og forstyrrelser i hjerterytmen (kan blive alvorligt), manglende menstruation hos fertile

    kvinder, nedsat udskillelse af salt og væskeophobning i kroppen, opstemthed, depression, forhøjet blodtryk, forværrede symptomer ved tarmbetændelse, øget svedtendens, natlig vandladning, nedsat sårheling, trøske, mund- eller hudsvamp, vægtøgning, øget appetit.


    Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 - 10 ud af 1.000 behandlede): Alvorlige: Mavesår og blødning fra mave-tarmkanalen eller hul på tarmen, forandring af knoglemassen, åndedrætsbesvær på grund af svækket åndedrætsmuskulatur, Tørst, træthed, øget vandladning pga. sukkersyge. Øget sukker (glukose) i blodet (både hos diabetikere og ikke-diabetikere), muskelsvaghed med påvirkning af åndedrætsmusklerne, Mørkerød urin, kraftige mavesmerter, psykiske forstyrrelser som f.eks. angst.

    Ikke alvorlige: Allergiske reaktioner, sukkersyge (lave doser), søvnløshed, humørsvingninger, ændringer i personlighed, mani, hallucinationer, urinsten.


    Sjældne bivirkninger (forekommer hos 1 - 10 ud af 10.000 behandlede):

    Alvorlige: Øget risiko for blodpropper.

    Ikke alvorlige: Hukommelsessvigt, dannelse af fedtvæv i rygsøjlen, forstyrrelser i stofskiftet, grøn stær efter længerevarende behandling, nedsat reaktion på hudtest, sprængte sener.


    Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede): Alvorlige: For højt blodsukker med sløret bevidsthed eller bevidstløshed, anfald hos personer med ikke kendt epilepsi, forhøjet tryk i hjernen (især hos børn), sygdom i hjertemuskulaturen med åndenød, trykken for brystet og tendens til væske i kroppen, betændelse i bugspytkirtlen med voldsomme mavesmerter og feber efter længerevarende og højdosis behandling, alvorlig hudlidelse med blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber (Stevens- Johnson syndrom), tumorlysesyndrom (ved kræftsygdom), reaktionsløs/stiv tilstand i kroppen (katatonisk stupor), Besvimelse med svag puls, bleghed, blåfarvning af læber og negle.

    Ikke alvorlige: Øjenforandringer, betændelse i sener (akillessene og knæskal), udstående øjne (langvarig behandling), forhøjet produktion af biskjoldbruskkirtelhormoner (hyperparathyroidisme), anfald af porfyri (sjælden arvelig stofskiftesygdom), halsbrand og forværring af eksisterende mavesår.


    Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt

    Alvorlige: Åndenød, angst, brystsmerter med udstråling til hals eller arme pga. blodprop i hjertet. Sklerodermisk nyrekrise hos patienter, som allerede lider af sklerodermi (en autoimmun sygdom). Tegn på sklerodermisk nyrekrise omfatter forhøjet blodtryk og nedsat urinproduktion.

    Ikke alvorlige: Sløret syn.


    Prednisolon kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. forandringer i mængden af hvide blodlegemer og blodplader, for lavt kalium i blodet og forhøjet kolesterol, triglycerid og lipoprotein. Det kan hos enkelte udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til:

    Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S, Websted: www.meldenbivirkning.dk.


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring

Prednisolon skal opbevares utilgængeligt for børn.


Brug ikke medicinen efter den udløbsdato, der står på pakningen.


Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


6 . Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Prednisolon DAK tabletter 2,5 mg, 5 mg og 25 mg indeholder

Det virksomme indholdsstof er prednisolon. De øvrige indholdsstoffer er gelatine, kartoffelstivelse, lactosemonohydrat, magnesiumstearat (E 470b) og talcum (E 553b). Prednisolon DAK 2,5 mg indeholder desuden farvestoffet indigotin I (E 132).


Udseende og pakningsstørrelser

Prednisolon DAK 2,5 mg er en lyseblå tablet med delekærv på den ene side. Prednisolon DAK 5 mg og 25 mg er hvide tabletter med delekærv på den ene side.


Prednisolon DAK 2,5 mg findes i pakningsstørrelser à 100 stk. Prednisolon DAK 5 mg findes i pakningsstørrelser à 25 og 100 stk. Prednisolon DAK 25 mg findes i pakningsstørrelser à 10 og 100 stk. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm Healthcare A/S Energivej 15

5260 Odense S info@orifarm.com


Fremstiller

Orifarm Manufacturing Poland Sp. z o.o. Ul. Księstwa Łowickiego 12

99-420 Łyszkowice Polen


Denne indlægsseddel blev sidst ændret 09/2021.