Adrenalin 2care4
epinephrine
adrenalin
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt og det vil blive givet til dig af en læge eller sundhedspersonale.
Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne
indlægsseddel. Se afsnit 4.
Virkning og anvendelse
Det skal du vide før du får Adrenalin 2care4
Sådan bliver du behandlet med Adrenalin 2care4
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Adrenalin tilhører en klasse af lægemidler kaldet adrenerge og dopaminerge midler. Adrenalin 2care4 bruges i livstruende nødsituationer som alvorlige allergiske reaktioner eller hjertestop.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
– Hvis du er allergisk over for adrenalin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Adrenalin 2care4 (angivet i afsnit 6).
Lægen eller sundhedspersonalet vil være særlig forsigtig med at behandle dig med Adrenalin 2care4, hvis:
du er ældre
du lider af hjerteproblemer, især hvis det påvirker hjerterytmen, eller hvis du lider af brystsmerter
du har problemer med din hjerne f.eks. slagtilfælde, hjerneskade eller en blodkar-sygdom
du har en overaktiv skjoldbruskkirtel, diabetes eller glaukom (højt tryk i øjet)
du har fæokromocytom (en svulst på binyrerne)
du har lave niveauer af kalium eller højt indhold af kalcium i blodet
du har en tumor på din prostata eller nyresygdom
du er i chok eller har mistet meget blod • du skal have en operation under generel anæstesi
du lider af højt blodtryk.
du har aterosklerose, som er en indsnævring og hærdning af kroppens blodkar (din læge vil rådgive dig) Tal altid med din læge, hvis noget af dette gælder for dig, før du får denne medicin.
Fortæl det altid til lægen eller sundhedspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin.
Et stort antal lægemidler kan interagere med Adrenalin 2care4 som i væsentlig grad kan ændre deres virkninger. Disse lægemidler omfatter:
Monoaminoxidasehæmmere (MAOI’er) såsom moclobemid eller tricykliske antidepressiva, såsom imipramin, amitriptylin, der begge anvendes mod depression
hjerte-glycosider såsom digoxin, der anvendes til hjertesvigt
guanethidin anvendt til hurtig kontrol af blodtryk
diuretika (”vandtabletter”) såsom hydrochlorthiazid, furosemid
indåndede generiske anæstetika, såsom halothan
lægemidler at hæve eller sænke blodtrykket, herunder betablokkere, f.eks. propranolol, atenolol, bisoprolol, phentolamin
antidiabetiske lægemidler, såsom insulin eller orale hypoglykæmiske midler (f.eks. glipizid)
aminophyllin og theophyllin (medicin til behandling af astma)
kortikosteroider (medicin, der anvendes til behandling af inflammatoriske tilstande i din krop, såsom astma eller artritis)
antihistaminer (for eksempel: diphenhydramin) anvendt til behandling af allergier
lægemidler til behandling af psykisk lidelser, såsom chlorpromazin, pericyazin eller fluphenazin
lægemidler til behandling af en underaktiv skjoldbruskkirtel
oxytocin (bruges til at fremkalde veer ved termin og til at kontrollere blødning efter fødslen)
eventuelle hoste- eller forkølelses-midler (sympatomimetika).
Hvis du allerede tager et af disse lægemidler, skal du tale med din læge, før du modtager Adrenalin 2care4.
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller sundhedspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Adrenalin 2care4 bør ikke anvendes under graviditet og under fødslen.
Adrenalin bliver fordelt til modermælken. Hvis du ammer, skal du tale med din læge, før du får Adrenalin 2care4. Adrenalin bør kun anvendes under graviditet og amning, hvis din læge anser det for nødvendigt.
Det er usandsynligt, at det er relevant, da du ikke vil føle dig godt nok tilpas til at køre eller bruge maskiner. Kontakt din læge, før du overvejer en sådan handling.
Natriummetabisulfit (et konserveringsmiddel) kan i sjældne tilfælde forårsage alvorlige allergiske reaktioner og hvæsen. Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis (hovedsagelig ’natriumfri’).
Adrenalin 2care4 kan fortyndes i natriumchlorid 0.9 %. Dette bør tages i betragtning af patienter på en kontrolleret natriumdiæt.
Lægen kan fortælle dig, hvilken dosis du får og hvor tit, du skal have den. Er du i tvivl, så spørg lægen eller sundhedspersonalet. Det er kun lægen, der kan ændre dosis.
Adrenalin kan injiceres i en muskel (intramuskulært) eller i en knogle (intraossøs). Det skal fortyndes inden injektion i en vene.
Adrenalininjektion bør ikke anvendes på områder som fingre, tæer, ører, næse eller penis, da blodforsyningen til disse områder kan blive utilstrækkelig.
Det vil blive administreret af en uddannet sundhedsperson. Din læge vil bestemme den mest hensigtsmæssige dosis og indgivelsesvej for dit særlige tilfælde, alt efter alder og fysiske forhold.
Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du har mistanke om, at du har fået mere af Adrenalin 2care4, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Dette er usandsynligt, da din injektion vil blive administreret af en læge eller sygeplejerske.
Mulige tegn på overdosering omfatter rastløshed, forvirring, bleghed, unormalt hurtig hvilepuls (takykardi), langsom puls (bradykardi), uregelmæssig hjertefrekvens (hjertearytmi) og hjertestop.
Tal med din læge, hvis du får bivirkninger, så han/hun kan give dig passende behandling.
Hvis du allerede har forladt lægehuset, skal du kontakte dit nærmeste hospital, læge eller apotek.
Spørg lægen eller apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du har yderligere spørgsmål om brugen af dette produkt.
Da du vil få dette lægemiddel under tæt medicinsk overvågning, er det ikke sandsynligt, at en dosis vil blive glemt. Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis du mener, at en dosis er blevet glemt.
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Følgende bivirkninger er også blevet rapporteret (ukendt frekvens):
hovedpine, svimmelhed
angstfølelser eller frygt eller rastløshed
rysten
søvnløshed, forvirring, irritabilitet
psykotisk tilstande, unormalt humør eller adfærd
en tør mund eller producerer for meget spyt
svaghed eller sved
ændringer i rytmen og hastigheden af hjertet
hjertebanken (hurtig eller uregelmæssig hjerteslag), takykardi (unormalt hurtig hvilepuls), angina (brystsmerter med varierende intensitet)
højt blodtryk
kulde i arme eller ben
åndenød
nedsat appetit, kvalme eller opkastning
gentagne injektioner kan beskadige væv på injektionsstedet, skader kan også forekomme i ekstremiteter, nyrer og lever
vanskelighed ved ikke at kunne passere vand, urinretention
metabolisk acidose (en ubalance af visse bestanddele i dit blod) kan forekomme
stigning i tremor og stivhed hos patienter, der lider af en tilstand kaldet Parkinsons syndrom
blødning i hovedet
lammelse af den ene halvdel af kroppen
forhøjet sukkerindhold i blodet
nedsat blodkaliumniveau
lungeødem
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Opbevar ampullerne i den ydre karton for at beskytte mod lys. Kun til engangsbrug. Hvis kun en del af en ampul anvendes, skal den resterende opløsning kasseres.
Fjern ikke ampullen fra kartonen, før den skal bruges.
Efter fortynding
Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal produktet bruges øjeblikkeligt. Hvis det ikke bruges øjeblikkeligt, er brugeren ansvarlig for opbevaringstider og -forhold før brug, og når det fortyndes til 0,1 mg/ml i natriumklorid 0,9 %, bliver holdbarheden normalt ikke længere end 24 timer ved 2 °C til 8 °C, 3 timer ved 23 °C til 27 °C , når det udsættes for lys, eller 6 timer ved 23 °C til 27 °C, når det er beskyttet mod lys.
Brug ikke dette lægemiddel, hvis du bemærker misfarvning, udfældning eller uklarhed.
Smid ikke medicinrester ud i afløbet eller i skraldespanden. Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester, du ikke længere bruger. Disse foranstaltninger hjælper med at beskytte miljøet.
Aktivt stof: Hver 1 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 1 mg adrenalin (epinefrin) som adrenalintartrat.
Øvrige indholdsstoffer: natriummetabisulfit (E223), natriumchlorid, vand til injektionsvæsker, saltsyre (til justering af pH) og natriumhydroxid (til justering af pH).
Adrenalin 2care4 er en klar, farveløs, steril opløsning til injektion i en ravfarvet type I glasampul. Adrenalin 2care4 fås i pakninger med 5 og 10 ampuller.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markeds- føringstilladelsen: 2care4 Stenhuggervej 12 6710 Esbjerg V
Fremstiller:
2care4 Stenhuggervej 12-14
6710 Esbjerg V
Adrenalin 2care4 svarer til Adrenalin Bradex.
Følgende oplysninger er kun beregnet til sundhedspersonale:
Brug ikke dette lægemiddel, hvis du bemærker misfarvning.
Gentagen lokal administration kan frembringe nekrose på injektionsstederne.
Det bedste sted for IM-indsprøjtning er det anterolaterale aspekt af midterste tredjedel af låret. Nålen til injektion skal være tilstrækkelig lang for at sikre, at adrenalin injiceres i muskel. Intramuskulære injektioner af Adrenalin 2care4 i balderne bør undgås på grund af risikoen for vævsnekrose.
Langvarig administration kan fremkalde metabolisk acidose, renal nekrose og adrenalin-fasthed eller takyfylaxi.
Adrenalin bør undgås eller anvendes med ekstrem forsigtighed hos patienter, der undergår anæstesi med halothan eller andre halogenerede anæstetika, i betragtning af risikoen for at fremkalde ventrikelflimren.
Adrenalin bør ikke anvendes sammen med lokalbedøvelse af perifere strukturer, herunder fingre, øreflip.
Bland ikke med andre stoffer, medmindre kompatibilitet er kendt. Adrenalin bør ikke anvendes i anden fase af fødsel. Utilsigtet intravaskulær injektion kan resultere i cerebral blødning på grund af den pludselige stigning i blodtrykket. Overvåg patienten så hurtigt som muligt (puls, blodtryk, EKG, pulsokximetri) for at vurdere responsen på adrenalin.
Fortynding
Til intravenøs administration, skal Adrenalin 2care4 fortyndes til en 0,1 mg/ml -opløsning (en 1:10 fortynding af ampullens indhold) med natriumchlorid 0,9 %.
Adrenalin 2care4 er til intramuskulær og intraossøs administration. Kun til intravenøs administration efter fortynding.
Akut anafylaksi
Den intramuskulære (IM) rute er den valgte rute for de fleste individer, der skal indgives adrenalin til behandling af akut anafylaksi, ved anvendelse af doserne i tabel 1.
Generelt er den anbefalede dosis adrenalin 0,01 mg pr. kg legemsvægt (10 mikrogram/kg). For voksne er den sædvanlige anbefalede dosis adrenalin 0,5 mg (500 mikrogram).
For børn, når vægten ikke er kendt, kan nedenstående tabel, der viser anbefalede doser i henhold til alder, anbefales: Tabel 1. Dosis af IM-injektion af adrenalin (epinefrin) injektion BP 1 mg/ml for en alvorlig anafylaktisk reaktion
Alder Dosis
Volumen adrenalin 1 mg/ml
Voksen 500 mikrogram (0,5 mg) 0,5 ml
Barn> 12 år 500 mikrogram (0,5 mg) 0,5 ml
Barn 6-12 år 300 mikrogram (0,3 mg) 0,3 ml Barn 6 måneder – 6 år150 mikrogram (0,15 mg)0,15 ml Under 6 måneder 10 mikrogram (0,01 mg/kg) 0,01 ml/kg
Om nødvendigt kan disse doser gentages flere gange i 5-15 minutters intervaller, i henhold til blodtryk, puls og åndedrætsfunktion.
Der bør anvendes en injektionssprøjte med lille volumen.
Når patienten er alvorligt syg, og der er reel tvivl om tilstrækkeligheden af cirkulationen og absorption fra IM injektionsstedet, kan Adrenalin 2care4 gives ved intravenøs injektion (IV).
Intravenøs adrenalin bør kun administreres af dem, der har erfaring med brug og titrering af vasopressorer i deres normale kliniske praksis (se afsnit 4.4 i produktresumeet) I tilfælde af intravenøs adrenalin skal dosis titreres ved anvendelse af 50 mikrogram boluser ifølge respons. Denne dosis kan kun administreres under anvendelse af en 0,1 mg/ml opløsning (dvs. en 1:10 ml fortynding af ampullens indhold). Giv ikke den ufortyndede 1 mg/ml adrenalinopløsning IV. Hvis der er behov for gentagne adrenalindoser, anbefales en IV-adrenalininfusion med hastigheden titreret i overensstemmelse med respons i nærvær af fortsat hæmodynamisk overvågning.
Kardiopulmonal genoplivning
Voksne
1 mg adrenalin ved intravenøs eller intraossøs vej gentaget hver 3-5 minutter indtil tilbagevenden af spontan cirkulation. Hvis den injiceres gennem en perifer linje, skal den efterfølges af en skylning af mindst 20 ml væske og elevation af ekstremiteten i 10–20 sekunder for at lette afgivelse af lægemidler til den centrale cirkulation.
Pædiatrisk population
Den anbefalede intravenøse eller intraossøse dosis adrenalin hos børn er 10 mikrogram/kg. Afhængigt af vægt kan sådanne doser muligvis indgives under anvendelse af en 0,1 mg/ml opløsning (dvs. en 1:10 ml fortynding af ampullens indhold).
Efterfølgende doser adrenalin kan gives hver 3–5 min. Den maksimale enkeltdosis er 1 mg.
Eventuelt ubrugt lægemiddel eller affaldsmateriale bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav.
Tegn
Overdosis af Adrenalin 2care4 fører til rastløshed, forvirring, bleghed, takykardi, bradykardi, hjertearytmi og hjertestop.
Behandling
Behandlingen er primært symptomatisk og støttende. Hurtig injektion af et hurtigtvirkende alfa-adrenoceptorblokerende middel, såsom phentolamin efterfulgt af en betablokker, såsom propranolol, er blevet forsøgt at modvirke adrenalins pressor og arytmogene virkninger. En hurtigtvirkende vasodilator, såsom glyceryl trinitrat, er også blevet anvendt.