Hjemmeside Hjemmeside

Ivermectin Paranova
ivermectin


Indlægsseddel: Information til brugeren

Ivermectin Paranova 10 mg/g creme

ivermectin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Ivermectin Paranova

  3. Sådan skal du bruge Ivermectin Paranova

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE

    Ivermectin Paranova indeholder det aktive stof ivermectin, som tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes for avermectiner. Cremen bruges på

    huden til behandling af de filipenser og pletter, der forekommer i forbindelse med rosacea.

    Ivermectin Paranova må kun anvendes til voksne (18 år eller derover).


  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT BRUGE IVERMECTIN PARANOVA

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

    Brug ikke Ivermectin Paranova:

    • hvis du er allergisk over for ivermectin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ivermectin Paranova (angivet i punkt 6).

      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Ivermectin Paranova.

      I starten af behandlingen kan nogle patienter opleve en forværring af symptomerne på rosacea. Dette er dog ikke almindeligt og forsvinder normalt inden for 1 uges behandling. Tal med din læge, hvis det sker.

      Brug af anden medicin sammen med Ivermectin Paranova

      Anden medicin kan påvirke Ivermectin Paranova. Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger at bruger anden medicin.

      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

      Graviditet

      Ivermectin Paranova bør ikke anvendes under graviditet.

      Amning

      Du bør ikke bruge Ivermectin Paranova, hvis du ammer, med mindre du holder op med at amme, inden du starter behandlingen med Ivermectin Paranova. Spørg din læge til råds, når du skal beslutte, om du skal bruge Ivermectin Paranova eller amme under hensyntagen til behandlingens fordel og fordelen ved at amme.

      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Ivermectin Paranova påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

      Ivermectin Paranova indeholder:

      • cetanol og stearylalkohol, der kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem).

      • methylparahydroxybenzoat (E 218) og propylparahydroxybenzoat (E 216), der kan give allergiske reaktioner (kan også optræde efter behandlingen).

      • propylenglycol, der kan give irritation af huden.


  3. SÅDAN SKAL DU BRUGE IVERMECTIN PARANOVA

    Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

    Vigtigt: Ivermectin Paranova er kun beregnet til voksne og kun til anvendelse på huden i ansigtet. Brug ikke Ivermectin Paranova på andre dele af

    kroppen, især ikke på fugtige legemsoverflader – for eksempel øjne, mund eller slimhinder. Må ikke synkes.

    Den anbefalede dosis er én påføring om dagen på huden i ansigtet. Påfør en mængde af cremen på størrelse med en ært på hvert af følgende fem områder i ansigtet: pande, hage, næse og hver kind. Smør derefter cremen ud i et tyndt lag i hele ansigtet.

    Sørg for at undgå øjenlåg, læber og slimhinderne i for eksempel næse, mund og øjne. Hvis du ved et uheld får creme i øjnene eller tæt på øjnene, øjenlåg, læber, mund eller slimhinder, skal du straks afvaske området med masser af vand.

    Brug ikke kosmetik (for eksempel ansigtscreme eller makeup) inden den daglige påføring af Ivermectin Paranova. Disse produkter kan bruges, når den påførte creme er tør.


    08/2022

    Vask hænderne straks efter, du har påført cremen.

    Du skal bruge Ivermectin Paranova dagligt under behandlingsforløbet, og behandlingsforløbet kan gentages. Din læge vil fortælle dig, hvor længe du skal bruge Ivermectin Paranova. Behandlingens varighed kan variere fra person til person og afhænger af hudlidelsens sværhedsgrad.

    Du vil muligvis kunne se en forbedring efter 4 ugers behandling. Hvis der ikke er nogen forbedring efter 3 måneder, bør du holde op med at bruge Ivermectin Paranova og spørge din læge til råds.

    Nedsat leverfunktion

    Spørg din læge til råds, inden du bruger Ivermectin Paranova, hvis du har leverproblemer.

    Brug til børn og unge

    Ivermectin Paranova må ikke anvendes af børn og unge.

    Sådan åbnes tuben med børnesikret hætte

    Undgå spild ved ikke at trykke på tuben, når du åbner eller lukker den.

    Tryk ned på hætten og drej den mod uret (til venstre). Træk derefter hætten af.


    image


    image

    Sådan lukkes tuben med børnesikret hætte

    Tryk ned og drej med uret (til højre).


    image


    Hvis du har brugt for meget Ivermectin Paranova

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Ivermectin Paranova, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Kontakt din læge, hvis du har brugt mere end den anbefalede daglige dosis, så lægen kan fortælle dig, hvad du skal gøre.

    Hvis du har glemt at bruge Ivermectin Paranova

    Du må ikke bruge en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

    Hvis du holder op med at bruge Ivermectin Paranova

    Filipenser og pletter forsvinder først efter adskillige påføringer af dette lægemiddel. Det er vigtigt, at du fortsætter med at bruge Ivermectin Paranova i så lang tid, som din læge har ordineret.

    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

  4. BIVIRKNINGER

    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

    Ivermectin Paranova kan give følgende bivirkninger:

    Almindelige bivirkninger (kan ramme op til 1 ud af 10 personer):

    • Brændende følelse på huden.

      Ikke almindelige bivirkninger (kan ramme op til 1 ud af 100 personer):

    • Irritation af huden.

    • Kløe på huden.

    • Tør hud.

    • Forværring af rosacea (kontakt lægen).

      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

    • Rødme på huden.

    • Betændelse i huden.

    • Hævelse i ansigtet.

    • Stigninger i leverenzymer (ALAT/ASAT).

    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk

    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. OPBEVARING

    • Opbevar Ivermectin Paranova utilgængeligt for børn.

    • Efter anbrud: anvendes inden for 6 måneder.

    • Skriv åbningsdatoen, hvor der er gjort plads til det på etiket og æske.

    • Brug ikke Ivermectin Paranova efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    • Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

    skraldespanden.


  6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Ivermectin Paranova indeholder:

Udseende og pakningsstørrelser:

Ivermectin Paranova er en hvid til svagt gullig creme.

Ivermectin Paranova findes i tuber, der indeholder 30, 45 eller 60 gram creme. Tuberne har børnesikret lukning.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S

Marielundvej 46D

2730 Herlev

Frigivet af:

Paranova Pack A/S Marielundvej 46D, 2. tv DK-2730 Herlev

Denne indlægsseddel blev senest ændret 02/2021.