Hjemmeside Hjemmeside

Olbetam
acipimox

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


image

Olbetam®

250 mg hårde kapsler

Acipimox


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger


Brug af anden medicin sammen med Olbetam

Fortæl det altid til lægen eller apoteketspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også for medicin, som ikke er på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.


Tal med lægen, hvis du samtidig tager anden medicin, der nedsætter kolesterol (f.eks. statiner eller fibrater), da det kan give øget risiko for muskelbetændelse.


Anden medicin kan ændre virkningen af Olbetam eller Olbetam kan ændre virkningen af anden medicin. Hvis du vil vide mere om det, så spørg lægen eller apoteket.


Brug af Olbetam sammen med mad og drikkevarer

Det er bedst at tage Olbetam sammen med mad og drikke eller efter maden.


Graviditet og amning

Hvis du er gravid, eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


Graviditet:

Hvis du er gravid må du kun tage Olbetam efter aftale med lægen.


Amning:

Hvis du ammer, må du ikke tage Olbetam. Spørg lægen.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Olbetam påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


Olbetam indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. kapsel, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


  1. Sådan skal du tage Olbetam

    Brug altid Olbetam nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl så spørg lægen eller på apoteketspersonalet.


    Den sædvanlige dosis er: Voksne:

    1 kapsel (250 mg) 2-3 gange dagligt. Du kan tage kapslerne sammen med eller efter måltiderne.


    Ældre: Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger.


    Børn: Du må ikke give Olbetam til børn.

    Nedsat nyrefunktion: Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger.


    Hvis du har taget for mange Olbetam

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Olbetam, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

    Der er ikke kendskab til forgiftninger efter brug af Olbetam. Hvis du har glemt at tage Olbetam

    Hvis du har glemt at tage en dosis, tag den da så snart du kommer i tanke om det. Er det tæt på tidspunktet for næste dosis, spring da den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du holder op med at tage Olbetam

    Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om eller føler dig usikker på.


  2. Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger

    Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

    • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring evt. 112.

    • Kortåndethed eller vejrtrækningsbesvær. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


      Ikke alvorlige bivirkninger

      Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):

    • Hovedpine

    • Rødmen og varmefornemmelse i ansigtet

    • Halsbrand


      Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

    • Mavesmerter

    • Nældefeber

    • Kraftesløshed og svaghed


      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

    • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.

    • Kvalme

    • Kløe, udslæt, rødmen af huden

    • Muskelsmerter, ømhed, hævelse og stive bevægelser

    • Smerter i leddene, muskelsmerter

    • Varmefornemmelse

    • Utilpashed


      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:

    • Diaré.

    • Svimmelhed pga. lavt blodtryk


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring

    Opbevares utilgængeligt for børn.

    Brug ikke Olbetam efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Olbetam 250 mg hårde kapsler indeholder: Aktivt stof: Acipimox.

Øvrige indholdsstoffer: majsstivelse; silica, kolloid; magnesiumstearat og natriumlaurilsulfat. Kapslen består af gelatine samt titandioxid E 171; gul jernoxid E 172; rød erythrosin E 127.


Udseende og pakningsstørrelse:

Olbetam kapsler er hårde, røde og rødbrune. Kapslerne indeholder et cremehvidt pulver og er uden prægning. Olbetam kapsler findes i blisterpakninger, som indeholder 30, 90 eller 100 tabletter.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup.


Fremstiller:

Pfizer Italia S.r.l., Localitá Marino del Tronto, 63100, Ascoli Piceno (AP), Italien.


Denne indlægsseddel blev senest ændret august 2021