Elektrolyt SAD
electrolytes with carbohydrates
Calciumchloriddihydrat, kobberacetat, glucosemonohydrat, kaliumchlorid, magnesiumchloridhexahydrat, natriumacetattrihydrat, natriumchlorid, natriumiodid og zinkacetatdihydrat
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret Elektrolyt SAD til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Elektrolyt SAD
Sådan skal du tage Elektrolyt SAD
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Elektrolyt SAD er et lægemiddel til dækning af væsketab og som energikilde.
Elektrolyt SAD anvendes ved væsketab, f.eks. på grund af forbrændinger, opkastninger eller diarré.
Du vil få Elektrolyt SAD som en infusion i en blodåre (intravenøs anvendelse) af en læge eller sygeplejerske. Lægen kan give dig Elektrolyt SAD for noget andet. Spørg lægen.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre
hvis du er allergisk over for et eller flere af de aktive stoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6)
Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før du tager Elektrolyt SAD:
hvis du har dårligt fungerende nyrer
hvis du er svært fejlernæret (f.eks. i forbindelse med et alkoholmisbrug, faste over længere tid, anorexi eller graviditet med kvalme og opkastninger (eremesis gravidarum))
Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Elektrolyt SAD. Det kan påvirke prøveresultaterne.
Elektrolyt SAD indgives som regel i centralt venekateter eller stor vene. Mindre vener bør ikke anvendes i mere end 48 timer ad gangen pga. tidligt indsættende betændelse i årerne.
For hurtig tilførsel/infusion kan føre til glukose i urinen (glukosuri), for højt blodsukker (hyperglykæmi) og væskeansamling i lungerne. Normalt kan man omsætte 0,5-1 g glukose pr. kg kropsvægt i timen uden at udvikle for højt blodsukker. Ved tilførsel af større mængder er der risiko for udvikling af koma på grund af for højt blodsukker (hyperglykæmisk nonketotisk koma).
Pludseligt ophør af infusion med glukose kan medføre for lavt blodsukker med symptomer.
Dette lægemiddel bør ikke gives gennem samme nål som blodtransfusion, da dette kan beskadige de røde blodlegemer eller bevirke, at de klumper sammen.
Fortæl altid lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Elektrolyt SAD kan gives uafhængigt af måltider.
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller sundhedspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Du må gerne få Elektrolyt SAD, hvis du er gravid eller ammer.
Graviditet:
På grund af risiko for et for lavt indhold af natrium i blodet skal Elektrolyt SAD gives med særlig forsigtighed til gravide kvinder med fødselsveer, især hvis det gives i kombination med oxytocin.
Elektrolyt SAD påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Glucose
Denne medicin indeholder 100 g glucose per liter. Diabetespatienter skal tage hensyn hertil.
Kalium
Denne medicin indeholder 50 mmol kalium pr. liter. Hvis du har nedsat nyrefunktion og/eller får kaliumfattig diæt, skal du tage hensyn hertil.
Natrium
Denne medicin indeholder 100 mmol natrium pr. liter. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn hertil.
Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen.
Elektrolyt SAD findes som infusionsvæske, der indgives i en blodåre. Du vil normalt få Elektrolyt SAD af en læge eller sygeplejerske.
Du må få Elektrolyt SAD i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
Doseringen er individuel.
Infusionsvæske med kalium, som Elektrolyt SAD, bør kun indgives i en blodåre; og kun med en hastighed med maximalt 0,5 mmol kalium pr. kg kropsvægt i timen.
Ved et meget for lav indhold af kalium i blodet, hvor man ønsker en hurtigere tilførsel af Elektrolyt SAD, skal dette foregå under konstant overvågning af dit hjertes elektriske aktivitet (konstant EKG-monitorering).
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Hvis du har fået for meget Elektrolyt SAD, vil din læge eller sundhedspersonalet tage de nødvendige forholdsregler.
Hvis du har fået for meget Elektrolyt SAD, eller hvis det er givet for hurtigt, kan du få følgende symptomer
udskillelse af sukker (glucose) i urinen
hyppig vandladning, tørst, træthed pga. højt blodsukker (blodglukose) (hyperglykæmi)
åndenød, hurtig, rallende vejrtrækning, smerter eller ubehag i brystet samt hoste med skummende evt. blodigt opspyt pga. vand i lungerne
påvirket vandladning og udskillelse af sukker i urinen, som kan medføre dehydrering, højt blodsukker og påvirkning af serum
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Ikke alvorlige: Udskillelse af sukker (glucose) i urinen.
Hyppig vandladning, tørst, træthed pga. højt blodsukker (blodglukose). Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.
Beskadigelse af væv (nekroser), hvis lægemidlet gives unøjagtigt, og der sker udtrædning af lægemiddel fra blodåren til vævet.
Alvorlige: Åndenød, hurtig, rallende vejrtrækning, smerter eller ubehag i brystet samt hoste med skummende evt. blodigt opspyt pga. vand i lungerne. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
Smerter og hævelse i ben eller arme pga. årebetændelse med dannelse af blodprop. Kontakt læge eller skadestue.
Kvalme, utilpashed, muskelsvaghed og forvirring pga. for lavt natrium i blodet erhvervet på hospitalet (hospitalserhvervet hyponatriæmi).*
Forvirring, svær hovedpine, uro, påvirket bevidsthed, evt. bevidstløshed, koma pga. forstyrrelser i hjernen; forårsaget af for lavet indhold af natrium i blodet (hyponatriæmisk encephalopati)*. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
*Hospitalserhvervet for lavt indhold af natrium i blodet kan føre til permanent hjerneskade og død som følge af udvikling af akut hyponatriæmisk encephalopati.
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.
Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar Elektrolyt SAD utilgængeligt for børn.
Brug ikke Elektrolyt SAD efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Anv. inden. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevar Elektrolyt SAD i original yderpakning.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Aktive stoffer:
Calciumchloriddihydrat 1,32 g per liter Kobberacetat 1,2 mg per liter Glucosemonohydrat 100 g per liter Kaliumchlorid 3,73 g per liter Magnesiumchloridhexahydrat 2 g per liter Natriumacetattrihydrat 2,72 g per liter Natriumchlorid 4,68 g per liter Natriumiodid 0,2 mg per liter Zinkacetatdihydrat 22 mg per liter
Øvrige indholdsstoffer: Vand til injektionsvæsker, saltsyre (til justering af pH)
Elektrolyt SAD er en klar, farveløs til svagt gul væske.
Elektrolyt SAD findes i pakningsstørrelser på: 1000 ml infusionsbeholdere
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen Amgros I/S
Dampfærgevej 22
2100 København Ø amgros@amgros.dk
Fremstiller
Region Hovedstadens Apotek Marielundvej 25
2730 Herlev
Vnr. 701318-03
Det kan være nødvendigt at monitorere væskebalance, serumglukose, serumnatrium og andre elektrolytter før og efter administration, navnlig hos patienter med forhøjet ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse (syndrom med uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon, SIADH) og hos patienter, som samtidig får vasopressinagonister på grund af risikoen for hyponatriæmi.
Monitorering af serumnatrium er særlig vigtigt for fysiologisk hypotone væsker. Elektrolyt SAD kan blive hypotont efter administration på grund af glukosemetabolismen i kroppen
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Intravenøse glukoseinfusioner er normalt isotoniske opløsninger. Glukoseholdige væsker kan dog blive ekstremt fysiologisk hypotone i kroppen som følge af en hurtig glukosemetabolisme.
Alt afhængigt af opløsningens tonicitet, infusionsmængden og -hastigheden samt patientens underliggende kliniske tilstand og evne til at metabolisere glukose kan intravenøs administration af glukose medføre elektrolytforstyrrelser, hyppigst hypo- eller hyperosmotisk hyponatriæmi.
Hyponatriæmi:
Patienter med ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse (f.eks. ved akut sygdom, smerter, postoperativ stress, infektioner, forbrændinger og sygdomme i centralnervesystemet), patienter med hjerte-, lever- og nyresygdomme og patienter, som eksponeres for vasopressinagonister, har særlig risiko for akut hyponatriæmi ved infusion af hypotone væsker.
Akut hyponatræmi kan føre til akut hyponatriæmisk encephalopati (hjerneødem), som er karakteriseret ved hovedpine, kvalme, krampeanfald, letargi og opkastning. Patienter med hjerneødem har særlig risiko for svær, irreversibel og livstruende hjerneskade.
Børn, kvinder i den fødedygtige alder og patienter med nedsat hjernecompliance (f.eks. meningitis, intrakraniel blødning og cerebral kontusion) har særlig risiko for den svære og livstruende hævelse i hjernen, som akut hyponatriæmi medfører.
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Lægemidler, der medfører en øget vasopressineffekt.
Nedenstående lægemidler øger vasopressineffekten, hvilket fører til nedsat elektrolytfri vandafgivelse fra nyrerne og øger risikoen for hospitalserhvervet hyponatriæmi efter en uhensigtsmæssigt balanceret behandling med intravenøse væsker.
Lægemidler, der stimulerer frigivelsen af vasopressin, f.eks.: Chlorpropamid, clofibrat, carbamazepin, vincristin, selektive serotoningenoptagelseshæmmere, 3,4-methylendioxy-N-metamfetamin, ifosfamid, antipsykotika, narkotika
Lægemidler, der forstærker virkningen af vasopressin, f.eks.: Chlorpropamid, NSAID, cyclophosphamid
Vasopressinanaloger, f.eks.: Desmopressin, oxytocin, vasopressin, terlipressin
Andre lægemidler, der øger risikoen for hyponatriæmi, omfatter også vanddrivende midler generelt og antiepileptika såsom oxcarbazepin.