Hjemmeside Hjemmeside

Finasterid Aurobindo
finasteride

Indlægsseddel: Information til brugeren


Finasterid Aurobindo 5 mg filmovertrukne tabletter


finasterid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

-Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

-Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

-Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

-Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.


Se den nyeste indlægsseddel på


Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Finasterid Aurobindo

  3. Sådan skal du tage Finasterid Aurobindo

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Finasterid Aurobindo tilhører den gruppe af medicin der kaldes 5-alfa reductase inhibitorer. De fungerer ved at formindske størrelsen på prostataen (bærehalskirtlen) hos mænd.


    Finasterid Aurobindo benyttes i behandlingen og kontrollen af godartet forstørrelse af prostata (benign prostatahyperplasia – BPH). Det medfører formindskelse af den hævede prostata og forbedrer vandladningen (urinflow) samt de symptomer, der forårsages af den forstørrede prostata. Risikoen for akut tilbageholdelse af urinen nedsættes og dermed behovet for en operation.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Finasterid Aurobindo


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tag ikke Finasterid Aurobindo

    • hvis du er allergisk over for finasterid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Finasterid Aurobindo

      (angivet i punkt 6).

    • hvis du er en kvinde (da denne medicin er til mænd)

    • hvis du er et barn.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Finasterid Aurobindo:

  3. Sådan skal du tage Finasterid Aurobindo


    Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


    Voksne:

    Den anbefalede dosis er 1 tablet dagligt (svarende til 5 mg finasterid).


    De filmovertrukne tabletter kan enten tages på tom mave eller i forbindelse med et måltid. De bør synkes hele og bør ikke deles eller knuses.


    Selvom der kan ses tidlig forbedring, kan det være nødvendigt med behandling i mindst 6 måneder for at kunne vurdere, om der er opnået tilfredsstillende virkning af behandlingen.


    Lægen vil fortælle dig, hvor lang tid du bør forsætte med at tage Finasterid Aurobindo. Afbryd ikke behandlingen før tid, fordi symptomerne kan komme tilbage.

    Patienter med nedsat leverfunktion

    Der er ingen erfaringer med brugen af Finasterid Aurobindo hos patienter med nedsat leverfunktion.


    Patienter med nedsat nyrefunktion

    Dosisjustering er ikke nødvendigt (se ”Voksne”). Brugen af Finasterid Aurobindo hos dialysepatienter er ikke undersøgt.


    Ældre patienter

    Dosisjustering er ikke nødvendigt (se ”Voksne”).

    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis du føler, at virkningen af Finasterid Aurobindo er for stærk eller for svag.


    Hvis du har taget for meget Finasterid Aurobindo

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af ”Finasterid Aurobindo”, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).


    Hvis du har glemt at tage Finasterid Aurobindo

    Hvis du har glemt at tage en dosis Finasterid Aurobindo, kan du tage den så snart du kommer i tanke om det, medmindre det næsten er tid til næste dosis, da bør du blot fortsætte med medicinen som sædvanlig.


    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De følgende bivirkninger kan forekomme med denne medicin:

    Almindeligt (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 100 personer):

    • Du kan være ude af stand til at få erektion (impotens)

    • Du kan have mindre lyst til sex

    • Du kan have problemer med din udløsning, for eksempel en nedsat mængde sæd ved samleje. Det forekommer ikke som om denne nedsatte mængde sæd påvirker normal seksualfunktion.

      De ovennævnte bivirkninger kan forsvinde efter du fortsætter med at tage Finasterid Aurobindo i et stykke tid. Hvis dette ikke er tilfældet, forsvinder de normalt efter du stopper med at tage Finasterid Aurobindo.


      Ikke almindelig (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 personer)

    • Hævede bryster eller ømme bryster

    • Udslæt

    • Udløsningsproblemer


      Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):


    • Hjertebanken (du kan mærke dit hjerteslag)

    • Ændringer af din måde, din lever virker på, hvilket kan påvises ved en blodprøve

    • Smerter i dine testikler

    • Overfølsomhedsreaktioner

      Hvis du har en overfølsomhedsreaktion, skal du holde op med at tage det, og straks kontakte lægen. Tegnene kan omfatte:

      • Hududslæt, kløe eller hævede områder på huden (nældefeber)

      • Hævelse af dine læber, tunge, hals og ansigtet.

    • Depression, nedsat sexlyst som fortsætter efter behandlingsstop

    • Rejsningsproblemer som fortsætter efter behandlingsstop

    • Mandlig infertilitet og/eller dårlig sædkvalitet. Infertilitet har været rapporteret hos mænd som tog finasterid i lang tid og, som havde andre risikofaktorer der kan påvirke fertiliteten. Normalisering eller forbedring af sædkvalitet er blevet rapporteret efter ophør med finasterid

    • Angst


    Du skal straks kontakte lægen, hvis du oplever ændringer i brystvævet, såsom knuder, smerter, forstørrelse eller udsivning fra brystvorterne, da disse kan være tegn på en alvorlig tilstand, såsom brystkræft.


    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Det vil være behjælpeligt hvis du noterer hvad der skete, hvornår det startede og hvor lang tid det varede.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen Brug ikke dette lægemiddel, hvis der er synlige tegn på nedbrydning af produktet.

    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet eller toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Finasterid Aurobindo indeholder:


Udseende og pakningstørrelse

Filmovertrukken tablet.


Blå, cirkelformet, bikonvex, facet kantet filmovertrukken tablet mærket med et ”E” på den ene side, og

´61´på den anden side.


Finasterid Aurobindo er tilgængelig i PVC/PE/PVdC-aluminiums folie blister pakker og hvide uigennemsigtige HDPE-beholdere lukket med polypropylen lukning.


Blisterpakninger:10, 14, 15, 20, 28, 30, 45, 50, 60, 90, 98, 100 eller 120 filmovertrukne tabletter.

HDPE-beholder: 30, 50, 60, 90, 98, 100 og 500 filmovertrukne tabletter Ikke alle pakkestørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen

Aurobindo Pharma Limited Ares, Odyssey Business Park West End Road

South Ruislip HA4 6QD Storbritannien

Tlf: + 44 20 8845 8811

Fax: + 44 20 8845 8795


Fremstiller

Milpharm Limited

Ares, Odyssey Business Park West End Road

South Ruislip HA4 6QD Storbritannien


eller


image

APL Swift Services (Malta) Limited HF26, Hal Far Industrial Estate, Hal Far, Birzebbugia, BBG 3000.

Malta


eller


Adamed Sp. z o.o.

Pieńków 149

05-152 Czosnów

Polen


For yderligere oplysning om dette lægemiddel bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant:

Orion Pharma A/S medinfo@orionpharma.com


Dette lægemiddel er godkendt i EØS medlemslande under følgende navne: Cypern Finasterid Aurobindo 5 mg επικαλυμμένο με λεπτό υμένιο δισκία Tyskland Finasterid Aurobindo 5 mg Filmtabletten

Danmark Finasterid ”Aurobindo”

Spanien FINASTERIDA AUROBINDO 5 mg comprimido recubierto con película EFG Frankrig FINASTERIDE ARROW LAB 5 mg, comprimé pelliculé

Irland Fintrid 5 mg film-coated tablets

Holland Finasteride Aurobindo 5 mg, filmomhulde tabletten Polen ADASTER

Portugal Finasterida Aurobindo

Sverige Finasterid Aurobindo 5 mg filmdragerade tabletter Storbritannien Finasteride 5 mg film-coated tablets


Denne indlægsseddel blev senest ændret 11/2018