Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Alterfast
fexofenadine

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


ALTERFAST 180 MG FILMOVERTRUKNE TABLETTER

fexofenadinhydrochlorid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

. Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Alterfast

  3. Sådan skal du tage Alterfast

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE


    Alterfast indeholder det aktive stof Fexofenadinhydrochlorid, som er et antihistamin.


    Alterfast 180 mg filmovertrukne tabletter anvendes til voksne og unge fra 12 år og derover for at lindre de symptomer, der opstår i forbindelse med langvarige allergiske hudreaktioner (kronisk idiopatisk urticaria) såsom kløe, hævelse og udslæt.


  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE ALTERFAST


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten


    Tag ikke Alterfast:

    - hvis du er allergisk over for fexofenadinhydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Alterfast (angivet i afsnit 6).


    Advarsler og forsigtighedsregler

    Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Alterfast:

    • hvis du har lever- eller nyreproblemer.

    • hvis du har eller har haft en hjertesygdom, da denne type medicin kan medføre hurtigt eller uregelmæssigt hjerteslag.

    • hvis du er ældre.


      Brug af anden medicin sammen med Alterfast

      Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

      Fordøjelsesmidler, som indeholder aluminium eller magnesium, kan påvirke virkningen af Alterfast ved at reducere mængden af det lægemiddel der optages. Du bør vente mindst 2 timer, fra du har taget Alterfast, til du tager fordøjelsesmidlet.


      Koncentrationen af fexofenadin i dit plasma kan stige, hvis du tager fexofenadin sammen med erythromycin eller ketoconazol, eller sammen med en enkeltdosis af en kombination af lopinavir og ritonavir. Det er muligt, at bivirkningerne kan blive forstærket.


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel


      Graviditet

      Tag ikke Alterfast, hvis du er gravid, medmindre det er strengt nødvendigt. Tal med lægen.


      Amning

      Hvis du ammer, bør du ikke tage Alterfast. Tal med lægen.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Alterfast forventes ikke at påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.


      Du bør dog sikre dig, at disse tabletter ikke gør dig søvnig eller svimmel, før du fører motorkøretøj eller betjener maskiner.


  3. SÅDAN SKAL DU TAGE ALTERFAST


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


    Brug til voksne og børn fra 12 år og derover:

    Den sædvanlige dosis er 1 tablet (180 mg) om dagen. Tag tabletten med et glas vand før et måltid.


    Hvis du har taget for mange Alterfast

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Alterfast, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).


    Symptomerne på en overdosering hos voksne er svimmelhed, døsighed, træthed og mundtørhed.


    Hvis du har glemt at tage Alterfast

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Tag næste dosis på det sædvanlige tidspunkt, som foreskrevet af din læge.


    Hvis du holder op med at tage Alterfast

    Kontakt lægen, hvis du ønsker at holde op med at tage Alterfast, før du har afsluttet dit behandlingsforløb. Hvis du holder op med at tage Alterfast tidligere end planlagt, kan dine symptomer vende tilbage.


    Spørg lægen, apotekspersonalet, eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. BIVIRKNINGER


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Kontakt omgående lægen og stop med at tage Alterfast, hvis du får:

    • hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg og vejrtrækningsbesvær, da det kan være tegn på en alvorlig allergisk reaktion.


      Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):

      • Hovedpine.

      • Døsighed.

      • Kvalme.

      • Svimmelhed.


        Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):

      • Træthed.

      • Søvnighed.


        Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:

      • Søvnløshed (insomni).

      • Søvnforstyrrelser.

      • Mareridt.

      • Nervøsitet.

      • Hurtigt eller uregelmæssigt hjerteslag.

      • Diarré.

      • Hududslæt og kløe.

      • Nældefeber.

      • Alvorlige allergiske reaktioner, som kan forårsage hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg, rødmen i ansigt, trykken for brystet og vejrtrækningsbesvær.


        Indberetning af bivirkninger

        Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


        Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

        Websted: www.meldenbivirkning.dk

        E-mail: dkma@dkma.dk


        Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. OPBEVARING


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

    Du kan opbevare lægemidlet ved almindelig temperatur.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Alterfast 180 mg filmovertrukne tabletter indeholder:

- Tabletkerne: mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium, majsstivelse, povidon, magnesiumstearat.


- Tabletovertræk: Hypromellose (E464), titandioxid (E171), macrogol 400, macrogol 4000, gul jernoxid (E172).


Udseende og pakningsstørrelser

Udseende

Alterfast 180 mg filmovertrukne tabletter er gule, aflange, flade på den ene side og med en delekærv på den anden side.


Pakningsstørrelser

Blisterpakninger: Alterfast 180 mg filmovertrukne tabletter fås i pakningsstørrelser på 2, 7, 10, 15, 20, 30, 50, 100 eller 200 tabletter


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen

Cipla Chanelle Generics Ltd. Loughrea

Co. Galway Irland


Fremstiller Chanelle Medical Loughrea

Co. Galway Irland


Repræsentant i Danmark Alternova A/S, Lodshusvej 11

4230 Skælskør Danmark


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Belgien: Doc Fexofenadine 180 mg Bulgarien: Ewofex 180 mg

Cypern: Fexonad 180 mg

Danmark: Alterfast

Tjekkiet: Ewofex 180 mg

Frankrig: Fexofenadine Mylan Pharma 180 mg comprimé pelliculé Ungarn: Ewofex 180 mg

Italien: Fexofenadina Docpharma 180 mg Luxemburg: Doc Fexofenadine 180 mg Holland: Fexofenadine HCI 180 A

Norge: Fexofenadine Docpharma 180 mg Polen: Ewofex 180 mg

Rumænien: Ewofex 180 mg

Sverige: Fexofenadine Docpharma 180 mg

Denne indlægsseddel blev senest revideret 17.03.2016