Hjemmeside Hjemmeside

Bloxazoc
metoprolol

Indlægsseddel: Information til brugeren


Bloxazoc 25 mg depottabletter Bloxazoc 50 mg depottabletter Bloxazoc 100 mg depottabletter Bloxazoc 200 mg depottabletter


metoprololsuccinat


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Bloxazoc anvendes til behandling af forhøjet blodtryk hos børn og unge i alderen 6-18 år.


  1. Det skal du vide, før du begynder at tage Bloxazoc


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

    altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tag ikke Bloxazoc

    • hvis du er allergisk over for metoprolol, andre betablokkere eller et af de øvrige indholdsstoffer i Bloxazoc (angivet i punkt 6)

    • hvis du har nedsat hjertefunktion, som ikke er helt kontrolleret og du får medicin for at øge hjertets evne til at trække sig sammen

    • hvis du har nedsat hjertefunktion, og dit blodtryk hele tiden falder til under 100 mmHg

    • hvis du har en langsom hjerterytme (puls under 45 slag/minut) eller lavt blodtryk

    • hvis du er i shock, der skyldes hjerteproblemer

    • hvis der er problemer med dit hjertes overledning af elektriske impulser (2. eller 3. grads AV-blok, der forårsager meget langsom puls og tendens til besvimelse) eller hjerterytmeproblemer (syg sinus-syndrom)

    • hvis du lider af alvorlige kredsløbsforstyrrelser i arme og/eller ben.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Bloxazoc:

    • hvis du får lægemidlet verapamil i en blodåre

    • hvis du lider af kredsløbsproblemer, der kan forårsage en snurrende fornemmelse i dine fingre og tæer, eller de bliver blege eller blå

    • hvis du har en strammende fornemmelse eller smerter i brystet, der normalt forekommer om natten (Prinzmetals angina)

    • hvis du har astma eller andre kroniske lungesygdomme med forsnævring af luftvejene (kronisk obstruktiv lungesygdom)

    • da dette lægemiddel kan skjule lave blodsukkerværdier (diabetes mellitus)

    • hvis du lider af en hjerterytmeforstyrrelse (hjerteblok)

    • hvis du får behandling for at reducere sværhedsgraden af allergiske reaktioner.

      Bloxazoc kan øge din overfølsomhed over for stoffer, du er allergisk over for, og øge sværhedsgraden af allergiske reaktioner

    • hvis du har for højt blodtryk på grund af en sjælden form for svulst i en af dine binyrer (fæokromocytom)

    • hvis du har nedsat hjertefunktion

    • hvis du skal bedøves, skal du fortælle din læge eller tandlæge, at du tager metoprolol

    • hvis du har for meget syre i blodet (acidose)

    • hvis du har alvorligt nedsat nyrefunktion

    • hvis du er i behandling med digitalis (mod hjerte-kar-sygdom).


    Brug af anden medicin sammen med Bloxazoc

    Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin.


    Fortæl det især til din læge eller apotekspersonalet, hvis du tager en af følgende mediciner:

    • propafenon, amiodaron, quinidin, verapamil, diltiazem, clonidin, disopyramid og hydralazin, digitalis/digoxin (medicin mod hjerte-kar-sygdom)

    • barbitursyrederivater (medicin mod epilepsi)

    • betændelseshæmmende medicin (f.eks. indomethacin og celecoxib)

    • adrenalin (medicin, der anvendes ved akut shock og alvorlige allergiske reaktioner)

    • phenylpropanolamin (medicin til at modvirke hævede slimhinder i næsen)

    • diphenhydramin (medicin mod allergiske tilstande)

    • terbinafin (mod svampeinfektioner)

    • rifampicin (et antibiotikum)

    • andre betablokkere (f.eks. øjendråber)

    • MAO-hæmmere (anvendes til behandling af depression og Parkinsons sygdom)

    • bedøvelsesmidler til indånding

    • medicin til behandling af diabetes. Symptomer på lave blodsukkerværdier kan skjules

    • cimetidin (medicin mod halsbrand og sure opstød)

    • paroxetin, fluoxetin og sertralin (medicin mod depression).

      Brug af Bloxazoc sammen med mad, drikke og alkohol

      Bloxazoc kan tages sammen med eller uden mad.


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


      Betablokkere (herunder metoprolol) kan sænke hjertefrekvensen hos det ufødte barn eller det nyfødte barn. Bloxazoc frarådes under graviditet eller amning.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Bloxazoc kan give bivirkninger som f.eks. træthed og svimmelhed. Sørg for, at du ikke er påvirket, når du skal føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Dette gælder især, hvis du skifter til et andet lægemiddel, eller hvis det tages sammen med alkohol.


      Bloxazoc indeholder natrium

      Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


  2. Sådan skal du tage Bloxazoc


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Bloxazoc er depottabletter, der giver en ensartet virkning i løbet af dagen. De skal tages én gang dagligt om morgenen sammen med et glas vand.


    Bloxazoc 25 mg depottablet kan deles i to lige store doser.

    Bloxazoc 50 mg, 100 mg, 200 mg depottabletter kan deles for at gøre det nemmere at sluge dem. De kan ikke deles i to lige store doser.

    Bloxazoc tabletter (eller halve tabletter) må ikke tygges eller knuses. De skal sluges med væske.


    Sædvanlig dosis: Forhøjet blodtryk:

    47,5-95 mg metoprololsuccinat (50-100 mg metoprololtartrat) én gang dagligt.


    Brystsmerter (angina pectoris):

    95-190 mg metoprololsuccinat (100-200 mg metoprololtartrat) én gang dagligt.


    Uregelmæssig hjerterytme:

    95-190 mg metoprololsuccinat (100-200 mg metoprololtartrat) én gang dagligt.


    Forebyggende behandling efter et hjerteanfald:

    190 mg metoprololsuccinat (200 mg metoprololtartrat) én gang dagligt.


    Hjertebanken pga. hjertesygdom:

    95 mg metoprololsuccinat (100 mg metoprololtartrat) én gang dagligt.


    Forebyggelse af migræne:

    95-190 mg metoprololsuccinat (100-200 mg metoprololtartrat) én gang dagligt.


    Patienter med stabilt tilstand af nedsat hjertefunktion, i kombination med anden medicin:

    Startdosis er 11,88-23,75 mg metoprololsuccinat (12,5-25 mg metoprololtartrat) én gang dagligt.

    Dosis kan gradvist øges efter behov, op til højst 190 mg metoprololsuccinat (200 mg metoprololtartrat)

    én gang dagligt.


    Patienter med nedsat leverfunktion:

    Hvis du har alvorligt nedsat leverfunktion, vil din læge muligvis tilpasse dosis. Følg altid din læges anvisning.


    Brug til børn og unge

    Bloxazoc frarådes til børn under 6 år. Anvend altid Bloxazoc nøjagtigt som angivet af lægen til børn og unge.

    Lægen vil beregne den korrekte dosis til dit barn. Dosis afhænger af barnets vægt.

    Den anbefalede startdosis ved forhøjet blodtryk er 0,48 mg/kg metoprololsuccinat (0,5 mg/kg metoprololtartrat) én gang dagligt (en halv tablet Bloxazoc 25 mg til et barn, der vejer 25 kg). Dosis vil blive tilpasset den nærmeste tilgængelige tabletstyrke.

    Hos patienter, hvor virkningen er utilstrækkelig med 0,5 mg metoprololtartrat, kan dosis øges til 0,95 mg/kg metoprololsuccinat (1,0 mg/kg metoprololtartrat). Dosis må ikke overstige 50 mg metoprololtartrat.

    Hos patienter, hvor virkningen af 1,0 mg metoprololtartrat er utilstrækkelig, kan dosis øges til 1,9 mg/kg metoprololsuccinat (2 mg/kg metoprololtartrat) én gang dagligt (1 tablet Bloxazoc 50 mg til et barn, der vejer 25 kg). Doser over 190 mg metoprololsuccinat (200 mg metoprololtartrat) én gang dagligt er ikke undersøgt hos børn og unge.


    Hvis du har taget for meget Bloxazoc

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Bloxazoc, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet og du føler dig utilpas.


    Hvis du har glemt at tage Bloxazoc

    Hvis du har glemt at tage en dosis, så tag den, så snart du kommer i tanke om det. Fortsæt derefter med den sædvanlige dosis.

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.


    Hvis du holder op med at tage Bloxazoc

    Du må ikke pludseligt holde op med at tage Bloxazoc. Det kan forårsage en forværring af din nedsatte hjertefunktion og øge risikoen for hjerteanfald. Du må kun ændre din dosis eller holde op med behandlingen i samråd med din læge.


    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  3. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Meget almindelig (kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer):

    • træthed.


    Almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 10 personer):

    - hovedpine, svimmelhed

    • kolde hænder og fødder, langsom hjerterytme, hjertebanken

    • åndenød efter fysisk anstrengelse

    • kvalme, mavesmerter, opkast, diarré, forstoppelse.


      Ikke almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 100 personer):

    • depression, mareridt, søvnbesvær

    • prikkende eller stikkende fornemmelse i huden

    • forbigående forværring af symptomer på nedsat hjertefunktion

    • under et hjerteanfald kan blodtrykket falde meget, hos patienter med akut blodprop i hjertet kan hjertet være i en shock-tilstand

    • åndenød, forværring af problemer med bronkierne

    • overfølsomhedsreaktioner i huden

    • brystsmerter, væskeophobning i kroppen (hævelser), vægtstigning.


      Sjælden (kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer):

    • en reduktion i antallet blodplader i blodet (trombocytopeni)

    • glemsomhed, forvirring, hallucinationer, nervøsitet, angst

    • smagsforstyrrelser

    • synsforstyrrelser, tørre eller irriterede øjne

    • overledningsforstyrrelser i hjertet, hjerterytmeforstyrrelser

    • ændringer i resultater af undersøgelser af leverfunktion

    • forværring af eller nyt udbrud af psoriasis (en hudsygdom), følsomhed af huden over for lys, øget svedtendens, hårtab

    • impotens (manglende evne til at opretholde rejsning)

    • ringen for ørerne (tinnitus).


      Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

    • nedsat koncentration

    • muskelkramper

    • øjenbetændelse

    • vævsdød hos patienter med alvorlige kredsløbsforstyrrelser

    • snue

    • mundtørhed

    • leverbetændelse (hepatitis)

    • ledsmerter.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  4. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.


    Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  5. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Bloxazoc indeholder:

    Aktivt stof: metoprololsuccinat.

Øvrige indholdsstoffer: kolloid, vandfri silica, mikrokrystallinsk cellulose, hypromellose, natriumlaurilsulfat, polysorbat 80, glycerol, hydroxypropylcellulose, ethylcellulose, natriumstearylfumarat i tabletkernen og hypromellose, titandioxid (E171), talcum og propylenglycol i filmovertrækket.

Se punkt 2 ”Bloxazoc indeholder natrium”.


Udseende og pakningsstørrelser

25 mg: Hvide til råhvide, ovale, hvælvede, filmovertrukne tabletter med delekærv på den ene side af tabletten og ’C’ præget på den ene side af delekærven og ’1’ på den anden side af delekærven (mål: 8,5 mm x 4,5 mm).


50 mg: Hvide til råhvide, ovale, let hvælvede, filmovertrukne tabletter med delekærv på den ene side af tabletten og ’C’ præget på den ene side af delekærven og ’2’ på den anden side af delekærven (mål: 10,5 mm x 5,5 mm).


100 mg: Hvide til råhvide, ovale, hvælvede, filmovertrukne tabletter med delekærv på den ene side af tabletten og ’C’ præget på den ene side af delekærven og ’3’ på den anden side af delekærven (mål: 13 mm x 8 mm).


200 mg: Hvide til råhvide, hvælvede, kapselformede, filmovertrukne tabletter med delekærv på begge sider af tabletten. På den ene side er ’C’ præget på den ene side af delekærven og ’4’ på den anden side af delekærven (mål: 19 mm x 8 mm).


Bloxazoc fås i æsker med:

- 10, 14, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 90, 98 og 100 tabletter i blister.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen

KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien


Repræsentant

KRKA Sverige AB, Göta Ark 175, 118 72 Stockholm, Sverige


Fremstiller

KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien TAD Pharma GmbH, Heinz-Lohmann-Straße 5, 27472 Cuxhaven, Tyskland


Denne indlægsseddel blev senest revideret 10/2021