Hjemmeside Hjemmeside

Emla
combinations

Indlægsseddel: Information til brugeren


Emla 25 mg/g + 25 mg/g medicinsk plaster

Lidocain / Prilocain


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Brug altid Emla nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet har givet dig.


Hvis du har brugt for meget Emla

Kontakt straks lægen, apoteket eller sundhedspersonalet, hvis du har brugt mere Emla, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, også selvom du ikke har nogen symptomer.


Nedenstående symptomer kan opstå efter brug af for meget Emla. Det er usandsynligt, at disse symptomer opstår, hvis Emla anvendes som anbefalet.

Der er større sandsynlighed for, at dette opstår, hvis der samtidig er brugt visse andre lægemidler. Hvis det sker, bliver huden blå-grå på grund af iltmangel.


I tilfælde af alvorlig overdosering kan symptomerne omfatte krampeanfald, lavt blodtryk, langsommere vejrtrækning, vejrtrækningsstop og ændrede hjerteslag. Disse virkninger kan være livstruende.


Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  1. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du er generet af en eller flere af følgende bivirkninger, eller hvis de ikke forsvinder. Fortæl det til lægen, hvis du oplever andre gener ved brug af Emla.

    Der kan opstå en let reaktion (bleghed eller rødme i huden, let oppustethed, indledningsvis svie eller kløe) på det område, hvor Emla anvendes. Dette er normale reaktioner på plastret og de bedøvende midler, og generne forsvinder efter kort tid uden nogen form for behandling.

    Hvis du får generende eller usædvanlige symptomer, mens du bruger Emla, skal du stoppe med at bruge plastret og hurtigst muligt rådføre dig med lægen eller apotekspersonalet.


    Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede):

    • Forbigående lokale hudreaktioner (bleghed, rødme, hævelse) på det behandlede område


      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede):

    • Let svie, kløe eller varme på det behandlede område i starten ved behandling af huden


      Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede):

    • Allergiske reaktioner, som i sjældne tilfælde kan udvikle sig til anafylaktisk shock (hududslæt, hævelse, feber, vejrtrækningsproblemer og besvimelse)

    • Methæmoglobinæmi (blodforstyrrelse)

    • Små prikformede blødninger på det behandlede område (særligt hos børn med eksem, hvis plastret har været påført i længere tid)

    • Irritation af øjnene, hvis Emla ved et uheld kommer i kontakt med dem ved behandling af huden


    Hos børn kan der endvidere ses følgende bivirkninger

    Methæmoglobinæmi, som er en blodforstyrrelse, ses hyppigere hos nyfødte og spædbørn i alderen 0 til 12 måneder, ofte i forbindelse med overdosering.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk.


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  2. Opbevaring


    Opbevar Emla utilgængeligt for børn.

    Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

    Må ikke opbevares i køleskab, nedfryses eller udsættes for frost.

    Brug ikke Emla efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  3. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Emla medicinsk plaster indeholder:

    • Aktivt stof: Lidocain 25 mg og prilocain 25mg.

    • Øvrige indholdsstoffer: Carboxypolymethylen. Hydrogeneret polyoxyleret ricinusolie.

Natriumhydroxid. Renset vand.

Udseende og pakningsstørrelser Udseende

Plastret er beige med plastikfolie, hvorpå der er trykt EMLA.


Pakningsstørrelser

2 stk. eller 20 stk.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen Aspen Pharma Trading Limited

3016 Lake Drive, Citywest Business Campus Dublin 24, Irland

Tel.: 0045 78772887


Repræsentant:

Aspen Nordic Branch Office of Aspen Pharma Ireland Ltd. Borupvang 3, 2750 Ballerup

Danmark


Fremstiller

AstraZeneca AB, Södertälje, Sverige

og

Recipharm Karlskoga AB, Karlskoga, Sverige


Denne indlægsseddel blev senest ændret Januar 2019