Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Marevan
warfarin


Indlægsseddel: Information til brugeren


Marevan 2,5 mg tabletter

warfarinnatrium


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Brug af Marevan sammen med mad, drikke og alkohol

Du skal tage Marevan tabletter med et glas vand.

Undgå alkohol, da alkohol kan påvirke effekten af Marevan. Større kostændringer (for eksempel til vegetarkost) kan have indflydelse på effekten af Marevan. Tal med lægen.


Effekten af Marevan påvirkes, hvis du indtager tranebær, spiser avocado eller mad, som indeholder K-vitamin (for eksempel kål, broccoli og spinat).


Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


Graviditet

Du må ikke tage Marevan i de første 3 måneder eller i de sidste 4 uger af graviditeten. I den mellemliggende periode, må du kun tage Marevan efter aftale med lægen, da det kan forårsage misdannelser og blødninger hos fosteret og i enkelte tilfælde fosterdød.


Amning

Du må gerne amme, når du tager Marevan.


Frugtbarhed

Kvinder i en fødedygtig alder skal anvende effektiv prævention under behandlingen.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Marevan påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


Marevan indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


  1. Sådan skal du tage Marevan


    Tag altid Marevan nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Tag tabletten på samme tidspunkt hver dag sammen med et glas vand.


    Den sædvanlige dosis er Voksne

    Dosis er individuel og er afhængig af din sygdom, og hvordan du reagerer på Marevan. Din læge bestemmer derfor, hvilken dosis du skal have, og hvor længe du skal have den. Behandlingen kræver hyppig kontrol med blodprøver, hvor blodets evne til at størkne måles (INR-måling).


    Børn

    Dosis afhænger af barnets vægt og tilstand. Følg lægens anvisning.


    Tabletten er markeret med et kryds. Det er ikke en delekærv. Tabletten kan ikke deles i to eller fire lige store dele.


    Hvis du har taget for mange Marevan

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Marevan, end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.


    Tegn på at du har taget for mange Marevan kan være øget tendens til blødning, næseblod, tandkødsblødning, bleghed, blodansamling omkring led og balder, blod i urin og afføring, rygsmerter, blødende læber, slimhindeblødning, mavesmerter, opkastning og udslæt med små hudblødninger. Senere kan opstå lammelse (på grund af hjerneblødning), besvimelse på grund af massive blødninger og død.


    Hvis du har glemt at tage Marevan

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du holder op med at tage Marevan

    Du må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan, som alle andre lægemidler, give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Ring 112 eller søg omgående læge ved tegn på alvorlige bivirkninger.

    Fortæl det straks til lægen, hvis du bemærker følgende bivirkning:


    Smertende udslæt. I sjældne tilfælde kan warfarin forårsage sjældne hudlidelser, herunder kalcifylaksi, som kan begynde med smertende udslæt og sidenhen medføre alvorlige komplikationer. Denne bivirkning optræder hyppigere hos patienter med kronisk nyresygdom.


    Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer): Blødning: For eksempel næseblod, let ved at få blå mærker, blod i urinen, ophostning af blod,

    tandkødsblødning, maveblødning, blødning fra skeden, forlængelse af eksisterende blødning efter operation eller tilskadekomst (kan være alvorlig).


    Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer): Overfølsomhedsreaktioner (kan være alvorlig). Øget følsomhed over for det aktive indholdsstof efter langvarig behandling.


    Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

    Opkastning, kvalme og diarré.


    Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

    Gulsot (alvorlig), betændelse i blodkar, udslæt, nældefeber, kløe, hårtab, blå tæer (blå-tå-syndrom).


    Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer): Kolesterolansamling i blodet, som kan give blodpropper (alvorlig), mørk afføring.


    Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:

    Mavesmerter samt opkastning af blod (alvorlig). Rødligt udslæt der kan udvikle sig til blødninger i huden. Feber.


    Marevan kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver af for eksempel leverfunktion og kolesterol, som igen bliver normale, når behandlingen ophører.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til


    Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar Marevan utilgængeligt for børn.

    Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel. Brug ikke Marevan efter den udløbsdato, der står på pakningen.


    Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Marevan 2,5 mg tabletter indeholder

Farvestof: Indigotin (E 132).


Udseende og pakningsstørrelser

Marevan tabletter er lyseblå og markeret med et kryds. Marevan tabletter fås i pakninger à 100, 250 og 500 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm Healthcare A/S Energivej 15

5260 Odense S info@orifarm.com


Fremstiller

Orifarm Manufacturing Poland Sp. z o.o. Ul. Księstwa Łowickiego 12

99-420 Łyszkowice Polen


Denne indlægsseddel blev sidst revideret 09/2021