Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Strepsils Honning & Citron
dichlorobenzyl alcohol

Indlægsseddel: Information til brugeren


Strepsils med Honning og Citron, sugetabletter

2,4-dichlorbenzylalkohol 1,2 mg/amylmetakresol 0,6 mg


Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger som lægen eller apotekspersonalet har givet dig


Brug af anden medicin sammen med Strepsils med Honning og Citron

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Du kan bruge Strepsils med Honning og Citron under graviditet. Som med al medicin skal man være forsigtig med at tage dette produkt under graviditet og søge medicinsk rådgivning, om nødvendigt. Der findes ingen eller begrænset mængde data om hvorvidt Strepsils Honing & Citron kan anvendes af gravide.


Amning

Du kan bruge Strepsils med Honning og Citron, selvom du ammer. Det vides ikke om 2,4- dichlorbenzylalkohol, amylmetakresol eller nedbrydningsstoffer heraf udskilles i modermælk. En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes.


Fertilitet

Der findes ingen tilgængelige data, om hvorvidt Strepsils med Honning og Citron påvirker fertiliteten.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Strepsils med Honning og Citron påvirker ikke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.


Strepsils med Honning og Citron indeholder glucose og saccharose, hvor advarsel er påkrævet Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


Strepsils med Honning og Citron kan være skadelig for tænderne ved længere tids brug.


Strepsils med Honning og Citron indeholder hvedestivelse

Dette lægemiddel indeholder kun spormængder af gluten (fra hvedestivelse). Det betragtes som ‘glutenfrit’ og anses derfor for sikkert for patienter med cøliaki.


En sugetablet indeholder ikke mere end 22,04 mikrogram gluten.


Hvis du har hvedeallergi (ikke det samme som cøliaki) bør du ikke bruge/tage dette lægemiddel.


Strepsils med Honning og Citron indeholder duftstof citral, geraniol, d-limonen og linalool. Dette lægemiddel indeholder duftstof med citral, geraniol, d-limonen og linalool. Citral, geraniol, d‑limonen og linalool kan medføre allergiske reaktioner.


Strepsils Ingefær indeholder sulfitter

Kan i sjældne tilfælde medføre overfølsomhedsreaktioner og vejrtrækningsbesvær.


Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


  1. Sådan skal du bruge Strepsils med Honning og Citron

    Tag altid dette lægemiddel nøjagtig som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Til anvendelse i mundhulen. Strepsils med Honning og Citron skal opløses langsomt i munden.


    Den sædvanlige dosis er

    Voksne:

    1 sugetablet hver 2.-3. time. Tag ikke flere end 12 sugetabletter i en 24 timers periode. Den laveste effektive dosis bør bruges i kortest mulig tid.


    Brug til børn

    Børn over 6 år:

    Som ovenfor til voksne.

    Børn på 6-11 år:

    Lægemidlet bør administreres under en voksens opsyn.


    Børn under 6 år:

    Bør ikke anvendes til børn under 6 år uden lægens anvisning. Ældre:

    Det er ikke nødvendigt at ændre dosis til ældre.


    Hvis du har brugt for mange Strepsils med Honning og Citron

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt flere Strepsils med Honning og Citron end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

    Ved overdosering er der risiko for at få ondt i maven.


    Hvis du har glemt at bruge Strepsils med Honning og Citron

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    De mest almindelige bivirkninger er overfølsomhedsreaktioner. Irritation af slimhinden kan udvikles ved længere tids brug. Der kan ligeledes være risiko for huller i tænderne ved længere tids brug.


    Sjældne bivirkninger: Det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede.

    • Overfølsomhedsreaktioner kan forekomme i form af udslæt, nældefeber og hævelser, akut vejrtrækningsbesvær og for lavt blodtryk med besvimelsesanfald. Prikkende eller brændende fornemmelse eller hævelser i mundhule eller svælg. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112. En smertefuld tunge kan forekomme. Ubehag/gener i munden, samt halsirritation og føleforstyrrelse i munden. Udslæt.


      Meget sjældne bivirkninger: Det sker hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede

    • Kvalme samt sure opstød / halsbrand


      Ikke kendt hyppighed (kan ikke bedømmes ud fra forhåndenværende data)

    • Mavesmerter


      Hyppighed, type og sværhedsgrad af bivirkninger forventes at være den samme for børn over 6 år, som for voksne.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til:


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar Strepsils med Honning og Citron utilgængeligt for børn. Opbevar Strepsils med Honning og Citron i original emballage.

    Brug ikke Strepsils med Honning og Citron efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


    Strepsils med Honning og Citron, sugetabletter indeholder:

    • Aktive stoffer: 2,4-dichlorbenzylalkohol og amylmetakresol.

    • Øvrige indholdsstoffer: Flydende saccharose, flydende glucose (indeholder sulfitter sant hvedestivelse indeholdende gluten), honning, vinsyre

(E 334), citronolie (terpenfri), pebermynteolie.


Udseende og pakningsstørrelser

Strepsils med Honning og Citron er en klar, rund sugetablet, med et S trykt på hver side af sugetabletten.


Strepsils med Honning og Citron findes i blisterpakninger med 24 og 36 sugetabletter og i rør med 10 stk.sugetabletter.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen

Reckitt Benckiser Healthcare (Scandinavia) A/S Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tel.: 4444 9701


Fremstiller

RB NL Brands B.V. WTC Schiphol Airport, Schiphol Boulevard 207,

1118 BH Schiphol, Nederlandene


Denne indlægsseddel blev sidst ændret marts 2021