Hjemmeside Hjemmeside

Methylphenidat 2care4
methylphenidate

Indlægsseddel: Information til brugeren

image

image

10-2021

P400369-1

Methylphenidat 2care4 18 mg depottabletter Methylphenidat 2care4 27 mg depottabletter Methylphenidat 2care4 36 mg depottabletter Methylphenidat 2care4 54 mg depottabletter

methylphenidathydrochlorid



Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du eller dit barn begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


.


Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du eller dit barn begynder at tage Methylphenidat 2care4

  3. Sådan skal du eller dit barn tage Methylphenidat 2care4

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse

    image

    Anvendelse

    Methylphenidat 2care4 anvendes til at behandle ADHD (attention defi hyperactivity disorder).

    • Det anvendes til børn og unge mennesker mellem 6 og 18 år.

    • Det anvendes først, når der er forsøgt med behandlinger uden brug af medicin. F.eks. rådgivning og adfærdsterapi.


      Methylphenidat 2care4 må ikke bruges til behandling af ADHD hos børn under 6 år eller som startbehandling hos voksne. Hvis du startede på behandlingen i en ung alder, er det måske hensigtsmæssigt, at du fortsætter med at tage Methylphenidat 2care4, når du bliver voksen. Spørg din læge til råds.


      Virkning

      Methylphenidat 2care4 forbedrer aktiviteten af visse dele af hjernen, som har nedsat aktivitet. Medicinen kan være med til at forbedre opmærksomhed (opmærksomhedsvidden), koncentration og dæmpe impulsiv adfærd.

      Medicinen gives som en del af et behandlingsprogram, der normalt omfatter:

    • psykologisk terapi

    • undervisning

    • socialterapi


      Methylphenidat 2care4 må kun ordineres af en speciallæge i adfærdssygdomme hos børn og unge. ADHD kan ikke helbredes, men sygdommen kan kontrolleres ved hjælp af behandlingsprogrammer.


      Om ADHD

      Børn og unge mennesker med ADHD har svært ved at:

    • sidde stille

    • koncentrere sig


      Det er ikke noget, de kan gøre for.


      Mange børn og unge mennesker kæmper for at gøre disse ting. På grund af ADHD kan de have problemer i hverdagen. Børn og unge mennesker med ADHD kan have svært ved at lære og lave lektier. Det er svært for dem at opføre sig pænt derhjemme, i skolen og andre steder.

      ADHD påvirker ikke intelligensen hos børn og unge mennesker.


      Kontakt lægen, hvis du eller dit barn får det værre, eller hvis du eller dit barn ikke får det bedre.


  2. Det skal du vide, før du eller dit barn begynder at tage Methylphenidat 2care4

    image

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tag ikke Methylphenidat 2care4

    • hvis du eller dit barn er allergisk over for methylphenidat eller et af de øvrige indholdsstoffer i Methylphenidat 2care4 (angivet i afsnit 6).

    • hvis du eller dit barn har problemer med skjoldbruskkirtlen

    • hvis du eller dit barn har et øget tryk i øjet (grøn stær/glaukom)

    • hvis du eller dit barn har en svulst i binyren (fæokromocytom)

    • hvis du eller dit barn har en spiseforstyrrelse, dvs. ikke føler sult eller lyst til at spise – f.eks. nervøs spisevægring (anoreksi)

    • hvis du eller dit barn har meget højt blodtryk eller forsnævring af blodkarrene, som kan give smerter i arme og ben

    • hvis du eller dit barn nogensinde har haft hjerteproblemer – såsom hjerteanfald, uregelmæssig hjerterytme, smerter eller ubehag i brystet, hjertesvigt, hjertesygdom, eller er født med et hjerteproblem

    • hvis du eller dit barn har eller har haft problemer med blodkarrene i hjernen – f.eks. et slagtilfælde, hævelse og svækkelse af et blodkar (aneurisme), snævre eller blokerede blodkar, eller betændelse i blodkarrene (vaskulitis)

    • hvis du eller dit barn inden for de sidste 14 dage har taget en MAO-hæmmer, som er en type medicicn mod depression – se ”Brug af anden medicin sammen med Methylphenidat 2care4”

    • hvis du eller dit barn har mentale helbredsproblemer som:

      • en psykopatisk eller borderline-personlighed

      • unormale tanker eller syner, eller en sygdom, som hedder skizofreni

      • tegn på en alvorlig sindstilstand som f.eks.:

        • lyst til at begå selvmord

        • alvorlig depression, hvor du er meget ked af det og føler, at du er uduelig og håbløs

        • mani, hvor du føler dig usædvanlig opstemt, hyperaktiv og uden hæmninger.


          Du eller dit barn må ikke tage methylphenidat, hvis noget af det ovenstående passer på dig eller dit barn. Hvis du ikke er sikker, skal du tale med din læge eller apotekspersonalet, før du eller dit barn tager methylphenidat.

          Methylphenidat kan gøre disse problemer værre.


          Advarsler og forsigtighedsregler

          Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Methylphenidat 2care4:

          • hvis du eller dit barn har problemer med leveren eller nyrerne

          • hvis du eller dit barn har problemer med at synke eller synke hele tabletter

          • hvis du eller dit barn har en forsnævring eller blokering af tarmsystemet eller spiserøret

          • hvis du eller dit barn har haft anfald (krampeanfald, krampetrækninger eller epileptiske anfald) eller unormal hjerneskanning (EEG)

          • hvis du eller dit barn er pige og er begyndt at menstruere (se ”Graviditet og amning” nedenfor)

          • hvis du eller dit barn nogensinde har misbrugt eller været afhængig af alkohol, receptpligtig medicin eller narkotika

          • hvis du eller dit barn har trækninger i kroppen, som er svære at kontrollere eller gentager lyde og ord (tics)

          • hvis du eller dit barn har højt blodtryk

          • hvis du eller dit barn har et hjerteproblem, som ikke står i afsnittet ”Tag ikke Methylphenidat 2care4” ovenfor

          • hvis du eller dit barn har et psykisk problem, som står i afsnittet ”Tag ikke Methylphenidat 2care4” ovenfor Andre psykiske problemer kan være:

            • humørsvingninger (fordi du er manisk eller deprimeret – kaldes bipolar sygdom)

            • begynder at blive aggressiv eller vred, eller bliver mere aggressiv

            • ser, hører eller føler noget, som ikke er der (hallucinationer)

            • tror noget, der ikke er sandt (vrangforestillinger)

            • føler dig usædvanlig mistroisk (paranoia)

            • føler dig urolig, nervøs eller anspændt

            • føler dig deprimeret eller føler skyld


              Fortæl din læge eller apotekspersonalet, hvis noget af det ovenstående gælder for dig eller dit barn, før du starter med behandlingen. Methylphenidat kan gøre disse problemer værre. Din læge vil følge med i, hvordan medicinen påvirker dig eller dit barn.


              Spørgsmål, som din læge vil stille, før du eller dit barn begynder at tage methylphenidat

              Disse spørgsmål skal bruges til at afgøre, om methylphenidat er den rigtige medicin for dig eller dit barn. Lægen vil spørge dig om:

          • eventuel anden medicin, som du eller dit barn tager

          • om der har været pludselige, uforklarlige dødsfald i familien

          • eventuelle andre medicinske problemer (f.eks. hjerteproblemer) som du eller din familie har

          • hvordan du eller dit barn har det, f.eks. om du eller dit barn er glad eller ked af det, har mærkelige tanker, eller om du eller dit barn har haft det sådan tidligere

          • om der er nogen i familien, der har ”tics” (ufrivillige, gentagne krampetrækninger i dele af kroppen, eller ufrivillig gentagelse af lyde eller ord)

          • alle psykiske problemer eller adfærdsproblemer, som du, dit barn eller nogen i din familie nogensinde har haft. Lægen vil tale med dig eller dit barn for at fi ud af, om der er risiko for, at du eller dit barn får humørsvingninger (fra at være manisk til at blive deprimeret – det kaldes bipolar sydom).

            Lægen vil undersøge, hvordan du eller dit barn har haft det psykisk indtil nu, og om der er nogen i familien, der har begået selvmord eller som har bipolar sygdom eller en depression.


            Det er vigtigt, at du giver så mange oplysninger, som du kan. Det gør det lettere for din læge at afgøre, om methylphenidat er den rigtige medicin for dig eller dit barn. Lægen vil måske beslutte, at der er brug for andre medicinske undersøgelser, før du eller dit barn begynder at tage denne medicin.


            Under behandlingen kan drenge og unge mænd opleve vedvarende erektioner. Dette kan være smertefuldt og kan indtræffe på ethvert tidspunkt. Det er vigtigt at søge lægehjælp øjeblikkeligt, hvis din erektion varer længere end to timer, navnlig hvis du har smerter


            Brug af anden medicin sammen med Methylphenidat 2care4

            Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin.


            Tag ikke methylphenidat, hvis du eller dit barn:

          • tager medicin af typen MAO-hæmmer, som bruges mod depression, eller har taget MAO-hæmmere inden for de sidste 14 dage. Hvis du eller dit barn tager en MAO-hæmmer sammen med methylphenidat kan det medføre en pludselig stigning i blodtrykket.


            Fortæl det til lægen eller apoteket, hvis du eller dit barn tager nogen af følgende lægemidler mod depression eller angst:

          • tricykliske antidepressiva

          • selektive serotonin reuptake inhibitorer (SSRI’er)

          • serotonin og noradrenalin reuptake inhibitorer (SNRI’er).

            Hvis du tager methylphenidat med disse typer af lægemidler, kan det resultere i en livstruende stigning af serotonin i hjernen (serotoninsyndrom), som kan føre til forvirring eller rastløshed, svedtendens, rystelser, muskelkramper eller hurtig hjerterytme. Hvis du eller dit barn udvikler disse bivirkninger, kontakt da lægen straks.

            Hvis du eller dit barn tager andre former for medicin, kan methylphenidat indvirke på, hvor godt medicinen virker, eller det kan give bivirkninger. Hvis du eller dit barn tager noget af følgende medicin, skal du tale med din læge eller apotekspersonalet, før du eller dit barn tager methylphendat:

          • anden medicin mod depression

          • medicin mod alvorlige psykiske problemer

          • medicin mod epilepsi

          • medicin mod lavt eller forhøjet blodtryk

          • nogle midler mod hoste og forkølelse, som indeholder stoffer, der kan påvirke blodtrykket. Det er vigtigt, at du forhører dig på apoteket, når du køber nogle af disse produkter

          • blodfortyndende medicin, som forebygger blodpropper.


            Hvis du er det mindste i tvivl om noget af den medicin, du eller dit barn tager, er med på listen ovenfor, skal du spørge lægen eller apotekspersonalet, før du eller dit barn tager methylphenidat.


            Hvis du eller dit barn skal opereres

            Fortæl det til lægen, hvis du eller dit barn skal opereres. Methylphenidat bør ikke tages på operationsdagen, hvis der bruges en bestemt type bedøvelsesmidler. Det er fordi, der er en risiko for, at blodtrykket og pulsen stiger pludseligt under operationen.


            Narkotika-/dopingtest

            Dette lægemiddel kan give et positivt resultat, når der testes for narkotika. Det gælder også de doping-tests, der bruges inden for sport.


            Brug af Methylphenidat 2care4 sammen med alkohol

            Du må ikke drikke alkohol, mens du tager denne medicin. Det kan gøre bivirkningerne værre. Husk at nogle fødevarer og noget medicin indeholder alkohol.


            Graviditet og amning

            Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


            De foreliggende data tyder ikke på, at der er større risiko for fødselsdefekter overordnet set, men det kan ikke udelukkes, at der er en lidt forhøjet risiko for misdannelser af hjertet, når produktet anvendes i graviditetens første tre måneder. Din læge vil kunne give dig fl e oplysninger om denne risiko. Fortæl det til din læge eller på apoteket, før du bruger methylphenidat, hvis du eller din datter:

          • er seksuelt aktive. Lægen vil tale med dig om prævention.

          • er gravid eller tror, du er gravid. Din læge vil beslutte, om du må tage methylphenidat.

          • ammer eller har planer om at amme. Det er muligt, at methylphenidat går over i modermælken. Derfor vil lægen afgøre, om du eller din datter må amme, mens du eller din datter tager methylphenidat.


            Trafi - og arbejdssikkerhed

            Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Methylphenidat 2care4 kan give bivirkninger, som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafi en.


            Du kan føle dig svimmel, have svært ved at fokusere eller se skarpt, når du tager Methylphenidat 2care4. Hvis noget af dette sker, kan det være farligt at foretage sig visse ting som f.eks. at køre bil, betjene maskiner, køre på cykel, ride eller klatre i træer.


            Methylphenidat 2care4 indeholder saccharose og natrium

            Kontakt lægen, før du eller dit barn tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du eller dit barn ikke tåler visse sukkerarter. Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.

  3. Sådan skal du eller dit barn tage Methylphenidat 2care4

    image

    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Den anbefalede dosis er

    Så meget skal du eller dit barn tage

    • Din læge vil normalt starte behandlingen med en lav dosis og øge den gradvist efter behov.

    • Den maksimale anbefalede daglige dosis er 54 mg.


      Methylphenidat 2care4 18 mg depottabletter

    • Du eller dit barn bør tage Methylphenidat 2care4 en gang om dagen, om morgenen med et glas vand. Tabletten skal sluges hel og må ikke tygges eller knuses. Tabletterne kan tages med eller uden mad.

      Methylphenidat 2care4 27 mg, 36 mg og 54 mg depottabletter

    • Du eller dit barn skal tage Methylphenidat 2care4 én gang dagligt om morgenen med et glas vand. Tabletten kan deles i to lige store doser. Tabletten (eller en halv tablet) må ikke tygges eller knuses. Tabletten kan tages med eller uden mad.


      Hvis du eller dit barn ikke mærker bedring efter 1 måneds behandling

      Hvis du eller dit barn ikke får det bedre, skal du fortælle det til din læge. Lægen vil måske beslutte, at en anden from for behandling er nødvendig.


      Ting, din læge vil gøre, mens du er i behandling

      Din læge vil foretage nogle undersøgelser

    • før du eller dit barn starter – for at sikre sig, at Methylphenidat 2care4 er sikkert og gavnligt for dig eller dit barn.

    • når du eller dit barn er startet – undersøgelserne vil blive foretaget mindst hver 6. måned, men muligvis oftere. De vil også blive foretaget, når dosis ændres.

    • disse undersøgelser vil omfatte:

      • spørgsmål om din appetit

      • måling af højde og vægt

      • måling af blodtryk og hjerterytme

      • spørgsmål om dit humør, din psykiske tilstand, eller andre usædvanlige følelser. Eller om disse er blevet værre, mens du har taget Methylphenidat 2care4.

        Langtidsbehandling

        Det er ikke nødvendigt at tage Methylphenidat 2care4 altid. Hvis du eller dit barn tager Methylphenidat 2care4 i mere end et år, bør din læge stoppe behandlingen i et kort stykke tid. For børn kan det ske f.eks. i en skoleferie. Dette gøres for at kontrollere, om der stadig er brug for medicinen.


        Forkert brug af Methylphenidat 2care4

        Hvis Methylphenidat 2care4 ikke tages korrekt, kan det medføre unormal adfærd. Det kan også betyde, at du eller dit barn begynder at blive afhængig af medicinen. Fortæl det til din læge, hvis du eller dit barn nogensinde har misbrugt eller været afhængig af alkohol, receptpligtig medicin eller narkotika. Denne medicin er kun til dig eller dit barn. Du må ikke give den til andre, selv om deres symptomer ligner dine eller dit barns.


        Hvis du eller dit barn har taget for meget Methylphenidat 2care4

        Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Methylphenidat 2care4, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

        Hvis du eller dit barn har taget for meget medicin, skal du straks kontakte lægen eller tilkalde en ambulance. Fortæl dem hvor meget, der er taget. Tegn på overdosering kan f.eks. være: opkastning, uro, rysten, fl e ufrivillige bevægelser, muskeltrækninger, anfald (eventuelt efterfulgt af koma),

        lykkefølelse, forvirring, se, føle eller høre ting, der ikke fi (hallucinationer), øget sveddannelse, rødmen, hovedpine, høj feber, anderledes hjerterytme (langsomt, hurtigt eller uregelmæssigt), højt blodtryk, udvidede pupiller samt tørhed i næse og mund.


        Hvis du eller dit barn har glemt at tage Methylphenidat 2care4

        Du eller dit barn må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis du eller dit barn glemmer en dosis, skal du vente til det er tid til den næste dosis.


        Hvis du eller dit barn holder op med at tage Methylphenidat 2care4

        Hvis du eller dit barn pludselig stopper med at tage denne medicin, kan ADHD-symptomerne vende tilbage, eller bivirkninger, som f.eks. depression, kan opstå.

        Din læge vil måske gradvist nedsætte mængden af den daglige medicin, før du eller dit barn helt holder op med tage Methylphenidat 2care4. Tal med din læge, før du eller dit barn holder op med at tage Methylphenidat 2care4.


        Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger

image

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Selvom nogle mennesker får bivirkninger, synes de fl te, at methylphenidat hjælper dem. Din læge vil tale med dig om disse bivirkninger.


Nogle bivirkninger kan være alvorlige. Hvis du eller dit barn får nogen af de bivirkninger, der er anført nedenfor, skal du straks søge læge: Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)


Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til

Lægemiddelstyrelsen via Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk


Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5. Opbevaring

image

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. Depottabletterne bør opbevares i den børnesikrede originale emballage. Tag ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afl t, toilettet eller skraldespanden.


6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

image

Methylphenidat 2care4 indeholder:

Methylphenidat 2care4 18 mg depottabletter

Det aktive stof er methylphenidathydrochlorid. Hver depottablet indeholder 18 mg methylphenidathydrochlorid svarende til 15,57 mg methylphenidat.

Methylphenidat 2care4 27 mg depottabletter

Det aktive stof er methylphenidathydrochlorid. Hver depottablet indeholder 27 mg methylphenidathydrochlorid svarende til 23,35 mg methylphenidat.

Methylphenidat 2care4 36 mg depottabletter

Det aktive stof er methylphenidathydrochlorid. Hver depottablet indeholder 36 mg methylphenidathydrochlorid svarende til 31,13 mg methylphenidat.

Methylphenidat 2care4 54 mg depottabletter

Det aktive stof er methylphenidathydrochlorid. Hver depottablet indeholder 54 mg methylphenidathydrochlorid (svarende til 46,7 mg methylphenidat).

– Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne: saccharosekugler (saccharose (se afsnit 2 ”Methylphenidat 2care4 indeholder saccharose”), majsstivelse), hypromellose, talcum, ethylcellulose, hydroxypropylcellulose, triethylcitrat, hypromelloseacetatsuccinat, carmellosenatrium, mikrokrystallinsk cellulose, magnesiumstearat, kolloid, vandfri silica, saltsyre (pH-justering).


Tabletovertræk: Polyvinylalkohol, macrogol 3350, talcum, saltsyre (pH-justering), titandioxid (E171) (ikke 27 mg tabletter), gul jernoxid (E172) (kun 18 mg og 27 mg tabletter), rødt jernoxid (E172) (kun 54 mg tabletter).


Udseende og pakningsstørrelser

Methylphenidat 2care4 18 mg er gule runde bikonvekse fi vertrukne tabletter på 6,3 mm. Tabletten kan ikke deles.


Methylphenidat 2care4 27 mg er gule, afl e, bikonvekse fi vertrukne tabletter med målene 10,3 x 4.8 mm med delekærv på begge sider. Methylphenidat 2care4 36 mg er hvide afl e bikonvekse fi vertrukne tabletter på 11,3 x 5,3 mm med en delekærv på begge sider.

Methylphenidat 2care4 54 mg er røde afl e bikonvekse fi vertrukne tabletter på 13,3 x 6,4 mm med en delekærv på begge sider. Depottabletterne fås i beholder med børnesikret skruelåg.

Pakningsstørrelser:

30 og 90 depottabletter.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markeds- føringstilladelsen: 2care4

Stenhuggervej 12

6710 Esbjerg V


Fremstiller:

2care4 Stenhuggervej 12-14

6710 Esbjerg V


Methylphenidat 2care4 svarer til Methylphenidate Mylan.


Denne indlægsseddel blev senest ændret oktober 2021.