Hjemmeside Hjemmeside

Topiramat Actavis
topiramate

Indlægsseddel: Information til brugeren


Topiramat Actavis 25 mg filmovertrukne tabletter Topiramat Actavis 50 mg filmovertrukne tabletter Topiramat Actavis 100 mg filmovertrukne tabletter Topiramat Actavis 200 mg filmovertrukne tabletter


topiramat


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Hvis du ikke er sikker på, om ovenstående gælder for dig, så tal med din læge eller apotekspersonalet, før du tager Topiramat Actavis.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Topiramat Actavis, hvis du:


Hvis du ikke er sikker på, om ovenstående gælder for dig, så tal med din læge eller apotekspersonalet, før du bruger Topiramat Actavis.


Det er vigtigt, at du ikke stopper med at tage din medicin uden først at tale med din læge.


Du skal også tale med din læge, før du tager anden medicin, der indeholder topiramat, og som du får i stedet for Topiramat Actavis.


Du vil muligvis tabe dig, når du tager Topiramat Actavis, så din vægt skal kontrolleres regelmæssigt, så længe du får medicinen. Hvis du taber for meget i vægt, eller et barn, der får denne medicin, ikke tager nok på i vægt, skal du tale med din læge.


Et lille antal patienter, der har været behandlet med antiepileptisk medicin, herunder Topiramat Actavis, har haft tanker om at skade sig selv eller begå selvmord. Hvis du på noget tidspunkt oplever dette, skal du straks kontakte lægen.


Topiramat Actavis kan forårsage alvorlige hudreaktioner. Kontakt omgående lægen, hvis du får hududslæt og/eller blærer i huden (se også punkt 4 ”Bivirkninger”).


Topiramat Actavis kan i sjældne tilfælde give anledning til et forhøjet niveau af ammoniak i blodet (kan ses i blodprøver). Dette kan medføre ændringer i hjernens funktion, især hvis du også tager et lægemiddel, der hedder valproat eller natriumvalproat. Da der kan være tale om en alvorlig tilstand, skal du straks fortælle det til din læge, hvis du får følgende symptomer (se også punkt 4 ”Bivirkninger”):


Ved højere doser af Topiramat Actavis kan risikoen for at udvikle disse symptomer øges.


Brug af andre lægemidler sammen med Topiramat Actavis

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler. Topiramat Actavis og visse andre typer medicin kan påvirke hinanden. Nogle gange er det nødvendigt at justere dosis af den anden medicin eller af Topiramat Actavis.


Tal især med din læge eller med apotekspersonalet, hvis du tager


Tal med din læge, hvis din menstruationsblødning ændrer sig, mens du tager p-piller og Topiramat Actavis.


Før en liste over al den medicin, du tager. Vis listen til din læge og til apotekspersonalet, før du starter med at tage ny medicin.


Andre lægemidler, som du bør tale med din læge eller apotekspersonalet om, er anden antiepileptisk medicin, risperidon, lithium, hydrochlorthiazid, metformin, pioglitazon, glibenclamid, amitriptylin, propranolol, diltiazem, venlafaxin, flunarizin, valproinsyre, perikon (Hypericum perforatum) (et naturlægemiddel, der bruges til at behandle depression), warfarin anvendt til at fortynde blodet.


Hvis du ikke er sikker på, om ovenstående gælder for dig, så tal med din læge eller apotekspersonalet, før du tager Topiramat Actavis.


Brug af Topiramat Actavis sammen med mad, drikke og alkohol

Du kan tage Topiramat Actavis i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt. Drik rigeligt med væske i løbet af dagen, mens du tager Topiramat Actavis, for at forebygge nyresten. Du bør ikke drikke alkohol, så længe du tager Topiramat Actavis.


Graviditet og amning

Forebyggelse af migræne:

Topiramat Actavis kan skade et ufødt barn. Du må ikke tage Topiramat Actavis, hvis du er gravid. Du må ikke tage Topiramat Actavis til forebyggelse af migræne, hvis du er en kvinde i den fødedygtige alder, medmindre du bruger effektiv svangerskabsforebyggelse. Tal med din læge om hvilken type svangerskabsforebyggelse, der er bedst at bruge, og om Topiramat Actavis er egnet til dig. Inden du påbegynder behandlingen med Topiramat Actavis, skal du tage en graviditetstest.


Behandling af epilepsi:

Hvis du er en kvinde i den fødedygtige alder, skal du tale med din læge om andre behandlingsmuligheder i stedet for Topiramat Actavis. Hvis der tages en beslutning om at bruge Topiramat Actavis, skal du bruge effektiv svangerskabsforebyggelse. Tal med din læge om, hvilken type svangerskabsforebyggelse, der er bedst at bruge, mens du tager Topiramat Actavis. Inden du påbegynder behandlingen med Topiramat Actavis, skal du tage en graviditetstest.


Tal med din læge, hvis du ønsker at blive gravid.


Som med andre antiepileptika er der en risiko for fosterskade, hvis Topiramat Actavis tages under graviditet. Vær sikker på, at du er helt klar over risici og fordele ved at bruge Topiramat Actavis for epilepsi under graviditet.


Hvis du har taget for meget Topiramat Actavis

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Topiramat Actavis, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.


Du kan føle dig døsig, træt eller mindre årvågen, få problemer med koordination, få talebesvær og problemer med at koncentrere dig, få dobbeltsyn eller uskarpt syn, blive svimmel på grund af lavt blodtryk, føle dig deprimeret eller ophidset eller få mavepine eller kramper (epileptiske anfald).


Overdosering kan ske, hvis du tager anden medicin sammen med Topiramat Actavis.

Hvis du har glemt at tage Topiramat Actavis

Hvis du har glemt en dosis, så tag den, så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Hvis du glemmer to eller flere doser, så kontakt din læge.


Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


Hvis du holder op med at tage Topiramat Actavis

Du må kun stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Dine symptomer kan komme tilbage. Hvis lægen beslutter at stoppe denne medicinering, vil lægen gradvist nedsætte din dosis i løbet af et par dage.


Spørg lægen, eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  1. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Tal med din læge eller kontakt straks læge eller skadestue, hvis du får følgende bivirkninger:


    Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 behandlede)

    • Depression (ny eller forværring).


      Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede)

    • Epileptiske anfald (kramper)

    • Angst, irritabilitet, stemningsudsving, forvirring, desorientering

    • Koncentrationsbesvær, langsom tankevirksomhed, nedsat hukommelse, problemer med hukommelsen (nyt, pludselig ændring eller øget sværhedsgrad)

    • Nyresten, hyppig eller smertefuld vandladning.


      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede)

    • Øget syreindhold i blodet (kan give vejrtrækningsbesvær, herunder åndenød, nedsat appetit, kvalme, opkastning, voldsom træthed og hurtig eller ujævn puls)

    • Nedsat eller ingen svedtendens (især hos mindre børn, som udsættes for høje temperaturer)

    • Tanker om at skade sig selv i alvorlig grad, forsøg på at skade sig selv i alvorlig grad

    • Tab af en del af synsfeltet.


      Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede)

    • Grøn stær (glaukom – blokering af væske i øjet, hvilket øger trykket og giver smerter og nedsat syn).

    • Tankebesvær, vanskeligheder med at huske informationer eller løse problemer, en følelse af at være mindre årvågen eller opmærksom, føle sig meget søvnig og have manglende energi – disse symptomer kan være tegn på et forhøjet niveau af ammoniak i blodet (hyperammoniæmi), som kan medføre en ændring af hjernens funktion (hyperammoniæmisk encefalopati).

    • Alvorlige hudreaktioner, såsom Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse – disse hudreaktioner kan vise sig som udslæt med eller uden blæredannelse. Hudirritation, sår eller hævelse i munden, svælget, næsen og omkring øjnene og kønsorganerne. Hududslættet kan udvikle sig til alvorlig, omfattende hudskade (afskalning af hudens og slimhindernes øverste lag) med livstruende følgevirkninger.

      Ikke kendt (hyppigheden kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data)

    • Øjenbetændelse (uveitis) med symptomer som f.eks. røde øjne, smerter, lysfølsomhed, øjnene løber i vand, små prikker i synsfeltet eller sløret syn.


      Desuden kan følgende bivirkninger forekomme. Tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis de bliver alvorlige:


      Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 behandlede)

    • Tilstoppet næse, løbende næse eller ondt i halsen

    • Prikkende, snurrende fornemmelser i arme og ben

    • Søvnighed, døsighed

    • Svimmelhed,

    • Kvalme, diarré,

    • Vægttab


      Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede)

    • Anæmi (blodmangel)

    • Allergisk reaktion (f.eks. hududslæt, rødme, kløe, hævelser i ansigtet, nældefeber)

    • Tab af appetit, nedsat appetit

    • Aggressivitet, ophidselse, vrede, unormal opførsel

    • Problemer med at falde i søvn eller sove

    • Talebesvær, taleforstyrrelser eller utydelig tale

    • Klodsethed eller manglende koordination, usikker gang

    • Nedsat evne til at udføre rutinemæssige opgaver

    • Nedsat, påvirket eller tab af smagssans

    • Ufrivillig skælven eller ufrivillige rystelser, hurtige ukontrollable øjenbevægelser

    • Synsforstyrrelser såsom dobbeltsyn, uskarpt syn, nedsat syn, problemer med at fokusere

    • Fornemmelse af, at verden drejer rundt (vertigo), ringen for ørerne, ørepine

    • Åndenød

    • Hoste

    • Næseblod

    • Feber, utilpashed, svaghed

    • Opkastning, forstoppelse, mavepine eller -ubehag, fordøjelsesbesvær, mave- eller tarminfektion

    • Mundtørhed

    • Hårtab

    • Kløe

    • Ledsmerter eller hævelser, muskelkramper eller muskeltrækninger, muskelsmerter eller

      -svaghed, brystsmerter

    • Vægtstigning.


      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede)

    • Nedsat antal blodplader (blodlegemer, der medvirker til at stoppe blødninger), nedsat antal hvide blodlegemer, der medvirker til at beskytte mod infektion, nedsat indhold af kalium i blodet

    • Forhøjet levertal, forhøjet antal eosinofiler (en type hvide blodlegemer) i blodet

    • Hævede lymfeknuder på halsen, i armhulerne eller i lysken

    • Øget appetit

    • Højt stemningsleje

    • Hører, ser eller føler ting, der ikke findes, alvorlig psykisk forstyrrelse (psykose)

    • Nedsatte følelsesmæssige reaktioner, ingen følelser, usædvanlig mistænksomhed, panikanfald

    • Læseproblemer, taleforstyrrelser, problemer med håndskrift

    • Rastløshed, hyperaktivitet

    • Langsom tankevirksomhed, nedsat bevidsthed eller årvågenhed

    • Nedsatte eller langsomme kropsbevægelser, ufrivillige, unormale eller gentagne muskelbevægelser

    • Besvimelse

    • Føleforstyrrelser, nedsat følelse ved berøring

    • Nedsat, forstyrret eller ingen lugtesans

    • Usædvanlig fornemmelse, der kan være forløber for migræne eller en bestemt anfaldstype

    • Tørre øjne, lysfølsomhed, ufrivillige øjentrækninger, tåreflåd

    • Nedsat hørelse eller høretab, tab af hørelse på det ene øre

    • Langsom eller uregelmæssig puls, hjertebanken

    • Lavt blodtryk, lavt blodtryk når man rejser sig (hvorfor nogle personer, der tager topiramat, kan blive omtågede, svimle eller måske miste bevidstheden, hvis de rejser sig brat fra siddende eller liggende stilling)

    • Ansigtsrødmen, varmefornemmelse

    • Betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis)

    • Overdreven luftafgang fra tarmen, halsbrand, mæthedsfølelse eller oppustethed

    • Blødende tandkød, øget spytdannelse, savlen, dårlig ånde

    • Øget væskeforbrug, tørst

    • Misfarvet hud

    • Muskelstivhed, sidestik

    • Blod i urinen, manglende blærekontrol (inkontinens), akut vandladningstrang, stærke smerter i siden eller nyresmerter

    • Problemer med at få eller opretholde rejsning af penis, seksuelle problemer

    • Influenzalignende symptomer

    • Kolde hænder og fødder

    • Fornemmelse af at være beruset

    • Indlæringsvanskeligheder.


      Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede)

    • Unormalt højt stemningsleje

    • Bevidsthedstab

    • Blindhed på det ene øje, forbigående blindhed, natteblindhed

    • Dovent øje (amblyopi)

    • Hævelse i og omkring øjnene

    • Følelsesløse fingre og tæer med stikkende fornemmelser og farveændringer (hvide, blå, derefter røde) ved udsættelse for kulde

    • Leverbetændelse, leversvigt

    • Unormal lugt af huden

    • Ubehag i arme og ben

    • Nyresygdom.


      Ikke kendt (hyppigheden kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data)

    • Makulopati, en sygdom i macula, der er den lille plet på nethinden, hvor synet er størst.

    Du skal kontakte din læge, hvis du oplever en ændring i eller nedsættelse af dit syn.


    Børn

    Bivirkningerne hos børn er generelt de samme som hos voksne, men de følgende bivirkninger kan være mere almindelige hos børn end hos voksne:

    • Koncentrationsbesvær

    • Øget syreindhold i blodet

    • Tanker om at skade sig selv i alvorlig grad

    • Træthed

    • Nedsat eller øget appetit

    • Aggressivitet, unormal opførsel

    • Problemer med at falde i søvn eller sove igennem

    • Usikker gang

    • Utilpashed

    • Nedsat indhold af kalium i blodet

    • Ingen følelsesmæssige reaktioner, ingen følelser

    • Øjne, der løber i vand

    • Langsom eller uregelmæssig puls.


      Andre bivirkninger, der kan forekomme hos børn, er:


      Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede)

    • Fornemmelse af at verden drejer rundt (vertigo)

    • Opkastning

    • Feber.


      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede)

    • Forhøjet antal eosinofiler (en type hvide blodlegemer) i blodet

    • Øget mental og fysisk aktivitet

    • Varmefornemmelse

    • Indlæringsvanskeligheder.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  2. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 ºC. Holdbarheden efter første åbning af plastbeholder: 100 dage.

    Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  3. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Topiramat Actavis indeholder


Tabletkerne:

Mannitol (E421), pregelatineret majsstivelse, mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium, vandfri kolloid silica, magnesiumstearat.


Filmovertræk:

Topiramat Actavis 25 mg: Opadry II 85F18422, hvid (polyvinylalkohol, titandioxid (E171), macrogol 3350, talcum).


Topiramat Actavis 50 mg: Opadry II 85G32312, gul (polyvinylalkohol, talcum, titandioxid (E171), macrogol 3350, lecithin (soja) (E322), gul jernoxid (E172)).


Topiramat Actavis 100 mg: Opadry II 85G32313, gul (polyvinylalkohol, talcum, titandioxid (E171), macrogol 3350, gul jernoxid (E172), lecithin (soja) (E322)).


Topiramat Actavis 200 mg: Opadry II 85G34776, lyserød (polyvinylalkohol, talcum, titandioxid (E171), macrogol 3350, lecithin (soja) (E322), rød jernoxid (E172)).

Udseende og pakningsstørrelser Udseende

25 mg:

Filmovertrukket tablet, hvid, rund, bikonveks, 6 mm i diameter mærket ”V1”. 50 mg:

Filmovertrukket tablet, lysegul, rund, bikonveks, 8 mm i diameter mærket ”V3”. 100 mg:

Filmovertrukket tablet, gul, rund, bikonveks, 10 mm i diameter mærket ”V4”. 200 mg:

Filmovertrukket tablet, laksefarvet, oval, bikonveks, 9,2-18,3 mm i størrelse mærket ”V5”.


Pakningsstørrelser

Aluminium/aluminiumblisterpakning og HDPE-tabletbeholder med 7, 10, 14, 20, 56 eller 60 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Actavis Group PTC ehf. Reykjavikurvegi 76-78

220 Hafnarfjörður Island


Repræsentant: Teva Denmark A/S Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg

Tlf.: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk

Fremstiller:

Balkanpharma – Dupnitsa AD 3 Samokovsko Schosse Str.

Dupnitsa 2600 Bulgarien


Dette lægemiddel er godkendt i medlemslandene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde under følgende navne:


DK, CZ, IS, SE: Topiramat Actavis

SK: Talopam 25 mg

Talopam 50 mg

Talopam 100 mg


Denne indlægsseddel blev senest ændret 11/2022