Hjemmeside Hjemmeside

Tizanidin Teva
tizanidine

Indlægsseddel: Information til patienten Tizanidin Teva 2 mg og 4 mg tabletter tizanidin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


.


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Tizanidin Teva

  3. Sådan skal du tage Tizanidin Teva

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    • Tizanidin Teva tilhører gruppen af lægemidler, der kaldes muskelafslappende midler.

    • Dit lægemiddel anvendes til at lindre stivheden og den begrænsede bevægelse i dine muskler, der er opstået som følge af multipel sklerose, beskadigelse af eller sygdom i rygmarven.


      Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Tizanidin Teva Tag ikke Tizanidin Teva

    • hvis du er allergisk over for tizanidin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Tizanidin Teva (angivet i punkt 6)

    • hvis du har alvorlig nedsat leverfunktion

    • hvis du tager medicin, såsom fluvoxamin (mod depression) eller ciprofloxacin (antibiotika) (se også ”Brug af anden medicin sammen med Tizanidin Teva” nedenfor).


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Tizanidin Teva:

    • hvis du har nyreproblemer

    • hvis du har hjerteproblemer, såsom sygdom i kranspulsåren

    • hvis du har leverproblemer.

      Brug af anden medicin sammen med Tizanidin Teva

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.


      Tizanidin Teva må ikke tages samtidig med fluvoxamin (til behandling af depression) eller ciprofloxacin (et antibiotika) (se også ”Tag ikke Tizanidin Teva” ovenfor).


      Fortæl det til din læge eller apotekspersonalet, hvis du tager:

    • medicin til behandling af unormal hjerterytme, såsom amiodaron, mexiletin eller propafenon.

    • cimetidin (for fordøjelsen og mavesår).

    • visse antibiotika kendt som fluoroquinoloner, såsom enoxacin, pefloxacin eller norfloxacin.

    • rofecoxib (smertestillende).

    • p-piller. Du kan reagere på en lavere dosis af Tizanidin Teva, hvis du tager p-piller.

    • ticlopidin (forebyggende mod blodpropper).

    • medicin til behandling af højt blodtryk, herunder vanddrivende medicin.

    • betablokkere, f.eks. atenolol, propranolol.

    • digoxin (anvendes til behandling af hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser).

    • beroligende midler (sovemedicin eller medicin mod angst), f.eks. temazepam.

    • anden medicin, som kan påvirke din hjerterytme, når det tages samtidig med Tizanidin Teva. Spørg din læge eller apotekspersonalet.


      Brug af Tizanidin Teva sammen med mad, drikke og alkohol

      Tizanidin Teva kan tages uafhængigt af måltiderne. Alkohol kan øge Tizanidin Tevas beroligende virkning. Det anbefales, at du ikke drikker alkohol, mens du tager Tizanidin Teva.


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Tizanidin Teva kan give bivirkninger, som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.


      Tizanidin Teva kan give døsighed eller svimmelhed (se punkt 4 ”Bivirkninger”). Alkohol og beroligende medicin kan øge denne effekt. Hvis du bliver påvirket, må du ikke føre motorkøretøj og betjene maskiner.


      Tizanidin Teva indeholder lactose

      Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


  3. Sådan skal du tage Tizanidin Teva


    Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Den sædvanlige dosis er:


    Voksne

    Din læge vil sædvanligvis starte dig på en dosis på 2 mg en gang dagligt, der så gradvist vil blive øget. Din dosis bør ikke øges oftere end hver tredje til fjerde dag. Som dosis øges, vil din læge bede dig om at dele din dosis op i 3 til 4 daglige doser.


    Den anbefalede daglige dosis er mellem 12 og 24 mg. Den maksimale daglige dosis er 36 mg.


    Ældre

    Din læge vil beslutte, om du skal tage Tizanidin Teva.


    Brug til børn og unge

    Tizanidin Teva anbefales ikke til børn og unge.


    Nedsat nyrefunktion

    Behandling bør påbegyndes med 2 mg en gang dagligt. Din læge vil fortælle dig, hvordan du øger din dosis.


    Indtagelse

    Tizanidin Teva tages gennem munden. Tabletterne bør synkes med et glas vand. Delekærven/krydsdelekærven er kun beregnet til, at du kan dele tabletten, hvis du har svært ved at sluge den hel.


    Hvis du har taget for mange Tizanidin Teva-tabletter

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du (eller nogen anden) har taget flere Tizanidin Teva- tabletter, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas, eller hvis du tror, at et barn har slugt nogle af tabletterne.


    Overdosis kan give kvalme, opkastning, lavt blodtryk, langsom eller unormal hjerterytme, svimmelhed, små pupiller, vejrtrækningsbesvær, bevidsthedstab, rastløshed eller søvnighed.


    Hvis du har glemt at tage Tizanidin Teva

    Hvis du glemmer at tage en eller flere af dine tabletter, må du kun tage det normale antal tabletter, når det er tid til din næste dosis. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du holder op med at tage Tizanidin Teva

    Stop ikke med at tage Tizanidin Teva, medmindre din læge siger, at du skal. Behandling med Tizanidin Teva bør afbrydes gradvist, især hvis du har taget høje doser, medmindre din læge har sagt andet. Pludselig afbrydelse af behandlingen kan give øget hjerterytme og højt blodtryk.


    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Følgende bivirkninger er blevet indberettet med nedenstående omtrentlige hyppigheder:

    Almindelige (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

  5. Opbevaring

    Opbevar Tizanidin Teva utilgængeligt for børn. Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der er angivet på blisterpakningen og æsken (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Tizanidin Teva indeholder:


Tizanidin Teva 2 mg fås i pakningsstørrelser med 15, 20, 30, 50, 100, 120 og 500.

Tizanidin Teva 4 mg fås i pakningsstørrelser med 20, 30, 50, 100, 120, 200 og 500. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller:


Indehaver af markedsføringstilladelsen: Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem Holland


Repræsentant: Teva Denmark A/S Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg

Tlf.: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk


Fremstiller:

TEVA Pharmaceutical Works Private Limited Company Pallagi út 13, 4042 Debrecen

Ungarn


Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:


Bulgarien Tizanidine-Teva 2 mg/4 mg таблетки

Danmark Tizanidin Teva

Finland Tizanidin Teva 2 mg/4 mg tabletti Irland Zanaflex 2 & 4 mg Tablets

Portugal Tizanidina Teva Storbritannien Tizanidine 2 mg/4 mg Tablets Tyskland Tizanidin-TEVA 2 mg/4 mg Tabletten


Denne indlægsseddel blev senest ændret 07/2017.