Hjemmeside Hjemmeside

Mifepriston Paranova
mifepristone


Indlægsseddel: Information til brugeren

Mifepriston Paranova 200 mg tabletter

mifepriston


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Mifepriston Paranova

  3. Sådan skal du tage Mifepriston Paranova

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


1. VIRKNING OG ANVENDELSE

Mifepriston Paranova-tabletter indeholder mifepriston, som er et anti-hormon, der virker ved at blokere effekterne af progesteron, som er et nødvendigt hormon for at graviditeten fortsætter. Mifepriston Paranova kan derfor bevirke en afbrydelse af graviditeten. Det kan også bruges til at blødgøre og åbne indgangen (cervix) til livmoderen (uterus).

Mifepriston Paranova er anbefalet til følgende anvendelse:

  1. Til medicinsk afbrydelse af graviditet:

    • ikke senere end 63 dage efter den første dag i din sidste menstruationscyklus,

    • i kombination med et andet lægemiddel, en prostaglandin (en substans, der udløser livmoderens kontraktion og blødgør livmoderhalsen), som du kan tage 36 til 48 timer efter at have taget Mifepriston Paranova.

  2. Til at blødgøre og åbne indgangen til livmoderen inden kirurgisk afbrydelse af graviditet i løbet af det første trimester.

  3. Som forbehandling inden du tager prostaglandiner for afbrydelse af graviditet af medicinske grunde efter 3 måneders svangerskab.

  4. For at starte veer i tilfælde hvor fostret er dødt i livmoderen, og hvor det ikke er muligt at bruge andre medicinske behandlinger (prostaglandin eller oxytocin).


  1. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE MIFEPRISTON PARANOVA

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

    Tag ikke Mifepriston Paranova: I alle tilfælde,

    • hvis du er allergisk over for mifepriston eller et af de øvrige indholdsstoffer i Mifepriston Paranova (angivet i punkt 6).

    • hvis du lider af binyresvigt.

    • hvis du lider af alvorlig astma, der ikke kan behandles på en passende måde med lægemidler.

    • hvis du har arvelig porfyri.

      Derudover,

      For afbrydelse af graviditet op til 63 dage efter din sidste menstruationscyklus:

    • hvis din graviditet ikke er blevet bekræftet af en biologisk test eller en ultralydsscanning.

    • hvis den første dag af din sidste menstruationscyklus var for over 63 dage siden.

    • hvis din læge mistænker en ekstra-uterin graviditet (ægget er implanteret uden for livmoderen).

    • hvis du ikke må få den valgte prostaglandinanalog.

      For at blødgøre og åbne indgangen til livmoderen inden kirurgisk afbrydelse af graviditet:

    • hvis din graviditet ikke er blevet bekræftet af en biologisk test eller en ultralydsscanning.

    • hvis din læge mistænker en ekstra-uterin graviditet.

    • hvis den første dag af din sidste menstruationscyklus var for 84 dage siden eller mere.

      For afbrydelse af graviditet efter 3 måneders graviditet:

    • hvis du ikke må få den valgte prostaglandinanalog,

      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Mifepriston Paranova:

      • hvis du har en lever- eller nyresygdom.

      • hvis du lider af anæmi eller fejlernæring.

      • hvis du har en hjerte-kar-sygdom (hjertesygdom eller kredsløbssygdom).

      • hvis du har forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom. Risikofaktorerne er blandt andet alder over 35 år og cigaretrygning, højt blodtryk, højt blodkolesterol-niveau eller diabetes.

      • hvis du har en sygdom, der kan have indflydelse på dit blods evne til at størkne.

      • hvis du lider af astma.

        Hvis du bruger spiral, skal den fjernes, inden du tager Mifepriston Paranova.

        Dit blod vil blive undersøgt for rhesus-faktor, inden du tager Mifepriston Paranova. Din læge vil informere dig om den nødvendige standardbehandling, hvis du er rhesus-negativ.


        09/2022

        Der er indberettet alvorlige hudreaktioner, herunder toksisk epidermal nekrolyse og akut generaliseret exanthematøs pustulose, i forbindelse med behandling med Mifepriston Paranova. Stop med at bruge Mifepriston Paranova, og søg straks læge, hvis du bemærker et eller flere af de symptomer, som er beskrevet i punkt 4, Bivirkninger. Hvis du får en alvorlig hudreaktion, må du ikke bruge mifepriston igen i fremtiden.

        Brug af anden medicin sammen med Mifepriston Paranova

        Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin.

        Du skal især fortælle det til din læge, hvis du tager følgende:

      • Kortikosteroider (bruges til behandling af astma eller andre inflammatoriske behandlinger).

      • Ketoconazol, itraconazol (bruges til behandling af svampe).

      • Erythromycin, rifampicin (antibiotika).

      • Perikum (naturligt middel der bruges til behandling af mild depression).

      • Phenytoin, phenobarbital, carbamazepin (bruges til behandling af krampeanfald, epilepsi).

      • Ikke-steroide betændelseshæmmende lægemidler (NSAID’ere), for eksempel acetylsalicylsyre eller diclofenac.

        Brug af Mifepriston Paranova sammen med mad og drikke

        Du bør ikke drikke grapefrugtjuice, når du bliver behandlet med Mifepriston Paranova.

        Graviditet, amning og fertilitet Graviditet

        Mislykket svangerskabsafbrydelse (graviditeten fortsætter) efter anvendelse af Mifepriston Paranova alene eller i kombination med prostaglandin og gennemført graviditet har været forbundet med fødselsdefekter. Risikoen for mislykket svangerskabsafbrydelse:

        • hvis prostaglandinet ikke indgives i henhold til ordinationsoplysningerne (jv. punkt 3).

        • i takt med graviditetens varighed.

        • i takt med det antal graviditeter, du tidligere har haft.

          Hvis svangerskabsafbrydelsen mislykkes, efter at du har taget dette lægemiddel eller en kombination af lægemidler, er der en ukendt risiko for fosteret. Hvis du beslutter dig for at fortsætte graviditeten, skal der på et specialiseret behandlingssted gennemføres omhyggelige kontroller inden fødslen og gentagne ultralydsundersøgelser med særlig fokus på benene. Din læge vil kunne fortælle dig mere om dette.

          Hvis du beslutter at fortsætte med svangerskabsafbrydelsen, vil der blive brugt en anden metode. Din læge vil kunne fortælle dig om mulighederne.

          Amning

          Hvis du ammer, skal du spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel. Du må ikke amme, mens du får Mifepriston Paranova, da det udskilles i modermælken.

          Fertilitet

          Dette lægemiddel påvirker ikke fertiliteten. Du kan blive gravid igen, så snart svangerskabsafbrydelsen er gennemført. Du skal begynde at bruge prævention umiddelbart efter, at svangerskabsafbrydelsen er bekræftet af din læge.

          Trafik- og arbejdssikkerhed

          Der kan opstå svimmelhed som en bivirkning forbundet med abortprocessen. Vær særlig forsigtig med at køre bil eller betjene maskiner, efter at du har taget dette lægemiddel, indtil du ved, hvordan Mifepriston Paranova påvirker dig.


  2. SÅDAN SKAL DU TAGE MIFEPRISTON PARANOVA

Tag altid Mifepriston Paranova nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

  1. Medicinsk afbrydelse af intra-uterin graviditet under udvikling

    Afbrydelse af graviditeten op til 49 dage efter din sidste menstruationscyklus Dosering til voksne:

    • 3 tabletter, der skal tages gennem munden.

      Sådan skal du tage tabletterne:

    • Slug tabletterne hele sammen med et glas vand under tilstedeværelse af en læge eller dennes sundhedspersonale.

    • Tag prostaglandinanalogen 36 - 48 timer efter Mifepriston Paranova. Prostaglandin tages enten som tabletter, der skal sluges med vand (misoprostol 400 mikrogram) eller som vagitorie (gemeprost 1 mg).

    • Fortæl det straks til din læge, hvis du kaster op inden for 45 minutter, efter at du har taget mifepriston tabletterne. Du vil i det tilfælde skulle tage tabletterne igen.

      Afbrydelse af graviditeten op til 50 - 63 dage efter din sidste menstruationscyklus

      Dosis til voksne:

    • 3 tabletter, der skal tages gennem munden.

      Sådan skal du tage tabletterne:

    • Slug tabletterne hele sammen med et glas vand under tilstedeværelse af en læge eller dennes sundhedspersonale.

    • Tag prostaglandinanalogen 36 - 48 timer efter Mifepriston Paranova. Prostaglandin tages som vagitorie (gemeprost 1 mg).

    • Fortæl det straks til din læge, hvis du kaster op inden for 45 minutter, efter at du har taget mifepriston tabletterne. Du vil i det tilfælde skulle tage tabletterne igen.

      Denne metode kræver din aktive deltagelse, og derfor skal du være opmærksom på:

    • Du skal tage det 2. lægemiddel (der indeholder prostaglandin) for at sikre, at behandlingen virker.

    • Du skal møde op til et kontrolbesøg (3. lægebesøg) indenfor 14-21 dage efter, du har taget Mifepriston Paranova for at sikre, at graviditeten er fuldstændig afsluttet/afstødningen er fuldstændig, og at du har det godt.

Skemaet skal følges ved en medicinsk abort:

  1. På det ordinerende behandlingssted vil du få Mifepriston Paranova, der skal tages gennem munden.

  2. 36 - 48 timer efter dette vil du få prostaglandin-analogen. Du bør hvile i 3 timer, efter at du har fået prostaglandinanalogen.

  3. Fosteret kan blive afstødt inden for få timer, efter at du har taget prostaglandin-analogen, eller inden for de næste par dage. Du vil få vaginal blødning, der vil vare gennemsnitligt 12 dage, efter du har taget Mifepriston Paranova, og blødningen vil efterhånden bliver mindre.

  4. Du skal møde op på behandlingsstedet igen inden for 14 - 21 dage, efter at du har taget Mifepriston Paranova, hvor det kontrolleres, at

afstødningen er fuldstændig.

Kontakt straks det ordinerende behandlingssted:

Kolloid vandfri silica (E551), majsstivelse, povidon (E1201), magnesiumstearat (E572) og mikrokrystallinsk cellulose (E460).

Udseende og pakningsstørrelser:

Mifepriston Paranova findes som lysegule, hvælvede tabletter med en diameter på 11 mm og med “167 B” præget på den ene side. Mifepriston Paranova findes i en pakningsstørrelse med 3 tabletter i en blisterpakning.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S, Marielundvej 46D, 2730 Herlev

Frigivet af:

Paranova Pack A/S Marielundvej 46D, 2. tv DK-2730 Herlev

Denne indlægsseddel blev senest ændret 11/2021.