Hjemmeside Hjemmeside

Venlafaxin ratiopharm
venlafaxine

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Venlafaxin ratiopharm 37,5 mg, 75 mg og 150 mg depotkapsler, hårde

Venlafaxin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.


.


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Venlafaxin ratiopharm

  3. Sådan skal du tage Venlafaxin ratiopharm

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Yderligere oplysninger


  1. VIRKNING OG ANVENDELSE


    Venlafaxin ratiopharm er et antidepressivum, som tilhører en gruppe medicin, der kaldes serotonin- og noradrenalin-reuptake-hæmmere (SNRI’er). Det er en gruppe medicin, der anvendes til at behandle depression og andre lidelser, såsom angstlidelser. Det menes, at personer, som er deprimerede og/eller angste, har et lavere niveau af serotonin og noradrenalin i hjernen. Man forstår endnu ikke til bunds, hvordan antidepressiva virker, men de kan hjælpe ved at øge niveauet af serotonin og noradrenalin i hjernen.


    Venlafaxin ratiopharm er en behandling til voksne med depression. Venlafaxin ratiopharm er også en behandling til voksne med følgende angstlidelser: socialfobi (frygt for eller undgåelse af sociale situationer). Det er vigtigt at behandle depression eller angstlidelser, for at du kan få det bedre. Hvis lidelsen ikke behandles, kan det ske, at din lidelse ikke forsvinder, og at den bliver mere alvorlig og vanskeligere at behandle.


  2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE VENLAFAXIN RATIOPHARM


    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tag ikke Venlafaxin ratiopharm

    • hvis du er overfølsom (allergisk) over for venlafaxin eller et af de øvrige indholdsstoffer.

    • hvis du også tager eller inden for de sidste 14 dage har taget nogen form for medicin, der kaldes irreversible monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere), som bruges til behandling af depression eller Parkinsons sygdom. Hvis du tager en irreversibel MAO-hæmmer sammen med anden medicin, herunder også Venlafaxin ratiopharm, kan det give alvorlige eller endda livstruende bivirkninger. Du skal desuden vente i mindst 7 dage, efter at du er holdt med at tage Venlafaxin ratiopharm, før du tager en MAO-hæmmer (se også afsnittene ”Serotoninsyndrom” og ”Brug af anden medicin”).

    Vær ekstra forsigtig med at tage Venlafaxin ratiopharm

    • hvis du tager anden medicin, som sammen med Venlafaxin ratiopharm kan øge risikoen for at udvikle serotoninsyndrom (se afsnittet ”Brug af anden medicin”).

    • hvis du har problemer med øjnene, såsom visse typer grøn stær (forhøjet tryk i øjet).

    • hvis du har eller har haft højt blodtryk.

    • hvis du har eller har haft hjerteproblemer.

    • hvis du har eller har haft kramper.

    • hvis du har eller har haft et lavt natriumindhold i blodet (hyponatriæmi).

    • hvis du har tendens til at få blå mærker eller til nemt at bløde (tidligere blødningslidelser), eller hvis du tager anden medicin, der kan øge blødningsrisikoen.

    • hvis dit kolesteroltal stiger.

    • hvis du eller nogen i din familie tidligere har eller har haft mani eller bipolær affektiv sindslidelse (følelse af at være eksalteret eller euforisk).

    • hvis du har eller har haft en aggressiv adfærd.

    • hvis du har diabetes.


    Venlafaxin ratiopharm kan medføre en følelse af rastløshed eller manglende evne til at sidde eller stå stille. Fortæl det til lægen, hvis det sker for dig.


    Hvis nogen af disse forhold passer på dig, skal du tale med din læge, før du tager Venlafaxin ratiopharm.


    Tanker om selvmord eller forværring af din depression eller angst.

    Hvis du har en depression og/eller lider af angst, kan du nogle gange have tanker om at skade dig selv eller slå dig selv ihjel. Disse tanker kan blive værre, når du begynder at tage antidepressiva, da det tager tid, før medicinen virker, sædvanligvis omkring 2 uger men nogle gange længere.


    Du vil være mere tilbøjelig til at tænke sådan:

    • hvis du tidligere har haft tanker om at slå dig selv ihjel eller gøre skade på dig selv

    • hvis du er et ungt menneske. Oplysninger fra kliniske undersøgelser har vist en øget risiko for selvmordsadfærd hos unge mennesker (under 25 år) med psykiatriske lidelser i behandling med et antidepressivum.


    Hvis du har tanker om af skade dig selv eller slå dig selv ihjel, skal du straks kontakte din læge eller tage på hospitalet.


    Det kan være, du synes, det er en hjælp at fortælle en i familien eller en nær ven, at du har en depression eller en angstlidelse, og bede dem læse denne indlægsseddel. Du kan eventuelt bede dem om at sige det til dig, hvis de synes, din depression eller angst bliver værre, eller hvis de er bekymrede over ændringer i din opførsel.


    Mundtørhed

    Der er set rapporteret om mundtørhed hos 10% af de patienter, som får venlafaxin. Dette kan forøge risikoen for karies. Du skal derfor være specielt omhyggelig med din tandhygiejne.


    Brug til børn og unge under 18 år

    Venlafaxin ratiopharm må normalt ikke anvendes til børn og unge under 18 år. Du skal også vide, at patienter under 18 år har en øget risiko for at få bivirkninger, såsom selvmordsforsøg, selvmordstanker og fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede), når de tager denne type lægemidler. Trods dette kan din læge vælge at ordinere Venlafaxin ratiopharm til patienter under 18 år, fordi han/hun beslutter, at det er i deres interesse. Hvis din læge har ordineret Venlafaxin ratiopharm til en patient under 18 år, og du gerne vil tale om dette, skal du henvende dig til din læge. I de tilfælde hvor patienten er under 18 år, skal du fortælle det til lægen, hvis nogen af de oven for nævnte symptomer udvikler sig eller bliver værre. Desuden er der, hvad angår vækst, modning samt

    hjernens og den adfærdsmæssige udvikling, ingen viden om Venlafaxin ratiopharms sikkerhed hos patienter under 18 år, der tager medicinen over længere tid.


    Brug af anden medicin

    Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.


    Din læge afgør, om du kan tage Venlafaxin ratiopharm sammen med anden medicin.


    Du må ikke begynde eller holde op med at tage medicin, ej heller medicin, som ikke er købt på recept, samt naturlægemidler, før du har spurgt din læge eller apoteket.


    • Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere): Se afsnittet ”Det skal du vide, før du begynder at tage Venlafaxin ratiopharm”.

    • Serotoninsyndrom: Serotoninsyndrom, en potentielt livstruende tilstand (se afsnittet ”Bivirkninger”), kan forekomme ved behandling med Venlafaxin ratiopharm, navnlig når det tages sammen med anden medicin. Eksempler på sådan medicin er bl.a.:

      • triptaner (anvendes mod migræne)

      • medicin til behandling af depression, f.eks. SNRI, SSRI’er, tricyklisk medicin eller medicin med lithium

      • medicin med linezolid, et antibiotikum til behandling af infektioner

      • medicin med moclobemid, en reversibel MAO-hæmmer til behandling af depression

      • medicin med sibutramin (anvendes til vægttab)

      • medicin med tramadol (et smertestillende middel)

      • produkter med perikon (også kaldet hypericum perforatum, et naturlægemiddel eller urtemedicin, som bruges til at behandle mild depression)

      • produkter med tryptofan (anvendes mod søvnproblemer og depression).

        Tegn og symptomer på serotoninsyndrom kan omfatte en kombination af følgende: rastløshed, hallucinationer, manglende koordination, hurtig puls, forhøjet kropstemperatur, hurtige ændringer i blodtrykket, overaktive reflekser, diarré, koma, kvalme, opkastning. Søg straks læge, hvis du tror, du er ved at få serotoninsyndrom.


        Følgende medicin kan også indvirke på Venlafaxin ratiopharm og skal bruges med forsigtighed. Det er især vigtigt at nævne det over for din læge eller apoteket, hvis du tager medicin, der indeholder:


    • ketoconazol (et svampedræbende lægemiddel)

    • haloperidol eller risperidon (til behandling af psykiatriske lidelser)

    • metoprolol (en betablokker til behandling af højt blodtryk og hjerteproblemer).


    Brug af Venlafaxin ratiopharm sammen med mad og drikke

    Venlafaxin ratiopharm skal tages sammen med mad (se afsnit 3 ”Sådan skal du tage Venlafaxin ratiopharm”).


    Undgå at drikke alkohol, mens du tager Venlafaxin ratiopharm.


    Graviditet og amning

    Du skal straks fortælle det til din læge, hvis du bliver gravid eller har planer om at blive gravid. Du må kun bruge Venlafaxin ratiopharm, efter at du har drøftet de mulige fordele og risici for dit ufødte barn med din læge.


    Hvis du tager Venlafaxin ratiopharm, når du er gravid, skal du fortælle det til din jordemoder og/eller læge, da dit barn kan have symptomer, når det fødes. Disse symptomer starter normalt i de første 24 timer, efter at barnet er født. De kan f.eks. være irritabilitet, rysten, muskelsvækkelse, konstant gråd, søvnproblemer, at barnet ikke spiser rigtigt og har åndedrætsproblemer. Hvis dit barn har disse symptomer, når det fødes, og du er bekymret, skal du kontakte din læge og/eller jordemoder, som vil

    kunne rådgive dig.


    Fortæl din jordemoder og/eller læge, at du tager venlafaxin. Når lignende medicin (SSRI) tages under graviditeten, kan det forøge risikoen for en alvorlig tilstand med forhøjet tryk i lungekredsløbet hos den nyfødte (kaldet Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN)). Dette medfører, at barnet bliver blåligt og trækker vejret hurtigere. Disse symptomer starter normalt indenfor 24 timer efter fødslen. Hvis dette sker for dit barn, så kontakt straks din jordemoder eller læge.


    Venlafaxin ratiopharm kan gå over i modermælken. Der er en risiko for påvirkning af barnet. Du skal derfor diskutere det med din læge, og han/hun vil beslutte, om du bør holde op med at amme eller stoppe behandlingen med Venlafaxin ratiopharm.


    Trafik- og arbejdssikkerhed

    Du må ikke køre bil eller arbejde med værktøj eller maskiner, før du ved, hvordan Venlafaxin ratiopharm påvirker dig.


  3. SÅDAN SKAL DU TAGE VENLAFAXIN RATIOPHARM


    Tag altid Venlafaxin ratiopharm nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apoteket.


    Den normalt anbefalede startdosis til behandling af depression og socialfobi er 75 mg dagligt. Denne dosis kan gradvist øges af lægen til 150 mg dagligt, og hvis det er nødvendigt, op til en maksimal dosis på 375 mg dagligt ved depression. Den maksimale dosis ved socialfobi er 225 mg/dag.


    Tag Venlafaxin ratiopharm på omtrent samme tidspunkt hver dag, enten om morgenen eller om aftenen. Kapslerne skal synkes hele sammen med væske og må ikke åbnes, knuses, tygges eller opløses.


    Venlafaxin ratiopharm skal tages sammen med mad.


    Hvis du har lever- eller nyreproblemer, skal du tale med din læge, fordi din Venlafaxin ratiopharm-dosis eventuelt skal ændres.


    Du må ikke holde op med at tage Venlafaxin ratiopharm uden først at tale med din læge (se afsnittet ”Hvis du holder op med at tage Venlafaxin ratiopharm”).


    Hvis du har taget for meget Venlafaxin ratiopharm

    Kontakt lægen eller apoteket straks, hvis du tager mere Venlafaxin ratiopharm, end du har fået ordineret af lægen.


    Symptomerne på mulig overdosering kan være hurtigt hjerteslag, ændringer i bevidsthedsniveau (varierende fra søvnighed til koma), sløret syn, kramper eller anfald og opkastning.


    Hvis du har glemt at tage Venlafaxin ratiopharm

    Hvis du glemmer at tage en dosis, skal du tage den hurtigst muligt. Hvis det næsten er tid til næste dosis, skal du dog springe den glemte dosis over og kun tage en enkelt dosis som normalt. Du må ikke tage mere end den daglige mængde Venlafaxin ratiopharm, som du har fået ordineret, på én dag.


    Hvis du holder op med at tage Venlafaxin ratiopharm

    Du må ikke holde op med at tage din behandling eller reducere dosis uden lægens anvisning, heller ikke hvis du har det bedre. Hvis din læge mener, at du ikke længere har brug for Venlafaxin ratiopharm, kan han/hun bede dig reducere din dosis langsomt, før du helt holder op med behandlingen. Det er kendt, at der er opstået bivirkninger, når personer er holdt op med at bruge


    4

    Venlafaxin ratiopharm, navnlig når de pludseligt er holdt op med Venlafaxin ratiopharm, eller når dosis reduceres for hurtigt. Nogle patienter kan opleve symptomer såsom træthed, svimmelhed, uklarhed, hovedpine, søvnløshed, mareridt, mundtørhed, appetitløshed, kvalme, diarré, nervøsitet, agitation, konfusion, ringen for ørerne, prikken i huden eller sjældent følelse af elektrisk stød, svækkelse, sveden, kramper eller influenza-lignende symptomer.


    Din læge fortæller dig, hvordan du gradvist skal holde op med Venlafaxin ratiopharm-behandlingen. Hvis du oplever et af disse eller andre symptomer, der er generende, skal du bede din læge om råd.


    Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om eller føler dig usikker på.


  4. BIVIRKNINGER


    Venlafaxin ratiopharm kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Du skal ikke være bekymret, hvis du ser nogle små, hvide granulater eller kugler i afføringen efter at have taget Venlafaxin ratiopharm. Inden i Venlafaxin ratiopharm kapslerne er der små, hvide kugler, som indeholder det aktive indholdsstof venlafaxin. Disse kugler frigives fra kapslen i mave-tarm- kanalen. Mens de bevæger sig ned igennem mave-tarm-kanalen, frigives indholdsstoffet langsomt. Kugle”skallen” forbliver uopløst og udskilles i afføringen. Din dosis er derfor optaget i kroppen, selv om du kan se små kugler i afføringen.


    Allergiske reaktioner

    Tag ikke mere Venlafaxin ratiopharm, hvis der opstår noget af det følgende. Fortæl det straks til lægen, eller tag til nærmeste skadestue.

    • trykken for brystet, hvæsende åndedræt, problemer med at synke eller åndedrætsproblemer.

    • hævelse af ansigt, hals, hænder eller fødder.

    • følelse af nervøsitet eller angst, svimmelhed, dunkende fornemmelse, pludselig rødme af huden og/eller en varm fornemmelse.

    • kraftigt udslæt, kløe eller nældefeber (hævede pletter i rød eller bleg hud, der ofte klør).


      Alvorlige bivirkninger

      Hvis du bemærker nogen af de følgende tegn, kan du have brug for omgående lægehjælp:

    • hjerteproblemer, såsom hurtig eller uregelmæssig puls, forhøjet blodtryk.

    • øjenproblemer, såsom sløret syn, udvidede pupiller.

    • nerveproblemer, såsom svimmelhed, sovende fornemmelse, bevægelsesforstyrrelse, kramper eller anfald.

    • psykiatriske problemer, såsom hyperaktivitet og opstemthed.

    • abstinenser (se afsnittet ”Sådan skal du tage Venlafaxin ratiopharm, Hvis du holder op med at tage Venlafaxin ratiopharm”).


    Fuldstændig liste over bivirkninger

    Hyppigheden af bivirkningerne (sandsynligheden for at de opstår) inddeles som følger:


    Meget almindelig

    Påvirker flere end 1 ud af 10 patienter

    Almindelig

    Påvirker 1 til 10 patienter ud af 100

    Ikke almindelig

    Påvirker 1 til 10 patienter ud af 1.000

    Sjælden

    Påvirker 1 til 10 patienter ud af 10.000

    Ikke kendt

    Hyppigheden kan ikke fastsættes ud fra forhåndenværende data


    Blodsygdomme

    Ikke almindelig: Blå mærker, sort, tjæreagtig afføring (faeces) eller blod i afføringen, hvilket kan være et tegn på indre blødning

    Ikke kendt: Nedsat antal trombocytter i blodet, hvilket fører til øget risiko for blå mærker eller


    5

    blødning, blodforstyrrelser, som kan medføre øget risiko for infektion


    Stofskifte/ernæring

    Almindelig: Vægttab, forhøjet kolesterol

    Ikke almindelig: Vægtøgning

    Ikke kendt: Lette ændringer i blodets indhold af leverenzymer, nedsat natriumniveau i blodet, kløen, gul hud eller øjne, mørk urin, forkølelseslignende symptomer, som kan være symptom på betændelse i leveren (hepatitis), forvirring, overdreven indtagelse af vand (kendt som SIADH), unormal produktion af modermælk


    Nervesystemet

    Meget almindelig: Mundtørhed, hovedpine

    Almindelig: Unormale drømme, nedsat libido, svimmelhed, øget muskeltonus, søvnløshed, nervøsitet, sovende fornemmelse, mathed, rystelser, forvirring, følelse af at være adskilt fra (uden for) sig selv og virkeligheden

    Ikke almindelig: Manglende følelse eller emotion, hallucinationer, ufrivillige muskelbevægelser, ophidselse, svækket koordination og balance

    Sjælden: En følelse af rastløshed eller manglende evne til at sidde eller stå stille, kramper eller anfald, følelse af at være eksalteret eller euforisk

    Ikke kendt: Høj temperatur med stive muskler, forvirring eller ophidselse, svedtendens, eller hvis du oplever rykvise muskelbevægelser, som du ikke kan kontrollere. Det kan være symptomer på en alvorlig tilstand kendt som malignt neuroleptisk syndrom. Euforiske fornemmelser, døsighed, vedholdende hurtige øjenbevægelser, klodsethed, rastløshed, en følelse af at være fuld, svedtendens eller stive muskler, hvilket er symptomer på serotoninsyndrom: desorientering og forvirring ofte ledsaget af hallucinationer (delirum). Stivhed, spasmer og ufrivillige muskelbevægelser, tanker om at gøre skade på sig selv eller slå sig selv ihjel, svimmelhed, aggression


    Sanseforstyrrelser

    Almindelig: Sløret syn

    Ikke almindelig: Ændret smagsfornemmelse, ringen for ørerne

    Ikke kendt: Alvorlige smerter i øjnene og nedsat eller sløret syn


    Hjerte- eller kredsløbslidelser

    Almindelig: Forhøjet blodtryk, rødme, hjertebanken

    Ikke almindelig: Svimmelhed (især, når man rejser sig for hurtigt), besvimelse, hurtigt hjerteslag Ikke kendt: Fald i blodtrykket, unormalt, hurtigt eller uregelmæssigt hjerteslag, som kan føre til besvimelse


    Luftvejssygdomme

    Almindelig: Gaben

    Ikke kendt: Hoste, hvæsen, stakåndethed og høj temperatur, hvilket er symptomer på en betændelseslignende tilstand (inflammation) i lungerne i forbindelse med en stigning i antallet af hvide blodlegemer (pulmonær eosinophili)


    Fordøjelsesforstyrrelser

    Meget almindelig: Kvalme

    Almindelig: Nedsat appetit, forstoppelse, opkastning

    Ikke almindelig: Skæren tænder, diarré

    Ikke kendt: Voldsomme mave- eller rygsmerter (kan være symptom på alvorlige problemer i tarm, lever eller bugspytkirtel)


    Hudlidelser

    Meget almindelig: Svedtendenser (også nattesved)

    Ikke almindelig: Udslæt, unormalt hårtab

    Ikke kendt: Hududslæt, som kan føre til alvorlig blæredannelse og afskalning af huden, kløe, let udslæt


    6

    Knogler, led og muskler

    Ikke kendt: Uforklarlige muskelsmerter, ømhed eller slaphed (rhabdomyolyse)


    Urinvejslidelser

    Almindelig: Problemer med at lade vandet, hyppigere vandladning

    Ikke almindelig: Ude af stand til at lade vandet


    Reproduktive og seksuelle forstyrrelser

    Almindelig: Abnorm sædafgang/orgasme (mænd), manglende orgasme, erektil dysfunktion (impotens), uregelmæssigheder omkring menstruationen som f.eks. forøget blødning eller forøget, uregelmæssig blødning

    Ikke almindelig: Abnorm orgasme (kvinder)


    Kroppen som helhed

    Almindelig: Svækkelse (asteni), kuldegysninger

    Ikke almindelig: Overfølsomhed over for sollys, generel hævelse af huden, navnlig ansigtet, munden, tungen, halsområdet eller hænderne og fødderne og/eller hævet kløende udslæt (nældefeber) kan være til stede (angioødem)

    Ikke kendt: Opsvulmet ansigt eller tunge, stakåndethed eller vejrtrækningsbesvær, ofte med udslæt på huden (dette kan være en alvorlig allergisk reaktion).


    Venlafaxin ratiopharm kan give bivirkninger, som du måske ikke bemærker, såsom blodtryksstigninger eller unormal puls, lette ændringer i blodets indhold af leverenzymer, natrium eller kolesterol. I mere sjældne tilfælde kan Venlafaxin ratiopharm reducere funktionen af trombocytter i blodet, hvilket forhøjer risikoen for blå mærker eller blødning. Det kan derfor ske, at din læge vil tage blodprøver fra tid til anden, især hvis du har taget Venlafaxin ratiopharm i lang tid.


    Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Bivirkningerne kan dermed blive indberettet til Lægemiddelstyrelsen, og viden om bivirkninger kan blive bedre. Patienter eller pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen. Du finder skema og vejledning under Bivirkninger på Lægemiddelstyrelsens netsted www.meldenbivirkning.dk


  5. OPBEVARING


    Opbevares utilgængeligt for børn.


    Brug ikke Venlafaxin ratiopharm efter den udløbsdato, der står på blisterpakningen og æsken. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.


    Medicinen må ikke tilføres spildevand eller husholdningsaffald. Spørg på apoteket, hvad du skal gøre ved medicin, der ikke længere er nødvendig. Disse forholdsregler er med til at beskytte miljøet.

  6. YDERLIGERE OPLYSNINGER Venlafaxin ratiopharm indeholder:

Aktivt stof: Venlafaxin.

En hård depotkapsel indeholder 37,5 mg, 75 mg eller 150 mg venlafaxin (som hydrochlorid). Den nøjagtige mængde fremgår af kartonen.


7

Øvrige indholdsstoffer:

Kapslens indhold: Hypromellose, ammoniummethacrylat copolymer (type B), butyleret methacrylatcopolymer, natriumlaurylsulfat, magnesiumstearat.

Kapslens skal: Titandioxid (E 171), gelatine.

Venlafaxin ratiopharm 75 mg hårde depotkapsler

Indeholder også jernoxid, rød (E 172).

Venlafaxin ratiopharm 150 mg hårde depotkapsler

Indeholder også erythrosin (E 127) og indigo I (E 132).


Udseende og pakningsstørrelser

Venlafaxin ratiopharm 37,5 mg hårde depotkapsler

Hvide uigennemsigtige depotkapsler, hårde, der indeholder en rund bikonveks tablet. Blisterpakker (PVC/PE/PVDC/Al)

Pakninger med 7, 10, 14, 28, 30, 35, 50, 56, 60, 70, 98 eller 100 hårde depotkapsler. Hvide flasker (HDPE) med hvidt låg (PP)

Pakninger med 50 hårde depotkapsler.


Venlafaxin ratiopharm 75 mg hårde depotkapsler

Hudfarvede uigennemsigtige hårde depotkapsler, der indeholder to runde bikonvekse tabletter. Blisterpakker (PVC/PE/PVDC/Al)

Pakninger med 7, 10, 14, 28, 30, 35, 50, 56, 60, 70, 98 eller 100 depotkapsler, hårde. Hvide flasker (HDPE) med hvidt låg (PP)

Pakninger med 250 hårde depotkapsler.


Venlafaxin ratiopharm 150 mg hårde depotkapsler

Purpurrøde uigennemsigtige depotkapsler, hårde, der indeholder tre runde bikonvekse tabletter. Blisterpakker (PVC/PE/PVDC/Al)

Pakninger med 7, 10, 14, 28, 30, 35, 50, 56, 60, 70, 98 eller 100 depotkapsler, hårde. Hvide flasker (HDPE) med hvidt låg (PP)

Pakninger med 250 hårde depotkapsler.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

ratiopharm GmbH, Graf-Arco-Strasse 3, D-89079 Ulm, Tyskland


Fremstiller

Merckle GmbH, Ludwig-Merckle-Str. 3, D-89143 Blaubeuren, Tyskland


Hvis du vil have yderligere oplysninger om Venlafaxin ratiopharm, skal du henvende dig til den lokale repræsentant i Danmark

ratiopharm A/S, Parallevej 10-12, 2800 Kongens Lyngby Tlf.: 45 46 06 60


Dette lægemiddel er godkendt i EØS under følgende navne: Danmark: Venlafaxin ratiopharm

Estland: Venlafaxin-ratiopharm 75 mg

Finland: Venlafaxin ratiopharm 37.5 / 75 / 150 mg depotkapseli, kova

Holland: Venlafaxine ratiopharm retard 37,5 / 75 / 150 mg, capsules met verlengde afgifte, hard

Letland: Venlafaxin-ratiopharm 75 mg

Litauen: Venlafaxin-ratiopharm 75mg pailginto atpalaidavimo kietos kapsulės Norge: Venlafaxin ratiopharm 37.5 / 75 / 150 mg depotkapsel, hard

Polen: Venlafaxin-ratiopharm PR

Slovakiet: Venlafaxin ratiopharm retard 75 / 150 mg

Sverige: Venlafaxin ratiopharm 37.5 / 75 / 150 mg depotkapsel, hård Den Tjekkiske Republik: Venlafaxin-ratiopharm retard 75 / 150 mg

Tyskland: Venlafaxin-ratiopharm 37,5 / 75 / 150 mg Hartkapseln, retardiert Østrig: Venlafaxin-ratiopharm 37,5 / 75 / 150 mg Retardkapseln


Denne indlægsseddel blev senest revideret august 2011.