Hjemmeside Hjemmeside

Bronchitol
mannitol

Indlægsseddel: Information til brugeren


Bronchitol 40 mg, inhalationspulver, hårde kapsler

Mannitol


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Bronchitol

  3. Sådan skal du bruge Bronchitol

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse Hvad er Bronchitol

    Bronchitol indeholder et lægemiddel, som kaldes mannitol, og det er et slimløsende stof.


    Hvad bruges Bronchitol til

    Bronchitol anvendes til voksne på 18 år og derover. Ud over Bronchitol vil du normalt også anvende de andre lægemidler, du tager for cystisk fibrose.


    Virkning

    Bronchitol inhaleres i lungerne for at hjælpe med cystisk fibrose, som er en arvelig sygdom, der påvirker de kirtler i lungerne, tarmen og bugspytkirtlen, som udskiller slim og fordøjelsessafter.


    Bronchitol hjælper ved at øge mængden af vand på overfladen af luftvejene og i slimen. Det hjælper lungerne med lettere at få slimen op. Det er også med til at forbedre lungernes tilstand og din vejrtrækning. Du kan derfor få en såkaldt "produktiv hoste", som også hjælper med at fjerne slim fra lungerne.


  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Bronchitol Brug ikke Bronchitol

    • hvis du er allergisk over for mannitol

    • hvis du er følsom over for mannitol. Før du begynder på Bronchitol, undersøger din læge, om dine luftveje er for følsomme over for mannitol. Hvis du er for følsom over for mannitol, bliver luftvejene forsnævret, og du kan få sværere ved at trække vejret.

      Hvis et af ovenstående gælder for dig (eller hvis du ikke er sikker), skal du tale med lægen eller apotekspersonalet, før du begynder at bruge medicinen.


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Tal meddin læge eller apotekspersonalet, før du bruger Bronchitol:

    • hvis du har astma

    • hvis du nogensinde har hostet blod op eller haft blod i spyttet

    • hvis du har alvorlig cystisk fibrose, især hvis din lungefunktion målt som forceret eksspiratorisk volumen i det første sekund, du puster ud (FEV1), normalt ligger under 30 %.


      Inhalationsmedicin kan give strammen omkring brystet og hvæsende vejrtrækning, og det kan ske med det samme, når du har taget medicinen. Lægen hjælper dig med at tage den første dosis Bronchitol og kontrollerer din lungefunktion før, under og efter doseringen. Lægen kan bede dig om at bruge anden medicin, f.eks. et bronkieudvidende lægemiddel, før du tager Bronchitol.


      Inhalation af medicin kan også give hoste, og det kan også ske med Bronchitol. Tal med lægen, hvis hosten ikke forsvinder, eller den bekymrer dig.


      Børn og teenagere

      Bronchitol bør ikke bruges af børn og teenagere under 18 år. Det er, fordi der er begrænset information om denne gruppe.


      Brug af anden medicin sammen med Bronchitol

      Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.


      Du kan fortsætte med din medicin for cystisk fibrose, når du bruger Bronchitol, herunder inhalationsantibiotika som f.eks. tobramycin og colistimethatnatrium. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket, inden du bruger Bronchitol.


      Graviditet og amning

    • Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge til råds, før du bruger dette lægemiddel. Du bør undgå at bruge dette

      lægemiddel, hvis du er gravid.

    • Hvis du ammer eller planlægger at amme, skal du spørge din læge til råds, før du bruger dette lægemiddel. Det vides ikke, om dette lægemiddel udskilles i modermælk.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Det er usandsynligt, at Bronchitol påvirker din evne til at køre bil eller betjene værktøj eller maskiner.


  3. Sådan skal du bruge Bronchitol


Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


Tag altid din bronkieudvidende medicin, før du bruger Bronchitol.


Så meget skal du bruge


Voksne på 18 år og derover


Initialdosis

Før du får ordineret Bronchitol, hjælper lægen dig med at tage den første dosis Bronchitol og tester din lungefunktion ved hvert trin for at sikre sig, at du ikke er allergisk over for mannitol. Den første dosis

tages i 4 trin:


Trin 1 – 1 kapsel (40 mg)

Trin 2 – 2 kapsler (80 mg)

Trin 3 – 3 kapsler (120 mg)

Trin 4 – 4 kapsler (160 mg)


Når du har fået hele initialdosis (den første dosis), har du taget 10 kapsler (400 mg), hvilket er den normale dosis.

Behandlingsdosis (2-ugers-pakninger)


Rækkefølge for brug af denne medicin

Brug Bronchitol som en del af din normale daglige behandlingsrutine. Den foreslåede rækkefølge er som følger, medmindre lægen har sagt noget andet:

  1. Brug din bronkieudvidende medicin

  2. Vent 5-15 minutter

  3. Brug Bronchitol før fysioterapi, hvis det er en del af din normale daglige behandlingsrutine

  4. Dornase alfa (Pulmozyme), hvis det er en del af din behandlingsrutine

  5. Inhalationsantibiotika, hvis det er en del af din behandlingsrutine


Sådan skal du bruge medicinen


Rengøring af inhalatoren – Inhalatoren vil normalt give den korrekte dosis medicin i 7 dage, uden at du behøver at rengøre den. Hvis inhalatoren alligevel skal rengøres, skal du gøre følgende:

  1. Kontrollér, at inhalatoren er tom.

  2. Vask inhalatoren i varmt vand med mundstykket åbent.

  3. Ryst den, indtil der ikke er flere store dråber vand tilbage i inhalatoren.

  4. Lad den lufttørre – læg den på siden med mundstykket åbent.

  5. Du skal lade den tørre helt. Det kan tage op til 24 timer. Brug den anden inhalator, mens den tørrer.