Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Locoid Lipid
hydrocortisone butyrate

Indlægsseddel: Information til brugeren Locoid Lipid 0,1% creme hydrocortisonbutyrat


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Børn og unge

Børn kan være mere følsomme over for brugen af binyrebarkhormon. Dannelsen af binyrebarkhormoner kan derfor opstå hurtigere hos børn end hos voksne. Locoid Lipid skal anvendes med forsigtighed hos børn og som anvist af sundhedspersoner.


Der skal især udvises forsigtighed hos spædbørn og småbørnmed eksem inklusive bleudslæt. Tal med lægen.


Brug af anden medicin sammen med Locoid Lipid

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


Der er ikke kendskab til problemer med brug af Locoid Lipid sammen med andre lægemidler.


Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.


Graviditiet:

Du må kun bruge Locoid Lipid efter lægens anvisning.


Amning:

Du kan amme, selv om du bruger Locoid Lipid.


Du skal vaske cremen af, inden du ammer dit barn, hvis du bruger cremen på brystet eller brystvorten.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Locoid Lipid påvirker ikke, eller kun i ubetydelig grad, evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.


Locoid Lipid indeholder cetostearylalkohol, propylparahydroxybenzoat og bezylalkohol


Anvendelse

Brug doseringsvejledningen til voksne eller børn (hvis relevant) nedenfor, hvis din læge ikke har instrueret dig om, hvor meget creme du skal bruge. Kontakt din læge eller apotekspersonalet, hvis du er i tvivl om, hvordan du bruger doseringsvejledningen.


Du kan bruge din pegefinger til at måle, hvor meget Locoid Lipid der skal bruges. Klem cremen ud af tuben langs din finger fra fingerspidsen til det første led som vist på billedet.


Dette kaldes en fingerspidsenhed.


image


Denne mængde creme rækker til behandling af et hudområde på størrelse med 2 voksne håndflader, inklusive fingre. Det er pegefingeren hos den voksne, der skal bruges til at måle fingerspidsenheden, hvis du bruger cremen på et barn.


Ældre

Der er ingen særlige forholdsregler hos ældre. Dosisjustering er ikke nødvendigt.


Hvis du har brugt for meget Locoid Lipid

Kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet, hvis du har brugt mere Locoid end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Det sker normalt kun, hvis du har brugt Locoid Lipid på store områder igennem lang tid.


Hvis du har glemt at bruge Locoid Lipid

Brug Locoid Lipid så snart du kommer i tanke om det.


Hvis du holder op med at bruge Locoid

Du må kun holde op med behandlingen efter aftale med lægen. Din hudsygdom kan blusse op igen eller forværres, hvis du stopper behandlingen pludseligt, især hvis du har brugt Locoid Lipid i lang tid.


Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  1. Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger

    Meget sjælden (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 personer):

    • Træthed, svækket modstandskraft pga. nedsat funktion af binyrebarken.

    • Overfølsomhedsreaktion.


      Ikke alvorlige bivirkninger

      Sjælden (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 personer):

    • Tynd hud, der let går i stykker (hudatrofi)

    • Udvidning af de små kar i huden (teleangiektasi)

    • Små, runde blodudtrædninger i huden (purpura)

    • Strækmærker

    • Hudrødmen (erytem)

    • Bumser (akne)

    • Udslæt omkring munden (perioral dermatit)

    • Hududslæt og eksemen herunder allergisk kontakteksemen (dermatit/allergisk dermatitis)

    • Lyse pletter på huden (pigmentforandringer)

    • Skægvækst

    • Unormal øget hårvækst på normalt mindre behårede steder (hypertrikose)

    • Udslæt

    • Ny infektion (sekundær infektion)

    • Hudsygdommen kommer igen eller blusser op, når du stopper behandlingen (rebound-effekt).


      Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

    • Hudinfektioner

    • Sløret syn

    • Hudkløe (pruritus)

    • Smerter ved påføringsstedet.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  2. Opbevaring

    • Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

    • Må ikke opbevares ved temperaturer over 25º C.

    • Må ikke opbevares i køleskabet eller nedfryses.

    • Brug ikke Locoid Lipid efter den udløbsdato, som står på pakningen.

    • Efter åbning bør tuben bruges inden 6 måneder. Det kan være en hjælp at skrive datoen på kartonen.


      Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  3. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Locoid Lipid indeholder


Udseende og pakningstørrelser


Udseende: Hvid creme. Pakningsstørrelser: Tube 30 g og 100 g.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen CHEPLAPHARM Arzneimittel GmbH Ziegelhof 24

17489 Greifswald Tyskland


Fremstiller Temmler Italia S.r.l. Via delle Industrie 2 20061 Carugate (MI) Italien


Denne indlægsseddel blev senest ændret i april 2021.