Hjemmeside Hjemmeside

Vildagliptin Teva
vildagliptin

Indlægsseddel: Information til brugeren


Vildagliptin Teva 50 mg tabletter

vildagliptin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Du må ikke tage dette lægemiddel, hvis du tidligere har taget vildagliptin, men blev nødt til at stoppe på grund af leversygdom.


Diabetiske hudlæsioner er en almindelig komplikation ved sukkersyge. Du bør følge de anbefalinger for hud- og fodpleje, som du får af din læge eller sundhedspersonale. Du bør også være særlig opmærksom på nye vabler eller sår, som du får, mens du tager Vildagliptin Teva. Skulle disse forekomme, bør du straks kontakte din læge.


Du vil få taget en blodprøve til undersøgelse af din leverfunktion, før du starter med Vildagliptin Teva-behandlingen, med tre måneders interval i det første år og derefter regelmæssigt. Dette gøres for at opdage tegn på forhøjede leverenzymer så hurtigt som muligt.


Børn og unge

Vildagliptin Teva anbefales ikke til børn og unge under 18 år.


Brug af andre lægemidler sammen med Vildagliptin Teva

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler. Din læge vil muligvis ændre din Vildagliptin Teva-dosis, hvis du tager anden medicin såsom:


Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


Du må ikke tage Vildagliptin Teva under graviditet. Der er uvist, om Vildagliptin Teva passerer over i modermælken. Du må ikke tage Vildagliptin Teva, hvis du ammer eller planlægger at amme.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Hvis du føler dig svimmel, når du tager Vildagliptin Teva, må du ikke føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Vildagliptin Teva indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


Vildagliptin Teva indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 g) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


  1. Sådan skal du tage Vildagliptin Teva


    Tag altid Vildagliptin Teva nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Så meget Vildagliptin Teva skal du tage, og hvornår du skal tage det

    Den mængde af Vildagliptin Teva, du skal tage, afhænger af din sygdomstilstand. Din læge vil fortælle dig helt nøjagtigt, hvor mange Vildagliptin Teva-tabletter du skal tage. Den maksimale daglige dosis er 100 mg.


    Den sædvanlige dosis af Vildagliptin Teva er:

    • 50 mg dagligt, som du tager på én gang om morgenen, hvis du tager Vildagliptin Teva sammen med anden medicin, kaldet sulfonylurinstof.

    • 100 mg dagligt, hvor du tager 50 mg om morgenen og 50 mg om aftenen, hvis du tager Vildagliptin Teva alene, sammen med anden medicin kaldet metformin eller et glitazon, sammen med en kombination af metformin og et sulfonylurinstof eller sammen med insulin.

    • 50 mg dagligt om morgenen, hvis du har moderat eller svær nyresygdom, eller hvis du er i dialyse.


      Sådan skal du tage Vildagliptin Teva

    • Synk tabletterne hele med lidt vand.


      Så længe skal du tage Vildagliptin Teva

    • Tag Vildagliptin Teva hver dag, så længe din læge siger, at du skal gøre det. Det kan være nødvendigt med behandling i lang tid.

    • Din læge holder øje med din sygdomstilstand for at kontrollere, at behandlingen virker, som den skal.


    Hvis du har taget for mange Vildagliptin Teva-tabletter

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Vildagliptin Teva, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).


    Hvis du tager for mange Vildagliptin Teva-tabletter, eller hvis en anden har taget din medicin, skal du straks kontakte din læge. Lægebehandling kan være nødvendig. Medbring pakningen, hvis du skal til læge eller på hospitalet.


    Hvis du har glemt at tage Vildagliptin Teva

    Hvis du glemmer at tage en dosis af medicinen, skal du tage den, så snart du husker det. Tag derefter næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til næste dosis, skal du springe den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du holder op med at tage Vildagliptin Teva

    Du må ikke stoppe med at tage Vildagliptin Teva, medmindre lægen siger det. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål til, hvor længe du skal tage medicinen.


    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Nogle symptomer kræver øjeblikkelig lægebehandling:

    Du skal stoppe med at tage Vildagliptin Teva og straks kontakte din læge, hvis du oplever nogle af følgende bivirkninger:

    • angioødem (sjælden: kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter): Symptomerne omfatter hævet ansigt, tunge eller hals, synkebesvær, vejrtrækningsbesvær, pludselig optræden af udslæt eller nældefeber, som kan tyde på en reaktion kaldet angioødem.

    • leversygdom (sjælden): Symptomerne omfatter gulfarvning af hud og det hvide i øjnene, kvalme, manglende appetit eller mørk urin, hvilket kan tyde på en leversygdom.

    • betændelse i bugspytkirtlen (hyppighed ikke kendt): Symptomerne omfatter stærke og vedvarende smerter i maven, der eventuelt breder sig til ryggen, samt kvalme og opkastning.


      Andre bivirkninger

      Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, mens de tog Vildagliptin Teva og metformin:

    • almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer): rysten, hovedpine, svimmelhed, kvalme, lavt blodsukker

    • ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer): træthed.


      Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, mens de tog Vildagliptin Teva og et sulfonylurinstof:

    • almindelige: rysten, hovedpine, svimmelhed, svækkelse, lavt blodsukker

    • ikke almindelig: forstoppelse

    • meget sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer): ondt i halsen, løbende næse.


      Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, mens de tog Vildagliptin Teva og et glitazon:

    • almindelige: vægtøgning, hævede hænder, ankler eller fødder (ødem)

    • ikke almindelige: hovedpine, svækkelse, lavt blodsukker.


      Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, mens de tog Vildagliptin Teva alene:

    • almindelig: svimmelhed

    • ikke almindelige: hovedpine, forstoppelse, hævede hænder, ankler eller fødder (ødem), ledsmerter, lavt blodsukker

    • meget sjældne: ondt i halsen, løbende næse, feber.


      Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, mens de tog Vildagliptin Teva, metformin og et sulfonylurinstof:

    • almindelige: svimmelhed, rysten, svaghed, lavt blodsukker, øget svedtendens.


      Nogle patienter har oplevet følgende bivirkninger, mens de tog Vildagliptin Teva og insulin (med eller uden metformin):

    • almindelige: hovedpine, kuldegysninger, kvalme, lavt blodsukker, halsbrand

    • ikke almindelige: diarré, luftafgang fra tarmen.


      Efter denne medicin er blevet markedsført, er følgende bivirkninger blevet rapporteret:

    • ukendt hyppighed (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): kløende udslæt, betændelse i bugspytkirtlen, områder med afskalning af huden eller blærer i huden, muskelsmerter.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:

      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blisterkortet og æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Opbevares ved temperaturer under 25 °C.

    Opbevares i den original emballage for at beskytte mod fugt.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Vildagliptin Teva indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

Vildagliptin Teva 50 mg tabletter er hvide, runde og flade tabletter med skrå kanter, med en diameter på 8,5 mm og præget med ”A013” på den ene side.


Vildagliptin Teva 50 mg tabletter fås i pakninger med 10, 14, 28, 30, 50, 56, 60, 90, 100 og 180 tabletter og i perforerede enkeltdosisblisterpakninger med 10x1, 30x1, 56x1 og 60x1 tabletter.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen: Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem Holland


Repræsentant: Teva Denmark A/S Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg

Telefon: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk

Fremstiller:

Balkanpharma-Dupnitsa AD 3 Samokovsko Shosse Str. Dupnitsa 2600

Bulgarien


Dette lægemiddel er godkendt i medlemslandene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og i Det Forenede Kongerige (Nordirland) under følgende navne Danmark: Vildagliptin Teva

Det Forenede Kongerige

(Nordirland): Vildagliptin 50mg Tablets

Frankrig: Vildagliptine Teva 50mg comprimé

Italien: Vildagliptin Teva 50mg filmtabletta

Portugal: Vildagliptina Teva

Slovakiet: Vildagliptin Teva 50 mg

Spanien: Vildagliptina Teva 50 mg comprimidos EFG

Tjekkiet: Vildagliptin Teva

Ungarn: Vildagliptin Teva 50mg filmtabletta

Østrig: Vildagliptin Actavis 50 mg Tabletten


Denne indlægsseddel blev senest ændret 03/2022.