Hjemmeside Hjemmeside

Symbicort Mite Turbohaler
formoterol and budesonide

Indlægsseddel: Information til brugeren

Symbicort Mite Turbohaler 80 mikrogram/4,5 mikrogram/dosis inhalationspulver

budesonid/formoterolfumaratdihydrat


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

.


Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Symbicort Mite Turbohaler

  3. Sådan skal du bruge Symbicort Mite Turbohaler

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse

    Symbicort Mite Turbohaler er en inhalator, der anvendes til behandling af astma hos voksne, unge og børn i alderen 6 år og derover. Den indeholder to forskellige lægemidler: budesonid og formoterolfumaratdihydrat.


    • Budesonid tilhører den gruppe lægemidler, som kaldes ”kortikosteroider”. Det virker ved, at det dæmper og forebygger den betændelseslignende tilstand, som er i lungerne.

    • Formoterolfumaratdihydrat tilhører den gruppe lægemidler, som kaldes ”langtidsvirkende beta2- adrenoceptoragonister” eller ”bronkodilatatorer”. Det virker ved, at det får de små muskler i luftvejene til at slappe af. Derved får du lettere ved at trække vejret.


      Dette lægemiddel er ikke beregnet til personer med svær astma. Den kan bruges på to måder til behandling af astma:


      1. Nogle personer bruger 2 astmainhalatorer: Symbicort Mite Turbohaler og en separat inhalator med anfaldsmedicin.

        • De bruger Symbicort Mite Turbohaler hver dag. Dette forebygger astmasymptomer.

        • De bruger deres inhalator med anfaldsmedicin, når de får astmasymptomer, for at gøre det lettere at trække vejret igen.


      2. Nogle personer bruger Symbicort Mite Turbohaler som deres eneste astmainhalator.

        • De bruger Symbicort Mite Turbohaler hver dag. Dette forebygger astmasymptomer.

        • De bruger også Symbicort Mite Turbohaler, når de har brug for ekstra doser til lindring af astmasymptomer, for at gøre det lettere at trække vejret igen. De har ikke behov for en separat inhalator til dette.


  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Symbicort Mite Turbohaler

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Brug ikke Symbicort Mite Turbohaler

    • hvis du er allergisk over for budesonid, formoterol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Symbicort Mite Turbohaler (angivet i punkt 6), hvilket er lactose (som indeholder små mængder mælkeproteiner).


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Symbicort Mite Turbohaler, hvis:

    • du har sukkersyge.

    • du har en lungeinfektion.

    • du har højt blodtryk, eller hvis du nogensinde har haft hjerteproblemer (inklusive uregelmæssig hjertebanken, meget hurtig puls, arterieforsnævring eller hjertestop).

    • du har problemer med skjoldbruskkirtlen eller binyrerne.

    • du har lavt indhold af kalium i blodet.

    • du har alvorlige problemer med leveren.

      Sig det til lægen, hvis du oplever sløret syn eller andre synsforstyrrelser.


      Brug af andre lægemidler sammen med Symbicort Mite Turbohaler

      Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.


      Fortæl det til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger et af følgende lægemidler:

    • Beta-blokkere (f.eks. atenol eller propranolol mod for højt blodtryk) inklusive øjendråber (f.eks. timolol mod glaukom).

    • Lægemidler mod hurtig eller uregelmæssig hjertebanken (f.eks. quinidin).

    • Lægemidler som digoxin, som ofte anvendes til behandling af hjertestop.

    • Diuretika, også kendt som vanddrivende midler (f.eks. furosemid). Disse anvendes til behandling af højt blodtryk.

    • Steroider som indtages gennem munden (f.eks. prednisolon).

    • Xanthin lægemidler (f.eks. theophyllin og aminophyllin). Disse anvendes ofte til behandling af astma.

    • Andre bronkodilatatorer (f.eks. salbutamol).

    • Tricykliske antidepressiva (f.eks. amitriptylin).

    • Phenothiazin lægemidler (f.eks. chlorpromazin eller prochlorperazin).

    • Lægemidler, som kaldes proteasehæmmere (f.eks. ritonavir) til behandling af hiv-infektion.

    • Lægemidler, som anvendes til behandling af svampeinfektioner (f.eks. itrakonazol og ketokonazol).

    • Lægemidler til Parkinson’s sygdom (f.eks. levadopa).

    • Lægemidler til problemer med skjoldbruskkirtlen (f.eks. levothyroxin).

      Hvis ovenstående gælder for dig, eller hvis du er usikker, så tal altid med din læge eller apotekspersonalet, inden du tager Symbicort Mite Turbohaler.


      Fortæl også lægen eller apotekspersonalet, hvis du skal have bedøvelse i forbindelse med operation eller hos tandlægen.


      Graviditet, amning og frugtbarhed

    • Hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge til råds, før du tager Symbicort Mite Turbohaler.

    • Hvis du bliver gravid, mens du bruger Symbicort Mite Turbohaler, må du ikke stoppe behandlingen, men kontakte lægen med det samme.

    • Hvis du ammer, bør du tale med din læge, før du bruger Symbicort Mite Turbohaler.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Symbicort Mite Turbohaler påvirker ikke eller i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.


      Symbicort Mite Turbohaler indeholder lactose

      Symbicort Mite Turbohaler indeholder lactose, som er en sukkerart. Kontakt lægen før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Mængden af lactose i dette lægemiddel giver normalt ikke problemer hos personer, der ikke tåler lactose.


      Lactose indeholder små mængder af mælkeproteiner, som kan forårsage allergiske reaktioner.


  3. Sådan skal du bruge Symbicort Mite Turbohaler

    • Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

    • Det er vigtigt, at bruge Symbicort Mite Turbohaler hver dag, også selvom du ikke har nogle astmasymptomer.

    • Din læge vil regelmæssigt tjekke dine astmasymptomer.


      Hvis du hidtil har taget steroidtabletter mod astma eller KOL, kan lægen vælge at nedsætte det antal tabletter, som du skal tage, når du begynder på Symbicort Mite Turbohaler. Hvis du har taget steroid i tabletform i længere tid, kan lægen foreslå løbende blodprøvekontrol. Når du begynder at tage færre steroidtabletter, vil du måske få generel util pashed, også selvom dine luftvejssymptomer er i bedring. Du kan få symptomer såsom tilstoppet næse eller snue, svækkelse, muskel- og ledsmerter eller udslæt (eksem). Kontakt straks lægen, hvis et af disse symptomer bliver generende, eller

      hvis du får symptomer såsom hovedpine, træthed, kvalme eller opkastning. Du skal måske have anden medicin, hvis du får symptomer på allergi eller gigt. Tal med lægen, hvis du er usikker på, om du bør fortsætte med at bruge Symbicort Mite Turbohaler.


      Din læge vil måske overveje at give dig steroidtabletter ud over din sædvanlige behandling i perioder med stress (f.eks. hvis du har en luftvejsinfektion eller før en operation).


      Vigtig information vedrørende dine astmasymptomer

      Hvis du føler, at du får åndenød eller hvæser, når du bruger Symbicort Mite Turbohaler, skal du fortsætte med at bruge Symbicort Mite Turbohaler, men kontakte din læge hurtigst muligt, da du kan have brug for yderligere behandling.


      Kontakt straks lægen hvis:

    • Din åndenød bliver forværret, eller du ofte vågner om natten med astmasymptomer.

    • Dit bryst føles tungt om morgenen, eller hvis tunghedsfølelsen varer længere end normalt.

Disse tegn kan betyde, at din astma ikke er kontrolleret godt nok, og du kan have behov for en anden eller yderligere behandling med det samme.


Astma

Symbicort Mite Turbohaler kan bruges på to måder til behandling af astma. Den mængde Symbicort Mite Turbohaler som skal bruges, og hvornår den skal tages, afhænger af, hvordan den er blevet ordineret til dig.

  1. Hvis du har fået ordineret Symbicort Mite Turbohaler og en separat inhalator med anfaldsmedicin, skal du læse afsnittet ”a) Brug Symbicort Mite Turbohaler og en separat inhalator med anfaldsmedicin”.

  2. Hvis du har fået ordineret Symbicort Mite Turbohaler som din eneste inhalator, skal du læse afsnittet ”b) Brug Symbicort Mite Turbohaler som din eneste astmainhalator”.


  1. Brug Symbicort Mite Turbohaler og en separat inhalator med anfaldsmedicin. Brug din Symbicort Mite Turbohaler hver dag. Dette forebygger astmasymptomer.


    Voksne (fra 18 år)

    • Den normale dosis er 1 eller 2 inhalationer 2 gange dagligt.

    • Din læge kan øge dosis til 4 inhalationer 2 gange dagligt.

    • Hvis dine symptomer er velkontrollerede, vil din læge måske bede dig om kun at tage din medicin én gang dagligt.


      Unge (12 til 17 år)

    • Den normale dosis er 1 eller 2 inhalationer 2 gange dagligt.

    • Hvis dine symptomer er velkontrollerede, vil din læge måske bede dig om kun at tage din medicin én gang dagligt.


      Børn (6 til 11 år)

      • Den normale dosis er 2 inhalationer 2 gange dagligt. Børn under 6 år bør normalt ikke bruge Symbicort Mite Turbohaler.

        Din læge (eller astmasygeplejerske) vil hjælpe dig med at håndtere din astma. De vil justere dosis til den laveste, der kan kontrollere din astma. Dosis må ikke justeres uden, at du først har talt med din læge (eller astmasygeplejerske).


        Brug din separate inhalator med anfaldsmedicin til behandling af astmasymptomer, når de opstår. Du bør altid have din inhalator med anfaldsmedicin på dig, så du kan bruge den, når du får behov for det. Anvend ikke Symbicort Mite Turbohaler til at behandle astmasymptomerne – anvend din inhalator med anfaldsmedicin.


  2. Brug Symbicort Mite Turbohaler som din eneste astmainhalator

    Du må kun bruge Symbicort Mite Turbohaler på denne måde, hvis din læge har ordineret det, og du er 12 år eller derover.


    Brug Symbicort Mite Turbohaler hver dag. Dette forebygger astmasymptomer. Du kan bruge:

    • 1 inhalation om morgenen og 1 inhalation om aftenen

eller eller



Du bør altid have Symbicort Mite Turbohaler inhalator på dig, så du kan bruge den, når du får behov for det. Der er normalt ikke behov for mere end 8 inhalationer om dagen. Din læge kan dog tillade op til 12 inhalationer i en begrænset periode.


Hvis du regelmæssigt har behov for 8 eller flere inhalationer, skal du kontakte lægen. Du har måske brug for at få ændret behandlingen.


Brug ikke mere end 12 inhalationer over 24 timer.


Hvis du dyrker motion og får astmasymptomer, så brug Symbicort Mite Turbohaler som beskrevet her. Du må dog ikke anvende Symbicort Mite Turbohaler lige før motion for at forebygge astmasymptomer.


Klargøring af din nye Symbicort Mite Turbohaler inhalator

Før du bruger en ny Symbicort Mite Turbohaler inhalator for første gang, skal du gøre den klar til brug på følgende måde:


Hvis du har taget for meget Symbicort Mite Turbohaler

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Symbicort Mite Turbohaler, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

De mest almindelige symptomer som kan forekomme, hvis du har taget mere Symbicort Mite Turbohaler, end du bør, er rysten, hovedpine eller hurtig hjertebanken.


Hvis du har glemt at tage Symbicort Mite Turbohaler

Hvis du glemmer at tage en dosis, så tag den så snart du kommer i tanke om det. Hvis det er tæt på at være tid til den næste dosis, så vent bare indtil da.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om


  1. Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Hvis følgende sker for dig, skal du stoppe med at tage Symbicort Mite Turbohaler og kontakte lægen omgående:


    • Hævelse af ansigtet, særligt omkring munden (tunge og/eller svælg og/eller synkebesvær) eller kløende udslæt sammen med vejrtrækningsbesvær (angioødem) og/eller pludselig følelse af besvimelse. Dette kan være tegn på, at du har en allergisk reaktion. Dette sker sjældent (hos færre end 1 ud af 1.000 personer).

    • Pludselig akut hvæsende vejrtrækning eller åndenød umiddelbart efter brug af inhalatoren. Hold straks op med at brug Symbicort Mite Turbohaler inhalatoren, hvis du får et af disse symptomer, og brug i stedet inhalatoren til anfaldsbehandling. Kontakt straks lægen, da du måske skal have din behandling ændret. Dette sker meget sjældent (hos færre end 1 ud af 10.000 personer).


      Andre mulige bivirkninger:

      Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

    • Palpitationer (opmærksom på din hjertebanken), skælven og rysten. Hvis dette forekommer, er det sædvanligvis mildt og forsvinder, når du fortsætter med at bruge Symbicort Mite Turbohaler.

    • Svampeinfektion i munden. Skyl munden med vand efter du har brugt din inhalator.

    • Let irritation i halsen, hoste og hæshed.

    • Hovedpine.


      Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):


    • Rastløshed, nervøsitet og ophidselse.

    • Søvnforstyrrelser.

    • Svimmelhed.

    • Kvalme.

    • Hurtig hjertebanken.

    • Blå mærker.

    • Muskelkramper.

    • Sløret syn.


      Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):


    • Udslæt, kløe.

    • Bronkospasme (sammentrækning af musklerne i luftvejene som medfører hvæsen). Hvis der pludselig opstår hvæsen efter brug af Symbicort Mite Turbohaler, så stop med at tage Symbicort Mite Turbohaler og kontakt straks lægen.

    • Lavt indhold af kalium i blodet.

    • Uregelmæssig hjertebanken.


      Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer):


    • Depression.

    • Ændret adfærd, hovedsageligt hos børn.

    • Brystsmerter eller tæthedsfølelse i brystet (angina pectoris).

    • Forhøjet sukkerindhold (glucose) i blodet.

    • Smagsforstyrrelser, ubehagelig smag i munden.

    • Varierende blodtryk.


      Inhalerede kortikosteroider kan påvirke den normale produktion af steroidhormoner i din krop, specielt hvis du bruger høje doser i lang tid. Disse påvirkninger inkluderer:

      • ændring i knoglemarvsdensiteten (knoglerne bliver tyndere).

      • kataract (sløring af øjets linse).

      • glaucom (øget tryk i øjet).

      • nedsat væksthastighed hos børn og unge.

      • påvirkning af binyren (lille kirtel ved siden af nyrerne).

      Disse påvirkninger sker mere sjældent med inhaleret kortikosteroid end med kortikosteroidtabletter.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

      bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  2. Opbevaring

    • Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

    • Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Hvis pakningen er mærket med EXP betyder det at udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    • Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

    • Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  3. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Symbicort Mite Turbohaler indeholder


Symbicort Mite Turbohaler 80/4,5 mikrogram/dosis kan være mærket med Symbicort 100/6 mikrogram/dosis under beskyttelseshætten. Dette er en anden måde at skrive styrken på. Styrken 80/4,5 mikrogram/dosis (den inhalerede dosis) afgiver samme mængde budesonid og formoterol som styrken 100/6 mikrogram/dosis (den afmålte dosis).


Udseende og pakningsstørrelser:

Symbicort Mite Turbohaler er en inhalator, som indeholder din medicin. Inhalationspulveret er hvidt. Hver inhalator indeholder 120 doser og har en hvid krop med et rødt bundstykke.


Symbicort Mite Turbohaler fås i:

Symbicort Mite Turbohaler 80/4,5 mikrogram/dosis i pakninger med 120 doser.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S Mail: info@orifarm.com

Tlf.: +45 6395 2700


Fremstiller:

Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ


For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S. I Danmark markedsføres Symbicort Mite Turbohaler også som Symbicort Mite Turbuhaler.

Denne indlægsseddel blev senest ændret 06/2021


1000097838-003-01