Hjemmeside Hjemmeside

Viacoram
perindopril and amlodipine

Indlægsseddel: Information til brugeren


Viacoram 3,5 mg/2,5 mg tabletter Viacoram 7 mg/5 mg tabletter perindoprilarginin / amlodipin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Angioødem:

Angioødem (en alvorlig allergisk reaktion med hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg, der kan forårsage vejrtræknings- og/eller synkebesvær) er blevet rapporteret hos patienter behandlet med

ACE-hæmmere, herunder perindopril. Det kan opstå på ethvert tidspunkt under behandlingen. Hvis du udvikler sådanne symptomer skal du stoppe med at tage Viacoram og straks kontakte din læge. Se også punkt 4.


Fortæl det til lægen, hvis du tror, at du er (eller kunne blive) gravid. Viacoram bør ikke tages tidligt i graviditeten, og du må ikke tage medicinen, hvis du er mere end 3 måneder henne, da det kan give alvorlige fosterskader, hvis medicinen bruges på dette tidspunkt (se afsnittet "Graviditet").


Du bør oplyse din læge eller det øvrige sundhedspersonale om, at du får Viacoram, hvis du:


Børn og unge

Viacoram må ikke bruges til børn og unge.

Brug af anden medicin sammen med Viacoram

Fortæl altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.


Undgå at tage Viacoram sammen med:

Brug af Viacoram sammen med mad og drikke

Se punkt 3.


Grapefrugtjuice og grapefrugt bør ikke indtages af patienter, der tager Viacoram. Dette skyldes, at grapefrugt og grapefrugtjuice kan medføre en stigning af blodets koncentration af det aktive stof amlodipin, hvilket kan medføre en uforudsigelig forøgelse af Viacoram's blodtryksnedsættende virkning.


Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


Graviditet

Fortæl det til lægen, hvis du tror, at du er (eller kunne blive) gravid. Din læge vil normalt råde dig til at holde op med at tage Viacoram, før du bliver gravid, eller så snart du ved, at du er gravid, og vil anbefale, at du skifter til en anden medicin i stedet for Viacoram. Viacoram bør ikke tages tidligt i graviditeten, og du må ikke tage medicinen, hvis du er mere end 3 måneder henne, da den kan give alvorlige fosterskader, hvis den tages efter de første tre måneder af graviditeten.


Amning

Det er vist, at amlodipin udskilles i modermælk i små mængder. Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller ønsker at begynde at amme. Du må ikke tage Viacoram, hvis du ammer, og lægen kan give dig en anden medicin, hvis det er vigtigt, at du ammer – f.eks. hvis du har et nyfødt eller for tidligt født barn.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Viacoram kan påvirke din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Du skal ikke føre motorkøretøj eller betjene maskiner, hvis tabletterne får dig til at føle dig utilpas, svimmel, svag eller træt eller fremkalder hovedpine. Kontakt da straks din læge.


Viacoram indeholder lactosemonohydrat

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


  1. Sådan skal du tage Viacoram


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. Den anbefalede dosis er én tablet Viacoram 3,5 mg/2,5 mg én gang daglig.

    Hvis du lider af moderat nedsat nyrefunktion, kan din læge råde dig til at tage én tablet Viacoram 3,5 mg/2,5 mg hver anden dag i begyndelsen af behandlingen.


    Din læge kan om nødvendigt beslutte at øge din dosis efter en måned til Viacoram 7 mg/5 mg én gang daglig, afhængigt af hvordan du reagerer på behandlingen.


    En tablet Viacoram 7 mg/5 mg én gang daglig er den højeste anbefalede dosis mod for højt blodtryk. Tag helst din tablet på samme tid hver dag, om morgenen før et måltid.

    Overskrid ikke den ordinerede dosis.


    Hvis du har taget for meget Viacoram

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Viacoram, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Den mest sandsynlige

    bivirkning i tilfælde af en overdosis er lavt blodtryk, der kan få dig til at føle dig svimmel eller besvime. I så fald kan det hjælpe at lægge sig ned med benene hævet.


    Hvis du har glemt at tage Viacoram

    Det er vigtigt, at du tager medicinen hver dag, da regelmæssig behandling virker bedre. Hvis du alligevel glemmer at tage en dosis Viacoram, skal du tage den næste dosis til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du holder op med at tage Viacoram

    Da behandling med Viacoram sædvanligvis vil være livslang, skal du konsultere din læge, før du stopper behandlingen.

    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Stop med at tage lægemidlet og kontakt straks en læge, hvis du får nogen af følgende bivirkninger, der kan være alvorlige:

    • pludselig åndenød, brystsmerter, kortåndethed eller åndedrætsbesvær (bronkospasme) (ikke almindelig - kan påvirke op til 1 ud af 100 personer),

    • hævelse af øjenlåg, ansigt eller læber (ikke almindelig - kan påvirke op til 1 ud af 100 mennesker),

    • hævelse af tunge og hals, der medfører udtalt åndedrætsbesvær (angioødem) (ikke almindelig - kan påvirke op til 1 ud af 100 personer),

    • alvorlige hudreaktioner herunder kraftig hududslæt, nældefeber, rødme på huden over hele kroppen, alvorlig kløe (erythema multiforme) (meget sjælden - kan påvirke op til 1 ud af

      10.000 personer), blærer, afskalning og hævelser af huden (eksfoliativ dermatitis) (meget sjælden - kan påvirke op til 1 ud af 10.000 personer), betændelse i slimhinder (Stevens Johnson Syndrom) (meget sjælden - kan påvirke op til 1 ud af 10.000 personer), toksisk epidermal nekrolyse (ikke kendt) eller andre allergiske reaktioner (ikke almindelig - kan påvirke op til 1 ud af 100 personer),

    • alvorlig svimmelhed eller besvimelse pga. lavt blodtryk (almindelig - kan påvirke op til 1 ud af 10 personer),

    • svaghed i arme og ben, eller problemer med at tale, der kan være tegn på et muligt slagtilfælde (meget sjælden - kan påvirke op til 1 ud af 10.000 personer),

    • hjerteanfald, brystsmerter (hjertekramper) (meget sjælden - kan påvirke op til 1 ud af

      10.000 personer), usædvanlig hurtig eller unormal hjertebanken (almindelig - kan påvirke op til 1 ud af 10 personer),

    • betændelse i bugspytkirtlen som kan forårsage alvorlige mave- og rygsmerter ledsaget af slem utilpashed (meget sjælden - kan påvirke op til 1 ud af 10.000 personer),

    • gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot), der kan være tegn på leverbetændelse (meget sjælden - kan påvirke op til 1 ud af 10.000 personer).


      Følgende bivirkninger er rapporteret med Viacoram. Hvis disse bivirkninger bliver generende, bør du

      kontakte din læge:

    • Almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 10 personer): ørhed, hoste, væskeophobning (ødem).

    • Ikke almindelig: (kan påvirke op til 1 ud af 100 personer): højt indhold af kalium i blodet, der kan forårsage unormal hjerterytme (hyperkaliæmi), for højt indhold af sukker i blodet (hyperglykæmi), træthed.


    Følgende bivirkninger er rapporteret med perindopril eller amlodipin, og er enten ikke set for Viacoram eller er set med en højere forekomst end ved Viacoram. Disse bivirkninger kan også forekomme med Viacoram. Hvis disse bivirkninger bliver generende, bør du kontakte din læge:

    • Meget almindelige bivirkninger (kan påvirke flere end 1 ud af 10 patienter): væskeophobning (ødem).

    • Almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 10 personer): hovedpine, søvnighed (især i begyndelsen af behandlingen), unormal smagsopfattelse, følelsesløshed eller snurrende fornemmelse i arme eller ben, svimmelhed, synsforstyrrelser (herunder dobbeltsyn), tinnitus (ringen for ørerne), hjertebanken (man mærker tydeligt hjertet slå), ansigtsrødmen, kortåndethed, mavesmerter, kvalme, opkast, fordøjelsesbesvær, ændret afføringsmønster, forstoppelse, diarré, kløe, hududslæt, rødmen af huden, hævede ankler, muskelkramper, træthed, svaghed.

    • Ikke almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 100 personer): stigning i visse hvide blodlegemer (eosinofili), lavt indhold af salt i blodet (hyponatriæmi), lavt indhold af sukker i blodet (hypoglykæmi), humørsvingninger, angst, søvnløshed, depression, søvnforstyrrelser, besvimelse, tab af smertesans, rysten, karbetændelse, snue (tæt næse eller næseflod), mundtørhed, svedtendens, hårtab, røde områder på huden, misfarvning af huden, blisterdannelse på huden, lysfølsomhed af huden, rygsmerter, muskel- eller ledsmerter, vandladningsforstyrrelser, øget trang til natlig vandladning, hyppigere vandladning, nyreproblemer, rejsningsbesvær, ubehag af eller forstørrede bryster hos mænd, brystsmerter, utilpashed, smerter, vægtstigning eller –tab, øget blodurinstof, øget blodkreatinin, faldtendens, feber.

    • Sjældne bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 1000 personer): forvirring, forværring af psoriasis, højt indhold af bilirubin i blodet, forhøjet indhold af leverenzymer i blodet.

    • Meget sjældne bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 10.000 personer): ændringer i blodværdier såsom lavere indhold af hvide- og røde blodlegemer, lavere hæmoglobinniveau, lavere indhold af blodplader, øget muskelspænding, nerveforstyrrelser der kan forårsage svaghed, prikkende fornemmelse eller følelsesløshed, en sjælden type lungebetændelse (eosinofil pneumoni), hævede gummer, udspilede tarme (mavekatar), gulfarvning af huden (gulsot), akut nyresvigt.

    Hyppighed ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): rysten, stivhed i kroppen, udtryksløst ansigt, langsomme bevægelser og gangbesvær, der består af slæbende skridt og dårlig balance, misfarvning, følelsesløshed og smerter i fingre eller tæer (Raynauds fænomen).


    Koncentreret urin (mørk urin), kvalme eller opkastning, muskelkramper, forvirring og krampeanfald, som kan skyldes uhensigtsmæssig udskillelse af hormonet ADH (antidiuretisk hormon) kan forekomme med ACE-hæmmere. Kontakt lægen hurtigst muligt, hvis du får disse symptomer.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder Lægemiddelstyrelsen

    Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på karton og flaske. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

    Tabletbeholder med 10 tabletter: Anvendes inden 10 dage efter åbning. Tabletbeholder med 28 eller 30 tabletter: Anvendes inden 30 dage efter åbning. Tabletbeholder med 50 tabletter: Anvendes inden 50 dage efter åbning.

    Tabletbeholder med 100 tabletter: Anvendes inden 90 dage efter åbning.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Viacoram indeholder


Udseende og pakningsstørrelser

Viacoram 3,5 mg/2,5 mg tabletter er hvide, runde tabletter, 5 mm i diameter.

Viacoram 7 mg/5 mg tabletter er hvide, runde tabletter, 6 mm i diameter, præget med ţ˙ på den ene side.


Viacoram tabletter 3,5 mg/2,5 mg og Viacoram tabletter 7 mg/5 mg fås i pakninger med 10, 28, 30, 60 (2 tabletbeholdere med 30 tabletter), 84 (3 tabletbeholdere med 28 tabletter), 90 (3 tabletbeholdere

med 30 tabletter), 100 (2 tabletbeholdere med 50 tabletter), 100 eller 500 (5 tabletbeholdere med

100 tabletter) tabletter.


Tørremidlet er i tabletbeholderproppen.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Les Laboratoires Servier 50, rue Carnot

92284 Suresnes cedex Frankrig


Fremstiller:

Servier (Ireland) Industries Ltd Gorey Road

Arklow – Co. Wicklow – Irland


Repræsentant

Servier Danmark A/S Lyngbyvej 2

2100 København Ø Danmark


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:


Bulgarien

Prestarium Co start, таблетки

Cypern

Viacoram, δισκία


Danmark

Viacoram

Estland

Viacoram

Frankrig

Amplival, comprimé

Grækenland

Viacoram, δισκία

Holland

Viacoram, tabletten

Irland

Viacoram, tablet

Italien

Viacoram, compresse

Kroatien

Viacoram, tablete

Letland

Viacoram, tabletes

Litauen

Viacoram, tabletės

Polen

Co-Prestarium Initio

Rumænien

Viacoram, comprimate

Slovakiet

Prestance Initio, tablety

Slovenien

Viacoram tablete

Spanien

Viacoram comprimidos

Tjekkiet

Prestalia, tablety

Tyskland

Viacoram, Tabletten

Østrig

Viacoram, Tabletten


Denne indlægsseddel blev senest ændret 12/2019

.