Rixathon
rituximab
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at få Rixathon
Sådan gives Rixathon
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Rixathon indeholder det aktive indholdsstof rituximab. Det er en type protein, der kaldes et monoklonalt antistof. Det binder sig til overfladen på de hvide blodlegemer, der kaldes B-lymfocytter.
Når rituximab bindes til overfladen af denne celle, dør cellen.
Rixathon kan anvendes til behandling af flere forskellige tilstande hos voksne og børn. Din læge kan ordinere Rixathon til behandling for:
Non-Hodgkin-lymfom er en sygdom i lymfesystemet (en del af immunsystemet), der påvirker de hvide blodlegemer, der kaldes B-lymfocytter.
Hos voksne kan Rixathon anvendes alene eller sammen med kemoterapi.
Hvis behandlingen virker, kan Rixathon gives som vedligeholdelsesbehandling i 2 år efter, den første behandling er givet.
Hos børn og unge anvendes Rixathon sammen med kemoterapi.
CLL er den almindeligste form for leukæmi hos voksne. CLL påvirker en bestemt lymfocyt, nemlig B- cellen, som findes i knoglemarven og dannes i lymfeknuderne. Patienter med CLL har for mange
unormale lymfocytter, som hovedsageligt ophobes i knoglemarven og blodet. Det er formeringen af disse unormale B-lymfocytter, der er årsagen til de symptomer, du kan have. Rixathon anvendt
sammen med kemoterapi ødelægger disse celler, som gradvis fjernes fra kroppen ved biologiske processer.
Rixathon anvendes til behandling af reumatoid artrit. Reumatoid artrit er en sygdom i leddene. B- lymfocytter er medvirkende til nogle af de symptomer, du har. Rixathon anvendes til at behandle reumatoid artrit hos personer, der allerede har prøvet anden medicin, men hvor denne medicin enten er holdt op med at virke, ikke har virket godt nok eller har medført bivirkninger. Rixathon bruges som regel sammen med et andet lægemiddel, kaldet methotrexat.
Rixathon bremser beskadigelsen af dine led forårsaget af reumatoid artrit og forbedrer din evne til at udføre normale daglige aktiviteter.
Den bedste virkning af Rixathon ses hos dem, som har en positiv blodprøve for reumafaktor (RF) og
/eller for antistoffer mod cyklisk citrullinerede peptider (anti-CCP). Begge prøver er almindeligvis positive ved reumatoid artrit og hjælper med at bekræfte diagnosen.
Når Rixathon gives i kombination med binyrebarkhormon for at behandle sygdommen GPA (blev tidligere kaldt Wegeners granulomatose) eller MPA hos voksne og børn på 2 år og opefter.
GPA og MPA er to former for inflammation (betændelse) i blodkarrene. Det er som regel lunger og nyrer, der bliver påvirket, men sygdommene kan også påvirke andre organer. B-lymfocytter er involveret i årsagen til disse tilstande.
Rixathon anvendes til behandling af patienter med moderat til svær pemfigus vulgaris. PV er en autoimmun sygdom, der forårsager smertefulde blærer på huden og mundens, næsens, halsens og kønsorganernes slimhinder.
du er allergisk over for rituximab, andre proteiner, der ligner rituximab eller et af de øvrige indholdsstoffer i Rixathon (angivet i punkt 6).
du i øjeblikket har en aktiv svær infektion.
du har et svagt immunforsvar.
du har svært nedsat hjertefunktion eller svær, ukontrolleret hjertesygdom og har reumatoid artrit, granulomatose med polyangiitis, mikroskopisk polyangiitis eller pemfigus vulgaris.
Du må ikke få Rixathon, hvis ét eller flere af ovenstående punkter gælder for dig. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, inden du får Rixathon.
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, inden du får Rixathon, hvis:
du nogensinde har haft leverbetændelse eller måske har leverbetændelse nu. Det er vigtigt, fordi Rixathon i enkelte tilfælde har forårsaget, at en tidligere leverbetændelse (hepatitis B) er blevet aktiv igen. Dette kan i sjældne tilfælde være dødeligt. Patienter, som en gang har haft leverbetændelse, vil blive omhyggeligt undersøgt af lægen for tegn på denne infektion.
du nogensinde har haft hjerteproblemer (f.eks. angina, hjertebanken eller hjertesvigt) eller vejrtrækningsbesvær.
Hvis ét eller flere af ovenstående punkter gælder for dig (eller du er i tvivl), skal du kontakte lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, inden du får Rixathon. Du kan have behov for ekstra overvågning under din behandling med Rixathon.
hvis du tror, du måske har en infektion, selv en mild form som for eksempel en forkølelse.
Cellerne, der påvirkes af Rixathon hjælper med at bekæmpe infektioner, og du bør vente med behandling med Rixathon, indtil infektionen er forsvundet. Fortæl også lægen, hvis du tidligere
har haft mange infektioner eller lider af alvorlige infektioner
Non-Hodgkin-lymfom
Rixathon kan bruges til behandling af børn og unge i alderen 6 måneder og derover, som har non- Hodgkin-lymfom, særligt CD20 positivt diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL), Burkitt lymfom (BL)/Burkitt leukæmi (akut leukæmi i modne B-celler) (B-ALL) eller Burkitt-lignende lymfom (BLL). Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, inden medicinen gives, hvis du eller dit barn er under 18 år.
Granulomatose med polyangiitis (GPA) eller mikroskopisk polyangiitis (MPA)
Rixathon kan anvendes til behandling af børn og unge på 2 år og opefter, med GPA (tidligere kaldet Wegeners granulomatose) eller MPA. Der er ikke meget information om brugen af Rixathon hos børn og unge med andre sygdomme.
Du skal kontakte lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, inden medicinen gives, hvis du eller dit barn er under 18 år.
Fortæl lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken om al medicin, du tager i øjeblikket, har taget for nyligt eller planlægger at tage. Det gælder også medicin, der ikke er på recept, og naturlægemidler. Det er vigtigt, da Rixathon kan påvirke virkningen af anden medicin, og anden medicin kan påvirke virkningen af Rixathon.
Det er særligt vigtigt at fortælle lægen:
om du tager medicin mod forhøjet blodtryk. Du kan blive bedt om ikke at tage denne medicin i 12 timer inden, du får Rixathon. Nogle har oplevet, at blodtrykket faldt, mens de fik Rixathon
om du nogensinde har fået medicin, der påvirker immunforsvaret, f.eks. kemoterapi eller medicin, der nedsætter immunforsvaret.
Hvis ét eller flere af ovenstående punkter gælder for dig (eller du er i tvivl), skal du kontakte lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, inden du får Rixathon.
Du skal kontakte lægen eller sundhedspersonalet, hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid. Rixathon kan passere moderkagen og påvirke barnet.
Hvis du er i den fødedygtige alder, skal du og din partner bruge sikker prævention, mens du er i
behandling med Rixathon. I skal fortsætte med sikker prævention i 12 måneder efter din sidste behandling med Rixathon. Rixathon udskilles i modermælk i små mængder. Idet langtidseffekten på
ammende spædbørn er ukendt, anbefales amning ikke under behandling med Rixathon og i op til 12
måneder derefter.
Det vides ikke, om rituximab påvirker din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
Dette lægemiddel indeholder 52,6 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) pr. 10 ml hætteglas og 263,2 mg pr. 50 ml hætteglas. Dette svarer til 2,6 % (for et 10 ml hætteglas) og 13,2 %
(for et 50 ml hætteglas) af den anbefalede maksimale daglige indtagelse af natrium for en voksen.
Du får Rixathon af en læge eller sygeplejerske med erfaring i denne behandling. De vil overvåge dig, mens du får medicinen. Dette er i tilfælde af, at du skulle få bivirkninger.
Rixathon gives altid i et drop (intravenøs infusion).
Inden du får Rixathon, vil du få anden medicin (præmedicin), der forebygger eller mindsker mulige bivirkninger.
Hvis du får Rixathon alene
Rixathon gives en gang ugentligt i 4 uger. Gentagne behandlingsforløb med Rixathon er mulige.
Hvis du får Rixathon sammen med kemoterapi
Rixathon gives samme dag som kemoterapien. Det vil sædvanligvis sige hver 3. uge, op til 8 gange.
Hvis medicinen virker godt hos dig, kan du få Rixathon som vedligeholdelsesbehandling hver 2. eller 3. måned i op til 2 år. Lægen kan ændre dette afhængigt af, hvorledes medicinen virker på dig.
Hvis du er under 18 år
Du vil få Rixathon sammen med kemoterapi. Du vil få Rixathon op til 6 gange i en periode på 3,5 – 5,5 måneder.
Hvis du behandles med Rixathon i kombination med kemoterapi, vil du få en infusion med Rixathon på dag 0 i serie 1 og derefter på dag 1 i hver af i alt 6 serier. Hver serie varer 28 dage. Kemoterapien skal gives efter infusionen med Rixathon. Din læge vil tage stilling til, om du samtidig skal have understøttende behandling.
Hvert behandlingsforløb består af to separate infusioner, der gives med 2 ugers mellemrum. Gentagne behandlingsforløb med Rixathon er mulige. Afhængigt af kliniske fund og symptomer på din sygdom,
vil din læge bedømme, om du skal have mere Rixathon. Dette kan være om flere måneder.
Hvert behandlingsforløb består af fire separate infusioner, der gives med én uges mellemrum. Du vil som regel få en indsprøjtning med binyrebarkhormon, inden behandlingen med Rixathon påbegyndes.
Lægen kan give dig binyrebarkhormon-tabletter på et hvilket som helst tidspunkt for at behandle din tilstand.
Hvis du er 18 år eller derover og reagerer godt på behandlingen kan du få Rixathon som
vedligeholdesesbehandling. Dette vil blive givet som to separate infusioner med to ugers mellemrum, efterfulgt af én infusion hver 6. måned i mindst 2 år. Din læge kan beslutte at behandle dig i længere tid med Rixathon (op til 5 år), alt efter hvor godt du reagerer på medicinen.
Hvert behandlingsforløb består af to separate infusioner, der gives med 2 ugers mellemrum. Hvis du reagerer godt på behandlingen, kan du få Rixathon som vedligeholdelsesbehandling. Vedligeholdelsesbehandling vil gives 1 år og 18 måneder efter behandlingens start og herefter hver
6. måned efter behov. Din læge kan ændre dette, afhængigt af hvordan du reagerer på behandlingen. Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis det er noget, du er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De fleste bivirkninger er lette til moderate men nogle kan være alvorlige og kræve behandling.
Sjældent har nogle af disse bivirkninger været dødelige.
Under eller inden for de første 24 timer af infusionen kan du få feber, kuldegysninger og rysten. Mindre hyppigt kan nogle patienter opleve smerte ved infusionsstedet, blærer, hudkløe, kvalme, træthed, hovedpine, vejrtrækningsbesvær, øget blodtryk, hvæsen, ubehag i halsen, hævelse af tunge eller hals, kløende eller løbende næse, opkastning, rødme eller hjertebanken, hjerteanfald eller lavt antal blodplader. Hvis du har hjerteproblemer eller angina pectoris kan symptomerne forværres. Fortæl det straks til den person, der giver dig infusionen, hvis du eller dit barn oplever nogle af disse symptomer, da infusionshastigheden måske skal nedsættes eller stoppes. Du kan behøve yderligere behandling som antihistamin eller paracetamol. Når disse symptomer forsvinder eller forbedres, kan infusionen fortsættes. Ved de efterfølgende infusioner vil hyppigheden af disse reaktioner være mindre. Hvis disse reaktioner er alvorlige, kan lægen vælge at stoppe behandlingen med Rixathon.
feber, hoste, ondt i halsen, brændende smerte ved vandladning eller følelse af svaghed eller almen utilpashed
hukommelsestab, koncentrationsbesvær, besvær med at gå eller synstab – dette kan skyldes en meget sjælden, alvorlig hjerneinfektion, der i nogle tilfælde har været dødelig (progressiv multifokal leukoencefalopati eller PML).
Risikoen for infektioner kan øges under behandling med Rixathon.
Det vil ofte dreje sig om forkølelser, men der har været tilfælde af lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Disse er angivet under ”Andre bivirkninger”.
Hvis du behandles for reumatoid artritis, granulomatose med polyangiitis, mikroskopisk polyangiitis eller pemfigus vulgaris vil du også finde denne information i patientkortet, som du har fået af lægen. Det er vigtigt, at du gemmer dette kort og viser det til din partner eller hjælper.
Meget sjældent kan der forekomme alvorlige, eventuelt livstruende hudsygdomme med blærer. Rødme, ofte forbundet med blærer, kan forekomme på hud og slimhinder såsom på indersiden af
munden, kønsdele eller øjenlåg og kan være ledsaget af feber. Fortæl det øjeblikkeligt til lægen, hvis
Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):
bakterie-eller virusinfektioner, bronkitis
lavt antal hvide blodlegemer med eller uden feber eller lavt antal blodplader
kvalme
skaldede pletter i hårbunden, kulderystelser, hovedpine
lavt immunforsvar, fordi indholdet af antistoffer i blodet, som beskytter mod infektion, kaldet immunglobuliner (IgG), falder.
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):
infektioner i blodet (sepsis), lungebetændelse, helvedesild, forkølelse, infektion i bronkierne, svampeinfektioner, infektioner af ukendt oprindelse, bihulebetændelse, leverbetændelse (hepatitis B)
lavt antal røde blodlegemer (anæmi), lavt antal af alle blodlegemer
allergiske reaktioner (overfølsomhed)
højt blodsukker, vægttab, hævelse i ansigt og krop, høje niveauer af enzymet LD (laktatdehydrogenase) i blodet, lavt indhold af kalk i blodet
usædvanlig følelse i huden, f.eks. følelsesløshed, prikken, stikken, brænden, myrekryb, nedsat følesans
rastløshed, søvnproblemer
udtalt rødme i ansigtet og andre områder af huden på grund af udvidede blodkar
svimmelhed, nervøsitet
tåreflåd, problemer med tårekanaler, irriterede øjne (konjunktivitis)
ringen for ørerne, øresmerter
hjerteproblemer, f.eks. hjerteanfald, uregelmæssig eller hurtig hjerteaktion (puls)
højt eller lavt blodtryk (lavt blodtryk særligt når du rejser dig op)
sammensnøring af musklerne i luftvejene, som forårsager hvæsende vejrtrækning (bronkospasme), inflammation (betændelseslignende reaktion), irritation i lungerne, halsen eller bihulerne, åndenød, løbende næse
opkastning, diarré, mavesmerter, irritation eller sår i svælg eller mund, synkebesvær, forstoppelse, fordøjelsesproblemer
spiseforstyrrelser, for lille fødeindtagelse, der medfører vægttab
nældefeber, øget svedtendens, nattesved
muskelproblemer, f.eks. muskelkramper, led- eller muskelsmerter, ryg- og nakkesmerter
tumorsmerter
almen utilpashed og træthed, rystelser, tegn på influenza
svigt af mange organer.
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):
blodprop, nedsat produktion og hurtigere ødelæggelse af røde blodlegemer (aplastisk hæmolytisk anæmi), hævede eller forstørrede lymfekirtler
dårligt humør og manglende interesse eller glæde ved ting, nervøsitet
smagsforstyrrelser, f.eks. at ting smager anderledes, end de plejer
hjerteproblemer, f.eks. nedsat hjerteaktion eller brystsmerter (angina)
astma, kroppens organer får for lidt ilt
opsvulmet mave.
Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):
kortvarig stigning i antallet af bestemte antistoffer kaldet immunglobuliner i blodet (IgM), kemiske forstyrrelser i blodet forårsaget af nedbrydningen af døende kræftceller
nerveskader i arme og ben, lammelse af ansigtet
hjertesvigt
irritation i blodkarrene, der kan medføre hudsymptomer
vejrtrækningsstop
beskadigelse af tarmvæggen
svære hudproblemer med blister, der kan være livsfarlige. Rødme, ofte forbundet med blærer, kan forekomme på hud og slimhinder, såsom på indersiden af munden, kønsdele eller øjenlåg, og kan være ledsaget af feber
nyresvigt
svært synstab.
Ikke kendt (det vides ikke, hvor ofte disse bivirkninger forekommer):
forsinket fald i de hvide blodlegemer
nedsat antal blodplader umiddelbart efter infusionen; dette kan rette sig, men kan i sjældne tilfælde være dødeligt
høretab og tab af andre sanser.
Generelt svarede bivirkninger hos børn og unge med NHL til dem, der ses hos voksne med NHL eller CLL. De mest almindelige bivirkninger var feber med lavt antal af en type hvide blodlegemer (neutrofiler), infektioner eller sår i mundens slimhinder og allergiske reaktioner (overfølsomhed).
Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):
infektioner som f.eks. lungebetændelse (bakteriel)
smerte ved vandladning (urinvejsinfektion)
allergiske reaktioner, som højst sandsynligt forekommer under infusion, men kan forekomme i op til 24 timer efter infusion
ændringer i blodtryk, kvalme, udslæt, feber, en følelse af kløe, løbende eller stoppet næse og nysen, rysten, hurtig hjerterytme (puls) og træthed
hovedpine
ændringer i laboratorieundersøgelser udført af din læge. Disse ændringer inkluderer nedsat indhold af nogle specifikke proteiner i blodet (immunglobuliner), som hjælper med at beskytte mod infektioner.
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):
infektioner som f.eks. inflammation i bronkierne (bronkitis)
en trykkende følelse eller en dunkende smerte bag næse, kinder og øjne (bihulebetændelse), ondt i maven, opkastning og diarré, vejrtrækningsproblemer
fodsvamp
høje kolesterolniveauer i blodet
unormal fornemmelse i huden, såsom følelsesløshed, snurren, prikken eller brænden, iskias, migræne, svimmelhed
hårtab
angst, depression
fordøjelsesbesvær, diarré, sure opstød, irritation og/eller sårdannelse i halsen og munden
smerter i maven, ryg, muskler og/eller led.
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):
væskeophobning i ansigtet og kroppen
vævsirritation, irritation og/eller tæthed i lunger og hals, hoste
hudreaktioner herunder nældefeber, kløe og udslæt
allergiske reaktioner herunder hvæsende vejrtrækning og åndenød, hævelse af ansigt og tunge, kollaps.
Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):
et kompleks af symptomer, som forekommer inden for nogle få uger efter en infusion med rituximab, herunder allergiske reaktioner, såsom udslæt, kløe, ledsmerter, hævede lymfekirtler og feber
alvorlige, eventuelt livstruende hudsygdomme med blærer. Rødme, ofte forbundet med blærer, kan forekomme på hud og slimhinder, såsom på indersiden af munden, kønsdele eller øjenlåg og kan være ledsaget af feber.
Andre sjældent rapporterede bivirkninger af rituximab inkluderer nedsættelse i antallet af hvide blodlegemer (neutrofiler), som hjælper med at bekæmpe infektioner. Nogle infektioner kan være alvorlige (se venligst information om Infektioner i dette afsnit).
Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):
infektioner som f.eks. luftvejsinfektioner, urinvejsinfektion (smerter ved vandladning), forkølelse og herpesudbrud
allergiske reaktioner, som normalt forekommer under infusionen, men kan forekomme i op til 24 timer efter infusion
diarré
hoste eller kortåndethed
næseblod
forhøjet blodtryk
smerter i led eller ryg
muskelspasmer eller -rysten
svimmelhed
rysten (ofte på hænderne)
søvnbesvær
hævede hænder eller ankler.
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):
fordøjelsesbesvær
forstoppelse
udslæt, inklusive akne eller uren hud
ansigtsrødme eller rød hud
feber
stoppet eller løbende næse
muskelkramper eller ømme muskler
smerter i muskler eller hænder og fødder
lavt antal røde blodlegemer (anæmi)
lavt antal blodplader
forhøjet kalium i blodet
ændringer i hjerterytmen, eller hjertet slår hurtigere end normalt.
Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):
alvorlige, eventuelt livstruende hudsygdomme med blærer. Rødme, ofte forbundet med blærer, kan forekomme på hud og slimhinder, såsom på indersiden af munden, kønsdele eller øjenlåg og kan være ledsaget af feber
genopblussen af tidligere hepatitis B-infektion.
Bivirkninger hos børn og unge med GPA eller MPA var generelt af samme type som set hos voksne med GPA eller MPA. De mest almindelige bivirkninger er infektioner, allergiske reaktioner og kvalme.
Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):
allergiske reaktioner, som normalt forekommer under infusionen, men kan forekomme i op til 24 timer efter infusion
hovedpine
infektioner såsom infektioner i brystet
langvarig depression
hårtab.
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):
infektioner som f.eks. forkølelse, herpesudbrud, øjeninfektion, trøske og urinvejsinfektioner (smerter ved vandladning)
humørsvingninger såsom irritabilitet og depression
hudsygdomme såsom kløe, nældefeber og godartede knuder
træthed og svimmelhed
feber
led- eller rygsmerter
smerter i maven
smerter i musklerne
hjertet slår hurtigere end normalt.
Rixathon kan også ændre resultaterne på de blodprøver, som lægen har bestilt.
Hvis du får Rixathon sammen med anden medicin, kan nogle bivirkninger være forårsaget af den anden medicin.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og på hætteglassets etiket efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).
Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte mod lys.
Lægemidlet kan også opbevares i den originale pakning uden for køleskab ved højst 30 °C i en enkelt periode på op til 7 dage, men den oprindelige udløbsdato må ikke overskrides. I denne situation må det ikke sættes tilbage i køleskab. Skriv den nye udløbsdato på æsken med dag/måned/år. Kasser lægemidlet, hvis det ikke er brugt før den nye udløbsdato eller den dato, der er trykt på æsken, alt efter, hvilken dato der kommer først.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Aktivt stof: Rituximab.
Hætteglasset med 10 ml indeholder 100 mg rituximab (10 mg/ml). Hætteglasset med 50 ml indeholder 500 mg rituximab (10 mg/ml).
Øvrige indholdsstoffer: Natriumcitrat, polysorbat 80, natriumchlorid, natriumhydroxid, saltsyre og vand til injektionsvæsker (se punkt 2).
Rixathon er en klar, farveløs til let gullig opløsning, leveret som koncentrat til infusionsvæske, opløsning (sterilt koncentrat).
Hætteglas a 10 ml. Pakningsstørrelse på 2 eller 3 hætteglas.
Hætteglas a 50 ml. Pakningsstørrelse på 1 eller 2 hætteglas.
Sandoz GmbH Biochemiestr. 10
6250 Kundl Østrig
Sandoz GmbH Schaftenau Biochemiestr. 10
6336 Langkampfen Østrig
Lek Pharmaceuticals d.d. Ljubljana Verovškova 57
1526 Ljubljana Slovenien
Denne indlægsseddel findes på alle EU-/EØS-sprog på det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside.