Hjemmeside Hjemmeside

Tetracyklin DAK
tetracycline


Indlægsseddel: information til brugeren


Tetracyklin DAK 250 mg og 333 mg filmovertrukne tabletter

tetracyclinhydrochlorid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Virkningen af Tetracyklin nedsættes, hvis du samtidig tager medicin mod for megen mavesyre eller mod forstoppelse samt kosttilskud, der indeholder jern, aluminium, magnesium eller calcium. Der skal derfor gå mindst 3 timer mellem indtagelsen af ovennævnte produkttyper og Tetracyklin.


Brug af Tetracyklin sammen med mad og drikke

Tetracyklin bør tages sammen med et glas vand og eventuelt i forbindelse med et let måltid uden mælkeprodukter.

Du må ikke tage Tetracyklin sammen med mad indeholdende jern, aluminium, magnesium, calcium samt mælk og mælkeprodukter, da det kan nedsætte virkningen af Tetracyklin.

Der skal derfor gå mindst 3 timer mellem du tager Tetracyklin og ovennævnte mad- og drikkevarer.


Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


Du må ikke tage Tetracyklin, hvis du er gravid eller ammer.


Trafik og arbejdssikkerhed

Tetracyklin påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


  1. Sådan skal du tage Tetracyklin DAK


    Tag altid Tetracyklin nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


    Tag tabletten med rigelig væske (dog ikke mælk).


    Den sædvanlige dosis er Voksne

    1 g (1000 mg) i døgnet fordelt på 24 doser.


    Børn

    Må ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning.


    Ældre

    Det er ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisning.


    Nedsat lever- eller nyrefunktion

    Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisning.


    Hvis du har taget for mange Tetracyklin

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket hvis du har taget flere Tetracyklin, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag emballagen med.


    Tegn på at du har taget for mange Tetracyklin kan være kvalme, opkastning, diaré, skader på lever og/eller nyrer.


    Hvis du har glemt at tage Tetracyklin

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.


    Hvis du holder op med at tage Tetracyklin

    Spørg lægen eller apoteket hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Tetracyklin kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Ring 112 eller søg omgående læge ved tegn på alvorlige bivirkninger.

    Almindelige til meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 100 behandlede):

    Alvorlige: Forstyrrelse i dannelsen af tænder hos børn.

    Ikke alvorlige: Varig misfarvning af børns tandemalje; kvalme, opkastning, diaré.


    Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 – 10 ud af 100 behandlede):

    Ikke alvorlige: Midlertidig væksthæmning af knogler hos børn.


    Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 – 10 ud af 1.000 behandlede):

    Alvorlige: Hævelser og væskeansamlinger i hals og ansigt.

    Ikke alvorlige: Forsnævringer og sår i spiserøret; hududslæt; allergiske hudreaktioner; nældefeber, lysfølsomhed.


    Sjældne bivirkninger (forekommer hos 1 – 10 ud af 10.000 behandlede):

    Alvorlige: Øget tryk i hjernen.

    Ikke alvorlige: Svimmelhed; øresusen; synsforstyrrelser; muskelsvækkelse.


    Sjældne til meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 1.000): Alvorlige: Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) på grund af overfølsomhed (anafylaktisk reaktion); forværring af eksisterende bindevævssygdom (SLE); blodig diaré på grund af betændelse i tarmen; påvirkning af lever ved allerede svækket nyrefunktion; nyrepåvirkning; voldsomme mavesmerter og feber på grund af betændelse i bugspytkirtlen; blodmangel med gulsot; forandringer i blodet, der kommer til udtryk ved træthed, blødning fra hud og slimhinder, blå mærker, tendens til infektioner og feber.

    Ikke alvorlige: Synkebesvær; infektion ved kønsdelene; overvækst af resistente bakterier og svampe, som kan medføre betændelse i tungen, munden, endetarmen eller skeden.


    Tetracyklin kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig f.eks. om ændringer i visse laboratorieprøver så som øget karbamid i blodet.


    Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til

    Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar Tetracyklin utilgængeligt for børn.

    Du kan opbevare Tetracyklin ved almindelig temperatur.

    Brug aldrig Tetracyklin efter den udløbsdato, der står på pakningen.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal afskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


Tetracyklin DAK 250 mg og 333 mg filmovertrukne tabletter indeholder

Det virksomme indholdsstof er tetracyclinhydrochlorid. De øvrige indholdsstoffer er crospovidon (E 1202), gelatine, hypromellose (E 464), magnesiumstearat (E 470b), mikrokrystallinsk cellulose (E 460), propylenglycol (E 1520) og talcum (E 553b).

Farvestoffer: Riboflavin (E 101) og titandioxid (E 171).


Udseende og pakningsstørrelser

Tetracyklin DAK er gule, hvælvede og filmovertrukne tabletter.


Tetracyklin DAK 250 mg findes i pakningsstørrelser à 24, 40 og 100 stk. Tetracyklin DAK 333 mg findes i pakningsstørrelser à 30 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm Healthcare A/S Energivej 15

5260 Odense S info@orifarm.com


Fremstiller

Orifarm Manufacturing Poland Sp. z o.o. Ul. Księstwa Łowickiego 12

99-420 Łyszkowice Polen


Denne indlægsseddel blev senest ændret 09/2021