Hjemmeside Hjemmeside

Burinex
bumetanide

Indlægsseddel: Information til brugeren


Burinex 0,5 mg/ml injektionsvæske, opløsning,

Bumetanid


Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Advarsler og forsigtighedsregler

Formaldehyd dannes i spormængder under opbevaring af Burinex. Formaldehyd kan udløse svær allegi.

Lægen eller sundhedspersonalet vil være ekstra forsigtig med at behandle dig med Burinex, hvis du


Så længe du er i behandling med Burinex skal du regelmæssigt have undersøgt dit blod for indhold af kalium. Hvis du samtidig er i behandling med protonpumpehæmmere, skal du regelmæssigt have undersøgt dit blod for indhold af magnesium. Som andre vanddrivende midler (diuretika) kan bumetamid forårsage urinsyre i blodet. Oplys altid ved blod- og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Burinex. Påvisning af bumetanid i urinen ved dopingtest medfører diskvalifikation af sportsudøveren.


Børn

Børn må normalt ikke få Burinex. På grund af begrænset dokumentation for dosis, sikkerhed og virkning er det ikke sikker at bruge Burinex til børn.


Brug af anden medicin sammen med Burinex

Fortæl det altid til lægen eller sundhedspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også for medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler samt vitaminer og mineraler.


Tal med din læge, hvis du tager:


Hvis du skal røntgenundersøges eller lignende, skal du fortælle hospitalspersonalet, at du er i behandling med Burinex.


Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid må du ikke få Burinex. Husk at informere lægen.


Graviditet: Hvis du er gravid, må du normalt ikke få Burinex, da det kan skade fostret eller det nyfødte barn. Hvis du er i den fødedygtige alder, skal du bruge sikker prævention, så længe du bruger Burinex. Tal med lægen.


Amning: Du må ikke amme, hvis du får Burinex. Tal med lægen.


Fertilitet: Erfaring med brug af Burinex savnes.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Burinex kan give svimmelhed, der i større eller mindre grad kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.


Burinex injektionsvæske, opløsning indeholder mindre end 1 mmol (22 mg) natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.


  1. Sådan bliver du behandlet med Burinex


    Lægen kan fortælle dig, hvilken dosis du får og hvor tit, du skal have den. Er du i tvivl, så spørg lægen eller sundhedspersonalet. Det er kun lægen, der kan ændre dosis. Dosis bliver bestemt for hver enkelt patient og er afhængig af din sygdom.

    En læge eller sygeplejerske vil normalt give dig indsprøjtningen. Du vil få indsprøjtet Burinex i en blodåre.


    Ældre

    Du skal måske have en anden dosis. Spørg lægen.


    Børn

    Børn må normalt ikke få Burinex. Lægen vil vurdere det for hver enkelt.


    Nedsat leverfunktion

    Du skal måske have en anden dosis. Spørg lægen.


    Hvis du har fået for meget Burinex

    Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tror du har fået for meget Burinex, og af den grund føler dig utilpas.

    Hvis du har fået for meget Burinex, kan du:


    Hvis en dosis er glemt

    Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tror, at du mangler at få en dosis.


    Hvis behandlingen bliver stoppet

    Kontakt lægen, hvis du ønsker at holde pause eller stoppe behandlingen med Burinex. Kontakt straks lægen, hvis dine symptomer bliver værre, efter behandlingen med Burinex er stoppet.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger; men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger

    Hvis du får alvorlige bivirkninger, skal du straks kontakte lægen eller sundhedspersonalet.

    Ikke almindelige (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):

    • Almen sløjhed, træthed, bleghed og/eller blødninger fra hud og slimhinder, blå mærker evt. tendens til betændelse især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet. Kontakt læge eller skadestue.

    • Brystsmerter og ubehag. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Nedsat nyrefunktion (herunder nyresvigt). Kvalme, opkastninger, almen sløjhed og aftagende urindannelse (pga. akut nyresvigt). Kontakt læge eller skadestue.


      Ikke-alvorlige bivirkninger


      Almindelige (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):

    • Forstyrrelser i væske- og saltbalancen, herunder:

      • Kramper i hænderne, prikken i hænder og fødder og muskelsvaghed pga. for lavt kalium i blodet (hypokaliæmi). Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen. Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Burinex. Det kan påvirke prøveresultaterne.

      • Kvalme, utilpashed, muskelsvaghed og forvirring pga. for lavt natrium i blodet (hyponatriæmi). Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Burinex. Det kan påvirke prøveresultaterne. For lavt natrium i blodet kan i meget sjældne tilfælde blive alvorlig med muskelkramper og koma. Tal med lægen.

        - Muskelsvaghed, forvirring, talebesvær pga. for højt kalium i blodet (hyperkaliæmi).

        Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Burinex. Det kan påvirke prøveresultaterne. Forhøjet kalium i blodet kan i meget sjældne tilfælde blive alvorlig med lammelser og forstyrrelser i hjertets rytme (risiko for hjertestop). Tal med lægen.

    • Svimmelhed, evt. kun ved skift fra liggende til siddende eller fra siddende til stående pga. lavt blodtryk.

    • Træthed, herunder sløvhed, døsighed kraftesløshed og svaghed eller utilpashed.

    • Hovedpine.

    • Kvalme, mavesmerter og ubehag.

    • Muskelkramper.

    • Smerter og muskelsmerter.

    • Vandladningsforstyrrelser.


      Ikke almindelige (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):

    • Bleghed og træthed pga. blodmangel. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen. Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Burinex. Det kan påvirke prøveresultaterne.

    • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse pga. forandringer i blodet. Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, kontakt straks lægen.

    • Besvimelse. Ved normal puls og vejrtrækning og hurtig opvågning, tal med læge. I alle andre tilfælde ring 112.

    • Tørst, almen svaghed, øget puls, svimmelhed, besvimelse pga. væskemangel og udtørring (dehydrering). Udtalt dehydrering er en alvorlig bivirkning. Kontakt lægen.

    • Forstyrrelser i sukkerstofskiftet.

    • For højt indhold af urinsyre i blodet og gigt.

    • Hævede fødder, ankler og hænder.

    • Åndenød eller åndedrætsbesvær. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.

    • Hoste.

    • Opkastning

    • Mundtørhed og tørst.

    • Høreforstyrrelser.

    • Diarré eller forstoppelse.

    • Øget hudfølsomhed overfor lys, nældefeber, forskellige former for hududslet, eksem og irritation af huden, kløe.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via Lægemidelsstyrelsen

    Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar Burinex utilgængeligt for børn.

    Opbevar ikke Burinex ved temperaturer over 25°C. Opbevar ampullen i ydre karton for at beskytte mod lys.

    Brug ikke Burinex injektionsvæske, opløsning efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned. Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Burinex 0,5 mg/ml injektionsvæske, opløsning indeholder:

    • Aktivt stof: Bumetanid.

    • Øvrige indholdsstoffer: Dinatriumphosphatdihydrat; natriumdihydrogenphosphat dihydrat; xylitol; sterilt vand.


Udseende

Glasampul.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Karo Pharma AB Box 16184

103 24 Stockholm Sverige

medinfo@karopharma.com

Fremstiller:

CENEXI

52, rue Marcel et Jacques Gaucher 94120 Fontenay-sous-Bois

France


Denne indlægsseddel blev sidst revideret: 03/2019