Karbamazepin DAK
carbamazepine
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret Karbamazepin DAK til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for dem, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Karbamazepin DAK
Sådan skal du tage Karbamazepin DAK
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Karbamazepin DAK (herefter kaldet Karbamazepin) bruges ved:
epilepsi
nervesmerter i ansigtet (trigeminusneuralgi)
sygdom, der medfører stor urinproduktion og stærk tørst (diabetes insipidus)
alkoholabstinenser
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
er allergisk over for carbamazepin, lignende stoffer (f.eks. visse typer medicin mod depression) eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).
har en hjertesygdom (A/V blok)
har eller har haft svækkelse af knoglemarven (knoglemarvsdepression)
har eller har haft en arvelig stofskiftesygdom, som især kendes på mørkfarvning af urinen (porfyri)
er i behandling med visse typer medicin mod depression eller Parkinsons syge (MAO- hæmmere)
er i behandling mod svamp (voriconazol)
Kontakt lægen, før du tager Karbamazepin, hvis du:
har nedsat lever- eller nyrefunktion
har nedsat hjertefunktion
har haft forandringer i dit blods sammensætning efter brug af andre lægemidler
har haft allergiske reaktioner ved brug af andre lægemidler, inklusiv lægemidler mod epilepsi (phenytoin)
har forhøjet tryk i øjet (grøn stær)
hormonelle præventionsmidler (f.eks. p-piller, da virkningen forringes og anden prævention bør foretrækkes)
har epilepsi (carbamazepin kan forårsage flere krampeanfald)
bruger naturlægemidler, der indeholder prikbladet perikum
Kontakt straks lægen, hvis du får:
feber, ondt i halsen, udslæt, sår i munden, let får blå mærker, rødme eller små punktformede blødninger i huden
kraftige hudforandringer eller overfølsomhedsreaktioner
Et lille antal af de personer, der bliver behandlet med epilepsimedicin, som for eksempel Karbamazepin, har haft selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på sig selv. Hvis du på noget tidspunkt får sådanne tanker, bør du straks kontakte lægen.
Alvorlige hududslæt (Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse) er set ved brug af carbamazepin. Ofte kan udslættet give sår i munden, hals, næse, kønsorganer og konjunktivitis (røde og hævede øjne). Disse alvorlige hududslæt indledes ofte med influenza-lignende symptomer som feber, hovedpine, smerter i kroppen. Udslættet kan udvikle sig til en omfattende blæredannelse og afskalning af huden. Den største risiko for forekomst af alvorlige hudreaktioner er inden for de første måneder af behandlingen.
Disse alvorlige hudreaktioner kan være mere almindelige hos personer fra visse asiatiske lande. Risikoen for disse reaktioner hos patienter af Han-kinesisk eller thailandsk oprindelse kan forudsiges ved at tage en blodprøve af disse patienter. Lægen vil rådgive om, hvorvidt en blodprøve er nødvendig, før du tager carbamazepin.
Hvis du udvikler udslæt eller de nævnte hudsymptomer, skal du stoppe med at tage carbamazepin og kontakte lægen straks.
Pludseligt ophør med behandlingen kan udløse krampeanfald. Tal derfor med lægen om gradvis nedtrapning inden du stopper behandlingen.
Før og under behandlingen med Karbamazepin bør du få foretaget blodprøver, da behandlingen kan ændre sammensætningen af dit blod.
Karbamazepin kan påvirke resultater af blod- og urinprøvekontrol.
Der er risiko for fosterskader, hvis Karbamazepin anvendes under graviditet. Kvinder i den fødedygtige alder bør anvende effektiv prævention under behandling med Karbamazepin og i to uger efter den sidste dosis (se Graviditet og amning).
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Tal med lægen, hvis du tager:
medicin mod mavesår (cimetidin, omeprazol)
blodfortyndende medicin (warfarin, phenprocoumon)
hjerte- og vanddrivende medicin (digoxin, verapamil, diltiazem, calciumantagonister, hydrochlorthiazid, furosemid)
hormonelle præventionsmidler, f.eks. p-piller
hormoner (østrogener, progesteron, danazol)
binyrebarkhormoner (kortikosteroider)
medicin mod infektion (doxycyclin, clarithromycin, erythromycin)
visse typer medicin mod svamp (itraconazol, ketoconazol, fluconazol, voriconazol)
medicin mod allergi og nældefeber (loratadin)
medicin mod HIV-virus (f.eks. ritonavir, indinavir, saquinavir)
smertestillende medicin (dextropropoxyfen, fenazon, ibuprofen, metadon, paracetamol, tramadol)
medicin mod epilepsi (brivaracetam).
medicin mod grøn stær (acetazolamid)
medicin mod Parkinsons syge (MAO-hæmmere)
sovemedicin (midazolam)
medicin mod angst og uro (alprazolam)
medicin mod skizofreni og psykoser (quetiapin, haloperidol, clozapin, bromperidol, olanzapin, risperidon, ziprasidon)
medicin mod depression (fluoxetin, fluvoxamin, citalopram, litium, tricykliske antidepressiva, MAO-hæmmere)
medicin mod kræft (cisplatin, doxorubicin, imatinib)
medicin til at hæmme immunforsvaret (ciclosporin, everolimus)
medicin mod tuberkulose (isoniazid, rifampicin)
medicin mod vandladningsproblemer (oxybutynin)
medicin mod astma og KOL (theofyllin, aminofyllin)
medicin mod kvalme og opkastning (metoclopramid)
medicin ved nedsat skjoldbruskkirtelfunktion (levothyroxin)
medicin mod akne (isotretinoin)
medicin mod tobaksafvænning (bupropion)
naturlægemidler, der indeholder prikbladet perikum
B-vitamin (hos voksne kun i høje doser)Hormonelle præventionsmidler, f.eks. piller, plastre, injektioner eller implantater. Karbamazepin kan påvirke virkningen af hormonelle præventionsmidler og gøre dem mindre effektive til at forebygge graviditet.
Tal med lægen, som vil drøfte med dig, hvilken type prævention der er bedst egnet til anvendelse, mens du tager Karbamazepin.
Du skal tage Karbamazepin i forbindelse med et måltid.
Karbamazepin nedsætter evnen til at tåle alkohol; du bør derfor ikke drikke alkohol under behandlingen.
Du må ikke spise grapefrugt eller drikke grapefrugtjuice, da dette kan øge virkningen af medicinen.
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge lægen eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Hvis du er gravid, må du kun bruge Karbamazepin efter aftale med lægen. Du må ikke stoppe behandlingen, da dette eventuelt kan skade fosteret.
Du bør tage folinsyretilskud før og under graviditeten, da Karbamazepin kan forværre mangel på folinsyre. Du bør desuden tage K-vitamin K1 i de sidste uger af graviditeten. Tal med lægen.
Karbamazepin kan forårsage alvorlige fødselsdefekter. Hvis du tager Karbamazepin under graviditeten, har dit barn op til tre gange så stor risiko for at få en fødselsdefekt end børn af kvinder, der ikke tager medicin mod epilepsi. Der er beskrevet alvorlige fødselsdefekter, herunder neuralrørsdefekt (åbning i rygsøjlen), fødselsdefekt i ansigtet, f.eks. læbe- og ganespalte, fødselsdefekt i hovedet, hjertefejl, fosterskader i penis, som involverer urinåbningen (hypospadi) og fingerdefekter. Dit ufødte barn bør overvåges nøje, hvis du har taget Karbamazepin under graviditeten.
Der er rapporteret problemer med neuroudvikling (udvikling af hjernen) hos spædbørn født af mødre, der fik Karbamazepin under graviditeten. Nogle studier har vist, at carbamazepin påvirker neuroudviklingen negativt hos børn, der eksponeres for carbamazepin i livmoderen, mens andre studier ikke har fundet en sådan virkning. Det kan ikke udelukkes, at neuroudviklingen vil blive påvirket.
Hvis du er kvinde i den fødedygtige alder og ikke planlægger at blive gravid, bør du bruge sikker prævention under behandling med Karbamazepin. Karbamazepin kan påvirke, hvordan hormonelle præventionsmidler, f.eks. p-piller (svangerskabsforebyggelse), virker og gør dem mindre effektive for så vidt angår forebyggelse af graviditet. Tal med lægen, som vil drøfte med dig, hvilken type prævention der er bedst at bruge, mens du tager Karbamazepin. Hvis behandlingen med Karbamazepin afbrydes, bør du fortsætte med at bruge sikker prævention i yderligere to uger efter seponering.
Hvis du er eller tror du er gravid, skal du straks fortælle det til lægen. Du bør ikke holde op med at tage medicinen, før du har talt med lægen om det. Hvis du holder op med at tage
medicinen uden at tale med lægen, kan det forårsage krampeanfald, som kan være farlige for dig og dit ufødte barn. Lægen kan beslutte at ændre din behandling.
Hvis du tager Karbamazepin under graviditeten, har dit barn også risiko for blødningsproblemer lige efter fødslen. Lægen kan give dig og dit barn medicin til forebyggelse heraf.
Karbamazepin går over i modermælken. Hvis du ammer, må du kun tage Karbamazepin efter aftale med lægen, og du bør i så fald være opmærksom på mulige bivirkninger hos barnet, f.eks. overdreven søvnighed og allergiske hudreaktioner.
Hvis du er kvinde i den fødedygtige alder og planlægger at blive gravid, skal du tale med lægen, før du holder op med at bruge prævention, og før du bliver gravid, om at skifte til andre egnede behandlinger for at undgå at udsætte det ufødte barn for carbamazepin.
Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Karbamazepin kan give bivirkninger (især i begyndelsen af behandlingen eller i forbindelse med dosisjustering), som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Kontakt lægen, før du tager medicinen, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Tag altid Karbamazepin nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Tag tabletterne med rigelig væske i forbindelse med et måltid.
Din læge vil fastsætte hvilken dosis, der passer til dig.
Startdosis: 100 mg 2 gange daglig. Lægen vil herefter øge dosis gradvist med 200 mg pr. uge.
Vedligeholdelsesdosis: 600 - 1200 mg daglig fordelt på 2 doser. Døgndoser op til 1600 mg er brugt i sjældne tilfælde.
Startdosis: 10 - 20 mg/kg/døgn fordelt på 2 - 3 doser. Lægen vil herefter øge dosis gradvist, indtil der er opnået kontrol over epilepsien. Den højeste dosis er 35 mg/kg/døgn.
Startdosis: 100 mg 2 gange daglig. Lægen vil herefter øge dosis gradvist med 100 mg pr. uge, indtil der er opnået kontrol over epilepsien. Den højeste dosis er 1000 mg/døgn.
Startdosis: 200 mg 2 gange daglig. Lægen vil herefter øge dosis gradvist med 200 mg pr. uge, indtil der er opnået kontrol over epilepsien. Den højeste dosis er 1000 mg/døgn for børn mellem 12-15 år og 1200 mg/døgn for børn ældre end 15 år.
Det er ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.
Det er normalt ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.
Det er nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger. Karbamazepin bør ikke anvendes, hvis du har svært nedsat leverfunktion eller aktiv leversygdom.
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Karbamazepin, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
Symptomerne på overdosering er: Påvirkning af centralnervesystemet, som kan resultere i nedsat hastighed af vejrtrækning, nedsat hjertefrekvens og bevidsthedstab, der muligvis kan føre til koma og død. Desorientering (forvirring), døsighed, rastløs uro, hallucinationer, sløret syn, sløret tale, talebesvær, rykvise, ufrivillige øjenbevægelser, usikre/ufrivillige kropsbevægelser, påvirkning af reflekser, krampeanfald. Hæmmet tankevirksomhed, manglende initiativ, langsomme bevægelser, muskelkramper, nedsat kropstemperatur, udvidede pupiller, hurtig puls, for lavt blodtryk eller for højt blodtryk, forstyrrelser i hjertets elektriske impulser, besvimelse i forbindelse med hjertestop, opkastninger, forsinket tømning af mavesækken, nedsatte tarmbevægelser, besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop, nedsat vandladning (mindre urin), ophørt urinproduktion, væskeophobning i kroppen, væskeforgiftning, for lavt natrium i blodet, for meget syre i blodet, højt blodsukker (blodglukose), øget muskelenzym (kreatinfosfokinase) i blodet.
Symptomerne på svær overdosering er: Koma, svækket vejrtrækning med blåfarvning af læber og negle, hurtig, rallende vejrtrækning, smerter eller ubehag i brystet samt hoste med skummende evt. blodigt opspyt pga. vand i lungerne.
Akut nyresvigt er set efter kraftig overdosering.
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Du må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Pludselig afbrydelse af behandlingen kan udløse krampeanfald.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Ring 112 eller søg omgående læge ved tegn på alvorlige bivirkninger.
ansigtet og på arme og ben, forandringer i hudpigmentering, små blødninger i hud og slimhinder, uren hud, unormal behåring, øget svedtendens, ledsmerter, muskelsmerter, eller – kramper, nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen (stofskiftet påvirkes), uro, aggression, rastløshed forvirring.
Karbamazepin kan herudover give nogle bivirkninger, som du normalt ikke vil mærke noget til. Disse bivirkninger er ændringer i laboratorieprøver f.eks. ændringer i levertal.
Der har været rapporteret om knoglelidelser, herunder afkalkning af knoglerne, knogleskørhed og knoglebrud. Tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis du er i langtidsbehandling med epilepsimedicin, har knogleskørhed eller tager medicin med binyrebarkhormon.
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til
Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar Karbamazepin utilgængeligt for børn.
Brug ikke Karbamazepin efter den udløbsdato, der står på pakningen.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Aktivt stof: Carbamazepin.
Øvrige indholdsstoffer: Gelatine, kartoffelstivelse, lactosemonohydrat, magnesiumstearat (E 470b) og talcum (E 553b).
Karbamazepin DAK er runde, hvide tabletter med delekærv. Karbamazepin DAK findes i pakninger à 200 stk.
Orifarm Healthcare A/S Energivej 15
5260 Odense S info@orifarm.com
Orifarm Manufacturing Poland Sp z o.o Ul. Księstwa Łowickiego 12
99-420 Łyszkowice Polen