Hjemmeside Hjemmeside

Veraloc Retard
verapamil

Indlægsseddel: Information til brugeren


Veraloc 80 mg og 120 mg, filmovertrukne tabletter Veraloc Retard 200 mg, depottabletter


verapamilhydrochlorid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Hvis du har mildt til moderat hjertesvigt, bør symptomerne kontrolleres med medicin (hjerteglykosider og/eller diuretika) før du starter i behandlingen med verapamil.


Din dosis bør nedsættes eller behandlingen afbrydes, hvis der udvikles hjertesvigt eller ledningsforstyrrelser og der bør derudover startes passende behandling.


Din leverfunktion bør kontrolleres regelmæssigt under verapamilbehandlingen.


Udskillelsen af verapamil er nedsat hos ældre patienter og det er derfor i kroppen i længere tid.


Hvis du har nedsat nyrefunktion er det normalt ikke er nødvendigt at sætte din dosis ned, men din læge vil overvåge dig nøje. Behandlingen med verapamil skal fortsættes under dialyse.


Hvis du lider af sygdomme som svækker kommunikationen mellem hjernen og muskler (f.eks. sygdomme der påvirker den neuromuskulære transmission, brug af neuromuskulært blokerende midler under anæstesi) skal din dosis af verapamil muligvis sættes ned.


Fortæl altid lægen, at du tager Veraloc/Veraloc Retard, hvis du skal bedøves.


Din hjertekurve (EKG) og dit blodtryk skal kontrolleres både før og under behandling med Veraloc/Veraloc Retard.


Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Veraloc/Veraloc Retard.


Brug af anden medicin sammen med Veraloc/Veraloc Retard

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Tal med lægen, hvis du tager:

Anden medicin kan påvirke virkningen af Veraloc/Veraloc Retard eller Veraloc/Veraloc Retard kan påvirke virkningen af anden medicin. Dette er normalt uden praktisk betydning. Hvis du ønsker yderligere oplysninger herom, så spørg lægen eller på apoteket.


Kontakt lægen. Det er evt. nødvendigt at justere dosis


Brug af Veraloc/Veraloc Retard sammen med mad og drikke

Du kan tage Veraloc/Veraloc Retard sammen med mad og drikke.

Du bør ikke drikke grapefrugtjuice eller spise grapefrugt under behandlingen.

Du skal være opmærksom på, at Veraloc/Veraloc Retard kan øge virkningen af alkohol.


Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Veraloc/Veraloc Retard.


Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.


Graviditet

Du må ikke tage Veraloc/Veraloc Retard, hvis du er gravid.

Amning

Veraloc/Veraloc Retard bliver udskilt i modermælken. Hvis du ammer, må du så vidt muligt ikke tage Veraloc/Veraloc Retard. Spørg lægen.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Veraloc/Veraloc Retard kan give bivirkninger f.eks. svimmelhed, der i større eller mindre grad kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Veraloc øger virkningen af alkohol.


Veraloc/Veraloc Retard indeholder lactose, saccharose og ricinusolie

Veraloc/Veraloc Retard indeholder lactose og saccharose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


Veraloc Retard indeholder ricinusolie, som kan give mavebesvær og diarré.


  1. Sådan skal du tage Veraloc/Veraloc Retard


    Tag altid Veraloc/Veraloc Retard nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Dosering

    Størrelsen af dosis afhænger af den sygdom, der behandles og justeres individuelt fra patient til patient på grund af forskelle i nedbrydningen af lægemidlet.


    Veraloc

    Voksne:

    En daglig dosis på højst 480 mg bør ikke overskrides


    Hjertekramper (angina pectoris) eller hurtig og uregelmæssig hjerterytme: 1 tablet (80 mg eller 120 mg) 3-4 gange daglig. Følg lægens anvisninger.


    Forhøjet blodtryk: 1 tablet (80 mg) 3 gange daglig eller 1-2 tabletter (120 mg) 2-3 gange daglig. Følg lægens anvisninger.


    Forebyggende behandling efter blodprop i hjertet: 1 tablet (120 mg) 3 gange daglig. Følg lægens anvisninger.


    Veraloc Retard

    Voksne:

    1 depottablet (200 mg) 1-2 gange daglig. Følg lægens anvisninger.


    Administration:

    Depottabletterne kan halveres, men skal synkes i én omgang. Depottabletterne må ikke knuses eller tygges.


    Børn:

    Du må ikke give Veraloc Retard til børn.


    Du kan dele Veraloc Retard, men du må ikke tygge eller knuse dem. Ældre:

    Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.


    Nedsat leverfunktion

    Det er nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger.


    Nedsat nyrefunktion

    Det er normalt ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger. Følg altid lægens anvisning. Der er forskel på, hvad den enkelte har brug for. Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen.

    Hvis du har du taget for meget Veraloc /Veraloc Retard

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Veraloc/Veraloc Retard, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.


    Symptomer på overdosering kan være: døsighed, forvirring, kramper, koma, kvalme, opkastning, feberdøs, for lavt blodtryk og alvorlig ændring af hjertets funktion med langsom hjerterytme.

    Ved mistanke om overdosering kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112


    Hvis du har glemt at tage Veraloc/Veraloc Retard

    Hvis du har glemt en dosis, så tag den, så snart du kommer i tanke om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger

    Meget almindelige til almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 100 patienter):

    • Hjertesvigt med trykken i brystet og åndenød. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


      Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

    • Hurtig puls.

    • Alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen med hurtig eller langsom, evt. uregelmæssig puls, hjertesvigt (overledningsforstyrrelser, AV-blok I). Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

    • Tarmslyng med voldsomme mavesmerter. Kontakt straks læge eller skadestue.


      Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

    • Besvimelse eller bevidstløshed på grund af dårlig hjertefunktion. Ring 112.

    • Astmaanfald. Kontakt lægen.

    • Alvorlig hudreaktion med blæret udslæt, betændelse og feber (Steven Johnsons syndrom) samt et andet hududslæt, der kan danne blærer, og som ligner små skydeskiver (mørk plet i midten omgivet af et blegere område, med en mørk ring om kanten) (erythema multiforme). Kontakt straks læge eller skadestue.


      Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

    • Kramper i svælget med vejrtrækningsbesvær. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring 112.

    • Hævelse af tunge, læber og ansigt (angioneurotisk ødem). Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    • Alvorligt hududslæt med betændelse og afskalning af hudens øverste lag (Eksfoliativ dermatitis).

    • Rystelammelse (Parkinsons sygdom).


      Ikke alvorlige bivirkninger

      Meget almindelige til almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 100 patienter):

    • Svimmelhed, sløvhed, træthed, hovedpine.

    • Langsom puls.

    • Lavt blodtryk.

    • Hævede ankler.

    • Forstoppelse, fordøjelsesbesvær, kvalme.

    • Kløe, eksem, nældefeber. Hårtab.

    • Impotens. Uregelmæssig menstruation. Brystspændinger.


      Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

    • Søvnforstyrrelser og livlige drømme.

    • Ansigtsrødme med varmefølelse.


      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

    • Overfølsomhed.

    • Forhøjet indhold af prolaktin (et hormon) i blodet (forbundet med mælkesekretion).

    • Forvirring, depression, mareridt, appetitmangel.

    • Myrekryben, brænden, prikken og sovende fornemmelser i huden.

    • Rødfarvning af fødder og evt. hænder med brændende smerter (erythromelalgia).

    • Rysten.

    • Problemer med balancen (vertigo).

    • Kortvarig besvimelse.

    • Synsforstyrrelser.

    • Øresusen.

    • Brystsmerter, hjertebanken.

    • Rødmen.

    • Smerter i benene ved gang (claudicatio intermittens).

    • Mundtørhed, diarré, mavesmerter, maveubehag, opkastning.

    • Forhøjede leverenzymer.

    • Muskelkramper.

    • Hyppige, små vandladninger (pollakisuri).


      Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

    • Udvikling af bryster hos mænd.

    • Øget svedtendens.

      Sjældne til meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10.000 patienter):

    • Små blødninger i hud og slimhinder (vaskulitis).

    • Vækst af tandkød (gingival hyperplasi).

    • Muskel- og ledsmerter.


      Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

    • Lysfølsomt udslæt, blå mærker.


      Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

    • Forhøjede værdier af kalium i blodet

    • Bevægeforstyrrelser (Ekstrapyramidalt syndrom)

    • Langsom puls (sinus bradykardi)

    • Hævede fødder, ankler og hænder (perifære ødemer)

    • Åndenød

    • Forhøjet hormon (prolaktin) i blodet

    • Udslæt (maculopapulært udslæt)

    • Muskelsvaghed

    • Nyresvigt


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

    Tag ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


Veraloc 80 mg og 120 mg, filmovertrukne tabletter indeholder:

Aktivt stof: Verapamilhydrochlorid: Hver tablet indeholder henholdsvis 80 mg og 120 mg verapamilhydrochlorid.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne:

Lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, gelatine, magnesiumstearat, kolloid vandfri silica.

Filmovertræk:

Hypromellose, saccharose, titandioxid (E 171), polysorbat 80, glycerol 85 procent, magnesiumstearat.


Veraloc Retard indeholder

Aktivt stof:

Verapamilhydrochlorid. Hver depottablet indeholder 200 mg verapamilhydrochlorid


Øvrige indholdsstoffer: Tabletkerne:

Lactosemonohydrat, dispergeret polyacrylat 30 %, dispergeret, talcum, magnesiumstearat, hydrogeneret ricinusolie.

Filmovertræk:

Hypromellose, saccharose, magrogol, titandioxid (E 171).


Udseende og pakningsstørrelser

Veraloc filmovertrukne tabletter

Veraloc 80 mg, filmovertrukne tabletter er hvide, runde tabletter. De er mærket VL80. Veraloc 120 mg, filmovertrukne tabletter er hvide, runde tabletter. De er mærket VL120.


Veraloc Retard 200 mg, depottabletter

Veraloc Retard 200 mg, depottabletter er hvide, aflange tabletter med delekærv.


Pakningsstørrelser:

Veraloc 80 mg og 120 mg, filmovertrukne tabletter. Alle styrker: 100 og 250 tabletter. Veraloc Retard 200 mg, depottabletter 30 og 100 tabletter.


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Orion Corporation Orionintie 1

FI-02101 Espoo Finland


Orion Corporation Orion Pharma Joensuunkatu 7

FI-24100 Salo

Finland


For yderligere oplysning om dette lægemiddel, bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Orion Pharma A/S medinfo@orionpharma.com


Denne indlægsseddel blev senest ændret 05/2020