Hjemmeside Hjemmeside

Ajovy
fremanezumab

Indlægsseddel: Information til patienten


AJOVY 225 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

fremanezumab


imageDette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Dele af AJOVY-fyldt injektionssprøjte


image


Trin 1: Klargøring til injektion


  1. Indsaml følgende tilbehør til din injektion:

    • 1 eller 3 AJOVY fyldte injektionssprøjter, så der er nok til 1 eller 3 injektioner, afhængigt af din dosis

    • 1 spritserviet pr. injektion

    • 1 gazekompres eller en vatkugle pr. injektion

    • 1 affaldsbøtte til skarpe genstande eller en punkturbestandig beholder


  2. Læg alt, hvad du skal bruge, på en ren, plan overflade:


  1. Lad AJOVY stå i 30 minutter, så den opnår stuetemperatur. Derved mindskes ubehaget under injektionen.


    • Den fyldte injektionssprøjte må ikke efterlades i direkte sollys.

    • Den fyldte injektionssprøjte må ikke opvarmes i en mikrobølgeovn eller på andre varmekilder.

    • Kanylehætten må ikke fjernes.


  1. Vask hænderne med vand og sæbe, og tør dem grundigt med et rent håndklæde.

  2. Efterse din AJOVY fyldte injektionssprøjte.

    • Kontroller etiketten på injektionssprøjten. Kontroller, at navnet AJOVY står på etiketten.

    • Kontroller, at lægemidlet inde i sprøjten er klart og er farveløst til svagt gult.

    • Du kan muligvis se små luftbobler i den fyldte injektionssprøjte. Det er normalt.

    • Brug ikke den fyldte injektionssprøjte, hvis du ser noget af følgende:

      • Injektionssprøjten ser beskadiget ud.

      • Udløbsdatoen er overskredet, eller den fyldte injektionssprøjte har været opbevaret uden for køleskabet i mere end 7 dage.

      • Medicinen er uklar, misfarvet eller indeholder partikler.


        image


  3. Vælg dit injektionssted.

    • Vælg et injektionssted fra følgende områder:

      • Din mave, undgå ca. 5 cm omkring navlen

      • Forsiden af dine lår, ca. 5 cm over knæet, og 5 cm under lysken

      • Bagsiden af dine overarme, i fyldige områder bag på overarmen

    • Hvis flere injektioner er påkrævet, kan de gives på samme eller forskellige områder (mave, lår og overarm), men du bør undgå at injicere på nøjagtigt samme sted.

      image

  4. Rengøring af injektionsstedet.

    • Rengør det valgte injektionssted med en ny spritserviet.

    • Vent 10 sekunder, så huden er tør, før du giver injektionen.

    • Du må ikke injicere AJOVY på steder, hvor huden er følsom, rød, varm, har blå mærker, er hård, har tatoveringer, ar eller strækmærker.


Trin 2: Sådan gives injektionen


  1. Træk kun kanylehætten af i lige retning, når du er klar til at injicere, og bortskaf den.

    • Du må ikke sætte kanylehætten tilbage igen på den fyldte injektionssprøjte på grund af risiko for skade og infektion.

    • Du må ikke røre ved selve kanylen.

      image


  2. Injicer ved at følge de 4 nedenstående trin.



    1. Tag fat om en hudfold på mindst 2,5 cm af den hud, som du har renset forinden.


    2. Indstik kanylen i hudfolden med en vinkel på 45 ° til 90 °.


    3. Tryk

    langsomt stemplet ind.


    4. Tryk stemplet helt i bund, så langt som det kan komme, for at injicere al medicinen.


    image


  3. Kanylen fjernes fra huden.

    • Efter du har injiceret al medicinen, trækkes kanylen ud i lige retning.

    • Hætten må ikke sættes tilbage på kanylen på grund af risiko for skade og infektion.


      image


  4. Påfør tryk på injektionsstedet.

    • Brug en ren, tør vatkugle eller et gazekompres til at trykke let på injektionsstedet i et par sekunder.

    • Du må ikke gnubbe injektionsstedet eller genbruge den fyldte injektionssprøjte.


Trin 3: Bortskaffelse af den fyldte injektionssprøjte


  1. Bortskaf dine fyldte injektionssprøjte med det samme.

    • Bortskaf dine brugte fyldte injektionssprøjter (stadig med kanylerne påsat) i en affaldsbeholder beregnet til skarpe genstande med det samme efter brug.

    • Du må ikke smide (bortskaffe) løse kanyler, sprøjter, eller fyldte injektionssprøjter ud sammen med dit husholdningsaffald.

    • Du må ikke genbruge brugte affaldsbeholdere til skarpe genstande

  2. Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken til råds om, hvordan beholderne skal bortskaffes.


Hvis din dosis er 675 mg, skal du gentage trin 1 e) til 3 a) med den anden og den tredje fyldte injektionssprøjte for at injicere hele dosen.