Hjemmeside Hjemmeside

Clobex
clobetasol

Indlægsseddel: Information til brugeren


Clobex 500 mikrogram/g shampoo

clobetasolpropionat


Læs denne information grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Brug af anden medicin sammen med Clobex 500 mikrogram/g shampoo

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Det gælder også for medicin, som ikke er på recept, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler.


Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Clobex shampoo påvirker ikke eller meget lidt arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


Dette lægemiddel indeholder 100 mg alkohol (ethanol) pr. gram svarende til 10% w/w. Det kan forårsage en brændende fornemmelse på skadet hud.


  1. Sådan skal du bruge Clobex 500 mikrogram/g shampoo


    Følg altid lægens anvisning. Der er forskel på, hvad den enkelte har brug for. Rådfør dig med din læge eller apoteket, hvis du er usikker. Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen. Den normale dosis pr. dag svarer til cirka en halv spiseskefuld (cirka 7,5 ml) pr. applicering, som er nok til at dække hele hovedbunden.


    Medmindre du har fået andre anvisninger fra lægen, skal du vaske hænder og massere Clobex shampoo grundigt ind i de berørte områder direkte på den tørre hovedbund en gang daglig. Brug ikke for meget Clobex shampoo, kun nok til at dække den tørre hovedbund. Vask hænder grundigt efter påføringen. Lad shampooen virke i 15 minutter utildækket, tilsæt vand og skyl og tør derefter håret som normalt. Du kan benytte din normale shampoo, hvis du har brug for mere shampoo til at vaske håret. Tilsæt dog ikke mere Clobex shampoo til håret.

    Lægen vil fortælle dig, hvor længe du skal bruge Clobex shampoo mod psoriasis i hovedbunden. Behandlingen bør ikke vare længere end 4 uger. Kontakt lægen, hvis din psoriasis i hovedbunden bliver betydeligt bedre inden behandlingens ophør. Fortæl også lægen, hvis der ikke er sket nogen forbedring ved behandlingens ophør. Behandlingen skal overvåges omhyggeligt, så du skal regelmæssigt fortælle lægen, hvordan det går. Du må ikke bruge Clobex shampoo længere end lægen har fortalt for dig.


    Lægen kan dog anvise en ny behandling med Clobex shampoo efter en pause.


    Brug til børn og unge

    Brug kun Clobex shampoo til børn og unge mellem 2 og 18 år efter lægens anvisning. Du skal rådføre dig med lægen hver uge, inden du fortsætter med behandlingen.


    Hvis du har brugt for meget Clobex shampoo

    Fortæl lægen, hvis du har brugt Clobex shampoo længere, end du burde. Clobex shampoo må kun bruges på hovedbunden. Undgå at sluge præparatet. Hvis du kommer til at sluge det, er det ikke skadeligt i små mængder. Søg straks læge, hvis du er usikker.


    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Clobex shampoo, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).


    Hvis du har glemt at bruge Clobex shampoo

    Hvis du har glemt at bruge Clobex shampoo, må du ikke bruge dobbeltdosis næste gang. Fortsæt med den normale dosis. Fortæl lægen, hvis du kommer til at springe flere doser over.


    Hvis du holder op med at bruge Clobex shampoo

    Fortæl lægen, hvis du holder op med at bruge Clobex shampoo. Måske bliver din sygdom værre, når du holder op med at bruge Clobex shampoo, især hvis du har brugt det i længere tid. Fortæl lægen, hvis du mærker en sådan forværring af din psoriasis i hovedbunden.


    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Clobex shampoo kan give nedenstående bivirkninger.


    Almindelige (kan ramme op til 1 ud af 10 personer):

    • Brændende fornemmelse i huden

    • Betændelse i en eller flere hårsække


      Ikke almindelige (kan ramme op til 1 ud af 100 personer):

    • Endokrine lidelser (for eksempel undertrykkelse af binyrerne, Cushings syndrom), der er observeret efter anvendelse af kraftigt virkende topikale steroider – især, hvis de påføres på store områder eller bruges i længerevarende perioder

    • Svidende eller brændende fornemmelse i øjnene

    • Øjenirritation

    • Fornemmelse af stramhed i øjnene

    • Grøn stær

    • Overfølsomhed

    • Hovedpine

    • Hudsmerter

    • Ubehag i huden

    • Kløe

    • Akne

    • Hudødem

    • Telangiectasia (venerne under hudens overflade bliver mere tydelige)

    • Forværring af psoriasis

    • Hårtab

    • Hudtørhed

    • Nældeudslæt

    • Hudatrofi (tynd hud)

    • Hudirritation

    • Stramhed i huden

    • Allergisk kontaktdermatitis

    • Rødmen i huden (erythem)

    • Udslæt


      Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

    • Sløret syn


    Irritation, kløe, nældeudslæt, synlige små kar eller tynd hud på de behandlede områder er generelt milde til moderate bivirkninger.


    • Hvis du får tegn på lokal intolerance, for eksempel en brændende fornemmelse eller huden på de behandlede områder bliver rød, må du ikke bruge Clobex shampoo, før symptomerne er væk.

    • Stands behandlingen, og fortæl lægen hurtigst muligt, hvis din tilstand bliver værre under behandlingen (det er mest sandsynligt, hvis du har brugt Clobex shampoo i længere tid end ordineret), eller hvis du får hævelse af øjenlåg, ansigt eller læber, fordi du måske er overfølsom over for præparatet eller har en hudinfektion.

    • Hvis du bruger store mængder Clobex shampoo eller lader det sidde i mere end 15 minutter, kan det:

      • gøre huden tyndere, så den lettere bliver beskadiget

      • medføre, at det aktive stof trænger igennem huden. Det kan påvirke andre dele af kroppen, især hos børn og gravide.

    • Gentagne behandlinger med topikale steroider over lang tid kan også forårsage udslæt med pusdannelse (store bumser) eller ændringer i hårvækst og hudfarve. Striae (strækmærker) og purpura kan blive mere synlige.

    • Clobex shampoo i ansigtet kan forværre rosacea (rødmen i huden i ansigtet og eventuelt knopper og bumser).

    • Anvendelse af Clobex shampoo i ansigtet kan forårsage perioral dermatitis (røde pletter omkring munden).

    • Anvendelse af Clobex shampoo på huden kan medføre, at huden bliver tyndere, så Clobex shampoo bør aldrig anvendes i ansigtet eller på andre steder på huden end på hovedbunden.

    • For at undgå interaktion med et eventuelt hårfarvningsprodukt skal Clobex shampoo skylles grundigt ud.

    • Hvis du oplever unormalt ubehag, som du ikke forstår, skal du kontakte din læge hurtigst muligt.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


  3. Opbevaring

    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

    Brug ikke Clobex shampoo efter den udløbsdato (EXP), der står på flasken og æsken. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys. Kassér flasken 6 måneder efter første åbning.

    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet eller skraldespanden. Disse forholdsregler er med til at beskytte miljøet.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Clobex shampoo indeholder:


Udseende og pakningsstørrelse

Clobex shampoo er en tyktflydende, halvgennemsigtig, farveløs eller lys gul shampoo med en alkoholagtig lugt.


Clobex shampoo fås på recept i 60 ml eller 125 ml hvide højdensitetspolyetylen (HDPE) plastflasker med låg af polypropylen. 30 ml HDPE-flasken har skruelåg af polypropylen. Flaskerne indeholder 30 ml, 60 ml eller 125 ml shampoo (eventuelt vil ikke alle størrelser markedsføres).


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Galderma Nordic AB, Seminariegatan 21, 752 28 Uppsala, Sverige.

Tlf: +46 18 444 0330, Fax: +46 18 444 0335, E-mail: nordic@galderma.com.


Fremstiller

Laboratoires Galderma, Z.I. Montdésir, 74540 Alby-sur-Chéran, Frankrig


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne: Storbritannien (Nordirland), Italien, Irland og Portugal: Etrivex 500 mikrogram/g shampoo Frankrig, Tyskland, Belgien, Polen, Spanien, Ungarn, Holland, Sverige, Danmark, Østrig,

Luxembourg, Island, Tjekkiet, Norge, Grækenland, Slovakiet og Finland: Clobex 500 mikrogram/g shampoo


Denne indlægsseddel blev senest ændret oktober 2021