Hjemmeside Hjemmeside

Adrenalin Nordic Prime
epinephrine


Indlægsseddel: Information til brugeren


Adrenalin Nordic Prime 1 mg/ml injektionsvæske, opløsning

Adrenalin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du modtager dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Udseende og pakningsstørrelser

Adrenalin Nordic Prime er en klar, farveløs eller bleg gul, steril opløsning til injektion i en ravfarvet type I glasampul.


Adrenalin Nordic Prime fås i pakninger med 5 og 10 ampuller. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller


Indehaver af markedsføringstilladelsen

Nordic Prime

Kongensgade 36, 1.

6700 Esbjerg


Fremstiller

SVUS Pharma a.s. Smetanovo nabrezi 1238/20a 500 02 Hradec Kralove Tjekkiet


Denne indlægsseddel blev senest ændret juli 2021.


------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:


Forberedelse og håndtering

Kun klar farveløs eller bleg gul opløsning, der er fri for partikler eller bundfald, skal anvendes. Gentagen lokal administration kan frembringe nekrose på injektionsstederne.


Det bedste sted for IM-indsprøjtning er det anterolaterale aspekt af midterste tredjedel af låret. Nålen til injektion skal være tilstrækkelig lang for at sikre, at adrenalin injiceres i muskel. Intramuskulære injektioner af Adrenalin Nordic Prime i balderne bør undgås på grund af risikoen for vævsnekrose.


Langvarig administration kan fremkalde metabolisk acidose, renal nekrose og adrenalin-fasthed eller takyfylaxi.


Adrenalin bør undgås eller anvendes med ekstrem forsigtighed hos patienter, der undergår anæstesi med halothan eller andre halogenerede anæstetika, i betragtning af risikoen for at fremkalde ventrikelflimren.

Adrenalin bør ikke anvendes sammen med lokalbedøvelse af perifere strukturer, herunder fingre, øreflip.


Bland ikke med andre stoffer, medmindre kompatibilitet er kendt. Adrenalin bør ikke anvendes i anden fase af fødsel.

Utilsigtet intravaskulær injektion kan resultere i cerebral blødning på grund af den pludselige stigning i blodtrykket.

Overvåg patienten så hurtigt som muligt (puls, blodtryk, EKG, pulsokximetri) for at vurdere responsen på adrenalin.


Uforligeligheder

Fortynding

Til intravenøs administration, skal Adrenalin Nordic Prime fortyndes til en 0,1 mg/ml -opløsning (en 1:10 fortynding af ampullens indhold) med natriumchlorid 0,9 %.


Dosering og indgivelsesmetode

Adrenalin Nordic Prime er til intramuskulær og intraossøs administration. Kun til intravenøs administration efter fortynding.


Akut anafylaksi

Den intramuskulære (IM) rute er den valgte rute for de fleste individer, der skal indgives adrenalin til behandling af akut anafylaksi, ved anvendelse af doserne i tabel 1.


Generelt er den anbefalede dosis adrenalin 0,01 mg pr. kg legemsvægt (10 mikrogram/kg). For voksne er den sædvanlige anbefalede dosis adrenalin 0,5 mg (500 mikrogram).

For børn, når vægten ikke er kendt, kan nedenstående tabel, der viser anbefalede doser i henhold til alder, anbefales:


Tabel 1. Dosis af IM-injektion af adrenalin (epinefrin) injektion BP 1 mg/ml for en alvorlig anafylaktisk reaktion

Alder

Dosis

Volumen adrenalin 1 mg/ml

Voksen

500 mikrogram (0,5 mg)

0,5 ml

Barn> 12 år

500 mikrogram (0,5 mg)

0,5 ml

Barn 6 – 12 år

300 mikrogram (0,3 mg)

0,3 ml

Barn 6 måneder - 6 år

150 mikrogram (0,15 mg)

0,15 ml

Under 6 måneder

10 mikrogram (0,01 mg/kg)

0,01 ml/kg

Om nødvendigt kan disse doser gentages flere gange i 5 – 15 minutters intervaller, i henhold til blodtryk, puls og åndedrætsfunktion.


Der bør anvendes en injektionssprøjte med lille volumen.


Når patienten er alvorligt syg, og der er reel tvivl om tilstrækkeligheden af cirkulationen og absorption fra IM injektionsstedet, kan Adrenalin Nordic Prime gives ved intravenøs injektion (IV).

Intravenøs adrenalin bør kun administreres af dem, der har erfaring med brug og titrering af vasopressorer i deres normale kliniske praksis (se afsnit 4.4 i produktresumen). I tilfælde af intravenøs adrenalin skal dosis titreres ved anvendelse af 50 mikrogram boluser ifølge respons. Denne dosis kan kun administreres under anvendelse af en 0,1 mg/ml opløsning (dvs. en 1:10 ml fortynding af ampullens indhold). Giv ikke den ufortyndede 1 mg/ml adrenalinopløsning IV.

Hvis der er behov for gentagne adrenalindoser, anbefales en IV-adrenalininfusion med hastigheden titreret i overensstemmelse med respons i nærvær af fortsat hæmodynamisk overvågning.


Kardiopulmonal genoplivning

Voksne

1 mg adrenalin ved intravenøs eller intraossøs vej gentaget hver 3-5 minutter indtil tilbagevenden af spontan cirkulation. Hvis den injiceres gennem en perifer linje, skal den efterfølges af en skylning af mindst 20 ml væske og elevation af ekstremiteten i 10–20 sekunder for at lette afgivelse af lægemidler til den centrale cirkulation.


Pædiatrisk population

Den anbefalede intravenøse eller intraossøse dosis adrenalin hos børn er 10 mikrogram/kg. Afhængigt af vægt kan sådanne doser muligvis indgives under anvendelse af en 0,1 mg/ml opløsning (dvs. en 1:10 ml fortynding af ampullens indhold). Efterfølgende doser adrenalin kan gives hver 3–5 min. Den maksimale enkeltdosis er 1 mg.


Bortskaffelse

Eventuelt ubrugt lægemiddel eller affaldsmateriale bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav.


Overdosis

Tegn

Overdosis af Adrenalin Nordic Prime fører til rastløshed, forvirring, bleghed, takykardi, bradykardi, hjertearytmi og hjertestop.


Behandling

Behandlingen er primært symptomatisk og støttende. Hurtig injektion af et hurtigtvirkende alfa- adrenoceptorblokerende middel, såsom phentolamin efterfulgt af en betablokker, såsom propranolol, er blevet forsøgt at modvirke adrenalins pressor og arytmogene virkninger. En hurtigtvirkende vasodilator, såsom glyceryl trinitrat, er også blevet anvendt.