Hjemmeside Hjemmeside

Femar
letrozole

Indlægsseddel: Information til brugeren Femar 2,5 mg filmovertrukne tabletter letrozol

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Hvis noget af dette passer på dig, må du ikke tage denne medicin, men skal fortælle det til din læge.


Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Femar

Hvis noget af dette passer på dig, skal du fortælle det til din læge. Din læge vil tage det i betragtning under din behandling med Femar.

Letrozol kan forårsage betændelse eller skader i sener (se afsnit 4). Ved tegn på senesmerter eller hævelse skal du hvile det smertefulde område og kontakte din læge.


Børn og unge (under 18 år)

Børn og unge må ikke bruge dette lægemiddel.


Ældre (65 år og derover)

Patienter over 65 år kan bruge dette lægemiddel uden behov for justering af sædvanlig anbefalet dosis.


Brug af anden medicin sammen med Femar

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, fx naturlægemidler og vitaminer og mineraler.


Graviditet og amning


Trafik- og arbejdssikkerhed

Hvis du føler dig svimmel, træt eller generelt utilpas, må du ikke køre bil eller betjene værktøj og maskiner, før du føler dig frisk igen.


Femar indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke kan tåle visse sukkerarter.


Femar indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


  1. Sådan skal du tage Femar


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Den sædvanlige dosis er 1 tablet daglig. Tag Femar på samme tidspunkt hver dag, da det kan hjælpe dig med at huske at tage tabletten.


    Tabletten kan tages sammen med eller uden mad og skal synkes hel med et glas vand eller anden

    væske.


    Hvor længe skal du tage Femar

    Fortsæt med at tage Femar hver dag i så lang tid, som din læge siger, du skal tage det. Du kan have brug for at tage det i måneder eller i år. Spørg lægen, hvis du har spørgsmål om, hvor længe du skal blive ved med at tage Femar.


    Kontrol af behandling med Femar

    Du skal tage dette lægemiddel under nøje kontrol af en læge. Din læge vil undersøge dig jævnligt for at tjekke, om behandlingen har den rette effekt.


    Femar kan give anledning til tab af knoglemasse (osteoporose), da det nedsætter mængden af østrogen i din krop. Dette betyder, at din læge kan beslutte at måle mineralindholdet i dine knogler (knoglemineraltætheden en metode til at kontrollere osteoporose) før, under og efter behandlingen.


    Hvis du har taget for mange Femar-tabletter

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Femar-tabletter end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.

    Lægebehandling kan være nødvendig.


    Hvis du har glemt at tage Femar

    • Hvis du snart skal tage den næste tablet (fx inden for 2 til 3 timer), så spring den glemte dosis over og tag den næste dosis til sædvanlig tid.

    • Tag ellers den næste dosis, så snart du kommer i tanker om det, og tag derefter næste tablet, som du normalt ville have gjort.

    • Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du holder op med at tage Femar

    Stop ikke med at tage Femar, medmindre lægen siger, at du skal. Se også afsnittet ”Hvor længe skal du tage Femar”.

    Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    De fleste af bivirkningerne er lette til moderate og vil almindeligvis forsvinde efter få dage til få uger. Nogle af disse bivirkninger, som fx hedeture, hårtab og menstruationslignende blødning, kan skyldes østrogenmangel i kroppen.

    Bliv ikke forskrækket over denne liste af bivirkninger. Du vil muligvis ikke få nogen af dem.


    Nogle bivirkninger kan være alvorlige:


    Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

    • Svaghed, lammelse eller følelsesløshed i en hvilken som helst del af kroppen (specielt arm eller ben), manglende koordinationsevne, kvalme, svært ved at tale eller trække vejret (tegn på blodprop i hjernen eller hjerneblødning).

    • Pludselig, trykkende smerte i brystet (tegn på hjertesygdom).

    • Hævelse eller rødme langs en vene, som er ekstremt øm og kan være smertefuld ved berøring.

    • Høj feber, kulderystelser eller sår i munden på grund af infektion (mangel på hvide blodlegemer).

    • Svære, vedvarende synsforstyrrelser.

    • Senebetændelse, også kaldet tendinitis (bindevæv, der forbinder musklerne til knoglerne).


      Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

    • Besvær med at trække vejret, brystsmerte, besvimelsesanfald, hurtig hjerterytme (puls), blålig

      misfarvning af huden eller pludselig smerte i arm, ben eller fod (tegn på en blodprop).

    • Seneruptur (bindevæv, der forbinder musklerne til knoglerne.


      Kontakt straks lægen, hvis du oplever et eller flere af ovenstående symptomer.


      Du skal også straks fortælle lægen, hvis du får et af følgende symptomer under behandling med Femar:

    • Hævelse, især af ansigt og hals (tegn på allergisk reaktion).

    • Gul hud og øjne, kvalme, appetitløshed, mørkfarvet urin (tegn på leverbetændelse).

    • Udslæt, rød hud, vabler på læber, øjne eller mund, afskalning af huden, feber (tegn på hudsygdom).


      Ikke alvorlige bivirkninger:

      Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

    • Hedeture.

    • Forhøjet kolesterol i blodet (hyperkolesterolæmi).

    • Træthed.

    • Øget svedtendens.

    • Smerter i knogler og led.

      Hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig meget, så fortæl det til lægen.


      Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

    • Hududslæt.

    • Hovedpine.

    • Svimmelhed.

    • Utilpashed.

    • Maveproblemer såsom kvalme, opkastning, fordøjelsesbesvær, forstoppelse, diarré.

    • Øget appetit eller appetitmangel.

    • Muskelsmerter.

    • Tab af knoglemasse (osteoporose), som i nogle tilfælde kan føre til knoglebrud (se også ”Kontrol af behandling med Femar” i afsnit 3).

    • Hævelse af arme, hænder, fødder eller ankler (vand i kroppen).

    • Nedtrykthed (depression).

    • Vægtøgning.

    • Hårtab.

    • Forhøjet blodtryk.

    • Mavesmerter.

    • Tør hud.

    • Vaginalblødning.

    • Hjertebanken, hurtig hjerterytme (puls).

    • Ledstivhed (arthritis).

    • Brystsmerte.

      Hvis nogen af disse bivirkninger påvirker dig meget, så fortæl det til lægen.


      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

    • Nervøse lidelser såsom ængstelse, nervøsitet, irritabilitet, døsighed, problemer med at huske, søvnighed, søvnløshed.

    • Smerte eller brændende fornemmelse omkring hænderne eller håndleddet (karpaltunnelsyndrom).

    • Føleforstyrrelser, specielt ved tryk.

    • Synsforstyrrelser såsom sløret syn, øjenirritation.

    • Hudproblemer såsom kløe (nældefeber).

    • Udflåd fra skeden eller tørhed i skeden.

    • Brystsmerter.

    • Feber.

    • Tørst, smagsforstyrrelse, mundtørhed.

    • Tørhed i slimhinder.

    • Vægttab.

    • Blærebetændelse, øget vandladningstrang.

    • Hoste.

    • Forhøjet niveau af leverenzymer.

    • Gulfarvning af hud og øjne.

    • Høje niveauer af bilirubin i blodet (nedbrydningsprodukt af røde blodceller).


    Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppighed kan ikke bestemmes ud fra de tilgængelige data)


    Springfinger, en tilstand, hvor en finger eller tommelfingeren låser sig fast ved bøjning og strækning. Hvis nogen af disse bivirkninger påvirker dig meget, så fortæl det til lægen.

    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


    Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

    Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    • Opbevar Femar utilgængeligt for børn.

    • Brug ikke Femar efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

    • Opbevar ikke Femar ved temperaturer over 30 °C.

    • Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt.

    • Brug ikke lægemidlet, hvis pakningen er beskadiget eller viser tegn på at have været åbnet.


      Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Femar indeholder:

Udseende og pakningsstørrelser Udseende

Femar findes som filmovertrukne tabletter. De filmovertrukne tabletter er mørkegule og runde. De er mærket med ”FV” på den ene side og ”CG” på den anden side.


Pakningsstørrelser

Femar findes i blisterpakninger med 10, 14, 28, 30 eller 100 tabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Healthcare A/S Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S

E-mail: skriv.til@novartis.com


Fremstiller

Novartis Farma S.P.A.

Via Provinciale Schito 131 80058 Torre Annunziata (NA) Italien


Dette lægemiddel er godkendt i EU/EØSs medlemslande under følgende navne:


Navn på medlemslandet

Navnet på lægemidlet:

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

Femar

Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Frankrig, Grækenland, Holland, Ireland, Italy, Kroatien, Letland, Lituaen, Luxemburg, Malta, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig

Femara


Denne indlægsseddel blev senest ændret 03/2021