Hjemmeside Hjemmeside

Norske Brystdråber DAK

Indlægsseddel: Information til brugeren


Norske Brystdråber DAK, oral opløsning

ekstrakt af lakridsrod


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger


Brug af Norske Brystdråber sammen med mad og drikke

Du kan tage Norske Brystdråber uafhængigt af måltiderne.


Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

På grund af det høje alkoholindhold bør du ikke tage Norske Brystdråber.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det skyldes, at mængden af alkohol i dette lægemiddel kan forringe evnen til at køre bil og i øvrigt færdes sikkert i trafikken samt påvirke arbejdssikkerheden.


Norske Brystdråber indeholder alkohol

Dette lægemiddel indeholder 37,6 vol% alkohol, dvs. op til 4,55 g alkohol pr. dosis - svarende til 113 ml øl eller 47 ml vin pr. dosis.


Skadelig for alkoholikere.


Anvend kun dette lægemiddel til børn, gravide og ammende kvinder og patienter i højrisikogruppe såsom patienter med epilepsi og leversygdomme efter aftale med lægen.

Mængden af alkohol i denne medicin kan ændre virkningen af anden medicin.


Norske Brystdråber indeholder benzoesyre (E 210)

Dette lægemiddel indeholder 11,85 mg benzoesyre pr. dosis, svarende til 0,79 mg/ml. Benzoesyre kan øge gulsot (gulning af huden og øjnene) hos nyfødte (op til 4 uger).


Norske Brystdråber indeholder saccharose

Kontakt lægen før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


  1. Sådan skal du tage Norske Brystdråber DAK


    Tag altid lægemidlet nøjagtig efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


    Den sædvanlige dosis er:

    Voksne: 15 ml, 3 – 4 gange daglig. Bør omrystes før brug. Brug vedlagte målebæger til at afmåle medicinen med. Kontakt lægen, hvis der ikke ses bedring inden for en uge.


    Ældre: Det er ikke nødvendigt at justere dosis.


    Børn: Du må kun bruge Norske Brystdråber til børn under 15 år efter aftale med en læge.


    For at undgå forstyrrelser i saltbalancen, væskeophobning i kroppen og blodtryksforhøjelse bør du ikke anvende Norske Brystdråber i mere end 4 – 6 uger.


    Nedsat nyrefunktion

    Dosisjustering er ikke nødvendig ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Ved svær nedsat nyrefunktion bør lægemidlet ikke anvendes. Spørg lægen.


    Nedsat leverfunktion

    Dosisjustering er ikke nødvendigt ved let til moderat nedsat leverfunktion. Ved svær nedsat leverfunktion bør lægemidlet ikke anvendes. Spørg lægen.


    Hvis du har taget for meget Norske Brystdråber

    Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du har taget mere Norske Brystdråber, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag flasken med.


    Tegn på overdosering kan være forhøjet blodtryk, forstyrrelser i saltbalancen (kan f.eks. vise sig ved væskeophobning i kroppen), hovedpine, muskelsvaghed, træthed, uregelmæssig hjerterytme, hjertesvigt.


    Hvis du har glemt at tage Norske Brystdråber

    Hvis du har glemt en dosis Norske Brystdråber, tag den da så snart du kommer i tanke om det. Er det tæt på tidspunktet for næste dosis springes den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan, som al anden medicin, give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Søg omgående læge eller ring 112 ved alvorlige bivirkninger.


    Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

    Allergiske reaktioner, lavt sukkerindhold i blodet, sløvhed, manglende koordinering af bevægelser, sløret tale.


    Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer): Alvorlige allergiske reaktioner, forhøjet blodtryk, forstyrrelse i væske-/saltbalancen, forstyrrelse i hjerterytmen.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til


    Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S Websted: www.meldenbivirkning.dk


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar Norske Brystdråber utilgængeligt for børn.

    Der er ingen særlige krav til opbevaringstemperatur for dette lægemiddel. Brug ikke medicinen efter den udløbsdato, der står på pakningen.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Norske Brystdråber indeholder

Smagsstoffer: Anisolie, fennikelolie og racemisk campher. Konserveringsmiddel: Benzoesyre (E 210).

Sødestof: Saccharose.

Udseende og pakningsstørrelser

Norske Brystdråber er en klar til næsten klar brun væske. Produktet findes i pakningsstørrelser à 200 ml.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm Healthcare A/S Energivej 15

5260 Odense S info@orifarm.com


Fremstiller

Takeda Nycomed AS Solbærveien 5

N-2409 Elverum


Orifarm Manufacturing Poland Sp. z o.o. Ul. Księstwa Łowickiego 12

99-420 Łyszkowice Polen


Denne indlægsseddel blev sidst ændret september 2021