Hjemmeside Hjemmeside

Noradrenalin SAD
norepinephrine

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Noradrenalin SAD injektionsvæske, opløsning 1 mg/ml


noradrenalintartrat


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


.


Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Noradrenalin SAD

  3. Sådan skal du tage Noradrenalin SAD

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Noradrenalin SAD er et lægemiddel, der virker ved at trække blodkarrene sammen.


    Noradrenalin SAD anvendes ved blodtryksfald på grund af hjertestop eller pludselig nedsat funktion af hjertet.


    Du vil få Noradrenalin SAD som en indsprøjtning i en blodåre (intravenøs anvendelse) af en læge eller sygeplejerske.


    Lægen kan give dig Noradrenalin SAD for noget andet. Spørg lægen. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Noradrenalin SAD Tag ikke Noradrenalin SAD

    • hvis du er allergisk over for noradrenalin eller et de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6)

    • hvis du har tabt meget væske eller blod fra blodbanen (hypovolæmi)

    • hvis du har hurtig uregelmæssig hjerterytme og svag puls og ikke modtager behandling for det

    • hvis du har en svulst i binyremarven (fæokromocytom)


      Advarsler og forsigtighedsregler

      Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før du tager Noradrenalin SAD:

    • hvis du har sukkersyge (diabetes)

    • hvis du har dårligt fungerende hjerte

    • hvis du har forhøjet blodtryk

    • hvis du har en blodprop

    • hvis du har for højt stofskifte

    • hvis du har en forgiftning med medicin for hjertet (digitalis)


      Indgivelse af lægemidlet, Noradrenalin SAD, uden for blodkarrene kan føre beskadigelse af vævet ved stedet for indsprøjtning.


      Brug af anden medicin sammen med Noradrenalin SAD

      Fortæl altid lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.


      Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du får:

    • visse typer af medicin for hjerte og blodtryk (methyldopa)

    • medicin mod psykoser

    • medicin mod KOL (antikolinergika)

    • medicin mod depression (MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva)

    • bedøvelsesmidler som skal inhaleres

    • medicin mod Parkinsons sygdom (entacapon)

    • medicin mod migræne (sekalealkaloider)

    • medicin der virker på muskulaturen i luftvejene (dopexamin)


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller sundhedspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.


      Graviditet

      Hvis du er gravid, må du kun få Noradrenalin SAD efter aftale med lægen. Følg lægens anvisning.


      Amning

      Du må få Noradrenalin SAD, hvis du ammer. Følg lægens anvisning.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Noradrenalin SAD påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


      Noradrenalin SAD indeholder natriummetabisulfit (E223), methylparahydroxybenzoat (E218) og natrium, hvor advarsel er påkrævet


      Natriummetabisulfit (E223)

      Denne medicin indeholder natriummetabisulfit (E223). Kan i sjældne tilfælde medføre overfølsomhedsreaktioner og vejrtrækningsbesvær.


      Methylparahydroxybenzoat (E218)

      Denne medicin indeholder methylparahydroxybenzoat (E218) (kun hætteglas), som kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen) og i sjældne tilfælde vejtrækningsbesvær.


      Natrium

      Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.


  3. Sådan skal du tage Noradrenalin SAD


    Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen.


    Noradrenalin SAD findes som injektionsvæske, der i fortyndet form indgives i en blodåre. Du vil normalt få Noradrenalin SAD af en læge eller sygeplejerske.


    Du må få Noradrenalin SAD i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.


    Dosering

    Noradrenalin SAD fortyndes i glucoseinfusionsvæske eller natriumkloridinfusionsvæske, svarende til 10 mg noradrenalin (10 ml Noradrenalin SAD) pr. l.

    Sædvanligvis begyndes med en dosis på ca. 30 ml pr. time, svarende til ca. 5 mikrogram pr. min. Gradvist øges efter behov afhængigt af blodtrykket.


    Hvis du har brugt for meget Noradrenalin SAD

    Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


    Hvis du har fået for meget Noradrenalin SAD, vil din læge eller sundhedspersonalet tage de nødvendige forholdsregler.


    Hvis du har fået for meget Noradrenalin SAD, kan du få følgende symptomer:

    • kraftig stigning i blodtrykket (som nogle gange kan føre til hjerneblødning)

    • vand i lungerne

    • hurtig puls med hjertebanken, uregelmæssig hjerterytme som evt. kan udvikle sig til meget hurtig hjerterytme, svag puls (hjertestop)

    • hovedpine

    • forvirring

    • svimmelhed

    • trykken for brystet


      Hvis du har glemt at bruge Noradrenalin SAD

      Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


      Hvis du holder op med at tage Noradrenalin SAD

      Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  4. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Bivirkninger hvor hyppigheden ikke er kendt:

    Alvorlige: Psykose/sindslidelse. Kontakt lægen. Hjerneblødning. Blodprop i hjertet. Ophævet eller nedsat blodforsyning til hjertet.

    Ikke alvorlige: For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt.

    Rysten. Hovedpine. Svimmelhed. Svedtendens. Uro. Angst. Forvirring. Irritabilitet. Øget spytmængde. Opkastning. Kvalme. Søvnbesvær.

    Vandladningsproblemer. Besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.

    Åndenød/åndedrætsbesvær (dyspnø). Tal med lægen.

    Hurtig og uregelmæssig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.

    Forandringer i kroppens nedbrydning af sukker (glukosemetabolismen). Symptomer herpå kan være tørst, træthed og øget vandladning. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.


    Indberetning af bivirkninger

    Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.

    Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.


    Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  5. Opbevaring


    Opbevar Noradrenalin SAD utilgængeligt for børn.


    Opbevar Noradrenalin SAD i køleskab (2-8C). Noradrenalin SAD skal opbevares i den originale yderpakning (kun for hætteglas).

    Noradrenalin SAD kan opbevares udenfor køleskab (må ikke opbevares over 25C) i op til 6 måneder (kun for ampuller), hvorefter de kasseres.


    Brug ikke Noradrenalin SAD efter den udløbsdato (Anv. inden), der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Noradrenalin SAD injektionsvæske indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

Noradrenalin SAD er en klar, farveløs væske.


Noradrenalin SAD findes i pakningsstørrelser på:

1 ml amp x 10, 10 ml hætteglas og 10 ml hætteglas x 10. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen Amgros I/S

Dampfærgevej 22

2100 København Ø amgros@amgros.dk


Fremstiller

Region Hovedstadens Apotek Marielundvej 25

2730 Herlev


Denne indlægsseddel blev senest ændret oktober 2018.


www.produktresume.dk


Vnr. 701391-04