Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Melatonin Orifarm
melatonin

Indlægsseddel: Information til brugeren Melatonin Orifarm 3 mg filmovertrukne tabletter melatonin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Børn og unge

Melatonin Orifarm bør ikke gives til børn under 6 år.


Brug af anden medicin sammen med Melatonin Orifarm

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.


Brug af Melatonin Orifarm sammen med mad, drikke og alkohol

Melatonin Orifarm bør ikke tages sammen med mad.

Da alkohol kan give søvnforstyrrelser og potentielt forværre visse symptomer ved jetlag (f.eks. hovedpine, træthed om morgenen, koncentrationsbesvær), anbefales det, at du ikke indtager alkohol mens du tager denne medicin.


Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du ikke tage dette lægemiddel. Fertile kvinder skal anvende prævention under behandlingen (se afsnit "Brug af anden medicin sammen med Melatonin Orifarm").


Trafik- og arbejdssikkerhed

Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Melatonin Orifarm virker sløvende, og at det kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Melatonin Orifarm kan medføre døsighed og kan give dig nedsat reaktionsevne i flere timer efter indtagelse. Derfor må denne medicin ikke indtages før du kører bil eller betjener maskiner.


  1. Sådan skal du tage Melatonin Orifarm


    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Voksne med jetlag

    Den anbefalede dosis for voksne og ældre er 1 tablet dagligt i højst 5 dage. Hvis virkningen af Melatonin Orifarm er utilstrækkelig, kan 2 tabletter tages samtidig.


    Den første dosis skal tages ved ankomst til destinationen ved din sædvanlige sengetid (lokal tid). Indtagelse de følgende dage skal også ske på tidspunktet for din sædvanlige sengetid.

    Tabletten/tabletterne må ikke tages før kl. 20.00 eller efter kl. 04.00.

    Melatonin Orifarm må tages i højst 16 behandlingsperioder pr. år.


    Børn og unge i alderen 6-17 år med ADHD og søvnløshed

    Den anbefalede startdosis er ½ tablet 30-60 minutter før sengetid. Hvis der ikke er nogen forbedring i dine/dit barns symptomer, kan lægen øge dosis af Melatonin Orifarm for at finde den mest egnede dosis til dig/dit barn. Den maksimale daglige dosis, som du/dit barn vil få, er 2 tabletter. Behandlingen skal følges i regelmæssige intervaller af en læge (mindst hver 6. måned anbefales) for at se, om behandlingen stadig er passende. Behandlingen skal afbrydes 1 gang årligt for at se, om behandlingen stadig er nødvendig.


    Tabletten kan deles i to lige store doser.

    Tabletten kan knuses før indtag og blandes med vand.

    Der bør ikke indtages mad 2 timer før og 2 timer efter indtagelse af Melatonin Orifarm.


    Hvis du har taget for meget Melatonin Orifarm

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Melatonin Orifarm, end der står i denne information eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.


    De mest almindelige symptomer på overdosering er døsighed, hovedpine, svimmelhed og kvalme.


    Hvis du har glemt at tage Melatonin Orifarm

    Hvis du glemmer at tage en dosis ved sengetid, og du vågner i løbet af natten, må du gerne tage den glemte dosis, men ikke senere end kl. 04.00.


    Du må ikke tage en dobbeltdosis, som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du holder op med at tage Melatonin Orifarm

    Det vil ikke give dig nogle skadelige virkninger eller abstinenser, hvis du holder op med at tage Melatonin Orifarm.


    Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Hvis du får nogen af følgende alvorlige bivirkninger, skal du stoppe med at tage denne medicin og straks kontakte din læge:


    Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 1.000 patienter):

    • Generel utilpashed, tendens til betændelse (infektioner) især ondt i halsen og feber på grund af forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer).

    • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker, som skyldes forandringer i blodet (for få blodplader).

    • Besvimelse.


      Andre mulige bivirkninger:


      Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10 patienter):

    • Hovedpine, døsighed.


      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 100 patienter):

    • Irritabel adfærd, nervøsitet, rastløshed, unormale drømme, angst.

    • Svimmelhed.

    • Forhøjet blodtryk.

    • Mavesmerter, fordøjelsesbesvær, mundsår, mundtørhed, kvalme.

    • Kløe, udslæt, tør hud.

    • Udskillelse af glukose i urinen, for meget protein i urinen.

    • Brystsmerter, utilpashed.

    • Vægtstigning.


      Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 1.000 patienter):

    • Forhøjet risiko for åreforkalkning på grund af forhøjet niveau af fedt (triglycerider) i blodet.

    • Humørændringer, aggression, desorientering, øget sexlyst.

    • Svækket hukommelse, uro i benene, en prikkende og stikkende fornemmelse i huden.

    • Nedsat syn, herunder sløret syn.

    • Rindende øjne.

    • Hjertebanken.

    • Hedeture.

    • Opkastning, luftafgang fra tarmen, overdreven spytdannelse, dårlig ånde, betændelse i maveslimhinden.

    • Neglelidelse.

    • Ledsmerter, muskelkramper.

    • Øget mængde urin, blod i urinen.

    • Forlænget, smertefuld erektion, betændelse i prostatakirtlen.

    • Tørst.

    • Unormale niveauer af elektrolytter i blodet.


      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:

    • Overfølsomhedsreaktion.

    • Hyppig vandladning, tørst, træthed på grund af højt blodsukker.

    • Hævelse af mund eller tunge.

    • Mælkesekretion.


      Hos børn og unge kan endvidere ses følgende bivirkninger:

      Bivirkninger hos børn er sjældne og generelt milde. De mest almindelige bivirkninger er hovedpine, hyperaktivitet, svimmelhed og mavesmerter. Ingen alvorlige bivirkninger er observeret.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Tag ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Opbevares i den originale beholder, for at beskytte mod lys.

    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Melatonin Orifarm indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

Udseende

Melatonin Orifarm er hvide, konvekse, runde filmovertrukne tabletter med delekærv på den ene side. Mål: 8 x 3,6 mm.


Pakningens indhold

Tabletbeholder med låg indeholdende tørremiddel.

Pakningsstørrelser: 10, 15, 20, 30, 50, 60, 90 og 100 filmovertrukne tabletter.


Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm Generics A/S Energivej 15

5260 Odense S Danmark info@orifarm.com


Fremstiller

Orifarm Generics A/S Energivej 15

5260 Odense S Danmark


eller


Viminco A/S Lodshusvej 11

4230 Skælskør Danmark


Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Danmark Melatonin Orifarm Sverige Melatonin Orifarm

Norge Melatonin Orifarm


Denne indlægsseddel blev senest ændret 06/2022