Hjemmeside Hjemmeside

Betaklav
amoxicillin and beta-lactamase inhibitor

Indlægsseddel: Information til brugeren Betaklav filmovertrukne tabletter 500 mg/125 mg amoxicillin/clavulansyre


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.


Du må ikke tage Betaklav, hvis et af ovenstående punkter gælder for dig eller dit barn. Hvis du er i tvivl, så kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du begynder at tage Betaklav.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Betaklav, hvis du:


Hvis du er i tvivl, om et af ovenstående punkter gælder for dig, skal du kontakte lægen eller apotekspersonalet, før du begynder at tage Betaklav.


I nogle tilfælde vil din læge undersøge nærmere, hvilken type bakterie, der er årsag til din infektion. Afhængigt af resultatet kan det medføre, at du eller dit barn får en anden styrke af Betaklav eller et andet lægemiddel.


Dette skal du være opmærksom på

Betaklav kan nogle gange gøre allerede eksisterende sygdomme værre eller være årsag til alvorlige bivirkninger. Disse inkluderer allergiske reaktioner, kramper og betændelse i tyktarmen. Du skal være særligt opmærksom på visse symptomer, mens du eller dit barn tager Betaklav, for at nedsætte risikoen for problemer. Se ”Bivirkninger som du skal være særlig opmærksom på” i punkt 4.


Blod- og urinprøver

Hvis du eller dit barn får taget blodprøver (såsom test af røde blodlegemer eller leverfunktion) eller urinprøver (for glukose), skal du fortælle lægen eller sygeplejersken, at du tager Betaklav. Betaklav kan have betydning for prøveresultaterne.


Brug af anden medicin sammen med Betaklav

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du eller dit barn tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin.


Hvis du tager allopurinol (mod gigt) samtidig med Betaklav, er der større risiko for, at du får en allergisk hudreaktion.

Hvis du tager probenecid (mod gigt), kan din læge beslutte, at ændre din dosis af Betaklav. Hvis du tager medicin for at forebygge blodpropper (såsom warfarin) samtidig med, at du tager Betaklav, kan der være behov for at få foretaget ekstra blodprøver.

Betaklav kan påvirke virkningen af methotrexat (medicin, der bruges til at behandle kræft- eller gigtsygdomme).

Betaklav kan påvirke virkningen af mycophenolatmofetil (medicin, der bruges til at forebygge afstødning af transplanterede organer).


Brug af Betaklav sammen med mad og drikke

Tag Betaklav i begyndelsen af, eller lige før et måltid. Slug tabletterne hele sammen med et glas vand.


Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Betaklav kan have bivirkninger og symptomerne der kan påvirke din evne til at føre motorkøretøj. Lad være med at køre bil eller betjene maskiner, med mindre du føler dig godt tilpas.


Betaklav indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.


  1. Sådan skal du tage Betaklav

    Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.


    Voksne og børn, der vejer 40 kg og derover

    Den sædvanlige dosis er:

    - 1 tablet 3 gange dagligt


    Brug til børn

    Børn, der vejer mindre end 40 kg

    Til børn på 6 år og derunder anbefales behandling med amoxicillin/clavulansyre oral suspension.


    Spørg din læge eller apotekspersonalet om råd, når du skal give Betaklav tabletter til børn, der vejer mindre end 40 kg. Tabletterne er ikke egnede til børn, der vejer under 25 kg.


    Patienter med nedsat nyre- og leverfunktion

    • Hvis du eller dit barn har problemer med nyrefunktionen, kan det være nødvendigt at ændre dosis. Din læge kan vælge at behandle dig med en anden styrke eller anden medicin.

    • Hvis du eller dit barn har problemer med leveren, kan det være nødvendigt at få taget flere blodprøver for at kontrollere leverens funktion.


      Sådan skal du tage Betaklav

    • Synk tabletterne hele sammen et glas vand i starten af et måltid eller lige før måltidet.

    • Fordel doserne ligeligt over dagen med mindst 4 timer imellem hver dosis. Du må ikke tage 2 doser inden for 1 time.

    • Du må ikke tage Betaklav i mere end 14 dage. Hvis du eller dit barn stadig føler utilpashed, skal du kontakte din læge igen.


      Hvis du har taget for meget Betaklav

      Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Betaklav, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).


      Hvis du har taget for mange Betaklav, kan symptomerne være mavegener (kvalme, opkastning eller diarre) eller kramper. Kontakt omgående din læge. Medbring æsken og/eller tabletglasset til lægen.


      Hvis du har glemt at tage Betaklav

      Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis du glemmer en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Du må ikke tage den næste dosis for hurtigt herefter, men vente mindst 4 timer.


      Hvis du holder op med at tage Betaklav

      Gør behandlingen med Betaklav færdig, også selv om du har fået det bedre. Du har brug for alle doser til at bekæmpe infektionen. Hvis der er nogle bakterier, der overlever, kan infektionen vende tilbage.


      Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Bivirkninger som du skal være særlig opmærksom på Allergiske reaktioner:

    • hududslæt

    • betændelse i blodkarrene (vasculitis). Det kan ses som røde eller lilla pletter på huden, men kan også ramme andre steder på kroppen

    • feber, ledsmerter, hævede kirtler i halsen, armhulen eller lysken

    • hævelse, nogle gange i ansigt eller mund (angioødem), der kan give vejrtrækningsproblemer

    • kollaps


      Kontakt straks lægen, hvis du oplever nogen af ovenstående bivirkninger. Stop med at tage Betaklav.


      Betændelse i tyktarmen

      Betændelse i tyktarmen, der forårsager vandig diarré, typisk med blod og slim, mavesmerter og/eller feber.


      Kontakt lægen så hurtig som muligt, hvis du får ovenstående symptomer.


      Meget almindelig bivirkninger: forekommer hos flere end 1 ud af 10 personer:

      • diarré (hos voksne)


        Almindelige bivirkninger: forekommer hos op til 1 ud af 10 personer:

      • svamp (candida – en svampeinfektion i skede, mund eller hudfolder)

      • kvalme, især ved høje doser - hvis du oplever dette, skal du tage Betaklav før et måltid

      • opkastning

      • diarré (hos børn)


        Ikke almindelige bivirkninger: forekommer hos op til 1 ud af 100 personer:

      • hududslæt, kløe

      • kløende hududslæt (nældefeber)

      • fordøjelsesbesvær

      • svimmelhed

      • hovedpine

        Ikke almindelige bivirkninger, der kan vise sig i blodprøver:

      • forhøjede værdier af stoffer (enzymer), produceret i leveren.


        Sjældne bivirkninger: forekommer hos op til 1 ud af 1.000 personer:

      • hududslæt – eventuelt med blærer, og som ligner små pletter (sorte knopper omringet af bleg hud med en mørk ring i yderkanten – erythema multiforme)

        Hvis du oplever nogen af disse symptomer, skal du kontakte din læge omgående.


        Sjældne bivirkninger, der kan vise sig i blodprøver:

      • nedsat antal blodlegemer, der er involveret i størkning af blodet (blodplader)

      • nedsat antal hvide blodlegemer


        Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt: forekomst kan ikke angives på baggrund af tilgængelige data:

      • allergiske reaktioner (se ovenfor)

      • betændelse i tyktarmen (se ovenfor)

      • betændelse i den beskyttende hinde rundt om hjernen (aseptisk meningitis)

      • alvorlige hudreaktioner:

        • omfattende udslæt med blærer og afskallende hud, hovedsalig omkring mund, næse, øjne og kønsdele (Stevens-Johnsons syndrom), og i en mere alvorlig form, der forårsager omfattende afskalning hud (mere end 30 % af kroppens overflade – toksisk epidermal nekrolyse)

        • omfattende rødt udslæt med små pusholdige blærer (bulløs exfoliativ dermatits)

        • rødt, skælagtigt udslæt med hævelser under huden og blærer (eksantematøs postulose)

        • influenzalignende symptomer med udslæt, feber, hævede kirtler og unormale resultater af blodprøver (herunder øget antal hvide blodlegemer (eosinofili) og leverenzymer) (lægemiddelfremkaldt reaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS)).


          Hvis du oplever nogen af disse symptomer, skal du kontakte din læge omgående.

      • betændelse i leveren (hepatitis)

      • gulsot forårsaget af øget indhold af bilirubin i blodet (et stof, der produceres i leveren). Det farver din hud gul og farver det hvide i øjne gult

      • betændelse i nyrerne

      • blodet er længere tid om at størkne

      • hyperaktivitet

      • kramper (hos patienter, der får høje doser Betaklav, eller hos patienter med nyreproblemer)

      • sort tunge, der ser ud som om, den er behåret Bivirkninger, der kan vise sig i blodprøver eller urinprøver:

      • stærkt nedsat antal hvide blodlegemer

      • nedsat antal røde blodlegemer (hæmolytisk anæmi)

      • krystaludfældning i urinen


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


      Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar Betaklav utilgængeligt for børn.


    Brug ikke Betaklav efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Blisterstrip og blisterkort

    Må ikke opbevares ved temperaturer over 25°C.

    Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.


    Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Betaklav indeholder:

Se punkt 2 ”Betaklav indeholder natrium”.


Udseende og pakningsstørrelser

De filmovertrukne tabletter er hvide og kapselformede. Den ene side er præget med ”I 06” og den anden side er blank. Tablettens længde er 19,40 ± 0,10 mm.


Betaklav findes i æsker med:

Indehaver af markedsføringstilladelsen

KRKA Sverige AB Göta Ark 175, 118 72 Stockholm, Sverige


Fremstiller

KRKA, d.d., Novo mesto, Šmarješka cesta 6, 8501 Novo mesto, Slovenien TAD Pharma GmbH, Heinz-Lohmann-Straße 5, 27472 Cuxhaven, Tyskland

Denne indlægsseddel blev senest revideret: 04/2021 Råd/lægelig anvisning

Antibiotika bruges til behandling af infektioner forårsaget af bakterier. De har ingen effekt på infektioner forårsaget af virus.


Nogle gange reagerer en bakteriel infektion ikke på en behandling med antibiotika. En af de mest almindelige årsager til dette er, at bakterien, som er skyld i infektionen, er modstandsdygtig over for det antibiotikum, der tages. Det betyder, at bakterierne kan overleve og endda formere sig på trods af antibiotikummet.


Bakterier kan blive modstandsdygtige over for antibiotika af mange grunde. Omhyggelig brug af antibiotika kan hjælpe med til at nedsætte risikoen for, at bakterier bliver modstandsdygtige.


Når din læge udskriver en antibiotikakur, er den kun beregnet til at behandle din aktuelle sygdom. Vær opmærksom på følgende råd, som kan hjælpe med at forebygge udvikling af modstandsdygtige bakterier, der stopper virkningen af antibiotikummet.


  1. Det er meget vigtigt, at du tager antibiotikummet i den rigtige dosis, på det rette tidspunkt og i det rette antal dage. Læs instruktionen i indlægssedlen. Hvis der er noget du ikke forstår, så spørg din læge eller på apoteket.

  2. Du skal ikke tage antibiotikum medmindre det er udskrevet personligt til dig, og du skal kun tage det til behandling af den infektion, for hvilket det er udskrevet.

  3. Du skal ikke tage antibiotikum, der er udskrevet til andre, selvom de har haft en infektion, som minder om din.

  4. Du skal ikke give antibiotikum, der er udskrevet til dig, til andre mennesker.

  5. Hvis du har antibiotikum tilovers, når den kur, der er forskrevet af din læge, er slut, skal du aflevere resterne på apoteket til korrekt bortskaffelse.