Hjemmeside Hjemmeside

Frisium
clobazam

Indlægsseddel: Information til brugeren


Frisium 10 mg tabletter

Clobazam


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Frisium

  3. Sådan skal du tage Frisium

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


  1. Virkning og anvendelse


    Frisium tilhører gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende, beroligende og muskelafslappende virkning.


    Du kan tage Frisium:

    • mod angst og uro

    • til behandling af visse former for epilepsi i kombination med anden medicin.


  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Frisium Tag ikke Frisium:


Kontakt lægen, hvis du får bivirkninger som:

Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kraftig afskalning og afstødning af huden. Rastløshed, besvær med at falde i søvn eller sove igennem, ophidselse, irritabel adfærd og truende, evt. voldelig adfærd, angst og uro, vrangforestillinger, raseri, mareridt, hallucinationer, psykotiske reaktioner, tendens til selvmord eller anfaldsvise muskelspasmer. Det sker især hos børn og ældre.


Du skal være opmærksom på, at:


Døsighed, svækket vejrtrækning, koma og død kan forekomme hvis Frisium tages samtidig med opioider. Frisium og opioider bør kun anvendes samtidig når der ikke forkommer andre behandlingsalternativer. Fortæl din læge om den al den medicin du tager, som indeholder opioid, og følg nøje lægens anvisninger vedrørende dosering.


Nogle studier har vist en øget risiko for selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord hos patienter, der tager visse beroligende lægemidler og lægemidler til behandling af søvnløshed, herunder dette lægemiddel. Det er imidlertid ikke fastslået, om dette skyldes lægemidlet, eller om der kan være andre grunde. Hvis du har selvmordstanker, skal du straks kontakte din læge for yderligere vejledning (se punkt 4).


Brug af anden medicin sammen med Frisium

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin.


Tal med din læge, hvis du bruger:


Du må ikke drikke alkohol, mens du er i behandling med Frisium. Alkohol forstærker virkningen af Frisium.


Hvis du skal opereres, er det vigtigt, at du fortæller lægen eller tandlægen, at du tager Frisium.

Samtidig anvendelse af Frisium og opioider kan også øge risikoen for døsighed, svækket vejrtrækning, koma og død. Følg nøje din læges anvisninger vedrørende dosering.


Brug af Frisium sammen med mad, drikke og alkohol

Du kan tage Frisium med eller uden mad.


Tabletterne kan tages hele eller knuses og blandes i mad (f.eks. æblemos).


Du må ikke tage Frisium sammen med alkohol. Alkohol forstærker virkningen af Frisium.


Graviditet og amning og fertilitet

Frisium anbefales ikke under graviditeten eller til kvinder i den fertile alder, der ikke anvender antikonception.


Hvis du opdager at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge til råds for at revurdere nødvendigheden af behandlingen. Afbryd ikke behandlingen med Frisium uden først at tale med lægen.


En stor mængde data har ikke vist misdannelser i forbindelse med brugen af benzodiazepiner. Alligevel har nogle studier vist potentielt øget risiko for hareskår og ganespalte hos nyfødte babyer sammenlignet med den almindelige population.


Hareskår og ganespalte er en misdannelse ved fødslen forårsaget af ufuldkommen sammenslutning af ganen og overlæbe.


Reduceret fosterbevægelse og hjertefrekvens kan opstå efter indtagelse af clobazam under 2. og/eller

3. trimester af graviditeten.


Hvis Frisium gives i slutningen af graviditeten eller under fødslen, kan babyen udvise døsighed (sedation), muskelsvaghed (hypotoni eller ”floppy infant syndrome”), en lavere kropstemperatur (hypotermi), spisevanskeligheder (amme problemer, som medfører ringe vægtøgning) og vejrtrækningsproblemer (respirationsdepression, nogle gange alvorligt).


Regelmæssig anvendelse under den sene graviditetsfase kan give babyen abstinenssymptomer, såsom rastløs uro og rystelser. I det tilfælde bør den nyfødte overvåges nøje i den postnatale periode.


Amning

Hvis du ammer, må du ikke tage Frisium, da Frisium går over i modermælken. Tal med lægen.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Kør ikke bil eller motorcykel, og lad være med at cykle. Lad være med at arbejde med værktøj eller maskiner.


Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Frisium kan give bivirkninger (sløvhed og muskelsvaghed), som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.


Frisium indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


  1. Sådan skal du tage Frisium


    Tag altid Frisium nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

    Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.


    Tabletterne kan tages hele eller knuses og blandes i mad. Tabletterne kan tages med eller uden mad. Tabletten kan deles i to lige store doser.


    Du bør blive undersøgt regelmæssigt under behandling med Frisium. Normalt bør behandlingen ikke vare længere end 8-12 uger.


    Du må ikke pludselig stoppe behandlingen med Frisium, da du så vil få abstinenser. Din læge vil nedtrappe behandlingen gradvist.


    Den sædvanlige dosis er Angst- og urotilstande

    Voksne: 1-3 tabletter (10-30 mg) dagligt fordelt på 1-3 doser.

    Din læge vil ordinere den dosis, der er nødvendig for dig. Følg lægens anvisning. Hvis dosis fordeles over dagen, skal den største dosis normalt tages om aftenen.


    Ældre: Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis, følg lægens anvisning.


    Epilepsi

    Voksne og børn over 15 år: 1-4 tabletter (10-40 mg) dagligt fordelt på 1-3 doser. Nogle kan have brug for 1-8 tabletter (10-80 mg) dagligt fordelt på 1-3 doser. Din læge vil ordinere den dosis, der er nødvendig for dig. Følg lægens anvisning.

    Hvis dosis fordeles over dagen, skal den største dosis normalt tages om aftenen. Ældre: Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis, følg lægens anvisning.

    Brug til børn

    Du må kun bruge Frisium til børn efter aftale med lægen. Følg lægens anvisning.


    Nedsat lever- eller nyrefunktion

    Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisning.


    Hvis du har taget for meget Frisium

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Frisium, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.


    Tag pakningen med.


    Du kan få symptomer som: Sløvhed, forvirring, søvnlignende sløvhedstilstand, usikre bevægelser, nedsat åndedrætsfunktion, for lavt blodtryk samt i sjældne tilfælde dyb bevidstløshed (koma).


    Hvis du har glemt at tage Frisium

    Hvis du har glemt en dosis Frisium, så tag den så snart du kommer i tanker om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


    Hvis du holder op med at tage Frisium

    Du må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen.


    Hvis du er tilvænnet Frisium, vil et pludseligt ophør af behandlingen give abstinenser. Symptomerne kan være:

    • Hovedpine, kvalme, opkastninger, søvnforstyrrelser, flere drømme end normalt, voldsom angst, svedudbrud, rysten, muskelsmerter, nedsat hørelse, følsomhed, rastløshed og ophidselse.


      I alvorlige tilfælde kan du få:

    • Følelse af uvirkelighed i forhold til omverdenen og dig selv

    • Personlighedsændring

    • Uklarhed, forvirring og desorientering, vrangforestillinger

    • Øget følsomhed overfor lyd, lys, støj og fysisk kontakt

    • Prikkende, snurrende fornemmelse eller følelsesløshed i arme og ben

    • Hallucinationer

    • Krampeanfald


    Desuden kan du opleve, at de symptomer, som Frisium dæmpede, kan blive forstærkede, når du holder op med at tage Frisium.


    Din læge vil derfor gradvist nedsætte dosis, når du skal stoppe med at tage Frisium. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger

    Meget sjældne bivirkninger (det sker hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

    • Nedsat bevidsthed og eventuelt åndedrætsbesvær. Det forekommer især hos ældre. Kontakt straks læge eller skadestue, ring evt. 112.


      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke bestemmes ud fra eksisterende data):

    • Øget risiko for selvmord.

    • Svækket vejrtrækning, blåfarvning af læber og negle. Ring 112.

    • Øget følsomhed af huden for lys (fotosensitivitetsreaktion).

    • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue.

    • Kraftig afskalning og afstødning af huden. Kontakt læge eller skadestue.

    • Nedsat kropstemperatur. Kontakt læge eller skadestue.


      Ikke alvorlige bivirkninger

      Meget almindelige bivirkninger (det sker hos flere end 1 ud af 10 patienter):

    • Døsighed, træthed. Kontakt lægen.


      Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

    • Svimmelhed, evt. besvimelse, ved skift fra liggende til siddende eller fra siddende til stående stilling pga. lavt blodtryk.

    • Besvimelse. Ved normal puls og vejrtrækning og hurtig opvågning, tal med læge. I andre tilfælde ring 112.

    • Svimmelhed

    • Irritabel adfærd

    • Truende, evt. voldelig adfærd

    • Sløvhed, som kan medføre træthed og søvnighed.

    • Langsom eller utydelig tale (ved høje doser).

    • Hovedpine.

    • Rysten.

    • Usikre bevægelser.

    • Uro.

    • Rastløshed,

    • Depression. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning, tal med lægen.

    • Nedsat virkning af medicinen.

    • Forstoppelse.

    • Kvalme.

    • Mundtørhed, som kan øge risikoen for huller i tænderne.

    • Nedsat appetit.


      Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

    • Nedsat reaktionsevne.

    • Følelsesmæssig kold.

    • Nedsat hukommelse.

    • Hukommelsestab (ved høje doser).

    • Unormal adfærd, angst og uro, forvirring, vrangforestillinger, mareridt, nedsat sexlyst (ved høje doser).

    • Vægtstigning.

    • Fald, især hos ældre.


      Meget sjældne bivirkninger (det sker hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

    • Hududslæt.


      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke bestemmes ud fra eksisterende data):

      • Muskelsvaghed, stive, rykvise bevægelser (muskelspasmer).

      • Nældefeber.

      • Nedsat reaktion på sansepåvirkning.

      • Besvær med at opfatte eller reagere på hvad der foregår.

      • Fysisk og psykisk afhængighed.

      • Besvær med at falde i søvn eller sove igennem, dårlig søvnkvalitet, psykotiske reaktioner, raseri, hallucinationer. Det forekommer især hos børn og ældre.

      • Synsforstyrrelser (dobbeltsyn, rykvise ufrivillige øjenbevægelser).

      • Ustabil gang eller andre motoriske forstyrrelser.

      • Nedsat bevidsthed.


        Indberetning af bivirkninger

        Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:


        Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

        Websted: www.meldenbivirkning.dk


        Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar Frisium utilgængeligt for børn.


    Du kan opbevare Frisium ved almindelig stuetemperatur.


    Brug ikke Frisium efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Frisium indeholder:


Udseende

Frisium 10 mg er en rund, hvid, hvælvet tablet med delekærv.


Pakningsstørrelser

Frisium 10 mg findes i pakninger med 50 tabletter.


Indehaver af markedsføringstilladelsen

Sanofi A/S, Lyngbyvej 2, 2100 København Ø, Danmark


Fremstiller

Opella Healthcare International SAS, 56, Route de Choisy, 60200 Compiègne, Frankrig


Denne indlægsseddel blev senest ændret juli 2021.