Hjemmeside Hjemmeside

Pondocillin
pivampicillin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Pondocillin 500 mg og 700 mg filmovertrukne tabletter Pivampicillin


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.



Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Pondocillin

  3. Sådan skal du tage Pondocillin

  4. Bivirkninger

  5. Opbevaring

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger


    1. VIRKNING OG ANVENDELSE


      Pondocillin er et antibibiotikum af penicillintypen.

      Pondocillin virker på bakterier ved at hindre opbygningen af bakteriernes væg, så bakterien ødelægges. Du kan bruge Pondocillin til behandling af betændelse (infektion) forårsaget af bakterier, der er følsomme overfor Pondocillin.

      Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

    2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE PONDOCILLIN Tag ikke Pondocillin

      • hvis du er overfølsom (allergisk) over for det aktive stof pivampicillin eller et af de øvrige indholdsstoffer.

      • hvis du er overfølsom (allergisk) over for andre antibiotika (betalactam-antibiotika).

      • hvis du lider af en stofskiftesygdom (porfyri eller andre arvelige stofskiftesygdomme).


        Vær ekstra forsigtig med at tage Pondocillin

        Tal med lægen hvis

      • du har kyssesyge (mononukleose)


      • du har blodkræft (lymfatisk leukæmi)

      • du tager medicin mod epilepsi (valproat).

      • du tager anden medicin mod betændelse (pivmecillinam)

      • du får voldsom eller langvarig, evt. blodig diarré når du bruger eller har brugt Pondocillin. Det kan være tegn på tarmbetændelse (pseudomembranøs colitis).


        Brug af anden medicin sammen med Pondocillin

        Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.


        Tal med lægen hvis du tager:

      • anden medicin mod betændelse (erythromycin, kloramfenikol, tetracyklin, aminogly-kosider).

      • Medicin mod urinsyregigt (allopurinol, probenecid)


      Brug af Pondocillin sammen med mad og drikke

      Du kan tage Pondocillin sammen med mad og drikke.


      Graviditet og amning

      Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.


      Graviditet: Du kan tage Pondocillin under graviditet.


      Amning: Du kan amme, selv om du tager Pondocillin.


      Trafik- og arbejdssikkerhed

      Pondocillin påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.


    3. SÅDAN SKAL DU TAGE PONDOCILLIN

      Tag altid Pondocillin nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


      Brugsanvisning

      Du bør tage Pondocillin med et glas vand.


      Dosering

      Voksne:

      Ved lette infektioner: 1 tablet (500 mg) 2 gange daglig.


      Ved svære infektioner: 1 tablet (700 mg) 2 gange daglig.

      el.

      2 tabletter på 500 mg (i alt 1000 mg) 2 gange daglig.


      Engangsdosis ved ukompliceret gonoré:

      2 tabletter på 700 mg (i alt 1,4 g pivampicillin) og 1 g probenecid.


      Børn:

      Børn over 6 år:

      Ved lette infektioner: 1 tablet (500 mg) 2 gange daglig.

      Ved svære infektioner: 1 tablet (700 mg) 2 gange daglig.

      el.

      2 tabletter på 500 mg (i alt 1000 mg) 2 gange daglig.


      Børn under 6 år:

      Dosis afhænger af barnets vægt og mindste dosis vil normalt være 1 tablet på 500 mg 2 gange daglig. Ved sværere infektioner kan dosis være højere. Følg lægens anvisninger.

      Du kan normalt ikke bruge Pondocillin filmovertrukne tabletter til børn, der vejer under 14 kg. Følg lægens anvisninger.


      Følg altid lægens anvisning. Der er forskel på, hvad den enkelte har brug for. Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen.


      Hvis du har taget for mange Pondocillin tabletter

      Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Pondocillin, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

      Der er ikke kendskab til forgiftninger efter brug af Pondocillin.


      Hvis du har glemt at tage Pondocillin

      Har du glemt at tage Pondocillin, skal du blot fortsætte med næste dosis. Du skal ikke tage dobbelt dosis.


      Hvis du holder op med at tage Pondocillin

      Spørg lægen eller på apoteket hvis der er noget, du er i tvivl om.


    4. BIVIRKNINGER

      Pondocillin kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

      Alvorlige bivirkninger:

      Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til1 ud af 1.000 behandlede)

      • Forandringer i blodet, der kan vise sig ved blødning fra hud og slimhinder og blå mærker.


        Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 behandlede)

      • Pludselige alvorlige overfølsomhedsreaktioner (inden for minutter til timer), f.eks. hududslæt, åndedrætsbesvær, besvimelse, kramper (anafylaktisk shock). Ring 112.

      • Betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber (Stevens-Johnsons syndrom). Kontakt læge eller skadestue.


        Ikke kendt (hyppighed kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data)

      • Hævelse af tunge, læber og ansigt, der i sjældne tilfælde kan være alvorligt og medfø-re, at luftvejene blokeres. Ring 112.

      • Forandringer i blodet, der kan vise sig ved træthed, infektioner og feber. Kontakt straks læge.

      • Svær, langvarig eller blodig diarré med mavesmerter eller feber. Kontakt lægen.


        Ikke alvorlige bivirkninger:

        Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede)

      • Kvalme, diarré.

      • Udslæt.

      • Smerter i leddene.

        Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede)

      • Nældefeber.


        Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede)

      • Udslæt i ansigt og på arme og ben, samt feber (erythema multiforme).


        Ikke kendt (hyppighed kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data)

      • Træthed og bleghed på grund af blodmangel.

      • Feber på grund af overfølsomhedsreaktioner.

      • Muskelsvaghed.

      • Fordøjelsesbesvær med mavesmerter, sure opstød, halsbrand og opkastninger.

      • Kløe.


        Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

        Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.

        Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


    5. OPBEVARING

      Opbevares utilgængeligt for børn. Må ikke opbevares over 25 °C.

      Brug ikke Pondocillin efter den udløbsdato (EXP), der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

      Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


    6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER Pondocillin indeholder:


Udseende og pakningsstørrelser

Pondocillin 500 mg er en hvid, oval tablet mærket med NM5 på den ene side og glat på den anden side. Pondocillin 700 mg er en hvid, oval tablet mærket med NM7 på den ene side og glat på den anden side.


Pondocillin 500 mg findes i pakningsstørrelserne 20 stk. og 30 stk. Pondocillin 700 mg findes i pakningestørrelserne 14 stk., 20 stk. og 30 stk. 5

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.


Indehaver af markedsføringstilladelsen

STADA Nordic ApS Marielundvej 46 A

2730 Herlev


Fremstiller

Athlone Laboratories Ballymurray

Co. Roscommon Irland


Denne indlægsseddel blev senest revideret juni 2018.