Hjemmeside Hjemmeside

Cetrotide
cetrorelix

Indlægsseddel: Information til brugeren


Cetrotide 0,25 mg, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Cetrorelix


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Brug ikke Cetrotide, hvis et eller flere af ovenstående punkter gælder for dig. Kontakt lægen, før du bruger dette lægemiddel, hvis du er i tvivl.


Advarsler og forsigtighedsregler


Allergier

Fortæl det altid til lægen, før du bruger Cetrotide, hvis du har en allergi i øjeblikket eller tidligere har haft allergier.


Ovarielt hyperstimulationssyndrom (OHSS)

Cetrotide anvendes sammen med lægemidler, som stimulerer æggestokkene til at udvikle flere æg, der kan løsnes. Mens du får, eller efter at du har fået disse lægemidler, kan du eventuelt udvikle OHSS.

Dette indebærer, at folliklerne overudvikles og bliver til store cyster.

Se punkt 4, ’Bivirkninger’, vedrørende mulige tegn, som du skal være opmærksom på, og hvad du i givet fald skal gøre.


Anvendelse af Cetrotide i mere end én cyklus

Erfaringen med at tage Cetrotide i mere end én cyklus er begrænset. Din læge vil nøje undersøge, hvilke fordele og risici det vil indebære for dig, hvis du har behov for at tage. Cetrotide i mere end én cyklus.


Leversygdom

Fortæl det altid til lægen, før du bruger Cetrotide, hvis du har en leversygdom. Cetrotide er ikke blevet undersøgt hos patienter med leversygdom.


Nyresygdom

Fortæl det altid til lægen, før du bruger Cetrotide, hvis du har en nyresygdom. Cetrotide er ikke blevet undersøgt hos patienter med nyresygdom.


Børn og unge

Cetrotide er ikke indiceret til børn og unge.


Brug af anden medicin sammen med Cetrotide

Fortæl det altid til lægen, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


Graviditet og amning

Brug ikke Cetrotide, hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller hvis du ammer.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Cetrotide forventes ikke at påvirke din evne til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.


  1. Sådan skal du bruge Cetrotide


    Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen.


    Anvendelse af denne medicin

    Denne medicin er udelukkende beregnet til injektion lige under maveskindet (subkutant). Vælg et nyt

    sted på maven hver dag for at mindske hudirritationen.

    • Din læge skal overvåge din første injektion. Din læge eller sygeplejerske vil vise dig, hvordan du skal klargøre og indsprøjte medicinen.

    • De efterfølgende injektioner kan du selv udføre, hvis din læge har gjort dig opmærksom på de symptomer, der kan tyde på allergi, og på de mulige alvorlige eller livstruende reaktioner, der kræver øjeblikkelig behandling (se punkt 4 ’Bivirkninger’).

    • Læs og følg omhyggeligt instruktionerne i slutningen af denne indlægsseddel under overskriften ’Sådan skal du blande og indsprøjte Cetrotide’.

    • Du begynder med at tage et andet lægemiddel den 1. dag i din behandlingscyklus. Derefter begynder du at tage Cetrotide nogle få dage senere (se næste punkt ’Dosering’).


      Dosering

      Indsprøjt indholdet af 1 hætteglas (0,25 mg Cetrotide) en gang hver dag. Det er bedst at bruge medicinen på samme tidspunkt hver dag med 24 timer mellem hver dosis.


      Du kan vælge at indsprøjte hver morgen eller hver aften.

    • Hvis du indsprøjter hver morgen: Start med injektionerne på den 5. eller 6. dag af behandlingscyklen. Baseret på responset fra dine æggestokke, kan lægen beslutte at starte på en anden dag. Din læge vil oplyse dig om den præcise dato og tidspunkt. Du skal fortsætte med at

      bruge denne medicin til og med den morgen, hvor dine æg skal udtages (fremkaldelse af

      ægløsning). ELLER

    • Hvis du indsprøjter hver aften: Start med injektionerne på den 5. dag af behandlingscyklen.

      Baseret på responset fra dine æggestokke, kan lægen beslutte at starte på en anden dag. Din læge vil oplyse dig om den præcise dato og tidspunkt. Du skal fortsætte med at bruge denne medicin, til og med aftenen før dine æg skal udtages (fremkaldelse af ægløsning).


      Hvis du har brugt for meget Cetrotide

      Der forventes ingen skadelige virkninger, hvis du kommer til at indsprøjte for meget af denne medicin.

      Medicinen vil virke længere. Der kræves normalt ingen særlige forholdsregler.


      Hvis du har glemt at bruge Cetrotide

    • Hvis du har glemt en dosis, skal du indsprøjte den, så snart du kommer i tanker om det, og kontakte lægen.

    • Du må ikke indsprøjte en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


      Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.


  2. Bivirkninger


    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Allergiske reaktioner

    • Varm, rød hud, kløe (ofte i skridtet eller armhulerne), røde, kløende, hævede områder (udslæt), løbenæse, hurtig eller uregelmæssig puls, opsvulmet tunge og hals, nysen, hvæsen eller alvorlig

      vejrtrækningsbesvær eller svimmelhed. Du kan have fået en mulig alvorlig, livstruende allergisk

      reaktion over for medicinen. Dette er ikke almindeligt (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 kvinder).

      Hvis du bemærker nogen af ovennævnte bivirkninger, skal du holde op med at tage Cetrotide og straks kontakte din læge.


      Ovarielt hyperstimulationssyndrom (OHSS)

      Dette kan forekomme på grund af de lægemidler, du tager for at stimulere æggestokkene.

    • Smerter i underlivet sammen med kvalme eller opkastning kan være symptomer på OHSS. Det kan tyde på, at æggestokkene har overreageret på behandlingen, og at der er udviklet store cyster på æggestokkene. Denne bivirkning er almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af

      10 kvinder).

    • OHSS kan blive alvorligt med tydeligt forstørrede æggestokke, nedsat urinproduktion, vægtstigning, vejrtrækningsbesvær eller væske i maven eller brystet. Denne bivirkning er ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 kvinder).

      Hvis du bemærker nogen af ovennævnte bivirkninger, skal du straks kontakte din læge.

      Andre bivirkninger

      Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 kvinder):

    • Let og kortvarig hudirritation, såsom rødmen, kløe eller hævelse kan opstå på injektionsstedet.


      Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 kvinder):

    • Kvalme

    • Hovedpine.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

      image

      bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

      Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

      om sikkerheden af dette lægemiddel.


  3. Opbevaring


    Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.


    Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på kartonen, hætteglasset og den fyldte injektionssprøjte efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses eller placeres i nærheden af frostboks eller fryseelementer.

    Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.


    Det uåbnede præparat kan opbevares i den originale yderpakning ved stuetemperatur (ikke over 30 °C) i op til 3 måneder.


    Opløsningen skal anvendes umiddelbart efter tilberedning.


    Brug ikke lægemidlet, hvis du bemærker, at det hvide pulver i hætteglasset har skiftet udseende. Brug ikke den klargjorte opløsning i hætteglasset, hvis den ikke er klar og farveløs, eller hvis der er partikler i den.


    Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger Cetrotide indeholder


Inden du starter


  1. Dette lægemiddel skal have nået stuetemperatur før injektion. Fjern fra køleskabet ca.

    30 minutter før brug.


  2. Vask hænderne.

    • Det er vigtigt, at dine hænder og de ting, du bruger, er så rene som muligt.


  3. Læg alt, hvad du skal bruge, på en ren overflade:

    • Et hætteglas med pulver

    • En fyldt injektionssprøjte med sterilt vand (solvens)

    • En kanyle med et gult mærke til at indsprøjte det sterile vand i hætteglasset og trække den tilberedte medicin ud af hætteglasset

    • En kanyle med et gråt mærke til at indsprøjte medicinen lige under maveskindet

    • To spritservietter.


Blanding af pulver og vand med henblik på tilberedning af medicinen


  1. Fjern hætten fra hætteglasset

    • Der sidder en gummiprop under hætten – lad den blive siddende i hætteglasset.

    • Tør gummiproppen og metalringen af med den ene spritserviet.


  2. Tilsætning af vand fra den fyldte injektionssprøjte til pulveret i hætteglasset

    • Tag kanylen med det gule mærke ud af emballagen.

    • Fjern hætten fra den fyldte injektionssprøjte og skru den gule kanyle på den. Fjern hætten fra kanylen.

    • Stik den gule kanyle gennem midten af gummiproppen på hætteglasset.

    • Tryk forsigtigt injektionssprøjtens stempel ind og injicer vandet ind i hætteglasset. Brug ikke andre former for vand.

    • Lad injektionssprøjten blive siddende i gummiproppen.


      image


  3. Blanding af pulver og vand i hætteglasset

    • Hold godt fast på injektionssprøjten og hætteglasset, mens du forsigtigt drejer dem rundt, så pulver og vand blandes. Når opløsningen er færdigblandet, er den klar og uden partikler.

    • Undlad at ryste blandingen, da det kan medføre, at der kommer bobler i medicinen.

  4. Fyldning af injektionssprøjten med medicin fra hætteglasset

    • Vend hætteglasset på hovedet. Træk dernæst langsomt stemplet tilbage for at trække medicinen fra hætteglasset ind i injektionssprøjten. Sørg for, at du ikke trækker stemplet

      med den monterede stempelprop helt ud. Hvis du ved en fejltagelse trækker stemplet med

      stempelproppen ud, skal du smide dosen ud, da den ikke længere vil være steril, og du skal forberede en ny dosis (og starte igen fra trin 1).

    • Hvis der er medicin tilbage i hætteglasset, skal den gule kanyle trækkes ud, indtil spidsen af kanylen lige netop sidder inde i gummiproppen. Hvis du ser gennem mellemrummet i

      gummiproppen fra siden, kan du kontrollere, hvordan kanylen og væsken bevæger sig.

    • Kontrollér, at al medicinen er trukket ud af hætteglasset.


      image


    • Sæt hætten på den gule kanyle. Skru den gule kanyle af injektionssprøjten og læg injektionssprøjten ned.


Klargøring af injektionsstedet og injektion af medicinen


  1. Fjernelse af luftbobler

    • Tag kanylen med det grå mærke ud af emballagen. Skru den grå kanyle på injektionssprøjten og tag hætten af den grå kanyle.

    • Hold injektionssprøjten, så den grå kanyle peger opad, og kontrollér, om der er luftbobler.

    • Eventuelle luftbobler kan fjernes ved, at du forsigtigt banker på injektionssprøjten, indtil alle luftboblerne har samlet sig i toppen. Tryk derefter forsigtigt stemplet ind, indtil luftboblerne er forsvundet.

    • Undlad at berøre den grå kanyle og sørg for, at den ikke berører nogen overflader.


      image


  2. Rensning af injektionsstedet

    • Vælg et injektionssted på maven. Det er bedst i området lige omkring navlen. For at undgå at huden irriteres, skal du vælge forskellige injektionssteder i området omkring

      navlen hver dag.

    • Rens huden på det valgte injektionssted med spritserviet nummer to ved at føre den i en cirkulær bevægelse.


  3. Indstik gennem huden

    • Hold injektionssprøjten i én hånd på samme måde som en blyant.

    • Løft forsigtigt huden omkring injektionsstedet op i en fold mellem to fingre på den anden hånd og hold godt fast i denne fold.

    • Stik langsomt den grå kanyle helt ind i huden i en vinkel på omkring 45-90 grader. Slip derefter hudfolden.

      image


  4. Injektion af medicin

    • Træk forsigtigt injektionssprøjtens stempel tilbage. Hvis der kommer blod: Fortsæt som beskrevet under punkt 5.

    • Hvis der ikke kommer blod: Skub langsomt stemplet ind for at indsprøjte medicinen.

    • Når hele opløsningen er sprøjtet ind, trækkes den grå kanyle langsomt ud i samme vinkel, som den blev stukket ind i.

    • Brug spritserviet nummer to til forsigtigt at trykke på injektionsstedet.


  5. Hvis der kommer blod

    • Tag langsomt den grå kanyle ud i samme vinkel, som den blev stukket ind i.

    • Brug spritserviet nummer to til forsigtigt at trykke på det sted, hvor du lige har stukket igennem huden.

    • Udtøm medicinen i en vask og følg trin 6, som det er beskrevet nedenfor.

    • Vask hænderne og start forfra med et nyt hætteglas og en fyldt injektionssprøjte.


  6. Bortskaffelse

    • Brug kun kanyle, hætteglas og injektionssprøjte én gang.

    • Sæt hætterne på kanylerne, inden de bortskaffes, for at undgå, at der sker personskader.

    • Spørg på apoteket, hvordan man sikkert bortskaffer brugte kanyler, hætteglas og injektionssprøjter.