Hjemmeside Hjemmeside
AstraZeneca

Madopar Depot
levodopa and decarboxylase inhibitor

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN


Madopar Depot, 100 mg/25 mg hårde depotkapsler


Levodopa/benserazid


Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.



Advarsler og forsigtighedsregler

Fortæl din læge, hvis du eller din familie/behandler bemærker, at du udvikler stærk trang eller adfærd, som er usædvanlig for dig, eller hvis du ikke kan modstå lysten eller fristelsen for at udføre bestemte aktiviteter, som kan skade dig selv eller andre. Denne form for opførsel kaldes sygelige vane- og impulshandlinger og kan omfatte sygelig spilletrang, overdreven spisning eller brug af penge, unormalt stor sexlyst eller øget antal seksuelle tanker og følelser. Der kan være behov for, at din læge ændrer din behandling.


Madopar kan øge risikoen for udvikling af svulster i huden. Vær derfor ekstra opmærksom på forandringer i din hud og fortæl lægen om eventuelle forandringer.


Madopar kan medføre et syndrom, der fører til problemer med at regulere mængden af dopamin (dopamin-dysreguleringssyndrom). Dette kan føre til et forbrug af medicinen, der er højere end hvad lægen har anbefalet dig og højere end hvad der er nødvendig for at behandle dine symptomer. Et sådan brug kan medføre kognitive problemer (besvær med at opfatte eller reagere på hvad der foregår) og adfærdsmæssige problemer.


Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller på apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.


Du må ikke tage Madopar Depot, hvis du er i behandling med isocarboxazid (medicin mod depression). Tal med lægen.


Du må ikke tage Madopar Depot, hvis du tager selegilin eller rasagilin mod Parkinsons sygdom i kombination med moclobemid mod depression. Tal med lægen.


Tal med din læge, hvis du tager


Fortæl lægen, at du tager Madopar, hvis du skal have foretaget en operation, hvor du skal i fuld bedøvelse.


Hvis du pludseligt får meget lavt blodtryk, som lægen behandler med en indsprøjtning (f.eks. adrenalin, noradrenalin, isoprenalin eller dopamin), skal du eller dine pårørende fortælle lægen, at du er i behandling med Madopar Depot.


Brug af Madopar Depot sammen med mad og drikke

Du bør tage Madopar Depot depotkapsler mindst ½ time før eller 1 time efter et måltid. Du skal tage Madopar Depot depotkapsler med et glas vand.


Tal med lægen, hvis du er på en højproteindiæt.


Graviditet og amning

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen form for medicin.


Graviditet

Du må ikke tage Madopar Depot, hvis du er gravid.

Hvis du er i den fødedygtige alder, skal du bruge sikker prævention, så længe du tager Madopar Depot. Inden behandling anbefales en graviditetstest, for at udelukke graviditet. Tal med lægen.


Hvis du er i behandling med Madopar Depot, og du får mistanke om, at du er gravid, skal du straks kontakte din læge.


Amning

Hvis du ammer, må du kun tage Madopar Depot efter aftale med lægen.


Trafik- og arbejdssikkerhed

Madopar Depot kan på enkelte virke så sløvende, at det kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.


Behandling med Madopar Depot kan gøre, at du pludseligt falder i søvn, nogle gange uden at være søvnig. Derfor skal du være forsigtig, hvis du kører bil eller motorcykel, cykler eller betjener maskiner, mens du tager Madopar Depot.

Hvis du bliver søvnig eller pludseligt falder i søvn uden varsel, må du ikke køre bil, motorcykel eller cykle, og du må heller ikke arbejde med værktøj eller maskiner, hvor nedsat opmærksomhed kan bringe dit eget eller andres liv og helbred i fare. Tal med lægen.


Madopar Depot indeholder sojaolie

Madopar Depot indeholder hydrogeneret sojaolie fra hydrogeneret vegetabilsk olie. Du må ikke bruge Madopar Depot, hvis du er overfølsom over for jordnødder eller soja.


  1. SÅDAN SKAL DU TAGE MADOPAR DEPOT

    Tag altid Madopar Depot nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.


    Tag Madopar Depot mindst ½ time før et måltid eller 1 time efter et måltid. Du skal tage Madopar Depot med et glas vand.


    Du skal sluge depotkapslerne hele. Du må ikke tygge depotkapslerne.


    Den sædvanlige dosis Voksne:

    Dosis af Madopar Depot bliver tilpasset den enkelte patient.

    Du skal normalt tage 1-2 depotkapsler Madopar Depot 3 til 4 gange dagligt. Du må kun ændre dosis eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen.


    Hvis du får mavebesvær, kan det hjælpe at tage Madopar Depot sammen med lidt mad eller væske. Mavebesvær forekommer oftest i starten af behandlingen med Madopar Depot. Tal med lægen.


    Hvis du har taget for mange Madopar Depot depotkapsler

    Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Madopar depotkapsler, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

    Tag pakningen med.

    Symptomer på overdosering er påvirkning af hjertet som f.eks. uregelmæssig puls. Desuden forvirring, søvnløshed, kvalme, opkastning og unormale ufrivillige bevægelser. Symptomerne kan være forsinket på grund af den langsomme optagelse i maven og tarmen.


    Hvis du har glemt at tage Madopar Depot

    Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.


    Hvis du holder op med at tage Madopar Depot

    Du må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Skal du have en mindre dosis, skal nedtrapning af dosis ske langsomt. Hvis behandlingen pludseligt ophører, eller din dosis bliver sat stærkt ned, kan du få en række særdeles ubehagelige symptomer som feber, udtalt muskelstivhed samt ændret sindstilstand. Symptomerne kan være livsfarlige og kræver øjeblikkelig lægehjælp.


  2. BIVIRKNINGER

    Madopar Depot kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.


    Alvorlige bivirkninger

    Sjældne bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

    • Alvorlig blodmangel med gulsot. Kontakt læge eller skadestue.

    • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt læge eller skadestue.

    • Høj feber, muskelstivhed, stærk svedtendens, sløret bevidsthed (malignt neuroleptisk syndrom). Kan optræde ved pludseligt ophør af behandlingen og kan være livsfarligt. Ring 112.


      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt

    • Blodig opkastning og/eller sort afføring på grund af blødning i mave og tarm. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.


      Ikke alvorlige bivirkninger

      Almindelige – meget almindelige bivirkninger (det forekommer hos flere end 1 ud af 100 patienter):

    • Forvirring.


      Almindelige bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

    • Depression. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.

    • Hallucinationer. Kan være alvorligt. Kontakt evt. læge eller skadestue.

    • Uregelmæssig puls. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.

    • Svimmelhed, evt. besvimelse ved skift fra liggende til siddende eller fra siddende til stående stilling pga. lavt blodtryk.

    • Hovedpine.

    • Infektioner med feber.

    • Bronkitis.

    • Forkølelse.

    • Ufrivillige bevægelser, f.eks. af arme, fingre, ben, i ansigt og tunge.

    • Forværring af uro i benene (Restless Legs).

    • Søvnløshed.

    • Rastløs uro, angst.

    • Svingninger i virkningen af Madopar Depot ved længere tids brug.

    • Diarré, kvalme, opkastning, appetitløshed og mundtørhed. Disse bivirkninger kan i nogle tilfælde forbedres, tal med lægen.


      Ikke almindelige bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

    • Uregelmæssig puls på grund af ekstraslag. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.


      Sjældne bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

    • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, skal du straks kontakte læge.

    • Allergiske hudreaktioner såsom kløe og udslæt.


      Meget sjældne bivirkninger (det forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):

    • Pludselig falden i søvn under daglige gøremål. Kan være eller blive alvorlig. Tal med lægen.

    • For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt.

    • Vrangforestillinger. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.

    • Farveændring af urinen, normalt med et rødt skær.

    • Unormal træthed og søvnighed herunder udtalt træthed i dagtimerne.

    • Smagsforstyrrelser.

    • Forbigående desorientering.


      Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt

    • Appetitmangel (spisevægring).

    • Farveændring af mundvand.

    • Farveændring af tunge og tænder.

    • Farveændring af mundslimhinden.

    • Dopamin-dysreguleringssyndrom.


    Madopar Depot kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. ved påvirkning af leveren, som igen bliver normale, når behandlingen ophører.


    Du kan også opleve følgende bivirkninger:

    Manglende evne til at modstå trangen til at gøre noget som kan være skadeligt, hvilket kan være:

    • Sygelig spilletrang på trods af alvorlige personlige eller familiære konsekvenser

    • Ændret eller øget seksuel interesse og opførsel, der skaber bekymring for dig eller andre, for eksempel øget sexlyst

    • Ukontrolleret og overdreven shopping eller brug af penge

    • Spiseorgie (spiser store mængder mad på meget kort tid) eller tvangsspisning (spiser mere mad end normalt eller mere end der skal til for at gøre dig mæt)


      Fortæl din læge, hvis du oplever nogen af disse symptomer; Lægen vil diskutere måder at reducere og kontrollere disse symptomer.


      Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.


      Indberetning af bivirkninger

      Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen (se detaljer nedenfor). Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.


      Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S

      Websted: www.meldenbivirkning.dk


  3. OPBEVARING


    • Opbevar Madopar Depot utilgængeligt for børn.

    • Opbevar Madopar Depot i den originale yderpakning.

    • Hold kapselbeholderen tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

    • Du kan opbevare Madopar Depot ved almindelig temperatur.

    - Brug ikke Madopar Depot efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.


    Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


  4. YDERLIGERE OPLYSNINGER

Madopar Depot, 100 mg/25 mg, hårde depotkapsler indeholder:

Printfarven indeholder spor af rød jernoxid E172.


Udseende og pakningsstørrelser Udseende

Madopar Depot er en tofarvet depotkapsel, der er lyseblå og mørkegrøn samt mærket ROCHE.


Pakningsstørrelser

Glas med 100 stk. hårde depotkapsler.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstillere Indehaver af markedsføringstilladelsen

Roche a/s Industriholmen 59

2650 Hvidovre, Danmark


Fremstillere Roche Pharma AG Emil-Barell Str.1

79639 Grenzach-Wyhlen, Tyskland


Denne indlægsseddel blev sidst revideret september 2021