Kaliumklorid-glukose SAD
electrolytes with carbohydrates
kaliumchlorid og glucosemonohydrat
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret Kaliumklorid-Glukose SAD til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Kaliumklorid-Glukose SAD
Sådan skal du tage Kaliumklorid-Glukose SAD
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Kaliumklorid-Glukose SAD er et lægemiddel til regulering af væske- og saltbalancen. Kaliumklorid-Glukose SAD anvendes ved behov for kalium samt energi i form af kulhydrater.
Du vil få Kaliumklorid-Glukose SAD som en infusion i en blodåre (intravenøs anvendelse) af en læge eller sygeplejerske.
Lægen kan give dig Kaliumklorid-Glukose SAD for noget andet. Spørg lægen. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
hvis du er allergisk over for de aktive stoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer i Kaliumklorid- Glukose SAD (angivet i afsnit 6)
hvis du har dårligt fungerende nyrer (binyreinsufficiens og nyreinsufficiens)
hvis du har et højt niveau af kalium i blodet (hyperkaliæmi)
hvis du har akut væskemangel (dehydreret)
Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før du tager Kaliumklorid-Glukose SAD:
hvis du har sukkersyge (diabetes)
hvis du har dårligt fungerende nyrer (binyreinsufficiens/Addison krise)
hvis du er svært fejlernæret (f.eks. i forbindelse med et alkoholmisbrug, faste over længere tid, anorexi eller graviditet med kvalme og opkastninger (eremesis gravidarum))
hvis du har for meget syre i blodet (acidose)
hvis du har en muskel sygdom (myotonia congenita)
hvis du har problemer med hjertet (digitalisinducerede atrioventrikulære ledningsforstyrrelser)
hvis du er i behandling med vanddrivende medicin (kaliumbesparende diuretika)
hvis du er i behandling med medicin mod forhøjet blodtryk (ACE-hæmmere)
Da kalium let kan overdoseres ved indgivelse i en blodåre, skal kaliumniveauet i blodet kontrolleres under indgift.
Hvis du har diabetes, skal du have insulin samtidig med, at du får dette lægemiddel.
Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Kaliumklorid- Glukose SAD. Det kan påvirke prøveresultaterne.
Dette lægemiddel bør ikke gives gennem samme nål som blodtransfusion, da dette kan beskadige de røde blodlegemer eller bevirke, at de klumper sammen.
Fortæl altid lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du får:
vanddrivende medicin (kaliumbesparende diuretika)
medicin mod forhøjet blodtryk (ACE-hæmmere)
Kaliumklorid-Glukose SAD kan gives uafhængigt af måltider.
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller sundhedspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Du må gerne få Kaliumklorid-Glukose SAD, hvis du er gravid eller ammer. Graviditet:
På grund af risiko for et for lavt indhold af natrium i blodet skal Kaliumklorid-Glukose SAD gives med særlig forsigtighed til gravide kvinder med fødselsveer, især hvis det gives i kombination med oxytocin.
Kaliumklorid-Glukose SAD påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Glucose
Denne medicin indeholder 37,5 g glucose pr. liter. Diabetespatienter skal tage hensyn hertil. Kalium
Denne medicin indeholder 51 mmol kalium pr. liter. Hvis du har nedsat nyrefunktion og/eller får kaliumfattig diæt, skal du tage hensyn hertil.
Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen.
Kaliumklorid-Glukose SAD findes som infusionsvæske, der indgives i en blodåre. Du vil normalt få Kaliumklorid-Glukose SAD af en læge eller sygeplejerske.
Du må få Kaliumklorid-Glukose SAD i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
Doseringen er individuel og afhænger af dit væske-, salt- og energibehov. Lægen vil afgøre den rette dosis til dig.
Som erstattende næringsvæske til opfyldelse af det daglige behov indgives 1-1,5 l i døgnet. Ved forgiftning med digitalis er dosis 0,5-1,5 l i en blodåre.
Hastigheden for indgivelse af lægemidlet bør ikke overskride 10 ml (0,5 mmol K) pr. kg legemsvægt pr. time.
Virkningen kan kontrolleres ud fra urinens mængde, urinens koncentration og, hvis muligt, mængden af kemiske stoffer såsom natrium, kalium og magnesium i dit blod og din urin (dine plasma- og urinelektrolytter).
Nedsat nyrefunktion
Ved nedsat nyrefunktion nedsættes dosis.
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Hvis du har fået for meget Kaliumklorid-Glukose SAD, vil din læge eller sundhedspersonalet tage de nødvendige forholdsregler.
Hvis du har fået for meget Kaliumklorid-Glukose SAD, kan du få følgende symptomer:
forstyrrelser i hjertets rytme (EKG-forandringer, risiko for hjertestop)
nedsættelse af reflekser
påvirket åndedræt
prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden (paræstesier)
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Alvorlige: Smerter og hævelse i ben eller arme pga. årebetændelse med dannelse af blodprop. Kontakt læge eller skadestue.
Kvalme, utilpashed, muskelsvaghed og forvirring pga. for lavt natrium i blodet erhvervet på hospitalet (hospitalserhvervet hyponatriæmi).*
Forvirring, svær hovedpine, uro, påvirket bevidsthed, evt. bevidstløshed, koma pga. forstyrrelser i hjernen; forårsaget af for lavet indhold af natrium i blodet (hyponatriæmisk encephalopati)*. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
*Hospitalserhvervet for lavt indhold af natrium i blodet kan føre til permanent hjerneskade og død som følge af udvikling af akut hyponatriæmisk encephalopati.
Ikke alvorlige: Muskelsvaghed, forvirring, talebesvær pga. for højt kalium i blodet. Forhøjet kalium i blodet kan i meget sjældne tilfælde blive alvorligt med lammelser og forstyrrelser i hjertets rytme (risiko for hjertestop). Tal med lægen.
Forandringer i hjertes rytme (EKG-forandringer).
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.
Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevar Kaliumklorid-Glukose SAD utilgængeligt for børn.
Brug ikke Kaliumklorid-Glukose SAD efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Anv. inden. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevar Kaliumklorid-Glukose SAD i original yderpakning.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Aktivt stof: Glucosemonohydrat og kaliumchlorid
Øvrige indholdsstoffer: Vand til injektionsvæsker
Kaliumklorid-Glukose SAD er en klar, farveløs væske.
Kaliumklorid-Glukose SAD findes i pakningsstørrelser på: 500 ml og 1000 ml infusionsbeholdere
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen Amgros I/S
Dampfærgevej 22
2100 København Ø amgros@amgros.dk
Fremstiller Sygehusapotek FYN Solfaldsvej 38
5000 Odense C
Vnr. 701326-04
Det kan være nødvendigt at monitorere væskebalance, serumglukose, serumnatrium og andre elektrolytter før og efter administration, navnlig hos patienter med forhøjet ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse (syndrom med uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon, SIADH) og hos patienter, som samtidig får vasopressinagonister på grund af risikoen for hyponatriæmi.
Monitorering af serumnatrium er særlig vigtigt for fysiologisk hypotone væsker. Kaliumklorid-Glukose SAD kan blive ekstremt hypotont efter administration på grund af glukosemetabolismen i kroppen
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Intravenøse glukoseinfusioner er normalt isotoniske opløsninger. Glukoseholdige væsker kan dog blive ekstremt fysiologisk hypotone i kroppen som følge af en hurtig glukosemetabolisme.
Alt afhængigt af opløsningens tonicitet, infusionsmængden og -hastigheden samt patientens underliggende kliniske tilstand og evne til at metabolisere glukose kan intravenøs administration af glukose medføre elektrolytforstyrrelser, hyppigst hypo- eller hyperosmotisk hyponatriæmi.
Hyponatriæmi:
Patienter med ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse (f.eks. ved akut sygdom, smerter, postoperativ stress, infektioner, forbrændinger og sygdomme i centralnervesystemet), patienter med hjerte-, lever- og nyresygdomme og patienter, som eksponeres for vasopressinagonister, har særlig risiko for akut hyponatriæmi ved infusion af hypotone væsker.
Akut hyponatriæmi kan føre til akut hyponatriæmisk encephalopati (hjerneødem), som er karakteriseret ved hovedpine, kvalme, krampeanfald, letargi og opkastning. Patienter med hjerneødem har særlig risiko for svær, irreversibel og livstruende hjerneskade.
Børn, kvinder i den fødedygtige alder og patienter med nedsat hjernecompliance (f.eks. meningitis, intrakraniel blødning og cerebral kontusion) har særlig risiko for den svære og livstruende hævelse i hjernen, som akut hyponatriæmi medfører.
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Lægemidler, der medfører en øget vasopressineffekt.
Nedenstående lægemidler øger vasopressineffekten, hvilket fører til nedsat elektrolytfri vandafgivelse fra nyrerne og øger risikoen for hospitalserhvervet hyponatriæmi efter en uhensigtsmæssigt balanceret behandling med intravenøse væsker.
Lægemidler, der stimulerer frigivelsen af vasopressin, f.eks.: Chlorpropamid, clofibrat, carbamazepin, vincristin, selektive serotoningenoptagelseshæmmere, 3,4-methylendioxy-N-metamfetamin, ifosfamid, antipsykotika, narkotika
Lægemidler, der forstærker virkningen af vasopressin, f.eks.: Chlorpropamid, NSAID, cyclophosphamid
Vasopressinanaloger, f.eks.: Desmopressin, oxytocin, vasopressin, terlipressin
Andre lægemidler, der øger risikoen for hyponatriæmi, omfatter også vanddrivende midler generelt og antiepileptika såsom oxcarbazepin.